Annaler for nordisk oldkyndighed og historie

Go ugle

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books di sco verable online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover.

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the
publisher to a library and finally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.

We also ask that you:

+ Make non- commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web

at http : / /books . qooqle . com/

Go ugle

Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der
ofte er vanskelig at opdage.

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.

Retningslinjer for anvendelse

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.

Vi beder dig også om følgende:

• Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.

• Bevar tilegnelse

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.

• Overhold reglerne

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.

Om Google Bogsøgning

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan

søge gennem hele teksten i denne bog på internettet på http : / /books . google . com

Digitized by Google

Digitized by Google

ANNALER

FOR

NORDISK OLDKYKDIGHED

OG HISTORIE,

UDGIVNE
AF

DET KONGELIGE
NORDISKE OLDSKRIFT - SELSKAB.

1850.

KJØBENHAVN.

TBTKT I L. LEVINS BOGTRYKKERI.

Digitized by

• • •••*•<

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM-
STRUP GAARD I DEN ÆLDRE OG NYERE TID,

af C. F. Wegener.
(Læst i Selskabets A ars m 6 de paa Christiansborg den 7de Mai 1854.)

Anden Deel.

De

"et gamle Abrahamstrup havde faaet Navnet Jæger-
priis, der meget snart og uden noget offentligt Bud antog
Formen Jægerspriis, som i det følgende skal bruges. Gaar-
den og Godset vendte tilbage til Kronen, og Hahn, der i
nogle faa Aar havde havt en saa betydelig Indflydelse
paa begge, var dod, strax efter at han igjen havde skilt
sig derved. Denne Forandring af Navn og af Eier, der
paafulgte i saa kort Mellemrum, betegner en Hovedepoche
i JægersprnVs Skjæbne. Den danner Udgangspunktet for
dets nyere Historie, som derfra i en og samme Aand
eller Retning fortsættes gjennem en Periode af hundrede
og femoghalvfjerdsindstyve Aar indtil vore Dage, da dets
nyeste Historie synes at skulle begynde. Men det nyere
Jægerspriis's Historie er, med Undtagelse af enkelte Af-
snit, hverken saa afvexlende og lærerig eller saa fuld-
stændig oplyst ved authentiske og tilgjængelige Aktstykker
som det gamle Abrahamstrups.

Det nyere Jægerspriis blev ligesom andet umiddel-
bart Krongods bestyret af det Kongelige Rentekammer,
naar det ikke paa kortere eller længere Tid var over-
draget til Medlemmer af det Kongelige Huus, ved hvis
Afgang eller Afkald det atter vendte tilbage til Rente-
kammeret, indtil det paany kunde blive bortgivet. Den
lokale Bestyrelse var betroet til en paa Gaarden boende
Mand, en Ridefoged, Forvalter eller Inspector. Dette var
den stadige Gang under hver Konges Regjering. Men
Bestyrelsen af Jægerspriis udmærkede sig med Undtagelse

616237

Digitized by Google

4 HISTORISKE EFTERRETNINGER Otø ABRAHAMSTRUt*.

af den Periode, hvori det var overladt til Kong Christian
den Syvendes Broder Arveprinds Frederik, ordentligviis
ikke fremfor den af andre Kronens eller Privates Godser
paa samme Tid, og Bestyreren havde hverken den ud-
strakte Myndighed eller den personlige Anseelse som
hine gamle Lehnsmænd, i hvis Sted han paa en vis
Maade var traadt. Et magert Stof at bearbeide.

Det nyere JægersprhVs Historie frembyder derhos
Vanskeligheder paa Grund af Kildernes Utilstrækkelig-
hed. Naar Godset umiddelbart blev bestyret af det Konge-
lige Rentekammer, sendtes naturligviis ligesom i Lehns-
tiden alle Beretninger til dette, og de bevares endnu i offent-
lige Archiver, hvorfra saamange authentiske Aktstykker
til den ældre Historie i fdrste Deel ere leverede. Saasnart
derimod Jægerspriis gik over til et Medlem af Konge-
huset, blev det et privat Gods, hvorfra Rentekammeret
ikke modtog udfflrligere Efterretninger end fra ethvert
andet Gods; det Meste forblev i den prindselige For-
valters nu ikke let tilgjængelige Brevkammer, og det Konge-
lige Geheimearchiv som Huusarchiv har i ældre som i
nyere Tid kun ufuldkomment modtaget de Hftikongelige
Personers skrevne Efterladenskaber, og saagodtsom intet
vedkommende Jægerspriis.

Men den nyere Jægerspriisiske Histories ringere Be-
tydning og mangelfuldere Kilder blive dog paa Grund
af dette Skrifts Plan mindre folelige. Den ældre Historie
skulde være Hovedsagen; den nyere kun et Tillæg til
denne, og jeg skal end ikke af det rigere Materiale eller
det udfdrligere Forarbeide, som enkelte Perioder kunde
tilbyde, lade mig forlede til en Vidtløftighed, der vilde staae
i Misforhold til det Hele.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM8TRUP. 5

tlægerspriis, som ved Kjdb igjen var bleven Kronens
Eiendpm, var dog endnu ikke Kj6beren overleveret ved
Sælgerens uventede D6d. Men uden at oppebie den
formelige Overlevering, lagde Kongen Gaarden og Godset
under Rentekammerets Overbestyrelse, og allerede den
tredie April 1680 udstedede Rentemesteren Geheimeraad
Henrik v. Stflcken i Kongens Navn en Confirmation og For-
nyelse af den mellem Hahn og Peder Hansen Munk slut-
tede Forpagtnings-Contract for de tidligere bestemte trende
Aar, at regne fra første Mai 1680 K Vilkaarene bleve i
det Væsentlige uforandrede: Munk fik Hovedgaarden med
Ladegaard, Jorder, Enge, Urtehave, Fiskerie, Olden af
samtlige Skove, fri Maling paa M6llen, halvandethundrede
Meierikfter, Hoverie af Bonderne til Gaardens Drift, Brænde-
Udviisning af Skovene, Ægter ved Banderne med Gaar-
dens Frembringelser til Kjflbenhavn, Overfart ved Sund-
færgen, Draaby Konge- og Kirketiende og Gierl6v Kirke-
tiende, Alt mod en aarlig Forpagtningsafgift af totusinde-

1 Rente k* Arch. har endnu denne Forpagtnings-Contract, der
begynder saaledes: C. 5. GiOre Alle vitterligt. Eftersom vores for-
rige Geheimeraad og Overjægermester afg. Herr Vincentz Joach.
Hahn udi forleden 1679 Aar haver oprettet en vis Contract med
Peder Hansen Munck over Jægerspriis Gaards Forpagtning, og den
nu ved hans dodelige Afgang, og at Vi samme Gaard Os igien til-
forhandlet have, saavidt er forandret: saa have Vi nu o. s. v. Der-
paa f6lge Vilkaarene i femten Artikler. — Af ældre Forpagtere
finder jeg i Draaby Kirkeb. 1668 „Forpagteren Peder Ander-
sen Hegelund" som Fadder ved en Daab. Smstds og ved lig-
nende Leilighcd nævnes 1669 „Koforpagteren paa Jægerspriis", men
Navnet anfdres ikke. Dog lærer man deraf, at Meieriet allerede
dengang var særlig bortforpagtet,

Digitized by

Google

6 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP.

tohundrede Rigsdaler god Courant at erlægge i tvende
Terminer, den eenogtredivte December og den f6rste Mai,
i det kongelige Zahlkammer; han skulde derhos paa Kon-
gens Vegne indkræve Skatterne, Landgilden og den uvisse
Indkomst af Godsets B6nder, og derfor nyde en aarlig
L6n af halvtredsindstyve Rigsdaler. I sidstnævnte Hen-
seende betragtedes altsaa Forpagteren Peder Munk, lige-
som adskillige af hans Forgjængere, tillige som Kongens
Embedsmand, stod i megen Anseelse paa Gaarden og
Godset, var Kongens „Forvalter" paa Jægerspriis, en
Titel, der ogsaa undertiden offentlig blev ham givet 1 .

Derefter udgik fra Rentekammeret under f5rste Mai
1680 et Commissorium til Assessor og Kammersecretair
Frederik Giese til Giesegaard, Ridefoged Hans Rostgaard
paa Kronborg og Forvalter Christen Nielsen paa Jægers-
borg at modtage Jægerspriis af Hahns Secretair Oluf
Hansen 9 og umiddelbart igjen overlevere det til Forpag-
teren Peder Munk: de skulde ved denne Leilighed be-
sigte Hovedgaardens Bygninger, Marker, Ladegaarde,
Vangene i Skoven, Agerlandets Fordeling, Fiskeparkerne
og samtlige Godsets Bondergaarde og Huse, og over alt
dette forfatte et Inventarium, som med Peder Munks
Underskrift vilde blive at indsende til Rentekammeret,

1 F. Ex. i Commissairernes Indberetning om Godsets Modtagelse
og Overlevering til ham, som nedenfor anføres; ligeledes i en Skri-
velse (Rentek. Ordre- og Missive-BOger, No. 627 fol. 41b)
fra Rentekammeret til ham af 6 Juli 1680, o. s. fr. — I Draaby
Kirkebog (1680 Fest. Ascens. J. C.) kaldes han endog Ober-
Inspectdr paa Jægerspriis , da hans Datter Elisabeth var til
Daaben. Men det er vel at betragte som et Galanterie af Degnen.

4 Oluf Hansen forestod virkelig Overleveringen. Jeg skal
alligevel ikke lade ubemærket, at der maaskee var en anden ^For-
valter" paa Jægerspriis: thi ved en Barnedaab i Gierlov Kirke S6n-
dagen for Fastelavn (Dom. Sexagesima) nævnes foran Færgemanden
Peder L6ck og Birkeskriveren Hans Knudsen — „Forvalteren Johan
Wilhelm". Jeg erindrer ellers ikke at have truffet paa denne
Mand. Han kunde dog mulig være fra et af Nabogodserne.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER 0»T ABRAH AMSTRUP. 7

for siden igjen at benyttes under Gaardens Aflevering ved
Forpagtningstidens Udl8b; de skulde ligeledes meddele
Godsets Skovrider, Jens Sdborg, den forn6dne Instrux til
den muligste Vedligeholdelse og Forbedring af de Jægers-
priisiske Skove 1 .

Den fornyede Forpagtning tog sin Begyndelse strax
fra samme fdrste Mai af. Men Commisssairerne kunde
under Hoiti delighederne ved Prindsesse Ulrikke Eleonores
Formæling 3 og paa Grund af Kongens forestaaende Reise
til Grevskabet Oldenborg og de deraf f6lgende Forret-
ninger 3 ikke indfinde sig til Aastedmftdet paa Jæger 8-
priis for den fjortende Juni. Her traf de strax de
Hahnske Arvingers Befuldmægtigede Oluf Hansen, som
fremlagde Jordebogen og Inventariet, der skulde tjene til
Veiledning ved Godsets Modtagelse. Commissionen under-
sdgte Alt, hvilket maatte tage Tid 4 ; men den fandt Alt
rigtigt. Den nye Jordebog og det nye Inventarium blev
i det Hele som de ældre. Begge ere vigtige og authen-
tiske Kilder til Kundskab om Jægerspriis's Tilstand,
som det var, da Kongen atter overtog Godset, og som det
derefter i en lang Aarrække vedblev at være.

Jordebogen 5 begyndte med en Beskrivelse af Godsets

1 Orig. i Rente k. Arch. Ogsaa in extenso indført i Com-
missairernes Indberetning.

* Tage- Regi st. S. 143—46. Formælingen selv paa Skotterup
ved Halmstad den 6 Mai 1680.

s Commissairerne undskyldte selv Udsættelsen med Kongens
forestaaende Reise. Tage- R eg. S. 148 nævner den Oldenborgske
Reise.

4 Rente k. Arch. bevarer som Vidnesbyrd derom adskillige
Breve til Fr. Giese, der formodentlig kun i nogle Dage blev paa
Jægerspriis, fra Christen Nielsen, som synes at have været
meest virksom ved Forretningen.

5 Rente k. Arch. har flere Jordebdger fra denne Tid. Jeg
holder mig i det fdlgende til tvende af dem, nemlig den af Oluf
Hansen selv underskrevne og den, som er vedfOiet Commissairernes
Indberetning, hvilke begge ere ligelydende.

Digitized by Google

I

8 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM AB RAH AMSTRUP.

Omfang: Jægerspriis Slot og Hovedgaard samt under-
liggende Gods, der grændsede op til Hornsherred, strakte
sig mod Syd og Sydvest til Onsved nnder Svanholm og
Skulleldv under Sels6e Gods, og var forresten omgivet
af Stranden eller Isefjorden. Derefter fulgte de trende
Hovedstykker om Gaarden selv, om Tienderne og om
Bondergodset. Gaarden selv havde endnu uforandret den
gamle Hovedgaardstaxt, hundrede og elleve Tdnder tre-
ogenhalv Skjæppe Hartkorn 1 . Til Gaarden h6rte for det
f6rste Slottet og Ladebygningerne, om hvis Tilstand In-
ventariet skulde give nærmere Oplysning. Dertil hOrte
for det andet de gamle Ladegaardsmarker, inddeelte i otte
Vange, nemlig Krabbedamsvang, M6llevang, Ovredraaby-
vang, Ryet og Ryddelandet, Leergravsvang, den lille Erte-
have, Vangen ved Aages Huus og den nyryddede Vang;
ligeledes den lille Ladegaard, oprettet af Hahn i Hornsved
Skov, med fire ikke ubetydelige Vange, hver omtrent
fyrgetyve Tander Land store*. For det tredie h6rte til
Hovedgaarden adskillige Enge, nemlig Kongens Enghave
ved Stranden, den lille Enghave bagved Hollænderiet, den
store Eng, Stæren, i Hornsved, nogle Enge i Gaardens
Vange og den Eng i Skoven, som laa til den lille Lade-
gaard; dertil kom endnu tvende meget anseelige Græs-
gange, Kokobbelen og Oxnekobbelen. For det fjerde
havde Gaarden vidtlOftige Skove, navnlig den store Horns-
ved, Draabylund og Gierlåvlund, med Olden, Græsgange
og meget Vildt. Til Gaardens umiddelbare Eiendomme
regnedes ogsaa Færgehuset a samt Fiskerier i Damme og

1 Saaledes i Meulengrachts Tid. See ovenfor I Deel S. 207.

2 Disse fire Vange finder jeg ingensteds særlig navngivne; deres
Areal slutter jeg mig til af det, som Inventariet indeholder.

* Færgehuset bortfæsted es paa visse Vilkaar. I Slutningen af
K. Christian IVs Tid nævnes David Færgemand, og siden
Hans Davidsen og Rasmus Davidsen i Færgen, der vel have været
hans Stinner og maaskee ikke selv Færgemænd. Feder L8ck

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 9

og Strand, hvorom Inventariet gav nærmere Underretning.
Endelig havde Jægerspriis sin egen Birkeret og udeluk-
kende Jagtret overalt paa Godset, der heelt laa i Kon-
gens Vildtbane. — Tienderne, som deels fulgte med
Jaegerspriis's Patronats - Ret over Gierl6v og Draaby
Kirker, deels ved særlig Overeenskomst vare erhvervede *,
udgjorde i Alt sexoghalvfemtsindstyve T6nder og fem
Skjæpper Hartkorn, og bestode af Gierldv Sogns Kirke-
tiende, sexogfyrgetyve T6nder og een Skjæppe, Draaby
Sogns Kongetiende, femogtyve Tdnder to Skjæpper, og
sammes Kirketiende til et lige Bel6b. — Bøndergodset
udgjorde, Skovboerne, VeirmOllen og lidt 6de Gods ibe-
regnet, paa den Tid lidt over ottehundrede Tander Hart-
korn 2 . Det bestod af Nedre -Draaby med nitten Gaarde,
af hvis Fæstere fire desuden dreve særlig skyldsat Gaard-
sædejord 8 , af Hartkorn hundrede og fireogfyrgetyve Tøn-
der, fem Skjæpper og eet Fjerdingkar, og dertil §orten
Huse; Ovre -Draaby med fjorten Gaarde af Hartkorn ni-
ogfiirsindstyve Tønder, fire Skjæpper og eet Fjerdingkar,
samt fire Huse; Gierlov med fj° r t e B Gaarde, af hvis Fæ-
stere een desuden drev en særlig skyldsat Gaardsædejord^
af Hartkorn hundrede og sexten Tønder* to Skæpper, tre

eller LOcke var Færgemand nogle Aar efter Souverainitets-Epochcn
og vedblev at være det omtrent en SneesAar derefter. Hans Efter-
mand Feder Pedersen var maaskee hans SOn.

1 Nemlig Draaby Kongetiende, dør særlig var perpetueret
hos Jægerspriis. See ovenf. I D. S. 207. 239. Derimod hOrte Gier-
ldv Eongetiende ikke dertil, men til Universitetet (ib. S. 241),
af hvilket Hahn blot forpagtede den mod aarlig Afgift.

* N6iere angivet 808 Tdr. 4 Skp. 2 1 /« Alb., hvoraf 737 Tdr.
3 Skp. 3 Fdk. 2 1 /« Alb. faldt paa det egentlige Bflndergods efter
Jordebogen.

8 Betyder her udentvivl Jord, som havde ligget til Gaarde, der
nu vare 6de eller uden Fæstere. Nedre -Draaby havde nemlig tid-
ligere i det mindste 23 Gaarde (See I D. S. 251 Not. 1); nu 19
Gaarde og 4 Gaardsædejorder.

Digitized by Google

10 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABR AH AMSTRUP .

Fjerdingkar og halvandet Album, samt ni Huse ; Landers-
lflv med tolv Gaarde og nogle Stykker særlig skyldsat
Kirkejord af Hartkorn hundrede og tre Tonder, samt tre
Huse; Lyngerup med otte Gaarde af Hartkorn otteog-
halvfemtsindstyve T6nder, fire Skjæpper og to Fjerding-
kar, samt fem Huse ; T6rsl6v med sytten Gaarde, af hvis
Fæstere een drev en særlig skyldsat Gaardsædejord , af
Hartkorn hundrede og fireogfiirsindstyve T6nder, fem Skjæp-
per og eet Fjerdingkar, samt tre Huse. Disse sex Byer 1
havde altsaa fireogfiirsindstyve Gaarde og sex Gaardsæde-
j order med Hartkorn syvhundrede og syvogtredive T6nder,
tre Skjæpper, tre Fjerdingkar og to et halvt Album,
samt otteogtredive Huse. Dertil kunde vel endnu regnes
Skovboerne, der, skjOndt bosatte paa Hovedgaardens op-
rindelige Grund, nu vare særlig skyldsatte og hoveriplig-
tige under den lille Ladegaard; de vare i Alt fireogtyve
deels Gaarde deels mindre Steder 3 og stode tilsammen
for syvogfyrgetyve Tander, to Skjæpper og eet Fjerding-
kar Hartkorn. Ligeledes kunde henfGres til B6ndergodset
Jægerspris' s VeirmOlle, der, om den end maaskee
stod paa Gaardens Grund 3 , dog var særlig skyldsat for
ti TOnder, fem Skjæpper Hartkorn og bortfæstet til Peder
Erlandsen 4 ; og endelig to 6de Jorder i GierlOv, som

1 Godset havde været stdrre. Salg og Mageskifter kunde hyppig
frembringe nogen Forandring. Den betydeligste Afgang var vistnok
den, hvorved de store Gaarde i S ku 11 el 6 v (1669) vare komne til
SelsOe. See ovenfor I Deel S. 226—27.

* Jordebogen sætter de fleste af disse Gaarde til lidt over
2 1 /* T6nde Hartkorn; men nogle havde neppe 1 Tonde og et lille
Sted kun 3 Fdk. Den eneste lidt storre Gaard var bortfæstet eller
overdraget til Skovrideren Jens S 6 borg og stod for 4 Tdr.
2 Skp. 2 Fdk.

8 I en Extract, som er tilfOiet Jordebogen, findes nemlig
Mdllen sammen regn et med Hovedgaards-Taxten.

4 Her er kun Tale om een Mdlle under Jægerspriis, da den
tidligere nævnte Mariboholms- MOlle ikke mere synes at forekomme,

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABR AH AMSTRUP. 11

Færgemanden Peder LOcke havde havt, men nu frasagt
sig, og som stode for tolv TOnder fem Skjæpper Hart-
korn. Det hele Antal af stflrre eller mindre Bflnder-
gaarde, Mallen, Gaardsædej orden og de Ode Gaarde deri
medregnede, vilde altsaa stige til hundrede og sytten med
det ovennævnte for Bondergodset anf6rte Hartkorn. Ende-
lig det hele paa Hovedgaarden , Tienderne og Bønder-
godset hvilende Hartkorn vilde udgjftre omtrent tusinde
T6nder, lidt meer eller mindre efter forskjellige Bereg-
ningsmaader *.

Inventariet var ligesom et Supplement eller en yder-
ligere Forklaring over den Deel af Jordebogen, der angik
selve Hovedgaarden og dens umiddelbare Tilliggende. Det
bestod af tre Stykker: om L5s6re af alle Slags i Byg-
ningerne og Haven, om Bygningernes Beskaffenhed og om
Hovedgaardens landoconomiske Tilstand og Drift. Det
f6rste Stykke opregnede Alt, hvad der ved Overleverin-
gen fandtes i hver enkelt af Hovedgaardens Bygninger
eller Længer, gjennemgaaende disses forskjellige Værelser,
Kamre eller Afdelinger. Det nævnede forst det store

i al Fald ikke under dette Navn. I Jægcrspriis Molle anføres om-
trent ved Souverainitetens IndfOrelse en Hans Moller, der nok
har været Peder Erlandsens umiddelbare Forgjænger; i Slut-
ningen af Christian Vs Regjering nævnes Anders Arvedsen som
Møller, og i hans Slægt synes Mollen at være bleven til ved Be-
gyndelsen af det 19 Aarhundrede.

1 I den nysnævnte Extract, hvormed Jordebogen sluttes, er
hele Hartkornet angivet til 1017 Tdr. 2 Fdk. 2 1 /« Alb., nemlig
for Hovedgaard og M6lle 122 Tdr. 2 Skp. 2 Fdk., de sex Byer
737 Tdr. 3 Skp. 3 Fdk. 2 1 /« Alb., Skovboerne 47 Tdr. 2 Skp.
1 Fdk., Tienderne 96 Tdr. 5 Skp. og de to 6de Jorder 12 Tdr.
5 Skp. Men denne Extract er senere tilfoiet, og Oluf Hansen har,
skjdndt han anforer alle de samme enkelte Dele med den
angivne Hartkornstaxt, dog kun angivet Summen af Hartkor-
net til 977 Tdr. 5 Skp. 1 Fdk. Va Alb. 8 / 8 Penning. Jeg tdr
neppe ansee det for en Regningsfeil; men jeg veed saa ikke, hvor-
ledes han er kommen til denne Sum.

Digitized by Google

12 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP.

grundmurede Huus i Borgegaarden Ted Broen og deri den
store Stue mod Vest, Sengekammeret, Contoiret, Borge-
stuen, Spisekammeret, KjOkkenet, Kammeret paa Kjdkken-
gangen, Bryggerset og Kjelderen med alt Indbo 1 i hvert
enkelt Rum ; dernæst selve Slottet, hvori den store Borgestue,
et Værelse mod Vest, den 6verste Sal mod Vest, den anden
Sal mod Ost og Kammeret mellem begge Sale, ligeledes med
Angivelse af Bohave paa hvert Sted; det blev derhos be-
mærket, at Borggraven var af Hahn forsynet med en ny
Kampesteensmuur paa de tre Sider, nemlig fra Skriver-
stuen til Havens Indgang og paa begge Siderne ud imod
Haven. Inventariet nævnede fremdeles Haven med Lyst-
huus og alle de Frugttræer, som fandtes baade i den
ældre Have og i den nye*; endvidere Staldbygningen med

1 De gamle Fortegnelser over Indbo ere ofte ret lærerige , men
det forekommer mig dog ikke, at de her i hvert enkelt Værelse eller
Rnm anforte Mobilier have noget særlig characteristisk. I Værel-
serne nævnes Ege- og Fyrreborde (Schifuer), Ege- og Fyire-Senge-
steder, et Ege-Skab med udsnittet Arbeide, en stor rOdmalet Kiste
med udhugget adeligt Vaaben, Bænke o. desl. — I Bryggerset
en Kølle, en Olden, et stort Bryggckar, et St6bekar, en indmuret
Bryggekjedel o. s. v. I Kj æl d e ren nævnes to gamle Zerbster Olfade.

* I den gamle Have: I stor Vildstamme med Æbler og
Pærer, 1 Æbletræ, 1 ValdnOddetræ, 7 Blommetræer, 25 Morelletræer,
22 store alm. Kirsebærtræer, 40 toaarige do., 40 smaa do., 96 Bo-
stokske Lindetræer og i Bomskolen 40 Poder af Æbler og Pærer
samt 22 Kirsebærtræer satte af Kjernen. — I den nye Have:
39 Æbletræer, 34 Pæretræer, 1 Pundkirsebærtræ med 3 Poder under,
19 Morelletræer, 63 alm. Kirsebærtræer, 6 hamborgske hvide Blomme-
træer med 2 Poder under, 24 alm. Blommetræer, 1 Lontræ, 1 Lin-
sentræ, 2 Sevenbomtræer, 1 Hæk med Provindsrosentræer og mange
Roser i Lystquartererne , 6 Anlæg med Buxbom , 2 do. med Timian,
1 Solskive og 1 Vaaben i Buxbom-Anlæg. Hegnene om alle Quar-
terer anlagte med Ligustrum, Hibs og Stikkelsbær, 5 Rabatter med
Lavendel, 6 Quarterer med Hvidkaal, 3 Quarterer med alleslags
Roer, Rabatter satte med Gulerodfro , Logfro og ung Timian, 2
Quarterer med Brunkaal, 2 Quarterer med Erteskok, tyrkiske Bonner,
yælske BOnner, Sukkererter og hvid Sennep. — Hahn havde paa

Digitized by Google

klSTORlSKU feFTERRETNINGER OM ABRAHAM8TBUP. 18

deri værende Redskaber, Skriverstuen paa samme Maade
og endelig Hollænderens Bolig med Fortegnelse over
Løsøre i dens enkelte Dele, i Stuen, i Kammeret ved
Stuen, i Spisekammeret og i Melkestuen. Det andet Stykke
var en Synsforretning over de enkelte Bygningers Til-
stand: det store grundmurede Huus, som kaldtes Slottet,
var brøstfældigt paa Vinduer og Vindueskarme og be-
hovede en Deel Tagsteen og Kalk til Tagets Udbedring,
for at ikke Brøstfældigheden skulde tage Overhaand, Lof-
tet fordærves og endnu st5rre Reparationer blive nødven-
dige; det store grundmurede Huus i Borgegaarden for
Vindebroen 1 behovede kun en ringe Udbedring med Tag-
steen og Kalk; den store Staldbygning var i god Stand;
den store nye Lade, opfort af Hahn, fireogfyrgetyve Fag
lang og sex Fag bred af Muur og Bindingsværk med
Straatag og tvende Porte, var ogsaa i god Stand; den
nye Kostald, opfort af Hahn, tredive Fag af Muur og
Bindingsværk med Straatag, ligeledes; den for nogle Aar
siden af Ellet6mmer byggede Oxestald paa fjorten Fag
heldede derimod allerede mod Vesten og behøvede Hjælp;
den gamle Fæstald paa otteogtyve Fag var skrøbelig;
Skriverstuen, hvori Fogederne havde deres Værelser, var
nogenledes ved Magt; Hollænderie-Boligen ligeledes ; Lade-
gaarden, som Hahn havde ladet opføre i Hornsved Skov,

Jægerspriis en Gartner ved Navn Willum Hardas el. Wilhelm
Hardus, formodentlig en Fremmed, der vistnok havde gjort alle
disse Anlæg, og fortsatte siden i samme Stilling sin Virksomhed
gjennem en lang Række af Aar. Hans Eftermand Antoni kunde
maaskee være af Bidefoged Henrik Antonis Slægt, hvilket dog er
ganske uvist.

1 Derved maa udentvivl forstaaes den nuværende s Ond re Fl6i
eller Længe, der vender ud imod Ladegaard sbygningerne, skjOndt
den først senere har modtaget sin nuværende Skikkelse. Hvad der
dengang kaldtes „Slottet", bliver altsaa den nuværende nordre
F16i eller Længe, navnlig Midtpartiet af samme, der vender ud
imod Haven, og er forsynet med det store Taarn.

Digitized by Google

1 4 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS føtUP«

var i fuldkommen god Stand, og ved denne fandtes tillige
en Oxestald med Leervægge til halvtredsindstyve Par
Oxne. Det tredie Stykke af Inventariet gav kortelig Op-
lysning om Hovedgaardens Agerbrug, Fædrift og Fiskerie.
De otte gamle Ladegaards-Marker udgjorde tilsammen
trehundrede og tre Tonder Land, nemlig Krabbedamsvang
niogfyrgetyve, Mdllevang toogtredive, Ovredraabyvang syv-
ogfyrgetyve, Ryet niogtredive, Leergravsvang halvfjerd-
sindstyve, den lille Ertehave sexten, Vangen ved Aages
Huus fireogtredive og den nyryddede Vang sexten Tander ;
og disse Marker, der alle vare gjodede undtagen Ovre-
draabyvang, bleve deelte i fire Dele, hvoraf de tre dyr-
kedes, medens den fjerde laa over 1 ; til Ladegaarden i
Skoven horte fire Marker, tilsammen hundrede og tred-
sindstyve Tflnder Land, og af disse fire Marker bleve de
to besaaede med fiirsindstyve Tander Rug, medens de to
andre brugtes til H5slæt og gave tredsindstyve Læs; den
hele Udsæd i Gaardens Marker var dengang tohundrede
og tooghalvtredsindstyve tre Fjerdedeel T6nde, nemlig
hundrede og niogfyrgetyve Tonder Rug, fiirsindstyve en
Trediedeel Tonde Byg, og treogtyve en halv T&nde
Havre. Til Qvægets Underholdning Vinter og Sommer
tjente de ovennævnte Enge og Græsgange, saaledes at
Kongens Enghave ved Stranden ordentligviis gav tred-
sindstyve Læs Ho, den lille Enghave ved Hollænderiet
tredive, Stæren tohundrede og Eng-Stykkerne i Gaardens
Vange fyrgetyve Læs; Kokobbelen kunde græsse tohun-
drede Kfler og Oxenkobbelen ligesaamange Oxne 2 ; den da-
værende Qvægbesætning udgjorde halvandethundrede K6er,
hvoraf de hundrede og tredive taxeredes til sex Rigsdaler
Stykket, Resten, som vare gamle, til fem Rigsdaler, saa

1 Disse Vange, hedder det, blifuer deelt udf 4 Parter, deraf
saaes de 3 parter, og den 4de ligger udj le i de.

4 Disse Græsgange ere udentvivl i Hovedsagen det Areal, hvoraf
den mindre Avlsgaard, Christiansminde, i vore Dage er dannet.

Digitized by Google

ÉlS^ORISKE ÉFTERRE'tNtNGER OM ABRAH AMSTRUP. 15

at hele Qvægbesætningen kunde anslaaes til en Værdie
af ottehundrede og fiirsindstyve Rigsdaler. Fiskerierne
endelig, som h6rte til Jægerspriis, vare den store og
lille Krabbedam i Krabbedams vang, nylig opstemmede samt
forsynede med Tommerværk og Prop eller Stigboer 1 , Ande-
kjær i Skoven, ligeledes opstemmet, grdftet og forsynet
med Prop, en lille Soe i Skoven og to mindre oprensede
Huller, hvortil endnu kom et Bundgarns - Stade til Silde-
fiskerie i Stranden ; men de fleste af Fiskedammene vare
uden Besætning, og kun for Skovs6en nævnedes Giedder,
Aborrer, Brasen, Flirer og Skaller.

Saaledes befandtes Jægerspriis* s Tilstand, da det
vendte tilbage i Kronens umiddelbare Besiddelse. Endnu
i samme Aar sluttede Kongen, efter at have confirmeret
det af Hahn udstedede Kaldsbrev for M. Frederik David-
sen Knopper som Sognepræst i Gierlov 2 , en Overeens-
komst med Universitetet, hvorved han erholdt Konge-
tienden af GierlOv paa de samme Vilkaar, hvorpaa denne
havde været Hahn afstaaet 8 . Godset blev nu behandlet
som andet Krongods under Rentekammeret; Birkebrevet

1 Det hedder i Inventariet: Sloere oc liden Krabbe dam er ny-
ligen opstoffuet vden Besetning — findes for samme damb Tbmmer-
werck oc Prop.

a Kongl. Confirmat. af 3 August 1680. Draaby Kirke b.
nævner Præsterne fra 1646 saaledes; Jacob Tageson dod 18 Febr.
1658, Anders Richardsen dod 23 Octbr. 1664, Svend Jensen
BOdeker dod 21 Mai 1676, kort efter at ogsaa hans Capelian Peder
Lauridsen Hindsholm, som han kun havde i 27 Uger, var ddd, og
derpaa Mag. Knopper, der blev „introduceret" Anno 1676, festo
Yisitationis Mariæ. Han var Præst i Gierlov og Draaby lige til sin
Død d. 28 Januar 1714.

8 Aet. Consistor. (medd* af Prof. Kali Rasmussen): 1680
d. 18 Septbr. blev sluttet, at efter Hs* Majs. naadigste Begjering
skulde GierWv Kongetiende transfereres til Hs. Maj, paa samme Vil-
kaar, som sal. Hr. Ober jægermester Hahne den havt haver, alleneste
at der bliver mentioneret om den aarlige Afgift at observeres efter
Hs. Majs. SkjSde.

Digitized by Google

16 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTBTJi*.

ophævedes, skjflndt dog Birkedommeren Anders Christen-
sen og Birkeskriveren Hans Knudsen forbleve, og Jægers-
pr i i s gjenforenedes med Hornsherred 1 , og hele dette
Herred, som i sex Aar havde ligget under Roeskilde-
gaards Amt, underlagdes den niende April atter Frederiks-
borg Amt, hvoraf det for Hahns Tid havde udgjort en
Deel 2 ; en ny Jordebog skulde derhos forfattes over
Jægerspriis og de flvrige nordsjellandske Amter a . Kort
efter foregik en endnu mærkeligere Forandring, idet For-

1 Sjell. Tegn. Tom. XLII. fol. 364: Brev af 14 Sept. 1680
til Amtmanden i Roeskilde Amt, Hr. Io. Christof. KOrbitz, at, efter-
som det Hahn givne Birkebrev (af 14 Jan. 1676. I D. S. 249) nu
var ophævet, skulde han igjen hensætte Thinghuset ved Landerslov,
og Jægerspriis svare under Hornsherredsthing, ligesom Hjortespring
og Græsetgaard under samme Thing, som f6r Birkebrevet blev givet
Hahn. Dog nævnes fremdeles Birkedommere for Jægerspriis Gods
uden Hensyn til hiin kongelige Befaling. Jeg vil ikke paatage mig
at forklare Grunden dertil. Beholdt man maaskee Navnet Birke-
dommer for Herredsfogderne? I K. Christian IVs sidste Aar næv-
nes (1646) Herredsfogden Laurids SkOtt; derpaa (1666) Hen-
rik Rasmussen i Frederik III Tid; saa (1676) Povel Jensen,
der udentvivl var Anders Christensens Formand, (som Birke-
dommer (?) og som Herredsfoged (?).

* Rentek. Ordr. o, Missive-BCger, No. 627. fol. 101—2:
Brev til Amtm. Korbitz i Roeskilde, at han ikke skulde befatte sig
mere med Jægerspriis, der nu skulde underlægges Frederiksborg
Amt, og Brev til Amtm. Bulow i Frederiksborg, at han skulde
overtage Jægerspriis under sit Amt, begge af 9 April 1681. Begge
findes ogsaa i Rentek. Exped. Pro to c. Tom. XVI p. 170 og
det fOrste derhos in Or i g. — Hvorledes Jægerspriis var lagt under
Roeskilde Amt d. 8 Marts 1674, see I D. S. 248.

8 Rentek. Exp. Prot. Tom. XVI p. 175—76: Instrux for
Commissairerne at forfatte en alm. Taxt over alle Landei en-
domme, og Ordre at begynde med Amterne Kronborg, Frederiks-
borg, Jægerspriis og Kjdbenhavn. Commissairerne her nævnes
p. 178: Etatsr. Tage Thott til Vognserup, Assessor og Secretair i
Kammer-Col. Frederik Giese til Giesegaard og Anders Boelsen paa
Hellestrup, af 16 April 1681. Samme Dag fik KftrbitzBrev (O rig.
i Rentek. Arch.) at assistere dem.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP. 17

pagtningen blev hævet, og Gaardens Drift umiddelbart
for Kronens Regning overdraget til det kongelige Rente-
kammer.

Uagtet nemlig Forpagteren ifolge Contracten endnu
havde to Aar tilbage, udgik der under sexogtyvende April
1681 en Rentekammerskrivelse til Christen Nielsen, der
havde aflost Henrik Meincke som Amtsforvalter paa Frede-
riksborg 1 og derfra udovede et vist Tilsyn med Jæger 8-
priis, at han i Forbindelse med Hans Rostgaard, For-
valter over Kronborg, og Mikkel SSrensen, Birkefoged
paa Kronborg Birk, skulde begive sig til Jægerspriis
og overtage denne Gaard, som Peder Munk den forste
Mai skulde forlade, samt afgjore Kronens Mellemværende
med denne 2 . Dette skete. Fra den ftirste Mai 1681 laa
Jægerspriis umiddelbart under Rentekammeret. Amt-
manden paa Frederiksborg, Joachim Christopher Biilow,
fik Overtilsynet dermed ; Amtsforvalteren Christen Nielsen
den egentlige Bestyrelse, hvilken han dog som fraværende
maatte udøve ved en anden paa Stedet boende Mand,
maaskee allerede nu, i al Fald noget senere, Sflren Peder-
sen Vissingkloster. Kun Hollænderierne paa den saa-
kaldte lille Ladegaard og paa Jægerspriis vare endnu

1 Rentek. Miss. B5g. No. 623. fol. 145b. Jvfr. fol. 179b,

* Sstds. No. 621. Rentek. Skr. af 26 April 1681 til Kong.
Majs. Amtsforv. Christen Nielsen: Saasom den 1 Mai nu flux til-
stunder , at forrige Forvalter paa Jægerspriis , Peder Munck , skulde
levere forbemeldte Jægerspriis Gaard og Inventarium fra sig, saa
ville I Eder der til Steden begive og paa Ko. Ma. Vegne af bem.
Peder Munck anamme Bygningen og hvad Steden tilhdrer efter de
Besigteiser og Inventarium, hvorefter han det bekommet haver, med
hvis videre Inventariumet kan være forbedret o. s. v. Derefter nævnes
hans Medcommissairer, og det befales Christen Nielsen at sætte Peder
Munk en Termin til at betale, hvad han maatte blive skyldig, samt
overlevere ham en medfølgende Skrivelse« Resten af Brevet angik
Teglbrænderiet paa Frederiksborg.

1856. (2)

Digitized by Google

18 HISTORISKE ÉtfTERRÉTN INGER OM ABRAHAMSTRtli*.

bortforpagtede 1 . Kort efter blev det vidtløftige DSdsbo
efter Hahn. ganske afsluttet, hvorpaa hans Svigersønner,
Grev Conrad Reventlov og Otto Krabbe, gave deres forme-
lige Samtykke til Handelen om Jægerspriis 2 og overtoge
med kongelig Tilladelse af otteogtyvende Januar For-

1 Christof. Pedersen i Skullelflv, der i Hahns Tid havde be-
sørget en kongl. Forvalters Tjeneste paa Jægerspriis Amt (I D. S.
248), finder jeg ikke mere, og en vis Gaspar Ernst Moller (som
efter Draab. Kirkeb. 1677 Dom. 21 Trinit. havde en Son til
Daaben) kaldes da Forvalter paa Jægerspriis, en i den Tid tvivlsom
Benævnelse. S Or en Pedersen, formodentlig en Jyde fra SOnder-
Vissing Sogn (Thyrsting Herred, Skanderb. Amt) træffer jeg derimod
nu i April 1662 (Rentek. Miss.-Bog. Ko. 622 fol. 125—27)
som en paa Stedet boende Mand, af hvis Tjeneste den fraværende
Bestyrer Christen Kielsen benyttede sig. Senere træder han tydeligt
nok frem, og endnu medens Amtsforv. Christen Nielsen havde Be-
styrelsen, kald es S6ren Pedersen „Ridefoged". I GierlOv Kirke-
bog 1684, Dom. Rogat , anfOres, at Peder Færgemands Datter Lis-
beth holdtes over Daaben af „Ridefoged SOren Pedersens Hustru.
Hollænderiforpagterne nævnes i Hente k. Mis s. -BO g., men navn-
gives ikke.

4 Geh. Arch. SkjOder Lit, C. no. 78 har dette Document;
men Datum er glemt. Da Reventlov og Krabbe dog fOrst 1681
ægtede Hahns DOttre, maa det vist være fra Slutningen af dette
eller Begyndelsen af næste Aar (1682). Det lyder saaledes:

Conrad Grefue aff Reventlow, Herre till Gischenhagen
og ved Segeberg Beliggende Kalckberrig, Ridder, Hans Kongl. May.
Geheime- og Landraad, sambt Ober-Jægermester , Cammerherre og
Ambtmand Ofver Haderslef huus Ambt, Og Otto Krabbe, Herre
till Hollme Gaard, Hans Kongl. May. Etatsraad og Ambtmand Ofver
Tryggevælde Ambt etc. Kiendis og hermed vitterligt giOr, at Saa-
som Jegersprises Hofved Gaard og vnderliggende BOnder Goedz,
sambt Aid dertili hørende Herlighed paa Voris Fruers Arfvepart
effter deris Salige Fader, Welbaarne Herr Vincentz Joachim Hahne
till Jegerspriis, Seekamp og Hiordtspring , Fordum Hans Kongl.
Mays. Geheimeraad og Ober Jegermester, os er tillfalden, Altsaa
effter H6y Kongl. Allernaadigste Behag Ofverd rager Vi hermed
Allerunderdanigst till hdystbemelte Hans Kong. Mayt. voris Aller-
naadigste Arfve Konge og Herre, Benefnde Jægerspriises Hofved
gaard og tilliggende Bonder Goeds sambt ald anden Herlighed og

Digitized by Google

fllStOElSKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP. 19

mynderskabet for den unge Alexander Hahn 1 . Fire Maa-
neder senere overleverede Oluf Hansen til Rentekammeret
den sidste Rest afdeJægerpriis vedkommende Papirer 2 .

Rentekammerets Bestyrelse af Jægerspriis var
vidtl6ftig og besværlig. De locale Bestillingsmænd, Saren
Pedersen og Hollænderiforpagterne, maatte i Alting hen-
vende sig til Amtsforvalter Christen Nielsen paa Frede-
riksborg, og denne brevvexlede atter deels med Amt-
manden, deels med Rentekammeret, som synes at have
blandet sig meget i Enkelthederne 8 og givet sig af med

tillæg, aldeelis som det effter herhos f6lgen,de SchiOder og Adkomst
Brefver Befindes, Nemblig: 1. Hans Kongl. May. Mageschiffte
Schiøde Daterit KiObenhaufn dend 17 9br. 1674 paa det tillJægers-
priises Hof ved Gaard liggende Bonder Goeds. 2. Hans Kongl. Mays.
Schiode paa Jægerspriises Hofved Gaard og dertill liggende Eyen-
dom og Herlighed, Item Adelvilt, Stoere og smaa Jagter, Fischerier,
Gaardsens Veyermdlle, Sundbye Færgehuus, lus Patronatus till
GierlOf og Draabye Kircher, sambt Kongens Anpart tiende til
Draabye, saa og Hornsved Schouf og Lunde, Daterit Lands Crone
dend 28 July 1677. 3. Herr General Procureur Scavenij SchiOde
paa en Boende Gaard i Lungerup, daterit dend 12 februarj 1675.
4. Herr General Fridrich von Arensdorfs SchiOde paa en Boende
Gaard i TørslOf og en andeel udi Niels Laefogeds Kirchehuus i
GierlSf, daterit dend 13 febr. 1675. 5. Herr Rentemester Gerstorffs
Schiode paa noged Bonder Goeds i TSrssl6f og Lungerop, daterit
dend 6 febr. 1675, Sambt Inventarij Speciale indhold Forrefindes,
tillige med alle restantcer, som sig ofver 4000 Rdl. bedrager, Effter-
som derforre till Oss Fuldkommen Fornflyelse og Betalling Scheed er,
hvilked vi till Stedfestelse med voris hænder og Zigneter Bekreffter.
Actum Kidbenhaufn C. G. Reventlow mp. Krabbe.

1 Sjell. Tegn. Tom. XLIII fol. 268 af 28 Jan. 1682.

4 Geh. Arch. Skj6d. anf. St. har ved de til Rentekammeret
afleverede Documenter en Fortegnelse over dem, underskrevet: Ol.
Hansen mp. KjGbenhavn den 28 May Ao. 1682.

8 Rente k. Arch. har Exempler nok derpaa, saasom: d. 8 April
1682 om de 35 Rd. 64 /$, som Præsten i GierlOv nOd af Jægers-
priis, nemlig 9 Rd. i Offer og 26 Rd. 64 /$ som Refusion for Af-
giften af Jægerspriis's Tiende; d. 14 Sept. 1682 om Anskaffelsen
af 12 Stole af smukt Træ og Ryslæder til 9 Mk. Stykket o. desl.

(2*)

Digitized by Google

20 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP.

mange Smaating, der ikke passede sig for et kongeligt
Collegium, endog Anskaffelse af simpelt Bohave og nød-
vendigt Lflsflre.

Ligesom en saadan Bestyrelsesmaade altid i sig selv
er uheldig, saaledes forSgedes Uheldet endmere ved for-
skjellige tilstedende Omstændigheder. I Foraaret 1682 1
blev Besætningen angreben af Lungesyge, som bortrev
treogtredive Ktier og en Tyr, medens en heel Snees af de
Ovrige Kfler vare saa svage og gamle, at de neppe kunde
antages at ville leve Sommeren over 2 ; til samme Tid
vare ogsaa Bandernes Heste saa elendige, at de næsten
ikke formaaede at udholde det n6dvendige Arbeide til
Ægter og Jordens Dyrkning 8 ; Kirkerne baade i Gierlfiv
og Draaby vare i maadelig Tilstand, og trængte til Re-
paration, og selv Hovedgaards- Bygningerne, Lader og
Stalde forfaldt i den Grad, at der alene af Tagsteen be-
høvedes sextusinde Stykker til deres Udbedring. Christen
Nielsen gjorde fra Frederiksborg af den tredie April 1682
Anmeldelse derom for Rentekammeret, udbad sig For-
holdsregler og tilbod, at han selv og hans Fuldmægtig
Sflren Pedersen Vissingkloster vilde umiddelbart besørge
Kirkernes Istandsættelse 4 , og han modtog derefter ogsaa

1 Rentek. Ord. o. Miss. B. No. 622 indeholder en vidttøftig
Skrivelse fra Christen Nielsen, dat. Frederiksb. d. 3 April 1682, med
vedfOiet Resolution paa hvert Punct, hvoraf det FOlgende fremgaaer
om Tilstanden paa Jægerspriis og de tagne Forholdsregler.

4 Christen Nielsen forlangte 53 Koer og 1 Tyr kjdbte, hvorpaa
Hollænderne gjorde Fordring, naar de skulde opfylde Contracterne.

8 Chr. Nielsen foreslog at afhente 900 Td. Rug ved Sundby
Færge med et Skib og transportere det s6 værts, samt at laane B On-
derne 12 gamle Heste fra Materialstalden til at plOie med.

4 Det er her, at SOren Pedersen første Gang, saavidt jeg hidtil
har seet, bliver nævnt. Christen Nielsen skriver, at fOrend der skulde
sættes Bonder til Kirkeværger og Jægerspriis derved miste sit
Hoverie af dem, vilde han selv og SOren Pedersen lade sig ind-
skrive til Kirkeværger, og de skulde da nok sætte Kirkerne istand.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP. 21

Kammerets Befaling til at complettere Besætningen og af-
hjælpe de Ovrige Mangler. Imidlertid opnaaede man dog
ikke derved nogen varig Forbedring af Godsets Tilstand.
Bondernes Arbeidskræfter vare saa svækkede, at de ikke
kunde udfore det , dem paahvilende Hoverie ; deres Ind-
komster saa ringe, at de ikke formaaede at udrede Skatter
og Landgilde. Rentekammeret maatte derfor i Efteraaret
1682 1 tillade dem at afgjore deres Penge - Restancer med
Havre, og overdrog derhos Christen Nielsen at gjore
Forslag til Nedlæggelsen af den ved Hahn oprettede
Ladegaard i Skoven, hvis Jorder da kunde fordeles paa
fem Bftndergaarde, der for en Deel skulde dannes ved
Ombygning af de hidtilværende Huse og Bygninger 8 .
Kammeret haabede derved at lette Hoveriet for B6nderne,
og sætte dem istand til desto bedre at kunne overkomme
Dyrkningen af de gamle Ladegaardsmarker. Christen
Nielsen leverede sit Forslag til Amtmand Bulow, og

Men i hvilken Egenskab Søren Pedersen 'var paa Jægerspriis, siges
ikke med klare Ord. Han udfarte vistnok paa Stedet en Ridefogeds
Forretninger, men var maaskee endnu kun antaget dertil af Christen
Nielsen. To Aar senere give i det mindste Kirkebøgerne (ovenfor
S. 18 Not. 1) ham Titelen t Ridefoged".

1 Rentek Ord. o. Miss. B. No. 622 fol. 217, en Skrivelse
fra Rentekammeret til Chr. Nielsen af 21 Novbr. 1682, viser os de
nævnte Mangler og de derimod anvendte Midler.

4 Belangende den Ladegaard i Jæger spriis's Skov,
hedder det, saa synes vel gavnligt, at dens Jord blev indrettet til
fem Bøndergaarde, formedelst at Bønderne fra det Hoverie kunde
forskaanes og at de desbed re kunde afstedkomme den gamle Lade-
gaards Avl at drive, hvorfor I derom en Memorial ville opsætte
og Amtmanden foredrage, at han derpaa sin Betænkning vil tegne,
saa skal den Hs. Kongl. Maj. blive foredraget til videre Resolution.
Derhos ville I og et Overslag opsætte, hvorledes de Huse, som alle-
rede staae, kunde indrettes til Bøndergaarde og hvormeget mere
Tømmer behøves til videre Bønderbygning, med Underretning, paa
hvad Sted bedst tjenligt kan være saadanne Bønderbygninger at op-
sætte, paa det de des snarere kunde indrettes.

Digitized by Google

22 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP.

denne sendte det med sin Betænkning og en Beklagelse
over Hollænderiforpagternes Uformnenhed den sexogtyvende*
August 1683 til Rentekammeret 1 . F&lgen deraf blev en
af Overrentemester Geheimeraad Brandt under sexogty-
vende October udstedet kongelig Resolution, at den nye
Ladegaard i Skoven skulde ganske ophflre, dens Bygnin-
ger nedrives og dens Jorder deles mellem sex nye B6n-
dergaarde, som af dens Tommer skulde opf6res; at Hol-
lænderiforpagterne fra fdrste Mai samme Aar af kun
skulde svare halvfemte Rigsdaler af hver Ko, men der-
imod aflægge deres Sviin og betale øderes Restancer s . Ikke
længe efter blev der tilstaaet de nye Skovgaarde en tre-
aarig Skattefrihed og Færgemanden aarlig tohundrede og
fyrgetyve Favne godt tjæret Hampetoug til Brug ved
Trækfærgen 8 .

I fire Aar blev Jægerspriis paa denne Maade
drevet umiddelbart for Kronens Regning; men det synes
derefter at være bleven indlysende, hvad neppe behøvede
noget Erfaringsbeviis, at en saadan Bestyrelse ikke kunde
betale sig. Man greb igjen til det ældre Middel at bort-
forpagte Gaarden, og den kongelige KjOkken - Tnspect6r
Christen Nielsen overtog i Aaret 1685 Forpagtningen
mod en aarlig Afgift af udentvivl trettenhundrede oghalv-

1 Rentek. Ord. o. Miss. B.No. 623 fol. 82—4. Christen Nielsens
Forslag (uden Datum) gaaer ud paa at udlægge Ladegaarden i
Skoven til fire, fem eller sex smaae Gaarde med nogle Aars Skatte-
frihed, hvorved Jordebogen blev formeret, og at nedsætte Afgifterne
for Hollænderne, der havde forpagtet den lille Ladegaard,

2 Resolutionerne findes vedtegnede sammesteds for de to Puncter
af Forestillingen eller Forslaget. Hollænderiforpagterne havde hidtil
givet 5 Rigsdaler af hver Ko.

8 Anf. St. fol. 89. En senere Kongl. Resolut, af 9 Septbr.
1684 (Copie i Rentek. Arch.) tillagde Færgemanden Peder
Pedersen aarlig 20 Rd. af Jægerspriis's Intrader til et Toug paa
Vilkaar, at han frit skulde overfdre[de kongelige Hof- og Jagtbetjente
samt Rytteriet.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM8TRUP. 28

tredsindstyve Rigsdaler 1 , medens Sfiren Pedersen nu som
Bentekammerets Fuldmægtig eller Ridefoged forestod B6n-
dergodset og opkrævede Skatter og Landgilde af dette 9 .
Christen Nielsen fik med Forpagtningen eenogfiirsindstyve
K6er, Levningerne af den forhen dobbelt saa store Qvæg-
besætning, og derhos Tilladelse til at aflægge hele Meieriet
og drive Gaarden som en Studegaard ved Opdræt af
Stude, imod at han ved Forpagtningens Fratrædelse skulde
istedenfor Besætningen erlægge firehundrede og toogtredive
Rigsdaler. Han benyttede ogsaa denne Tilladelse og ind-
betalte udentvivl snart hiin Pengesum i den kongelige
KjOkkenkasse*. Ridefogeden Soren Pedersen og Skov-

1 Selve Forpagtnings-Contracten har jeg endnu ikke truffet paa;
men en Skrivelse af 7 Juli 1697 fra Kammersecretair Dose til Rente-
kammeret (Rente k. Arch. Orig.) indeholder udtrykkelig, at
Kjokkeninspector Chr. Nielsen i Aaret 1685 forpagtede Jægerspriis;
og nogle lose Blade i Geh. Arch. (Dan. Saml. no. 247) vise
Forpagtnings- Afgiften, som anfdrt, i Aarene 1695—97.

* Ogsaa dette formoder jeg: deels af Draaby Kirkebog,
hvor jeg i Aaret 1688 finder, at Sgr. Soren Pedersen, „Kongl. Maj.
bestalter Ridefoged paa Jægerspriis" havde til Daaben en Datter
Barbara, som blev baaren af Amtsforvalter Christen Nielsens Kjæreste
(d. e. Hustru) og havde til Faddere Amtsforvalter Christen Nielsen,
Else Jens Rostgaards o. fl.; deels af de nævnte lose Papirer i Ge-
heime-Archivet, der dog ere fra en endnu lidt senere Tid, fra
de fOrste Aar, efter at Kronprinds Frederik (IV) havde faaet Jægers-
priis. Endnu f6r Aaret 1688 nævner Kirkebogen „Ridefogeden og
Ridefogedens Kjæreste". Uheldigviis anfdres Navnet ikke, men efter
det ovenfor S .18 Not.l af GierlOv Kirkebog anforte, kan man ikke tvivle
paa, at S6ren Pedersen menes derved. — Skatterne betaltes paa
Frederiksborg Amtstue, hvor Christen Nielsen blev aflOst af
Kai Ahlefeldt (den samme nævnes ved en Daab i Draaby Kirke
1692 d. 3 Febr. urigtigt under Navnet Kai Arenfeldt) som Amts-
forvalter, og denne igjen af Soren Laursen, som derpaa i en
lang Række af Aar havde dette Embede.

• Ifdlge Doses Skrivelse til Rentekammeret af 7 Juli
1697, som nedenfor yderligere vil blive omtalt.

Digitized by Google

24 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP.

rideren Jens Sfleborg 1 samt de 8vrige Betjente modtoge
naturligviis deres Lfln af Kongen, den førstnævnte fir-
sindstyve Rigsdaler, den anden de kongelige Indtægter af
tyve Tender Hartkorn, fire Rigsdaler af hver, altsaa lige-
ledes firsindstyve 2 . Godsets Tilstand synes imidlertid
ikke at være bleven meget bedre: der var endnu oftere
Tale om Eftergivelser snart af Penge, snart af Natural-
afgifter 8 ; Gierlflv og Draaby Kirketiende og Draaby
Kongetiende blev den ftirste August 1688 afhændet og
henlagt til Capellanen og Conrectoren i Roeskilde 4 . Men
Forpagteren Christen Nielsen derimod synes, skj6ndt Hi-
storien afJægerspriis ved denne Tid savner tilstrække-
lige Oplysninger, at være bleven eller have været en vel-
havende Mand, og han beholdt Forpagtningen i en Række
af Aar, ogsaa efterat det nye System blev indfort, der

* Han havde — udentvivl i K. Frederik III sidste Aar — af-
lOst den ovennævnte (I D. S. 159. 208) August Kriebel, var
Skovrider i Hahns Tid og derefter lige til sin D6d 1696. Derpaa
blev Hans Stephan Grahner el. Graner Skovrider.

* Disse Lønnings-Forhold sces deels af Doses ovennævnte Skri-
velse, deels af den Kgl. Resolution af 20 Juli 1697 paa samme, deels
endelig af den Kgl. Resolut, af 19 April 1688 angaaende det Hart-
korn, som var udlagt til Skovrider- Jordebogen, hvoraf Skov-
riderne (20 i Sjelland, 3 i Fyen, 6 paa Laaland og Falster, 17 i
Nørrejylland) skulde lønnes. Alt af Rente k. Archiv. En anden
udateret Fortegnelse sammesteds over Jægerspriis's Skovridergods viser,
at Jens S 6 borg havde Indtægten af tre Gaarde (l i LanderslOv,

1 i' Skoven og 1 i Ovre -Draaby), der stode tilsammen for 17 Td.

2 Skp. 2 Fdk. H. K. efter den gamle Matrikul, eller 19 Td. 1 Skp.
efter den nye.

* Rentek. Corresp. Prot. viser saaledes f. Ex. en Restance-
Eftergivelse d. 24 Jan. 1687, en Eftergivelse af Fourage d. 15 Febr.
samme Aar.

4 Dette sees af Stiftamtmandens og Biskoppens SkjOde i Febr.
1696 paa disse Tiender til Kronprinds Frederik (IV), i Rentek.
Arch., hvorom nedenfor.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAHSTRUP. 25

gjorde Jægerspriis Gaard og Gods til en Sommerbolig
og et Appanage-Tillæg for Medlemmer af Kongehuset

2. Dette Systems begyndelse falder i de sidste Aar
af Kong Christian den Femtes Regjering, og den første,
som saaledea erholdt Jægerspriis, var Ifronprinds
Frederik. Denne unge Fyrste udmærkede sig i en Alder
af nitten til tyve Aar ikke som nogen god Jluusholder;
hans Hofchef, Henning Ulrik Ltltzow, synes at have havt
qndt nok med at tilveiebringe, hvad Hof holdningen kostede 1 ,
og hans Udenlandsreise i Aarene 1692 og 1693 med
Ludvig Statius Hahn som Marsehal skulde neppe have
bragt hans Pengevæsen paa bedre Fod. Men efter Hjem-
komsten fra denne Beise 1693 2 modtog Kronprindsen af
sin kongelige Fader, formodentlig i Slutningen af samme
Aar eller ved Begyndelsen af det f6lgende, Jægers-
priis Gaard og Gods som et Tillæg til sin Appanage 8 .

1 Geh. Arch. Dan. Saml, no. 247. Der haves tre Ark ved-
kommende Prindsens Gjæld fra 1690 til 1696. Creditoreme nævnes,
niogtyve i Tallet, hver for sig med deres Tilgodehavende, f. Ex.
Ms. Columh for Galloner, Hans Pedersen Isenkræmmer, Jean BeJ-
langer Possementmager, Christopher Timmermand Mnnrmester, Chrir
stian Schupp (en rig Kjftbmand), Jepsen Contrafeier, SOren Blytækker,
Sadelmager Wiedemann, Schalck Tapetmager, Snedkeren si. Cor-
bianus, Sr. Christen Nielsen, de Nurnbergere, Bundtmager Fleischer,
Barbeer (d. e. Prof. Etatsr.) Buchwald o. fl. Gjælden var til alle
17,016 Rd. 80 Sk. Derpaa blev betalt 11,173 Rd. 7 Sk. — Per-
hos ligger en Verzeichnus der alten Schulden, som det synes for
Perioden 1690—95, til et BelOb af 7365 Rd.

4 Sjell. Reg. Tom. XXXVII fol. 230, Bestalling for Hahn
at aflCse Lfttzow, d. 29 Dec. 1691. Fol. 242, Aabent Brev til Amt-
mænd og Borgermestre at sOrge for Logis til Prindsen, d. 7 Jan.
1692. Sjell. Tegn. Tom. XLVIII fol. 381, om KirkebOn under
Reisen, d. 9 Jan. 1692. Tom. XUX fol. 68, Takkebøn for Prind-
sens Hjemkomst, d. 15 April 1693«

• Gavebrevet selv har jeg hidtil ikke fundet, heller ikke dets
bestemte Datum; men i en Rentek. Skr. af 27 Octbr. 1731 siges, at
Jægerspriis 1694 udgik fra fødekammerets Bestyrelse,.

Digitized by Google

26 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP.

Kronprinds Frederik betragtedes nu som en privat
G-odseier med Hensyn til Jægerspriis. Overbestyrelsen
deraf udovede han umiddelbart ved sin Overkæmmerer
Hans Henrik Ahlefeldt, men den vigtigste Deel deraf,
den oeconomiske, dog nærmest ved sin Secretair, Ernst
Ulrik Dose, der tillige var Deputeret for Finantserne og
i Kammer - Collegiet 1 . De hidtilværende Betjente paa
Stedet forbleve i deres Stillinger, kun at de fra nu af hav-
de Kronprindsen at aflægge Regnskab for. Soren Peder-
sen Vissingkloster vedblev som Ridefoged at indtage den
fflrste Plads blandt alle Betjentene paa Stedet selv og
var paa en Maade de ovriges Tilsynsmand 3 : han ind-
krævede og afregnede for Godsets Skatter og Landgilde
og bestyrede Bøndergodset 8 ; Jens Soborg havde som

1 O. H. M6ller, Nachr. d. von Ahlefeldt, S. 319—321,
om Ahlefeldt. Dose kaldes af Hidefogden Soren Pedersen 1695
„Hans Kongl. Hoiheds Kammersecretair".

* Ridefogederne vare allerede ligesom Lehnsmændenes Vicarier,
og deres Betydning steg i den fGlgende Tid, I Begyndelsen af
Frederik III Tid nævnes S6ren Sorensen som „den foregaaende
Ridefoged paa Abrahamstrup" (Draab. Kirkeb. Aar 1663); derpaa
Lanrids Andersen (Draab. Kirkeb. 1652. Gierlov Kirkeb.
1660) indtil efter Souverainitetens IndfOrelse; saa Hen rik Antoni,
Jdrgen SOrensen, Peder Nielsen og Christopher Peder-
sen, som ovenfor, I D, S. 219-24 ere omtalte. Derefter fulgte Hahns
korte Besiddelsestid, ved hvis Ende man strax træffer denne S 6 ren
Pedersen Vissingkloster.

8 Rentek Arch. har Soren Pedersens Jordebog og Contributions-
Regnskab for 1694. Jordebogen fra 1 Mai 1694 til 1 Mai 1695 an-
fOrte f6rst, hvad der egentlig skulde indkomme i Landgilde: Rug
358 Td. 1 Skp 2 Fdk., Byg 367 Td. 3 Skp.3 Fdk., Meel 21 Td.
5Vs Skp., Havre 69 Td. I Skp. 1 Fdk. I 1 /« Penn., Flæsk 10 Sider,
Lam 59, Gjæs 69, Hdns 103 1 /« Par, Æg 3 Snese, Penge 27 Rdl.
2 # 4 1 /* /i , Fodernfld 4 , Fodern6dshold 1 , Sm6r 1 Otting. Men
der var meget store Restancer f. Ex. af 210 Td. 6 Skp. 1 Fdk.
Rug, 265 Td. 2 Skp. 1 Fdk. Byg, al Havren o. s. v. Jordebogen
anfdrer derpaa den virkelige Indtægt og Udgift anslaaet til Penge.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP # 27

Skovrider den locale Opsigt over Skovene og Jagten,
derved understOttet af en Overjæger Olivar; en Fasan-
mester sOrgede for Fasaneriet og saa fremdeles. Dertil

Indtægten var da: Rug 147 Td. 3 Skp. a 8 # — 196 Rd. 3
Byg 102 Td. 2 Skp. 2 Fdk. a 7 # — 119 Rd. 1 # 5 /J, Meel
21 Td. 5 1 /« Skp. a 8 Jf — 28 Rd. 5 # 5»/t Lam 55 a 3 # —
27 Rd. 3 Gjæs 65 a 12 /J — 8 Rd. 12 H6ns 99 1 /* Par a
12/5 — 12 Rd. 2 # 10 /J, Æg 3 Snese a 8 j& — 1 8 /5, Foder-
n6d 2 a 4 # — 1 Rd. 2 Fodernodshold 1 a 4 Jordebogs-
penge — 25 Rd. 1 # 13 8 /4 /5, Huusmænds Landgildepenge 10 Rd.
2# 9 /$. For Oldengjæld af Jægerspriis's Skove, som SOren Peder-
sen selv havde forpagtet af Geheimeraad Ahlefeldt, 450 Rd. , Fæste-
penge af en Skovbolig 3 Rd. 2 i Alt 883 Rdl. 5 # 15 /5. Ud-
giften var: AarligGenant af Jægerspriis Gaard til Mag. Frederik
(Knopper) — 26 Rd. 4 Kronprindsens HSitidsoffer til 3 HGitider

— 9 Rd., Peder Færgemand for Overførsel — 30 Rd., Prindsens
og F6lgcs Hestefoder — 9 Rd., Havre — 5 Rd., 3 Læster Kalk —
8 Rd., Jflrgen Smed for sex Laase — 1 Rd., Skorsteensfeieren r-
1 Rd. 2 Bryggerens Afkortning paa 100 Td. nemlig 2 Td.

— 2 Rd. 2 Sdren Pedersens Kost og L6n — 100 Rd. Naar
dertil lægges de 450 Rd., der vare indbetalte til Ghrd. Ahlefeldt, og
239 Rd. 5 fC 15 /5, som leveredes til Kronprindsens Kammersecretair
Mr. Dose, saa balancerede Udgiften med Indtægten. Jordebogen
ender saaledes: Ehr Saa Intet Widere dette Aar at bereigne hans
Kongl. h&ylied, Min allernaadigste Arffue Printz og Herre, til Indtegt,
End det som Allerede tilfSrt er : hermed jeg da gidrrer Hanss Kongl,
Hdyhed, Min Allernaadigste Arffue Prints og Herre, jt Aars Regen*
schab af Hanss Kongl. Hdyheds Jægersprisis Ambt, af Hanss. Kongl.
Hdyheds, Min Allernaadigste Arffue Printz og Herris, Allerunderdanigste
og Plichtschyldigste Kneckt. S. P. Vissingkloster. Datum Jæg-
gerspriis d. 1 Mai Ao. 1695. (L. S.). — Contribntions-Regn-
8 k ab et for Aaret 1694 aflagde Sdren Pedersen, som kalder sig
„Kongl. Majs. velbetroede Ridefouged over Jægerspriis Gods", for
Rentekammeret. Alt Godsets Hartkorn ansloges til 1054 Td. 6 Skp.
I 1 /« Fdk. , men derfra gik, som skattefrit, Hovedgaarden , Kongens
Skove, Præstegaarden , Skovridergaarden , Proprietair- BOndergods,
Forskjellen mellem Landmaaler-Matri kulen og den paa Aastederne
antagne (193 Td. 1 Skp. iVs Fdk.), Halvdelen for det geistlige
Gods, Herredsfogdens og Skriverens Gaard, i Alt 543 Tdr. 4 Skp.
V* Fdk., saa at der kun blev 511 Td, 1 Skp. 3 5 /« Fdk. at con-

Digitized by Google

28 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM STRUP •

kom endnu en Deel Stutteri -Betjente, da Ahlefeldt etrax
i Aaret 1694 oprettede paa Jægerspriis et Stutterie
med tolv Følhopper *. Hovedgaardens Bortforpagtning
forblev endnu i de fdrste to Aar hos Christen Nielsen
mod en aarlig Afgift af omtrent trettenhundrede Rigs-
daler 2 ; men Oldengj ælden var overladt til Ridefoged
S6ren Pedersen, som deraf svarede firehundrede og halv-
tredsindstyve Rigsdaler 8 .

Over Godsets Tilstand ved dets Overlevering til
Kronprinds Frederik blev der, som det synes, optaget en
udf6rlig statistisk Beskrivelse, hvori ikke alene hver Bonde
med Angivelse af hans Alder blev anfftrt, men ogsaa
hans vordnede Sonner og disses Alder, Gaardens Hart-
korn, Fag Huus, BrOstfældigheder, Besætning af Heste,
Qvæg, Sviin og Fjærkreaturer af alle Slags; derhos hver
Bondes Gjæld eller Formue i Penge % hans Vogne, Plov,
Havre, Udsæd og Bistader. Denne Beskrivelse turde for-
tjene saameget mere Opmærksomhed, som den er yngre
end den nye Matrikul, hvori Hartkornet gjerne var bleven

tribuere af. Indtægten var: 1. Matricul-Oxe- og Flæske-Skat 9 #
12 jS pr. Td. 2. Rytterskat 1 fC 8 pr.Td. 3. Den halve Tiende-
skat af 140 Td. a 1 £ pr. Td. 4. Hunsmændenes Pengeafgift, til-
sammen i Penge 982 Rd. 3 12 /5, og derhos Skattekorn, som
leveredes i Natura, neml. pr. Td. Hartkorn, af Rug 1 Skp. 2 Fdk.
af Byg 1 Skp. 1 Fdk. , af Havre 2 Skp. 1 Fdk. , i Alt 95 Td.
8 Fdk. l»/t Alb. Rug, 79 Tdr. 7 Skp. 1 Alb. Byg, 143 Tdr. 6 Skp.
1 Fdk. 1 Alb. Havre, samt istedenfor Toppen (l 1 /* Fdk. pr. Tonde,
Frd. SOAug. 1687) 6Td. 5 Skp. 3 Fdk. 2 Alb. Havre. — Lignende
Regnskaber haves af SOren Pedersen for flere følgende Aar.

1 Om Overjægeren og Fasanmesteren nedenfor i Anledning af
Brændedeputaterne. Stutteriet af 1694 nævnes i en Skrivelse fra
Soren Pedersen til Rentekammeret (Rentekam. Archivet) af
15 Octbr. 1708.

* Geh. Arch. Dan. Saml. no. 247.

* Sees bestemt af nysnævnte Jordebog for Aaret 1694, hvoraf
Uddrag er medddeelt paa foregaaende Side.

Digitized by Google

filStO&ISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 29

lidt nedsat 1 , og som den derhos giver i et Overblik Re-
sultatet af de Forandringer, der i den senere Tid, efterat
de store Gjældsposter ved Hjælp af Kronens Gods vare
afgjorte, havde fundet Sted med Hensyn til StSrrelsen
eller Omfanget af det tilbageblevne Krongods paa dette
Sted 2 .

Jægerspriis Gods bestod fremdeles af Draaby
Sogn med Byerne Nedre -Draaby, Ovre -Draaby, Jægers-
priis M6lle samt Hornsved Skovgaarde, og Gierl6v Sogn
med Byerne GierlSv, T6rsl6v, Lyngerup og LanderslGv.
Nedre -Draaby havde sytten Gaarde, hvoraf hver efter et
Middeltal stod for fem T6nder og fem Skjæpper Hart-
korn, holdt fem eller sex Heste, mellem een og fireKQer,
sex Faar, syv Sviin, et Par Gjæs, fire H6ns, to Vogne, en
Plov og en Harve; Udsæden for hver Gaard var i Rege-
len omtrent fem Tånder Rug, fire eller fem Tdnder Byg,
een eller to T6nder Havre; Bistader havde kun enkelte
Gaarde 8 . Ovre-Draaby havde tolv Gaarde, alle af samme
Hartkorn, nemlig hver fire TQnder tre Skjæpper og tre-
og et halvt Fjerdingkar, og som holdt hver omtrent fem
Heste, et Par Kder og dertil fordetmeste en Stud, Qvie eller

1 Man vil ogsaa i den nysanfflrte Kote bemærke Nedsættelse af
det contribuable Hartkorn med Forskjellen mellem Landmaalernes
Matrikul og Anslaget paa Aastederne, — et Udtryk, hvis Betydning
dog ikke er mig ganske klar.

8 I denne Henseende skal jeg henvise til de foregaaende Over-
sigter, navnlig I D. S. 251 Not. og H D. S. 9—10. — Geh. Arch.
Dan. Saml.no. 247, har det Stykke (10 Folioblade), hvoraf det Føl-
gende er uddraget.

8 I Nedre-Draaby fandtes 20 vordnede S6nner, 95 Heste, Føl
el. Plage, 48 Køer og Qvier, 19 gamle el. unge Stude, 19 Kalve, 98
Faar, 118 Sviin, 27 Gjæs, 57 H6ns, en Formue af 382 SI. Dr. og
Gjæld af 129 SI. Dr., 30 Vogne, 17 Plove, 17 Harver, Udsæd
81 1 /« Td. Rug, 76V* Td. Byg, 24*/4 Td. Havre. Byen stod for
90 Td. Hartkorn, Bygningerne vare 593 Fag Huus og Brøstfældig-
lieden ansloges til 269 SL Dr.

Digitized by Google

30 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP.

Kalv, sex Faar, sex Sviin, to til tre Gjæs, fem Håns, een
eller to Vogne, en Plov og en Harve; Udsæden var som i
Nedre-Draaby *. Jægerspriis's Veirm6lle var bortfæstet
til Anders Arvedsen, stod nu for syv T6nder een Skjæppe
Hartkorn og holdt fire Heste, tre K6er, otte Faar, ti
Sviin, en Vogn, en Plov og en Harve. Skovboerne,
der ved Ladegaardens Nedlæggelse vare blevne forogede,
deeltes nu i to Klasser, nemlig Ladegaardsmændene og de
tidligere Skovmænd; hine vare syv i Tallet 2 , der alle
vare skyldsatte lige hoit, nemlig hver til tre T6nder to
Fjerdingkar og som hver i Almindelighed havde to til fire
Heste og ligesaamange K6er, sex Faar, sex Sviin, een
eller to Vogne, en Plov og en Harve; Udsæden var
næsten alene Rug, for hver omtrent syv T6nder, og der-
til kun en halv eller heel T6nde Byg. Skovmændene
vare nu toogtyve, hvoraf de fleeste stode for lidt over to
T6nder Hartkorn og kun et Par under een T6nde, og
havde hver med et Middeltal fire eller fem Heste, to eller
tre Kfter, fra fire til tyve Faar, syv Sviin, et Par Gjæs,
fem Høns, een eller to Vogne, en Plov og en Harve;
ogsaa deres Udsæd var væsentlig kun Rug, omtrent sex
Tonder, og een Tonde Byg; deres Bygninger, opførte af
Elletræ, behovede stadige Reparationer 3 . Gierlov By

1 6vr e-Draahy havde 17 vordnede Sonner, 69 Heste, Plage og
F61, 30 Koer eller Qvier, 11 gamle el. unge Stude, 10 Kalve, 77
Faar, 71 Sviin, 30 Gjæs, 58 H6ns, en Formue af 231 SI. Dr.,
Gjæld 88 SI. Dr., 21 Vogne, 12 Plove, 12 Harver, Udsæd 56 Td.
Rug 57 1 /« Td. Byg, 19 1 /* Td. Havre. Byen stod for 53 Td. 6 Skp.
2 Fdk. H. K., Bygningerne vare 432 Fag Huus, og deres BrDst-
fældighed taxeredes til 155 SI. Dr.

8 Ifolge Kongl. Resol. af 26 October 1682 (ovenfor S. 22)
skulde der i det hOieste skabes sex Gaarde af den nedlagte Ladegaard.
Muligviis er den syvende dannet af et Stykke Jord fra Ladegaarden
og et Par af de gamle Skovboere eller Skovmænd, hvis Antal her
sees formindsket med to.

* Skoven havde 42 vordnede S6nner, 158 Heste, Plage og
F51, 94 Eder og Qvier, 23 Stude ældre og yngre, 29 Kalve, 191

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OU ABRAflAMSTRUP. 31

havde tretten Gaarde, hvoraf de ni stode for omtrent
otte Tonder Hartkorn, Resten hver for omtrent fire
Tånder, og denne betydelige Forskjel maatte naturligviis
ogsaa træde frem i de 6vrige Forhold: der fandtes fire
til sex Heste, to eller tre K6er, to til otte Faar, tre til
ti Sviin, een til fire Gjæs, to til sex H6ns, een eller to
Vogne, en Plov og en Harve ved hver Gaard; Udsæden
var sex til ti T6nder Rug, fem til ni T6nder Byg, et
Par T6nder Havre; enkelte Gaarde havde nogen Biavl 1 .
T6rsl6v havde sexten Gaarde, hver paa sex T6nder tre
Skjæpper og eet Fjerdingkar Hartkorn eller saa omtrent,
med fire eller fem Heste, to eller tre K6er, et Par Stude,
fire til otte Faar, fem Sviin, to eller tre Gjæs, fem HSns,
to Vogne, en Plov og en Harve; hver Gaard saaede
gjerne sex Tønder Rug, sex T6nder Byg og een eller
to Tonder Havre 2 . Lyngerup havde otte Gaarde, hver
paa otte eller ni Tander Hartkorn og med et Middeltal
sex eller syv Heste, et Par Kder, sex til otte Sviin, to
Gjæs, sex Høns, to Vogne, en Plov, en Harve, og aarlig
Udsæd otte til ti Tønder Rug, sex til otte Tønder Byg

Faar, 189 Sviin, 45 Gjæs, 73 Hons, en Formue af 757 SI. Dr. , en
Gjæld af 236 1 /« SI. Dr., 45 Vogne, 30 Plove, 30 Harver, og Udsæd
164 Td. Rug, 20V4 Td. Byg, 14 3 /* Td. Havre. Det hele Hartkorn
var 62 Td. 7 Skp. Fdk. og Bygningerne 603 Fag Huus.

1 Gierlov havde 14 vordnede Sønner, 71 Heste, Plage og F51,
31 Kder og Qvier, 17 Stude eller Studlinge, 8 Kalve, 66 Faar, 79
Sviin, 31 Gjæs, 51 Hons, en Formue af 238 og en Gjæld af 171
SI. Dr., 22 Vogne, 13 Plove, 13 Harver, Udsæd 96 Td. Rug, 85
Td. Byg, 25 8 / 4 Td. Havre. Hartkornet var 89 Td. 5 Skp. I Fdk. ,
Bygningerne 483 Fag, hvis Brostfældighed vurderes til 188 SI. Dr.

* Torslov By havde 18 vordnede Sdnner, 70 Heste, Plage
og F61, 40 KOer og Qvier, 24 ældre eller yngre Stude, 9 Kalve,
70 Faar, 74 Sviin, 37 Gjæs, 70 H6ns, en Formue af 301 SI. Dr.,
en Gjæld af 145 SI. Dr., 29 Vogne, 16 Plove, 16 Harver og Ud-
sæd 89Vi Td. Rug, 102 Td. Byg, 22 Td. Havre. Byen havde 102
Td. 3 Skp. Hartkorn, 553 Fag Huus, hvis Brostfældighed ansloges
til 325 SI. Dr.

Digitized by Google

32 HISTOBISKE EFTERRETNINGÉB OM ABRAHAMS TRUP.

og et Par Tdnder Havre *. Landersl6v havde tolv Gaarde
alle af samme Hartkorn, nemlig hver sex Tonder to Skjæp-
per og to Fjerdingkar, med fire til sex Heste, to eller
tre K6er, tre Faar, fire Sviin, et Par Gjæs, fire Hons,
to Vogne, en Plov og en Harve, samt en Udsæd af fem
eller sex Tonder Rug, fire eller fem Tonder Byg, to eller
tre T5nder Havre 2 . Det hele Jægerspriis dengang under-
liggende B6ndergods bestod af omtrent hundrede Gaarde
eller noget mere, dersom man vil regne de mindre Steder
i Skoven for hele Gaarde, med et samlet Hartkorn af
femhundrede og treogtyve Tonder.

Den statistiske Beskrivelse, der ligger til Grund for
denne lidet tiltalende men meget lærerige Oversigt, slutter
derhos med en Tabel 3 , som viser for hver enkelt By,
hvor mange Fag Huus den havde, hvor h6it disses Brost-
fældighed var taxeret, hvor mange vordnede S6nner der
var og hvor stor en Gjæld eller Formue.

Jægerspriis* s Hovedgaard var, som ovenfor be-
mærket, bortforpagtet til Kongens KjokkeninspectOr Chri-
sten Nielsen; men Ridefogden S6ren Pedersen Vissing-

1 Lyngerup havde 10 vordnede S6nner, 39 Heste, Plage og
Fdl, 18 Koer og Qvier, 6 Stude og Studlinge, 7 Kalve, 41 Faar,

42 Sviin, 15 Gjæs, 33 H6ns, en Formue af 112 SI. Dr., en Gjæld
af 93 SI. Dr., 1 1 Vogne, 6 Plove, 6 Harver, Udsæd 53 1 /« Td. Rug,
44 Td. Byg, 8 1 /* Td. Havre. Hartkornet var 48 Td. 4 Skp.
1 Fdk., Bygningerne 218 Fag Huus, Brdstfældighed 122 SI. Dr.
(Angivelsen gjælder kun 6 Gaarde; to regnedes her ikke med).

* Landersldv havde 10 vornede SOnner, 64 Heste, Plage og
F61, 27 K6er og Qvier, 7 Stude og Studlinge, 7 Kalve, 36 Faar,

43 Sviin, 24 Gjæs, 44 Hons, Formue af 245 og Gjæld af 104 SI.
Dr., 23 Vogne, 12 Plove, 12 Harver, Udsæd 64 Td. Rug, 58V*Td.
Byg, 27 Td. Havre. Byens Hartkorn var 75 Td. 6 Skp. Bygnin-
gerne 412 Fag, Br&stfældigheden taxeret til 178 SI. Dr.

8 Det er denne, hvoraf jeg har udtegnet de i Noterne anfOrte
statistiske Data. Den indeholder derhos den Oplysning, at der
fandtes 78 Bistader paa hele Godset, og at Summen af Bdrnepenge
udgjorde 524*/s SI. Dr.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP. SÉ

kloster iagttog paa Stedet Kronprindsens Interesse, indkræ-
vede Afgifterne og opgjorde Regnskaberne, hvoraf igjen
Overkæmmereren Ahlefeldt forelagde Kronprindsen et kort
Udtog. En Deel af disse for de fire Aar 1694 til 1697
er endnu bevaret 1 og viser Indtægterne af Jægerspriis
i dette Tidsrum. Hovedgaardens Forpagtningsafgift var
bestemt til trettenhundrede og halvtredsindstyve Rigs-
daler 2 . Dertil kom endnu Indtægterne af Meieriet, af
Skovenes Oldengjæld, af Tienderne og endelig af Bønder-
godsets Landgilde, hvilke beregnede i Penge naturligviis
vilde variere efter Kornpriserne for det enkelte Aar, men
som for de nævnte fire Aar 8 udgjorde i Forbindelse med

1 Geh. Arch. Dan. Saml. no. 247.

8 Balance der Pachtgelder, so von Jægers -Priis gekommen.
Das J. 94 bis 95 hat Christian Nielsen an Pachtgeldern laut
seiner Aussage nar geben sollen 1250 Kth. An. 1695 bis 96 ist
die Vcrpachtung vom Geheimen Rath von Ahlefeld veraccordiret
vor 1350 Rt. An. 1697 ebenso 1350. Summa 3950 Rthr. Disse
Penge blcve ogsaa virkelig betalte.

* Geh. Arch. Dan. Saml. no. 247 har en kort Oversigt, skreven
paa Tydsk, formodentlig for Ahlefeldts Skyld, der giver et temmelig
klart Begreb om Indtægterne i den nævnte Periode. Den er uden
Datum, men lyder saaledes:

Balance der Gelder, so von Ihrer Kttnigl. Hoheit Guth J&gers-
pries8 haben sollen erhoben und berechnet werden. Debet: Anno
1694 vor die Mast Pachtgelder — 450 lithlr. ; die Ladegaards
Pension ist gewesen, Anno 1694 — 1250 Rthlr. , Anno 1695

— 1350 Rthlr., Anno 1696 — 1350 Rthlr., Anno 1697 — 1350
Rthlr.; Landgilde, Anno 1694 — 239 Rthlr. 47 V« Anno 1695

— 232 Rthlr. 25 /$, Anno 1696 — 269 Rthlr. 38 8 / 4 /$, Anno
1697 — 234 Rthlr. 35 8 / 4 J3. Noch d. 9 8bris Kirchen-Zehenden so
nbriget — 173 Rthlr.; d. 6 9br. fur die Milch-Ktihe auf Jflgerspriess
von der Cammer bezahlte — 432 Rthlr. Noch wass SOren Petersen
von den Schiffcgeldern ubrig gehabt — 41 Rthlr. 26 Anno 1693
vor aussbezahlte Ladegaard« heuer fur V« jahr — 950 Rthlr.
Summa: 8323 Rthlr. 29 /»'. Credit: Hievon ist berechnet
Anno 1694 Pachtgelder vor die Mast — 450 Rthlr.; Ladegaards
Heuer, Anno 1694 — 1250 Rthlr., Anno 1G95 — 1 200 Rthlr. , Anno

1856. (3;

Digitized by Google

$4 HISTORISKE EFTERRETNINGER Ott ABRAHAMS TRUP.

den ovenanfftrte Forpagtnings- Afgift af Hovedgaarden otte-
tusinde trehundrede og treogtyve Rigsdaler, altsaa for
hvert enkelt Aar med et Middeltal totusinde og firsinds-
tyve Rigsdaler.

Skjflndt nu disse Indtægter maatte have lidt nogen
Afgang fornemmelig ved flere Slags Restancer, vilde de
vel have udgjort et ret anstændigt Tillæg til Kron-
prindsens Appanage 1 . Men han havde dog endnu ikke
formaaet at bringe Orden i sit Pengevæsen, og hans fore-
staaende Formæling fordrede store Udgifter, som han ved
Laan s6gte at dække. Forpagteren, Kj6kkeninspect6r Chri-
sten Nielsen, forstrakte ham med tretusinde Rigsdaler og
lod sig til Sikkerhed derfor den syttende Juni 1695 pant-
sætte Indtægterne af Jægerspriis Gods 2 .

1696 — nichs, Anno 1697 — 1500 Rthlr.; Landgilde, Anno 1694
— nichs, Anno 1695 — 242 Rthlr. 5 /$, Anno 1696 — - 200 Rthlr.,
noch 200 Rthlr., Anno 1697 — 99 Rthr. 21/1. Noch d. 9 8bris er-
ubrichten Kirchen-Zehenden — 173 Rthlr.; d. 6 9br. fur die Milch-
Kuhe von der Cammer bezahlte — 432 Rthlr. (nedenf. S. 38 Not. 2),
Schiffegelder von SOren Petersen — 41 Rthlr. 26 fi. Lateris:
5 788 Rthlr. 4 /&. Pro Saldo 2535 Rthlr. 25 fs (5788 Rdl. 4 /J
+ 2535 Rd. 25 /$ = 8323 Rd. 29 Skill. Rthlr. a 48 /&).

1 Imidlertid maatte dog naturligviis , naar Talen er om Kron-
prindsens rene Indtægt, fradrages de Godskassen paahvilende Ud-
gifter, som S6ren Pedersen afholdt og afregnede, saasom hans egen
Lon, Præstens Genant og Offer, Materialier og Arbeidstøn paa Gaard
og Gods. Geh. Arch. anf. St. har en Udsigt derover fra samme
Aar. Den viser at disse Udgifter beldb sig 1694 til 194 Rdlr.,
1695 til 346 Rdlr., 1696 til 635 Rdlr. 3 $ 15 /&.

* Geh. Arch. Dan. Saml. no. 118 bevarer Kronprindsens origi-
nale Forskrivning: Wir F ri deri c h von Gottes Gnaden, Erb-
Printz zu Dennemarck, Norwegen, der Wenden und Gothen, Hertzog
zu Schleswig, Holstenn, Stormarn und der Ditmarschen, Graff zu
Oldenburg und Dellmenhorst etc. Thun Kund hiemit, dass Uns auf
Unser Gn&digstes begehren, Christian Nelssen, Ihr Maytts Unsers
Gn ftd igen und hSchstverehrten Hernn Vatters Kfichen-Inspector, hat
an baarem Gelde vorgeschossen Dieytausend Reichsthlr., welche Summa
demselben oder Rechtmessigen Inhabern dieser Obligation, nach ver-

Digitized by Google

filSTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM STBUP. 35

Efter sin Formæling den femte December 1695 synes
imidlertid Kronprindsen at have henvendt st6rre Opmærk-
somhed paa Jægerspriis for deraf at udbringe en bedre
og mere regelmæssig Indtægt. Flere vigtige Forandringer
bleve foretagne. For det fyrste sflgte han at erhverve
de afhændede 1 Tiender tilbage. I denne Hensigt sluttede
han i Februar 1696 et Mageskifte med Universitetet og
Stifts6vrigheden, hvorved han mod Vederlag i Viig og
Grevinge Kongetiende i Odsherred, som Kongen havde
skjænket ham, erholdt af Universitetet Gierl6v Sogns
Kongetiende 2 og af Sjællands Stiftamtmand Etatsraad
Otto Krabbe til Holmegaard samt Biskop Dr. llenrik
Bornemann Gierlov og Draaby Kirketiender, Landgilde af
nogén Kirkejord og Draaby Kongetiende, der hidtil havde
ligget til den 5verste Capelian i Roeskilde og Conréc-

fliessung eines Jahres von dem datto der Obligation Anzurechnen,
mit den gebuhrlichen Penten alss Ncmblich 5 pro Cento wieder zu-
bezahlen und richtig abtragen zu lassen, Wir hiemit und in Krafft
diesses geloben, Und dafern, wieder verhoffen, dannoch die bezahlung
nicht solte zur Hechten Zeit erfolgen, So geben Wir ihm und seinen
Erben oder Rechtmassigen Inbabern dieser Obligation hiemit zum
pfande dass gesambte Einkommen Unsers Gutbes Jagerspriess,
welches er oder dieselbe auf solchem fall erheben und geniessen
m6gen, biss er an Capital und Zinsen vdllig daraus wieder gegnuget
und bezahlet worden. 2u vollenkommener sicherheit alles obigen
haben Wir gegenwcrtige Obligation Eigenhandig untersch rieben, und
derselben Unser Insiegell unterdrficken lassen. So gescbehen Copen-
hagen den 17 Junij Anno 1695. Fri de ri c h. (L. S.)

1 Afhændede af Kongen 1688. See ovenf. S. 24.

* Rentek. Arch. har det orig. Skjdde af 4 Febr. 1696: Rec-
tor og Proff. tilskjdde Kronprindsen GierlGv Sogns Kongetiende (som
den 29 Decbr. 1670 var bleven Universitetet overladt til Vederlag
for andet Gods) , hvis Afgift var 6 Pund Rug , 6 Pund Byg og
6 Rd. FGlgepenge , beregnet til 44 Td. H. K. , hvorimod de af
Prindsen modtoge fuldt Vederlag i Viig Sogns Kongetiende. Med
Universitetets Segl, underskrevet O. W. Worm, Academiæ Secre-
tarius.

(3»)

Digitized by Google

36 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP*

toren sammesteds 1 . For det andet afskedigede han i det
fftlgende Aar 1697 Soren Pedersen Vissingkloster, efter
aflagt Regnskab 2 , som Ridefoged, muligviis med L6fte
om at overlade ham Forpagtningen efter Christen Nielsen,
og antog i hans Sted fra forste Mai af Henrik Hegelund
til sin Ridefoged. I den for Hegelund udstedede Bestal-
ling hed det vel, at han kun forel&big var udnævnt paa
et Aarstid 8 ; men han beholdi virkelig denne Plads, saa-
længe han levede, og Udnævnelsen selv ledsagedes af For-
anstaltninger, der tydede paa, at man ventede en længere
Tjeneste af ham og vilde med ham begynde ligesom et
nyt Afsnit i Godsets Bestyrelse. Thi uagtet man havde
en meget udførlig Beskrivelse af Jægerspriis's Til-
stand, der kun var nogle faa Aar gammel, blev dog en
lignende nu igjen under alle Formaliteter optaget. Birke-
dommeren Anders Christensen, Birkeskriveren Hans Knud-
sen og otte dertil udmeldte B6nder 4 undersdgte nemlig
paa Kronprindsens Forlangende baade hele BCndergodset
og selve Slottet med dets Ladegaard og leverede der*
over den sexogtyvende og niogtyvende Juni en Synsfor-

1 Sam. St. Det orig. Skj6de er blot dateret Febr. 1694, hvor-
ved man har glemt at tilfOie Dagen. Prindsen ndlagde Vederlaget
i Viig og Grevinge Kongetiender, der af Kongen vare ham givne.

* Sdren Pedersens Regnskaber fra 1694—97 haves deels in ex-
tenso, deels i Uddrag. De ere i det Foregaaende for en Deel oftere
benyttede.

8 Bestallingen (Orig. i Rente k. Areh.) er dateret d. 14 Juni
1697. Men Hegelunds Regnskaber (sm steds) begynde med 1 Mai
som et Vidnesbyrd om, at han ved den Tid har tiltraadt sin Tje-
neste. Kronprindsens Instrux for Hegelund af 26 Juni 1697 haves
i to Exemplarer, hvoraf det ene har Hegelunds skriftlige og edelige
Forsikring om at ville efterleve den. — Denne Ridefoged kunde
maaskee være af Forpagteren Hegelunds (see ovenf. S. 5) Familie.

4 Af disse otte Bønder kunde kun een selv skrive sit Navn.
De Ovrige ridsede blot deres Forbogstaver med romerske Uncialer,
hvortil man saa fOiede Udlægningen af sammes Betydning.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM AB R AH AMSTRUP. 37

retning og et Inventarium. Synsforretningen udstrakte
sig til hver enkelt Bondegaard, med Anf6relse af Fæste-
rens Navn, Alder, Bygninger, Besætning, Arbeidsredskaber,
Indbo og deslige, og dertil sluttede sig ogsaa en af S6ren
Pedersen forfattet Liste over det Banderne forundte Laane-
korn 1 . Inventariet gjennemgik alle Hovedgaardens Byg-
ninger : i Slottet saaledes Forstuen, et Forgemak, et u Bie-
Gemak", Kronprindsens eget Gemak, hans Sovekammer,
Kronprindsessens Gemak, et lille Kabinet, Hofmesterens
Gemak, Hofmesterindens Sovekammer, Jomfru-Gemakket,
Kammerjunker Holsteins Kammer, tre Sovekamre, Kam-
rene over Gemakket, fire Loftskamre til Pagerne og La-
quaierne, fire Kamre i Borgestuen, Kj6kkenet, Brygge-
huset, Bryggersloftet, Viinkjælderen og andre Leiligheder®;
i Ladegaarden nævnedes Stalden, Ridestalden, Kohuset,
Studehuset, Hollænderhuset, Tærskeladen og flere Afdelin-
ger. For det tredie lod Kronprindsen faa Dage efter,
under syvende Juli 1697, ved sin Secretair Ernst Ulrik

1 Rentek. Arch. har baade Synsforretningen og Listen over
Laanekornet, den sidste støttende sig til vedkommende Laaneres
egen Tilstaaelse paa Jægerspriis's Birkething, begge daterede den
26 Juni. Men Synsforretningen stemmer saa vel overeens med den
nylig givne statistiske Beskrivelse af 1694 (ovenf. S. 28—32), at
der neppe vilde være Grand til at gjentage den her.

1 Inventariet (ogsaa i Rentek. Arch.), sammenlignet med det
af 1680 (ovenf. S. 11 — 14), viser noksom, at Slottet havde faaet et
hOiere Herskab. Værelserne have nu andre Navne, og Mobilierne,
skjSndt simple, ere dog meget bedre. I Kronprindsens Gemak
nævnes nu bl. a. 8 Gardiner af hvidt Kattun og 12 r6de Stole med
Ryslæder (ovenf. S. 19 Not. 3); i hans Sovekammer en Seng
med Omhæng af rOdt Damask, Matratser i Sengen, 2 Klædeskabe;
i Kronprindsessens Gemak 8 Gardiner, 12 Ryslæders Stole; i
Forstuen var Skilderier; i Forgemakket et stort dobbelt Ege-
bord, et gammelt Egeskab, 6 rOde Stole; i KjSkkenet bl. a. 3
Rytterbænke. — Ulr. Ad. Holstein, siden den første Greve til
Holsteinborg og Storcantsler, var dengang Kammerjunker hos Kron-
prindsen.

Digitized by Google

38 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP.

Dose, indgive til Rentekammeret en Besværing over ad-
skillige Ulemper, hvorved han i sin Egenskab af Herre
til Jægerspriis troede sig gaaet for nær 1 . Han be-
klagede sig over, at den Pengesum, som Christen Nielsen
ifolge sin Forpagtnings - Contract skulde have betalt ved
Forpagtningens Fratrædelse for det nedlagte Meierie og
den afskaffede Ko -Besætning, vare i Aaret 1694 2 fort
til Indtægt i Kongens Kj fikken - Regnskaber , uagtet den
aabenbart maatte komme Kronprindsen tilgode, eftersom
han skulde indkjobe en ny Besætning af Koer, naar Chri-
sten Nielsen fratraadte. Han beklagede endvidere, at han
af sin egen Kasse maatte udbetale Ridefogdens L5n, fordi
denne var bleven inddraget, da Godset overdroges til ham,
medens Skovrideren og alle de 6vrige Betjente fra den
hOieste til den ringeste lonnedes af Kongen 8 . Han fandt
det ogsaa urigtigt, at han maatte svare Færgemanden ved
Jægerspriis de tyve Rigsdaler, som denne aarlig ndd
for at sætte Kongens Ryttere, Hof- og Jagtbetjente over,
da denne Tjeneste var Kronprindsen og hans Hofholdning
uvedkommende 4 . Han udbad sig altsaa Erstatning for
alt dette, saaledes at Kongen enten selv overtog hine
Udgifter eller udlagde Kronprindsen et Antal Bonder-

1 Rente k. Arch. bevarer denne motiverede Klage og AnsOg-
ning, skrevet af Dose paa Eronprindsens Vegne.

a Meningen er vist ikke, at Christen Nielsen forst i dette Aar
nedlagde Meieriet (det var upaatvivlelig meget tidligere skeet, see
ovenf. S. 23), men at man i dette Aar, 1694, i Anledning af at
Kronprindsen fik Jægerspriis, overfOrte Kongens Tilgodehavende hos
Christen Nielsen for den afskaffede Besætning, 432 Rd. , i Kjokken-
Regnskaberne. For Jægerspriis anfOrtes de 1697 baade som Debet
og Credit, ovenf. S. 33—34.

8 Stemmer, som man vil see, ganske overeens med det, som
ovenf. S. 34 Not. 1 er anfdrt: Soren Pedersen Vissingkloster reg-
nede der sin egen L6n til Udgift for Kronprindsen, men ikke de
andre Betjentes.

4 At ogsaa denne Klage forholder sig rigtig, vil mån af det
Foregaaende (S. 22 Not. 3) have seet.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP. 39

gaarde til deres Bestridelse. Rentekammeret fandt disse
Besværinger grundede, og Kongen befalede den tyvende
Juli 1697, at der skulde betales Kronprindsen firehun-
drede og toogtredive Rigsdaler for Qvægbesætningen og
fiirsindstyve Rigsdaler aarligt til Ridefogdens L6n, hvorimod
de tyve Rigsdaler, som Færgemanden havde nydt, kunde ind-
drages, da han modtog den reglementerede FærgelSn og Intet
overfartes frit, uden hvad der henh6rte til Kongens eller
Kronprindsens Fadebur 1 . For det fjerde endelig udfarte
Kronprindsen sin Plan til en heel ny og mere indbringende
Bortforpagtning, hvortil han for en Deel ved de nævnte
Foranstaltninger havde banet sig Vei. Christen Nielsen
fratraadte Forpagtningen og Saren Pedersen Vissingkloster
overtog den. Den nye Forpagtnings - Contract af tolvte
Januar 1698 9 forhOiede Afgiften til syttenhundrede Rigs-
daler af Hovedgaarden, hvortil endnu kom tredive Rigs-
daler af Kirketienden, som Saren Pedersen ligeledes for-
pagtede. Ridefogeden Henrik Hegelund indkasserede saa-
vel disse Afgifter som alle andre Godsets Indtægter, be-
sørgede Udgifterne deraf, sendte Overskudet til Dose lige-
som de kongelige Skatter til Amtsforvalter Saren Laur-
sen paa Frederiksborg, og havde overhovedet hele den
locale Bestyrelse og Regnskabsvæsenet 9 . Men Kammer-

1 Rentek. Arch. har den Kong]. Resolution, og Regnskabet
for 1697 (S. 33—35) viser, at Kronpridsen fik de 432 Rd.

* Jeg har ikke kunnet finde selve Contracten; men udenpaa et
Omslag (af Rentek. Arch.), hvori fandtes Hahns og Peder Mnnks
Forpagtnings-Contract af 1 Juni 1679, er skrevet, hvad dette Om-
slag skolde indeholde, og der læses bl. a. „Original Contract
for Anno 98 for Sr. S&ren Pedersen under Kongl. Mays.
Eaand af 12 Jan. 1698". Stykket selv var udtaget formodentlig
til Actering af en anden Sag, hvor det vel engang findes, naar
denne tilfældigviis kommer frem.

8 Denne Forretningsgang seer man af Hegelunds Correspon-
dancer og Regnskaber, hvoraf en Deel haves i Rentek. Arch.
Deriblandt er ogsaa Kirke -Regnskaberne fra 1697 til 1703, hvori

Digitized by Google

40 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP.

secretair Dose havde i Egenskab af Kronprindsens Secre-
tair udentvivl været Sjelen i alle disse Reformer, og han
vedblev fra Hovedstaden af at fbre Overtilsynet med
Bestyrelsen af Jægerspriis.

De store Skove, der udgjorde en saa vigtig Deel af
Jægerspriis* s Herligheder, bestyredes af Hegelund i
Forbindelse med Skovrideren, forst Jens SOborg og efter
dennes Afgang eller DOd 1 , Hans Stephan Graner. Skov-
rideren var fremdeles fornemmelig Jagtbetjent, og det var
især Jagten, der gjorde Skovene saa dyrebare for Godsets
Herre. Graners Instrux af sexogtyvende September 1698
begyndte ogsaa med disse Ord : For Alting skal han lade
sig det være magtpaaliggende, at holde Skovene og Vildt-
banen i god Stand og med Flid vogte paa, at hverken
stort eller smaat Vildt bliver fanget eller skudt 2 . Hege-
lund derimod forte Regnskabsvæsenet ogsaa over Skov-
Indtægter og Udgifter, og lod blot Skovrideren under-
skrive dette med sig. En Deel Brænde blev solgt; men
noget blev ogsaa i Natura udleveret til Kronprindsens
Betjente, navnlig til Gartneren paa Ny -Amager, Over-
jægeren Olivar, Fasanmesteren og andre 8 .

det gjentagende hedder: Af Soren Pedersen annammet paa begge
Kirkers Vegne efter den med hannem gjorte Contract 30 Rd. — Hans
Forpagtnings -Afgift af Gaarden selv sees af en „Extract aus Ihr.
K6n. May. Particulier Cammer Rechnung", hvorom nedenf. S. 43.

1 Efter Kirk eb. blev Jens S6borg begravet den 8 April 1695.
Han er alt?aa vel d6d i de første Dage af samme Maaned.

8 Rentk. Arch. Instruction, nach welcher der Schon Reiter
anf J&gerspriess sich unterthanigst zu verhalten hat, egenhændig
underskreven af Kronprindsen. Hele Instrnxen forfattet paa Tydsk.

8 Geh. Arch. Dan. Saml. no. 247. Verzeichniss , wie viel
Holtz Ao. 1696 von Jagerspriiss vor Ihr K6n. Hoheit ahgehohlet
und wozu es verwandt. En lignende for Aaret 169 7. Efter denne
sidste vare de leverede Deputater 27 1 /« Favn, til Overjæger Olivar,
til Gartneren paa Amager, til Fasan-Mesteren, til Laquai Adolph
— °g „Noch ist nach Amack zu Schaufel Bl&tter gekommen lVs

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 41

Men uagtet den forbedrede Bestyrelse og det nftiag-
tigere Regnskabsvæsen blev den virkelige Indtægt af Jæ-
gerspriis dog ikke meget betydelig. Forpagtnings - Af-
giften synes at have været den vigtigste og sikkreste.
Bøndergodset derimod gav paa denne Tid kun et ringe
virkeligt Udbytte, især paa Grund af de store Restancer 1 .
Saaledes var i Hegelunds fflrste Aar, fra fors te Mai 1697
til fOrste Mai 1698, Indtægten sexhundrede og syvogtyve
Rigsdaler, hvoraf kun tohundrede og fireogtredive ind-
finde i Kronprindsens Kasse, og i det fdlgende Aar indtil
forste Mai 1699 var Overskudet endnu mindre 2 . Derved
skulde altsaa Prindsens Finantser ikke meget ophjælpes.
Men Kong Christian den Femtes D6d i samme Sommer,
den femogtyvende August 1699, stillede rigere Midler til
hans Raadighed.

3. Kong Frederik den Fjerde vedblev ogsaa efter
sin Thronbestigelse at betragte Jægerspriis Gaard og
Gods som en privat Eiendom, hvis Bdnder stode ligesom
i et nærmere særeget Forhold til ham og hvis Jordebogs-
Indtægter flode umiddelbart i den Kongelige Particulær-
Kasse. Det var maaske ifølge denne Betragtningsmaade,
at han gav sine BOnder paa Jægerspriis deres Frihed

Faden". Der havdes en Beholdning af 13V« Favn, wovon man aber
an C lo om an 7 Faden schuldig, welche zu den Fisch-Teichen auf
Amack gekommen sind. Amager el. Ny- Amager, d. e. Frederiks-
berg.

1 See ovenfor S. 26—28, der kan give en Idee om hele Regn-
skabsvæsenet i denne Periode. Jvfr. S. 33—34.

* Rent. Arch. Det sidstnævnte Regnskab viser en Jorde-
bogs-Indtægt af kun 459 Rd. Ved samme ligger to andre Hegn-
skaber for samme Aar, nemlig et Skov-Regnskab, underskrevet
baade afHegelund og Hans Stephan Graner, og et Contributions-
Regnskab, efter hvilket Skatterne indbetaltes af Hegelund paa
Frederiksborg Amtstue mod Quittering af Amtsforvalteren Soren
Laursen.

Digitized by Google

42 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP.

eller visse overordentlige Friheder 1 , formodentlig i Lighed
med, hvad der mod Slutningen af hans Faders Regjering
var tilstaaet Fæsterne paa Rytterdistricterne og BSnderne
paa M6en og Bog6e s . Men Overbestyrelsen henlagdes
nu dog nærmest under Rentekammeret, hvor Ernst Ulrik
Dose som Overkammersecretair vedblev at s6rge for God-
sets Anliggender, medens Overjægermester Grev Conrad
Reventlov og Overforster Johan Bernt Clody eller Claudi 8
havde særligt Tilsyn med Skovculturen. Saaledes forblev den
overordnede Bestyrelse af Jægerspriis i en Periode af
lidt over fire Aar 4 , saalænge Kong Frederik den Fjerde
umiddelbart eiede dette Gods.

Den locale Bestyrelse paa Godset og Gaarden selv
undergik ikke nogen væsentlig Forandring. Embedsmæn-
dene og Betjentene bleve de samme. Anders Christensen
i Gierldv var endnu Herredsfoged eller Birkefoged, indtil
han et Par Aar efter blev afldst af Laurids Jacobsen
Glud, der ligeledes boede i Gierldv 5 ; Hans Knudsen var

1 Sjell. Tegn. Tom. LTI fol. 334. Et Kongeligt Rescript af
3 August 1700 tilsiger de sjellandske Bønder, der viiste sig tappre
under fjendtligt (Carl XIIs) Indfald, deres Frihed, „ligesom Vi
have givet Vore BSnder til ^Jægerspriis Frihed". Saaledes
lyde Ordene. Men naar denne Fribed var givet BOnderne paa Jæ-
gerspriis, i hvilken Form og Omfang, det har jeg hidtil ikke kunnet
finde.

* Forordn, om Ryttergodset i Danmark af 10 Aug. 1695, og
Privilegier for M6en og Bogde af 8 Dcbr. 1696, — begge i Schous
Regist. I. 714 fg. 731 fg.

* Han selv skriver sig Clody; men af andre Samtidige skrives
Navnet oftest Claudi.

4 Nemlig fra Kongens Thronbestigelse den 25 August 1699
indtil Godsets Afhændelse til hans Broder Prinds Carl den 26 Octbr.
1703. Det er et kort Tidsrum, hvori Tilstanden kan oversees under
eet Overblik.

6 GierlOv Kirke b. viser, at Birkefoged Anders Christensen
blev begravet den 20 Januar 1702, efterat hans Hustru Sidse i for-
rige Aar var ddd (74 Aar gammel) og begravet den 8 April 1701

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM8TRUP. é$

fremdeles Birkeskriver og Magister Frederik Davidsen
Knopper Sognepræst i Gierl&v og Draaby. Paa Hoved-
gaarden indtog S6ren Pedersen Vissingkloster fremdeles
en anseelig Plads; han havde Forpagtningen mod en aar-
lig Afgift af syttenhundrede Rigsdaler og dertil endnu
Gierlov og Draaby Kirketiender for tredive Rigsdaler 1 ;
han kaldtes undertiden tillige Kongens Forvalter, nærmest
med Hensyn til hans Myndighed over Bonderne, der
skulde besorge Hovmarkens Dyrkning; han blev paa
Grund af sin Fortid, sin mere uafhængige Stilling og sin
Formue betragtet som den fornemste Mand paa Stedet 9 .
Men blandt de kongelige Betjente var Ridefogeden Henrik
Hegelund den fdrste og den vigtigste: han f6rte paa Dansk

Sammesteds nævnes hans Eftermand Laur. Jacobsen i Marts 1702;
og Rentek. Arch. har et Herredsthings- Vidne af 16 Febr. 1702,
hvori denne allerede fremtræder som Birkefoged.

1 Rentek. Arch. Et lidet, meget pynteligt skrevet Blad, sab-
ledes lydende: Extract aus Ihr. K6n. Mayts, Particulier
C ammer Rechnung de Ao. 1702, betreffend die Landgielde und
Pachtgelder von dem Guthe Jdgerspriiss: Ao, 1703, d, 23 Juny,
Landgillde pro Ao, 1702, Hinrich Hegelund hat verm&ge eingege-
benes Rechnung baar zur Casse bezahlet, so den 1 Mai dieses Jahres
fallig, 486 Rd, 47 Sk. Ao, 1703, den 27 Januarij, Pachtgelder,
der Verpachter Sbren Petersen hat vermoge Contracts bezahlet bis den
1 Mai 1703 — 1700 Rd, Ao. 1703, d, 23 Juny, Noch hat derselbe
au/ die Pachtgelder vom 1 May 1703 auf ein halbes Jahr vor aus
bezahlet — 850 Rd, Ao, 1704, d, 31 Januar hat derselbe auf die
Pachtgelder de Ao, 1703, bevor dieses guth an Ihr Hoheit Printz
Carl abgestanden, bezahlet — 90 Rd, — Om Forpagtningen af Tien-
derne nærmere nedenfor.

* KirkebOgerne vise indirecte den conventionelle Rangfdlge mel-
lem Betjentene paa Jægerspriis. Saaledes ved en Barnedaab i Draaby
Kirke den fjerde S6ndag efter Helligtrekonger 1 702 nævnes Fadderne
i denne Orden: Hdiagtbar og velfornemme Mand Stir en Pedersen
Forvalter paa Jægerspriis, Kongl. May, Ridefoged Henrich Hege-
lund, Provstens Skolemester Jens Munk, Barbara Cathrine
( S6ren Pedersens Datter) fra Jægerspriis , Sidsel Erland Degns
fra Overdraaby, Kirsten Mester Willums af Skoven, Berette
And er s Mb' liers.

Digitized by Google

44 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP.

eller paaTydsk 1 hele Correspondancen med Dose i Gaar-
dens og Godsets Anliggender, han assisterede paa Gods-
eierens Vegne ved Militair-Comraissionens Udskrivninger
paa Jægerspriis han indsendte Godsets Contribu-
tioner eller Skatter til Amtsforvalteren S6ren Laursen paa
Frederiksborg , han aflagde det aarlige Jordebogs - Regn-
skab for det Kongelige Rentekammer, og han stod i et
vist overordnet Forhold til de 6vrige Betjente og Beboere
af Gaardens Grund, saasom Skovrideren Hans Stephan
Graner, Gartneren Willum Hardus, Kursmeden Jacob
Nielsen, MOlleren Anders Arvedsen, Færgemanden Peder
Pedersen og Andre 8 , ligesom han ogsaa ved mange til-
fældige Leiligheder blev brugt i Kongens eller Rente-
kammerets Tjeneste 4 . Jægerspriis's Historie er saa-
ledes ndie knyttet til Hegelunds i denne korte Periode,
der hændelsesviis ogsaa sluttedes med hans Dsd.

Paa Jægerspriis Gaard selv havde Hegelund sit
Hjem, naturligviis i Ridefoged -Boligen, og derfra forte
han Opsynet med det Hele. Men iovrigt var hans Virk-

1 Dose skrev ogsaa Dansk, forstod altsaa Sproget; alligevel
skrev Hegeland undertiden Tydsk til ham.

2 Rentek. Arch. har saaledes et Brev af 15 Marts 1702 fra
Dose til Hegelnnd , at Udskrivnings-Commissærerne til Landrailitsen
vilde komme til Amtet, og et andet fra Hegelnnd til Dose af 8 Ang.
s. A. med nogle Oplysninger vedkommende Indrulleringen fra Jæ-
gerspriis til Land militsen.

• Beviser ville sees i det Folgende. De her anførte Personer
ere fordetmeeste forhen nævnte, saasom S. 24 Not. 1, S. 13 Not. 2
S. 1 1 Not. 4 og S. 8 Not. 3. Jacob Nielsen kaldes i en Forestilling
af 24 Mai 1702 (Rentek. Arch.) simpelthen Smed, men Fore-
stillingen selv viser, at han var, hvad vi nu vilde kalde Dyrlæge.

4 Til Exempel: Rentek. Ordr. o. Miss. No. 642 S. 72. 87.
101. 138 have Ordre til Hegelund at kjObe paa Fastemarkederne i
Roeskilde om LOverdagen og i Holbek om Onsdagen i Marts og
April 1702 et Antal af 50 Heste for 30 a 40 Rdr. Parret til Heste-
mOllerne i KjObenhavn. Dette synes noget besynderligt, da jo Stutte-
riet maatte have hestekyndige Betjente paa Stedet.

Digitized by Google

klSTOfclSKE EFTEEEETNINGEB OM ABKAHAM8TEUP. 45

somhed og Myndighed udentvivl mere begrændset paa
Gaarden end paa Godset. Thi for det forste stod der
ved hans Side Forpagteren og Forvalteren Soren Peder-
sen, hans Formand som Ridefoged, der var gammel paa
Stedet og nu en selvstændig Mand indenfor den med Re-
gjeringen sluttede Contract 1 . Og for det andet havde
Jægerspriis endnu det af Ahlefeldt for ni Aar siden
anlagte Stutterie, der nu bestyredes af Staldmester Haxt-
hausen, og i Foraaret 1700 endog blev udvidet med flere
Hopper fra Frederiksborg, saa at det bestod af atten
F6lhopper; men Stutterie -Betjentene, hvortil ogsaa Dyr-
lægen eller Kursmeden Jacob Nielsen hSrte, dannede en
egen Kreds under Haxthausen, og stode i en vis Forbin-
delse med Forpagteren Soren Pedersen, forsaavidt denne
var forpligtet til mod en Godtgjorelse af sex Rigsdaler
og fire Mark for hvert Stykke at levere Græs og Foder
til de nye Hopper 2 , Men slg5ndt saaledes Forpagteren
og Stutteriet laa udenfor Ridefogedens Omraade, stod
Hegelund dog paa mange Maader i Ber6ring med begge:
han havde Tilsynet med Bygningerne, han modtog af S&ren
Pedersen baade Forpagtnings- Afgiften og Tiende-Afgiften,
han besorgede Udbetalinger og afgav Erklæringer efter
Doses Opfordring, og han fik stundom Befaling at udfore
Forretninger, som maatte synes at egne sig mere for
Stutterie-Betjentenes Virksomhed 8 .

1 See ovenfor S. 43 Not. 2 om hans Præcedents foran Bide-
fogeden.

2 Ben ovenf. S. 28 Not. 1 nævnte Skriv, fra Sttren Pedersen
lærer os at kjende denne Udvidelse af Jægerspriis's Stutterie ifolge
en Kongl. Resolution af 11 Marts 1700. For det forste Aar havde
han ogsaa virkelig modtaget den ham bestemte GodtgjOrelse.

3 Der gaves ham da gjerne Anviisning paa at benytte de
specielt Sagkyndige, saasora ved nysnævnte Kj6b af Heste en
Staldkarl paa Jægerspriis ved Navn Christen Thommesen, ved
Udviisning af Skovene nogle af Forstbetjentene o. s. v,

Digitized by Google

46 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP.

De tilJægerspriis henh6rende store Skove laae
deels under H egelunds, deels under Forstvæsenets Be-
styrelse; dette besGrgede Skov - Culturen , hiin derimod
Skovenes Oconomiske Benyttelse. Forholdet mellem begge
kan oplyses ved enkelte Tilfælde fra denne Tid. Over-
fflrsteren Johan Bernt Claudi *, der opholdt sig i KjSben-
havn, indgav saaledes den fSrste Marts 3702 en Fore-
stilling til Kongen om Skovenes Forbedring og Vildtets
Underholdning i det ham betroede District, Jægerspriis,
Dronninggaard, Esrom og Frederiksborg. Han bemær-
kede, for Jægerspriis* s Vedkommende, at Skovene paa
dette Gods aftoge, og foreslog desaarsag at indgrOfte et
Stykke Land paa omtrent tretusind Alen fra Kohaven til
Stranden, paa det at den Olden, som der faldt, kunde voxe
op, Græsset ernære Skovens Vildt og holde det til Stedet ;
han foreslog ligeledes at indgrOfte flere enkelte Partier i
Skoven, hvor der fandtes ung Hessel, som ellers vilde
bortædes af Qvæget; han meente, at Arbeidet kunde ud-
fares af Soldater og siden vedligeholdes af B6nderne*.
Dette hele Foretagende henhOrte alene under Forstvæsenet
Hegelund, der levede paa Jægerspriis, bestyrede der-
imod Udviisningen af Skovene. Saaledes sendte Dose
den fjerde Januar 1702 Befaling til ham, at han skulde
udtage Brændsel af Skoven, dog i Overværelse af Over-

1 Dan. Mag. V. 208 nævner i Fortegnelsen over Hof- Statens
Besoldninger i Aaret 1642 Hans Christoff Claudi, Hofjæger
(rimeligviis af samme Familie), som den fflrste blandt Kongens „Wild-
schOtter, Jægere och Pandswenne". Der nævnes ogsaa blandt Jæ-
gerne en Tobias K riebel, formodentlig af samme Slægt som
ovenanfdrte (I D. S. 159. 208) August Kriebel, saa at Forstbetjen-
tenes Embeder synes at have været ligesom arvelige i visse Familier,
udentvivl af fremmed Herkomst.

* Rente k. Arch., hvor det originale Brev fra Claudi findes.
Det angaaer desuden adskillige andre Foretagender, er skrevet paa
Tydsk og underskrevet „Clody"; men udenpaa staaer med en anden
Haand „Claudi".

Digitized by Google

HI8T0RISKE EFTERRETNINGER OM ABBAHAMS TRUP. 47

jægermester Grev Conrad Keventlovs Betjente, nemlig to-
hundrede og sexogtredive og et halvt Læs Brænde, hvoraf
halvtredsindstyve Læs for den kongelige Hof- Etat, naar
denne kom til Jægerspriis *. Mod Aarets Slutning
aflagde ogsaa Hegelund, ikke Skovrideren, Regnskab over
Fordelingen af Brænde - Deputaterne mellem Godsets Em-
bedsmænd og Betjente. S6ren Pedersen Vissingkloster
havde, efter sin Forpagtnings - Contract , faaet hundrede
Læs, Hegelund selv tyve, Skovrideren fire, Skovfogeden
to, fiirsindstyve B6nder hver ligeledes to Læs Brænde og
to Læs Gjærdsel; desuden var der leveret Sognepræsten
to Læs Brænde og to Læs Gjærdsel, de tvende Degne
tilsammen to Læs Brænde og fire Læs Gjærdsel, Birke-
fogeden og Birkeskriveren hver to Læs Brænde og fire
Læs Gjærdsel. Den aarlige Udviisning af disse Deputater
belSb sig altsaa i det samme Aar til tohundrede og fire-
og halvfemsindstyve Læs Brænde og eethundrede og fire-
oghalvfjerdsindstyve Læs Gjærdsel 3 . Hvad Skovene ellers
indbragte, være sig ved Salg af Træer og Vindfælder
eller som Oldengjæld, maatte naturligviis falde under Hege-
lunds Jordebogs-Regnskab.

Bøndergodsets Bestyrelse udgjorde en væsentlig Deel
af Ridefogedens Forretninger, og de af Hahn anlagde
Skov-Boliger fordrede særdeles Opmærksomhed. Bygnin-
gerne, udentvivl temmelig slet opforte af Elletræ, vare
meer eller mindre forfaldne, og de magre Jorder kunde

1 Rentek. Arch. Fordelingen af dette Brænde beroede dog
naturligviis ikke paa Hegelund. Poses Ordre var ledsaget af en
Specification over denne Fordeling, dateret den 3 Januar 1702.
Ogsaa findes der fra Aaret 1702—3 Exempel paa, at Overfdrster
Claudi, naar han personlig var tilstede, bar besørget Skov-Udviis-
ningen efter Overjægerm. Grev Reventlovs Befaling.

2 Rentk. Arch. Man ville bemærke, at Udviisningen var
meget større end Dose havde bestemt; thi naar Hof-Etatens Deputat
fradrages de 236 1 /« Læs, blev der kun 185 1 /« Læs tilbage, og Hege-
lund havde dog alene til de nævnte Personer udviist 108 V« Læs mere.

Digitized by Google

48 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP.

endnu vanskelig underholde selv en fattig Landbo-Familie.
Af disse Huse bleve nu adskillige nedbrudte og Jorderne
udlagte til Græsgange i Skoven under Hovedgaarden *,
men det saakaldte Kulhuus paa Halvoens nordligste Spidse,
der synes at have været en st6rre Gaard, blev kort efter,
den tolvte Januar 1700, bortfæstet til Skovrider Graner,
ligesom hans Formand Jens Soborg havde havt det, imod
at han deraf skulde svare aarlig fireogtyve Rigsdaler, der
afdroges i hans L6n, hvorefter Fæstet skulde gjælde baade
for hans egen Levetid og for hans Hustrues, dersom han
giftede sig 2 . Over Bondernes Tilstand paa den ovrige
Deel af Godset blev der i det følgende Foraar 1700 op-
taget en udforlig Beskrivelse: hver Gaard havde da gjerne

1 I en Rentek. Skriv, af 26 Aug. 1759 til Ghd. Viet. Chr.
Plessen, hvoraf lir. Justitsr. Rosenstand Goiske, Archivar i Inden-
rigsministeriet , har meddeelt mig Extract, hedder det bl. a. , at 19
af de i Jægerspriis Skov værende Huse og Boliger vare afbrudte

1699 efter Kongelig Befaling, hvorom Thingsvidne havdes af 21 Mai

1700 fra Jægerspriis Birk, og at de nedlagte Steders Hartkorn, 39
Td. 3 Fdk., derefter afdroges i de aarlige Regnskaber, saa at ingen
Contribution deraf svaredes. Dersom alle disse Steder b6rte til de
ovenfor nævnte 22 Skovmænds Huse (jvfr. S. 30), saa vilde der af
Skovboerne kun være 7 Ladegaardsmænd og 3 Skovmænd tilbage,
hvilket sidste Tal dog ikke synes mig at stemme ganske vel med
andre Efterretninger. Jeg skulde formode, at nogle cf Husene bleve
staaende som jord 16 se Huse (blot med Have), der i Tidens L0b for-
6gedes med flere, — hvorom nærmere nedenfor ved Aaret 1733 og 1771.

* Rentek. Arch. bevarer det af Ernst Ulrik Dose i Kongens
Navn udstedede Fæstebrev. Graner giftede sig snart; thi af Draaby
Kirk eb. seer jeg, at hans Hustru Hel vi g i Begyndelsen af Aaret
1702 maa have fOdt ham en S6n, der blev d&bt paa Dom. Rerne-
niscere, d. e. anden SOndag i Fasten (d. 12 Marts) og kaldet Ste-
phen Frederik, baaren til Daaben af Mad. Dorthe SOren Pedersens.
Blandt Fadderne nævnes OberfOrster Claudi o. fl. — Gartner Wil-
lum Hardus havde ogsaa i Fæste et Sted paa 8 Skjæppcr Hartkorn,
som han dog vilde have regnet til sin Ldn, og for hvilket han, da
Hegelund krævede Afgift deraf, den 23 Juni 1708 sOgte Kongen
om Fri brev.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER Olt ABRAHAMS TRUP. 49

sex til otte Heste, to til fire K6er og ligesaameget Ung-
qvæg; nogle havde derhos et Par Stude 1 . Alle saadanne
Foranstaltninger paa Bøndergodset udf8rtes af Hegelund.
Da i Sommeren 1702 tvende i GierlOv afbrændte Bon-
dergaarde skulde opbygges, sendte han Overslaget paa
6jenopf6relsen til Rentekammeret, udvirkede det fornOdne
T6mmer fra Jægerspris* s Skove, en Pengebjælp samt
to Aars Skattefrihed for de Brandlidte, og indmeldte nogle
Maaneder efter, at Gaardene vare færdige 2 . I Foraaret
1702 bortfæstede Hegelund en Gaard i LanderslOv til en
Indrulleret, da det var Kongens Villie, at de Indrullerede
fremfor Andre skulde have Gaardene, hvorimod en anden
Karl blev udskrevet og stillet til Tjenesten; i det næste
Foraar 1703 bortfæstede han en Gaard i Nedredraaby,
der var bleven ledig ved Bonden Povel Olsens Drab 8 .
Strax efter, den toogtyvende April, brændte Knoppers
Præstegaard, to hele BQndergaarde og en Længe af en
tredie samt tvende Huse i Gierldv. Efterat Hegelund
havde gjort Anmeldelse derom, fik han Befaling til at
lade Bonderne kjdre Sæden til Præstegaarden og befordre
Præsten til og fra Kirke, at give Præsten en midlertidig
Bolig i Hollænderhuset paa Jægerspriis, understotte
de brandlidte Bander med Tømmer og Penge og anvise
dem Sædekorn hos Forpagteren Soren Pedersen imod at
erstatte det efter HOsten. Allerede i Juli 1703 vare de
afbrændte Gaarde under Bygning 4 . Disse Gaarde vare

1 Denne Fortegnelse findes ligeledes i Rentekammer-Archivet.

* Bente k. Arch. Befaling til Hegelund at indsende Overslag
d. 6 Juni 1702; men dette blev den 17 Juni fundet for holt og nedsat.
Befaling d. 29 Juni at udvise Tommer og betale 71 Rå. 25 Sk. i
Pengehjælp. Anmeldelse, at Gaardene vare færdige d. 7 Octbr.,
hvorefter de nye Gaarde d. 10 Octbr. fik en toaarig Skattefrihed.

• Anf. St. Befalinger til Hegelund af 20 Mai 1702 og 14 April
1703. Om Povel Olsens Drab m. m. nedenfor S. 58—59.

4 Rente k. Arch. Hegelunds Anmeldelse til Dose om Ilds-
vaaden, d. 23 April 1703. Ordre- og Miss. BOger No. 643:
1856. (4)

Digitized by Google

50 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP.

vel bortfæstede paa Livstid; men det kunde fortjene at
bemærkes, at enkelte Bondergaarde under Jægerspriis
paa den Tid bleve bortforpagtede mod en bestemt aarlig
Pengeafgift Saaledes ansdgte i Eftersommeren 1703 en
Bonde i GierlOv, Lars Christophersen, der havde sin Gaard
i Forpagtning for syvoghalvtredsindstyve Rigsdaler aarlig,
om nogen Eftergivelse, ligesom Kongen havde tilstaaet
adskillige af hans Naboer Eftergivelse paa deres Land-
gilde 1 . Hvad Hegelund havde erklæret paa denne An-
søgning, og Kougen derefter resolveret, er uvist.

Det hele Regnskabsvæsen udførtes paa Ridefogedens
Skriverstue og satte Hegelund i Forbindelse med ethvert
Foretagende paa Gaarden eller Godset. Han modtog
Indtægterne, baade de ordinaire og hvad der ellers kunde
tilfalde Kongen 3 , og han betalte Udgifterne; han maatte
derfor altid have Penge i Kassen, og naar de en enkelt
Gang manglede, optog han Penge hos Forpagteren eller
paa de nærmeste Amtstuer 8 . Hans aarlige Regnskab

Skrivelse af 5 Mai fra Dose til Hegelund om, hvorledes Præsten og
Banderne skulde hjælpes, Befaling af 26 Mai at lade Gaardene
opfOre paa samme Vilkaar som i forrige Aar, og d. 6 Juni om
Hjælp til Præstegaarden. Anmeldelse fra Hegelund d. 22 Juli, at
BOndergaardene byggedes.

1 Rente k. Arch. Forpagterens AnsOgning af 11 Septbr. 1703
gaaer ud paa, at Forpagtningsafgiften var for hfti, og at han ikke
havde mere Sædeland end adskillige af hans Naboer, som dog Kon-
gen havde tilstaaet Nedsættelse i deres Landgilde; Sygdom havde
desuden bortrevet det bedste af hans Qvæg.

* Af saadanne extra ordinaire Indtægter skal jeg nævne een.

1 Hentek. Ord. o. Miss. B. No. 642 S. 528 haves en Befaling
til Hegelund. at modtage efter Præsten Knoppers Anmeldelse en hos
Degnen i Gicrlflv Mads Andersen Brun staaende Arv paa 86 Sletdr.

2 Mk. 12 Sk., der var tilfalden Kongen, og fore den til Indtægt.

• Saaledes hedder det i den ovenf. S. 44 Not. 4 omtalte Be*
faling af 9 Marts 1702 til at kjobe Heste, at Hegelund skulde
tage Pengene dertil deels- af Ridefogedens egen Kasse, deels hos
<4 Forvalteren" Søren Pedersen (altsaa som Forudbetaling paa For-

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP* 51

faldt i tvende Hovedafdelinger: Gaard- og Gods -Regn-
skabet, der aflagdes for Dose og hvis Indtægt gik i Kon-
gens Particulær- Kasse, og Contributions - eller Skatte-
Regnskabet, der aflagdes for Rentekammeret og hvis Ind-
tægt betaltes til Soren Laursen paa Frederiksborg Amt-
stue. Gaard- og Gods - Regnskabet deelte sig med Hen-
syn til Indtægten af Hovedgaarden, af Skovene og af
B6ndergodset. Hovedgaarden Jægerspriis, som den-
gang var bortforpagtet til Soren Pedersen Vissingkloster,
gav aarlig syttenhundrede Rigsdaler, og dens Tiender,
som ligeledes vare forpagtede af samme, dertil tredive
Rigsdaler, hvilke Summer bleve betalte til Hegelund;
ogsaa Tavlepenge -Regnskabet aflagdes af Degnene for
ham 1 . Skovene gave et Udbytte baade i rede Penge og
i Natura; men Penge -Indtægten hidrorte ikke eller dog
kun undtagelsesviis fra Salg af Træ eller Brændsel, hvor-
imod Oldengjælden, forpagtet af Soren Pedersen, indbragte
halvfemtehundrede Rigsdaler, der aarlig betaltes til Par-
ticulær -Kassen; Natural- Indtægten bestod af en Deel
Brændeved, saa omtrent en halvtrediehundrede Læs, hvil-
ket Hegelund efter den ham fra Dose eller Rentekammeret
tilstillede Plan i Overværelse af Skovbetjentene aarlig ud-

pagtnings-Afgiften), deels hos Amtsskriverne i Roeskilde og Holbek,
Ole Pedersen og Anders Andersen.

1 Kentek. Arch. Om Forpagtningen af Hovedgaarden er talt
S. 43. — Kirke-Regnskaber for 1697—1703 af Hegelund haves.
I Regnskabet 1697—98 læses under Indtægterne: Af Soren Peder-
sen annammet paa begge Kirkers Vegne, efter den med hannem gjorte
Contract, 30 Rdr. Det samme gjentages i de folgende Regnskaber,
og i det for 1701—2 hedder det under Draaby Kirkes Indtægt: Af
Sr. Sdren Pedersen 15 Rdr. y og for GierlSv ligeledes 15 Rdr. Ende-
lig i Regnskabet fra 1 Mai 1702 til 1 Mai 1703: Af Sr, Sdren
Pedersen for begge Kirkers Tienders Forpagtning 30 Rdr., hvoraf
hver Kirke det halve beregnes til Indtægt. — Efterretning om Tavle-
pengene ved Erland Pedersen, Degn i Ovre-Draaby, og Mads An-
dersen, Degn i Gierlov, nævnes for det sidste Aar.

Digitized by Google

52 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP.

viiste og fordeelte mellem dem, hvem Brænde-Deputat var
tillagt 1 . Bøndergodset afgav den egentlige Jordebogs-
Indtægt, der beregnet efter Matrikulens Hartkorn vilde
have været temmelig anseelig for den Tid; men den
virkelige Indtægt, der beregnedes i Penge, varierede meget
efter de hdist ustadige Kornpriser, og led en særdeles
betydelig Afgang ved de aarlige store Restancer; og det
Overskud, der flåd ind i Kongens Parliculær- Kasse, blev
endnu mindre ved de Udgifter, som Jordebogskassen
maatte afholde: Hegelunds Regnskab fra Maidag til Mai-
dag viiste i disse sex Aar en virkelig Indtægt af kun
omtrent sexhundrede og tredive Rigsdaler aarlig med et
Middeltal; hans aarlige Udgifts -Regnskab, som stilledes
ved Siden deraf, levnede ordentligviis neppe to Tredie-
dele af denne Sum til Indbetaling i Particulær- Kassen*.

1 Ang. Oldengj ælden skal jeg henvise til S. 27 Not. 3,
men derhos bemærke, at jeg dog i disse Aar ikke har seet den
særlig opfOrt i Ridefogedens Regnskab, hvad enten nu Søren Peder-
sen umiddelbart har indbetalt den, eller den har været indbefattet
under hans Forpagtnings - Afgift af Hovedgaarden , eller der ingen
Olden har været. — Natural-Udviisningen er nylig S. 47 om-
talt. — Skov-Regnskab for Aaret 1698 — 99 har jeg fundet under-
skrevet af baade Hegelund og Skovrider G ran er.

4 Rente k. Arch. bevarer endnu Jordebogs - Regnskaber for
"hele Hegelunds Embedslid (1697—1703) baade af Hegelund og af
Amtsforvalter Sdren Laursen i Frederiksborg. Men de ere meget
forskjellige. Hegelunds JordebOger give den virkelige Indtægt
af Landgilden, fia Mai til Mai, saaledes: 1697—98 = 627 Rd.,
1698—99 = 459 Rd., 1699—1700 = 825 Rd., 1700—1 = 637 Rd.,
1701—2 = 739 Rd., 1702—3 = 487 Rd., alt afrundet med Hensyn
til Mark og Skilling. Jvfr. S. 43 Not. 1. Men herfra gik gjerne en
stttrre eller mindre Jordebogs-Udgift, saa at Netto -Indtægten kunde
betydelig formindskes. Det S. 26 Not. 3 meddeelte Jordebogs-Regn-
skab kan give en tydelig Forestilling om Formen deraf. S 6 ren
Laursens Jordebøger beregne Indtægten alene efter Hartkornet
og Jordebogen (uden Hensyn til Restancer, Eftergivelser eller andre
Omstændigheder) i Korn, Lam, Gjæs, Hons, Æg, SmOr, Flæsk,
FodernOd og FodernOdshold, omsætter dette efter Priserne til Penge

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP. 5 S

— Contributions -Regnskabet deelte sig naturligt efter de
mange forskjellige Skatter, som siden Souverainitetens
Indforelse ved særlige Forordninger vare paalagte deels
Hartkornet, deels Personerne, baade i Korn og i rede
Penge. Kornskatten skulde svares efter Hartkornet, og
Jægerspriis Gods var nu i Matrikulen opfort for otte-
hundrede og eenoghalvfemtsindstyve T6nder, sex Skjæpper,
eet Fjerdingkar og eet Album Ager og Eng, hundrede
og treogtredsindstyve Tønder Skovskyld og hundrede og
fyrgetyve T6nder, sex Skjæpper og eet Fjerdingkar Tiende-
hartkorn; men derfra gik med Hensyn til Beskatningen
alt det, som af en eller anden Grund var skattefrit, nem-
lig henved Halvparten af Ager- og Engs- Hartkornet samt
det hele Skovskylds- og Tiendehartkorn, og det skatte-
pligtige Hartkorn var derefter for Tiden kun firehundrede
og sexogfiirsindstyve Tander, een Skjæppe og ialvtredie
Album, hvoraf efter Forordningen af sextende September
1699 skulde svares syv Fjerdingkar Rug, femogethalvt
Fjerdingkar Byg og syv Fjerdingkar Havre for hver
Tdnde Hartkorn 1 . Pengeskatterne vare nu mange, deels

og f6rer Pengesummen til Indtægt, som derved voxer op til eet eller
to tusind Rdr. Men den selvsamme Pengesum fOrer han atter siden
til Udgift, tt f6rer den igjen siden til Omdraug", som det hedder, idet
han beraaber sig paa Bentekammer-Skrivelser af 27 Novbr. 1694 og
28 Marts 1695 (nemlig efterat Jægerspriis var Eronprinds Frederik
skjænket. See S. 25), og anmærker derhos udtrykkelig, at Indtæg-
ten oppebæres i Kongens eget Kammer (neml. efterat Kronprindsen
var bleven Konge. Jvfr. S. 41). SGren Laursens Jordebogs- Regn-
skab for Jægerspriis i disse Aar er fdlgelig ganske imaginært, og
den tilsyneladende Modsigelse mellem dette og Hegelunds virkelige
Jordeborgs-Regnskab bliver let forklarlig.

1 Rentek. Arch. har disse Contributions- og Kornskats-Regn-
skaber for hele Perioden fra 1 Mai 1699 til 1730, en lille tynd Pro-
tocol for hvert Aar. Det er S6ren Laursens Regnskaber for hele
Amtstue-Districtet (Frederiksborg, Kronborg og Jægerspriis);
men til Grund derfor laae Ridefogedernes Speeial-Regnskaber, altsaa
Hegelunds for Jægerspriis. Hvad der afgik for skattefrit Hart-

Digitized by Google

54 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP.

hvilende paa Hartkornet deels reent personlige, nogle fra
de f6rste Aar efter Enevoldsmagtens Indfdrelse og siden
modificerede, andre fra den nyeste Tid: Matrikulskatten
samt Oxe- og Flæskeskatten, der nu efter Forordningen
af tredie Januar 1699 udrededes med ni Mark og tolv
Skilling af Tdnde Hartkorn Ager og Eng 1 ; Landconsum-
tionsskatten samt Familie- og Folkeskatten, hvilken sidste
Detaltes i to Terminer, indbragte i denne Tid omtrent en
fiirsindstyve Rigsdaler aarlig, og blev kort efter bortfor-
pagtet 2 ; Sogne - Rytterholdspenge , der erlagdes med fire-
ogtyve Skilling af T5nde Hartkorn; en Tiendeskat efter
Forordningen af tredie Januar 1699, een Mark af T6nde

korn anføres saaledes: 1. Hoved gaardstaxten, som var bortforpagtet,
117 Td. 3 Skp. 3 Fdk. 2. Alle Skovene, som tilh6rte Kongen,
163 Td. Skovskyld. 3. Det Skovrideren som L6n udlagte Hartkorn,
19 Td. 1 Skp. Proprietair- B6nder og Universitets -BOnder, der vel
svarede Skat, men paa Roeskilde Amtstue, 18 Td. l'Skp. 1 Fdk.
1 Alb. 5. Præstegaarden i GierlSv, som var aldeles skattefri, 12 Td.
3 Skp. 6. Forskjellen imellem Conduct6rens Forretning, hvorefter
Kongens egne Bønder skulde svare, og den nye Landmaalings-Ma-
trikul, 193 Td. 1 Skp. 1 Fdk. 2 Alb. 7. Halvdelen af det geistlige
Gods, eftersom dette, der udgjorde 1 1 Td. 3 Skp. 3 Fdk., ifftlge
Kongl. Resol. af 22 Jan. 1687 kun svarede halv Skat indtil Aaret
1700, med Undtagelse af Rytterskatten, altsaa 5 Td. 5 Skp. 3 Fdk.
lVi Alb. 8. Draaby og Gierlflv Konge- og Kirketiende, hvilke
Forpagteren paa Jægerspriis efter Contracten n6d afgiftsfri, 140 Td.
6 Skp. 1 Fdk. 9. De nitten Huse, der ifolge et Things-
vidne af 21 Mai 1 700 vare afbrudte af Jægcrspriis's
Ladegaards- og Skovhuse, hvis Jorder vare henlagte til Fæ-
drift i Skoven, af Hartkorn 39 Td. 3 Fdk. See ovenf. S. 48.

1 Af Skov-, Mftlle- og Fiskestade-Hartkorn svaredes 6 Mark og
12 Skill. for Tonden, af Tiende-Hartkorn 1 Mark T6nden.

* Søren Pedersen gav i Familieskat for 6 Personer (sig,
Hustru og fire BCrn) 6 Rd., for sine Heste 48 Sk. og i Folkeskat
for 2 Karle 48 Sk., for 2 Piger 32 Sk. Birkefoged, Skriver og
Degnene for hvert Familiemedlem 32 Sk., for Heste 48 Sk. Bøn-
derne gave Intet for sig, men 16 Sk. for en Son eller Karl, og
8 Sk. for en Datter eller Pige.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 55

Hartkorn; en Kopskat, paalagt ved Forordningen af tre-
ogtyvende November 1699, der betaltes to Gange om
Aaret og udgjorde tohundrede og syv Rigsdaler aarlig 1 ;
et extraordinært Paabud ved Forordningen af fireogtyvende
Januar 1699 2 , et andet for Tjenestekarle paa Landet og
en Hjælpeskat af Huusmændene*. Amtstuen i Frederiks-
borg, som modtog disse Skatter af Jægerspriis Gods,
afholdt igjen deraf forskjellige Udgifter saavel i Natura
som i Penge 4 . Revisionen af Regnskabet foregik i Rente-
kammeret, og den af Hegelunds Gaard- og Godsregnskab
nærmest ved Dose, der holdt Oie med, at Regnskabet
affattedes efter et meddeelt Schema og iåvrigt fremsatte
sine Erindringer, som Hegelund besvarede og Decisionen
endelig paakjendte 5 .

1 Denne Kopskat lader os slutte til den Stilling, de Enkelte
indtoge: Sftren Pedersen gav 11 Rd. (4 for sig, 4 for sin Kone, 3
for en Karl og to Piger), Hegelund 6 Rd., Graner 6 Rd., Mdlleren
5 Rd., Gaardmændene mellem 1 og 2 Rd. , Indsiddere og Huus-
mænd mel. 16 og 48 Sk. Sognepræsten gav 12 Rd., Birkefogeden
8 Rd., Birkeskriveren 3 Rd., Færgemanden 2 Rd. SO Sk., Degnene
2 a 3 Rd. for sig og Huusstand.

* Dette Paabud var 1 Rd. af Td. Hartkorn ; men en Deel Hart-
korn var fritaget derfor.

8 Paabudet paa Tjenestekarle efter Forordningen af 24 J an.
1699 indbragte af hver Karl, der tjente hos Præster, Fogeder og
Officerer, 2 Rd. 3 Mk. , og af Karle hos Mdllere og Bonder 2 Rd.
Hjælpeskatten af Huusmænd, der ikke havde Hartkorn, ind-
bragte fra Jægerspriis Gods 6 Rd. 48 Sk.

4 Rente k. Arch. De anforteSoren Laursens Regnskabs-Proto-
coller, hvoraf ogsaa alle disse Pengeskatter ere tagne, lære os lige-
ledes at kjende Udgifterne og Leverancerne. Deraf kunde mærkes
LOn til Birkefogeden Anders Christensen, med Afkortning af lVs
p. Ct. , 29 Rd. 56 Sk., og til Birkeskriveren Hans Knudsen, efter
Afkortning, 19 Rd. 69 Sk.

5 Nogle af disse Revisioner og Decisioner har jeg seet i Rentek.
Arch. En af dem, dat. d. 28 Dcbr. 1701, indeholder en Paamin-
delse af Dose om at folge det meddeelte Schema.

Digitized by Google

56 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP.

Den locale Myndighed paa Jægerspriis, som var
Hegelund tillagt, gjorde ham til en Slags Mægler mellem
Godsherren og Godsets Beboere, og gav ham ved visse
Leiligheder en Politimesters Magt og Ansvar. Det var
ikke alene de 6vrige kongelige Betjente paa Gaarden,
hvis Vilkaar bleve afhængige af hans Mening og Erklæ-
ringer, men ogsaa Andre, der stode i et friere Contract-
Forhold til Herren afJægerspriiis. Da saaledes Færge-
manden ved Jægerspriis Færge, Peder Pedersen, i
Sommeren 1702 beklagede sig over, at Godsets Bdnder
forlangte fri Overfart, naar de gjorde deres Ægter i Ho-
vedgaardens Tjeneste, uagtet det aarlige Bidrag af tyve
Rigsdaler, der skulde være ham en L6n eller Erstat-
ning derfor 1 , ikke blev betalt, og han istedenfor det
Boel i Gierldv, som hans Formand havde havt til Pram-
menes Vedligeholdelse, kun ndd aarlig ti Rigsdaler, me-
dens han, ved at have kj6bt sin Bestilling af Formanden
for tohundrede Rigsdaler, maatte ansee sig for berettiget
til alt, hvad denne havde nydt*, saa blev ogsaa denne
Sag strax lagt i Hegelunds Hænder. Denne anstillede de
fornOdne Undersogelser. Saavel ved egne Erfaringer som
ved indhentede Efterretninger fra den forrige Ridefoged,
nuværende Forpagter S6ren Pedersen, oplyste han, at
Færgemanden rigtignok forhen havde nydt aarlig en Godt-
gørelse af tyve Rigsdaler og derhos enten en Gaard i
Gierldv eller ti Rigsdaler, altsaa i det Hele tredive Rigs-
daler, som bleve ham betalte i Kong Christian den Fem-
tes Tid og i to Aar, efterat den nuregjerende Konge som
Kronprinds havde faaet Jægerspriis; men han forklarede,
at denne Godtgjflrelse fra den Tid af allerede havde været

1 Kongl. Resol. af 9 Septbr. 1684. See ovenf. S. 22 Not, 3.

* Rente k. Arch. Færgemandens Klage og Ansøgning er af
18 Juli 1702. Ligeledes Doses Befaling til Hegelund af 20 Juli, at
afgive Betænkning, efter hvad han selv vidste eller hos „Forvalter"
Sr. Sdren Pedersen kunde fornemme derom.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 57

Færgemanden frataget,- og at Forpagteren S6ren Pedersen
nu for sit Vedkommende havde accorderet med Færge-
manden og betalte ham aarlig ti Rigsdaler for at over-
fore saavel Gaardens Producter som andre Ting: det
kom altsaa an paa, omJægerspriis's Færgemand skulde
have nogen særlig Betaling for Kongens eget Landgilde-
korn og egne Folk *. Hegelund tog sig saaledes just ikke
meget varmt af Færgemandens Andragende, og dette blev
hellerikke bevilget; thi i det næste Foraar blev det igjen
fornyet. Paa en lignende Maade kom ogsaa de af Gaar-
dens Betjente, der ellers havde egne hOiere Foresatte,
let i et vist Afhængighedsforhold til Ridefogeden, saasom
Stutteriets og Forstvæsenets. Haxthausen bestyrede hiint,
ligesom Grev Reventlov og Overforstmester Claudi dette 2 ;
men da sidstnævnte imod Slutningen af Aaret 1702 6n-
skede en Skovlaber afskediget og en anden antaget i hans
Sted, blev det Hegelund overdraget at s&rge derfor efter
sin Villie 8 .

1 Rente k. Arch. Hegelunds Erklæring af 23 Juli 1702 med
Bilag, indsendt til Dose nnder 24 Juli. Ligeledes Peder Pedersens
fornyede Ansøgning af 16 Juli 1703: der var liden Indtægt ved
Færgen, hvis Redskaber behovede daglig Reparation, sagde han;
derfor havde Christian V hjulpet Færgemanden først med to Fjer-
dings Jorder og, da disse et Par Aar efter overlodes til en Bonde,
med en aarlig Gave af 30 Rd. , hvilke dog i nogle Aar ikke vare
betalte; han søgte nu en aarlig Understøttelse af Kongen til Færge-
Redskabernes Vedligeholdelse.

8 Jacob Nielsen Smed paa Jægerspriis søgte den 24 Mai 1702
(ovenf. S. 44 Not. 3) om høiere Løn, der ved Haxthausen var barn
lovet, naar Stutteriet blev forøget. Da nu dette, medio Mai 1700,
var forøget til 18 Hopper, kunde han ikke komme ud af det med
de ham hidtil givne 12 Rd. aarlig til Medicamenter , og begjerede
et Tillæg fra Mai 1700 af at regne. Jvfr. S. 28. 45.

3 Rente k. Arch. Ordre til Hegelund af 21 Novbr. 1702 at
oplyse, hvem den uduelige Skovløber var og hvori hans Brøde be-
stod. Approbation af 12 Dcbr. 1702, at antage en Huusmand i
Skoven, Laurs Svendsen Skomager, til Skovløber.

Digitized by Google

58 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP

Ligeoverfor Godsets Bdnder udovede Hegelund en
Husbonds eller Politi-Ovrigheds Forretninger, der stundom
kunde blive vidtlflftige og brydsomme nok. Et Tilfælde,
der indtraf i hans sidste Leveaar, turde maaskee fortjene
at bevares som et Bidrag til Sædernes og Retspleiens
Historie i Almindelighed og paa Jægerspriis i Sær-
deleshed. Bonden Povel Olsen i Nedredraaby fandtes
SOndagen f6r Skjærtorsdag, eller den fdrste April, 1703
qualt i sin Seng, og ved de i denne Anledning anstillede
UndersCgelser faldt Mistanken paa den Dræbtes egen
Tjenestekarl, en indrulleret Soldat Anders Jensen Mikkel-
sen, og en Huusmand Jon Hagensen. Hegelund gjorde
Anmeldelse derom for Overkammersecretair Dose, og lod
efter dennes Befaling af sexogtyvende Mai begge de Mis-
tænkte kaste i Fængsel og indstævne for Birkethinget K Jon
Hagensen endte faa Dage efter sit Liv ved en voldsom D6d,
og Mistanken for at have bragt ham af Dage faldt paa
hans egen Hustru Bodild Jonsdatter, hvorfor Hegelund
nu ligeledes lod hende fængsle og tiltale 2 . Anders Mik-
kelsen, som endelig bekjendte sin Br6de, fandt mod Slut-
ningen af Juni Maaned Leilighed til at undvige fra de
Mænd, der skulde holde Vagt over ham; men to Dage
derefter blev han paa Thinget d6mt som Morder af Birke-
fogeden Laurids Jacobsen og otte Meddomsmænd *. Hege-
lund lod nu Vagten tage i Forhor, den d6mte Forbryder
eftersøge og Dommen indanke for Landsthinget i Ring-

1 Rente k. Arch. bevarer de authentiske Oplysninger i denne
Sag, men adspredte paa flere Steder. De tørste Begivenheder seer
man af Hegelands Skrivelse til Dose den 29 Juli 1703. Allerede
d. 14 April fik Hegeland Ordre at bortfæste den Dræbtes Gaard.

* Dose til Hegelund den 31 Mai, Befaling i denne Anledning

* Morderens egen Bekjendelse omtales senere i Landsdommernes
Stævning til Landsthinget i Ringsted. Hans Flugt anmeldte Hege-
land d. 26 Juni for Dose. Birkethingsdommen af 28 Juni blev den
22 Juli af Hegelund sendt til Dose.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP. 59

sted. Vagten forsikkrede edeligt, at Anders Mikkelsen
havde ligget i Fængslet, da den efter given Tilladelse
forlod ham for at gaae hjem til H6starbeide; men den blev
ikke desmindre paa Hegelunds Befaling i Slutningen af
Juli selv kastet i Fængsel 1 . Den Undvegne blev ikke
fanden; men Landsdommerne Tage Thott og Hans Ehm
stævnede Birkefogeden til at forsvare sin Kj endelse og
Forbryderen til at forsvare sin Sag, hvorefter Lands-
thinget den femtende August 1703 ddmte Anders Mikkel-
sen til Steile og Hjul 2 . Da Hegelund anmeldte dette for
Dose og derhos spurgte, hvad der skulde foretages med
den arresterede Vagt og den endnu i Fængslet siddende
Bodild Jonsdatter, fik han den eenogtyvende August Be-
faling at forkynde Landsthingsdommen over Anders Mik-
kelsen og den afddde Jon Hagensens Frifindelse, men at
indstævne saavel Bod ild som Vagten for Birkethinget,
efterdi hun af Landsthinget var bleven ud6mt, blot fordi
hendes Sag ikke havde været for Hjemthinget. Bodild
blev her frikjendt, og Vagten bad, at Naade maatte gaae
for Ret 8 . Det sidste blev maaskee bevilget af Dose eller
Rentekammeret; men derimod fik Hegelund Befaling at
lade tage en ny Dom over Bodild, og Sagen mod hende
var endnu ikke tilendebragt, da det den tyvende Septem-
ber blev tilladt at loslade hende af Fængslet, indtil hun
havde gjort Barsel 4 .

Midt under disse Forhandlinger havde Kong Frederik
den Fjerde selv personlig besogt Jægerspriis den tolvte

* Hegelunds Skriv, af 22 Juli til Dose og dennes Billigelse d.
28 Juli af Vagtens Arrestering. Doses Skriv, af 21 Aug. til Hege-
lund angaaende Tiltale mod Vagten.

2 Hegelund til Dose d. 29 Juli og 18 August 1703.

8 Dose til Hegelund den 21 August, og Hegelund til Dose den
1 Septbr. I sidstnævnte Skrivelse hedder det, at Vagten var stævnet
til Thinget den næste Torsdag, hvis Sagen ikke maatte bortfalde.

4 Dose til Hegelund af 16 Septbr. og 20 Septbr.

Digitized by Google

60 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM A BRAH AMSTRUP.

og trettende September 1703, og Hegehmd glædede sig
over, at han havde været tilfreds nnder dette Besdg 1 .
Hensigten dermed tnrde maaskee have været at tage Jæ-
gerspriis i Oiesyn med Hensyn til den Bestemmelse,
som det kort efter fik; men dette var neppe H egelund
bekjendt dengang, og blev det udentvivl ingensinde. Thi
kort efter faldt han i en meget betænkelig Sygdom, der
vistnok havde sat ham ud af Stand til at varetage sin
Tjeneste, da Forpagteren Sdren Pedersen den femtende
October selv umiddelbart ansftgte om Erstatning for det
Foder, han havde leveret til Stutteriet paa Jæger spriis 8 .
Nogle Dage senere, den sexogtyvende October 1703, ind-
traf Prinds Carls, Kongens Broders, treogtyveaarige F6d-
selsdag, der blev festligholdt paa en udmærket Maade:
om Morgenen forærede Kongen ham hele Jægerspriis
Gods og dertil et Sdlvtaffel, og om Aftenen blev den
forste Opera givet i det nye prægtige Operahuus 8 .

1 Kongens Besøg anmelder Hegelund forDose i Skrivelsen af 16
Septbr. 1703, samt at Kongen efter Tycke fandt al Forndielighed.

* Rentek. Arch. har Søren Pedersens Ansøgning, der historisk
oplyser dette Punct: Kongen havde for ni Aar siden ladet op-
rette paa Jægerspriis ved Overkæmmcrer Ahlefeldt et Stutterie med
tolv Hopper, der skulde underholdes med Græs og Foder af Gaar-
den, og hvis Afkom i en Alder af tre til fire Aar skulde afgives
til Opstaldning. Ved Kgl. Resolution af 11 Mai 1700 forøgedes
Hopperne med sex nye fra Frederiksborg, og da disse ligeledes
skulde underholdes af Gaarden, havde Kongen i det første Aar ladet
Forpagteren betale 6 Rd. 4 # pr. Stk. af disse. Men i de to sidste
Aar havde han ingen GodtgjØrelse faaet. Søren Pedersen anmelder
dette og henstiller det til Kongens allernaadigstc Villie og Behag.

8 Ny e Tidender, som Kbhvn s. Post rytter frembar, 1 708.
Octbr. S. 77. Den 26, som var Hans Prindsel. Hbjheds Prinds
Carls F6dseU-Day, bleve de flrste Opera spillede her udi det prægtige
Opera- Buus, og Regalerede H, K. M. hdjstbemælte Hans Prindselige
Hdjhed samme Dag med det Ambt Jægerspriis og et S5lv- Taffel.
Efterat det Amalienborgske Operahuus paa Garnisonspladsen var
brændt 1689, blev dette nye Operahuus bygget paa Hjørnet af Bred-
gaden og Academigaden , hvor nu Landcadet-Academiet er.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 61

Denne Gave af Jægerspriis til Prinds Carl, hvor-
ved Godsets Skjæbne for en lang Tid blev afgjort, fulgtes
hurtigt af en anden Begivenhed, hvis Virkninger maatte
f6les paa Gaarden og Godset selv: Ridefogeden Henrik
Hegelund dade Dagen efter, den syvogtyvende October
1703. Forpagteren eller Forvalteren Saren Pedersen Vis-
singkloster traadte, som det synes, strax og foreldbig i
den Afdades Sted; thi han anmeldte den otteogtyvende
October for Dose, at Hegelund var dad den foregaaende
Aften Klokken ni, og han erholdt derpaa Ordre af Dose
til at lade Dadsboet forsegle af Birkedommeren og Skrive-
ren og aflægge Doses Condolation til Enken Dorthe Brandt
med Forsikkring om, at der skulde blive hende viist al
mulig Faielighed 1 .

Den af Kongen tagne Bestemmelse med Jægers-
priis blev under tredivte October 1703 officielt meddeelt
Regjerings - Collegierne. Paa denne Dag udgik nemlig et
kongeligt Rescript til de Deputerede for Finantserne, at
Prinds Carl skulde paa Livstid have Jægerspriis Lyst-
og Ladegaard samt alt det beholdne Gods, som dertil
laae, med alle Rettigheder, Skove, Fiskerie, Jagt, Birkeret,
at regne fra den sexogtyvende October næstforegaaende,
dog saaledes at han skulde udrede Skatterne og Contribu-
tionerne deraf efter Jordebogen af sexogtyvende Juni
1697, at alle Betjentene skulde forblive i deres Stillinger,
saalænge de opfarte sig tilb6rligt 2 , og at Vildt skulde

1 Rentek. Ordr. o. Miss. BOg. No. 648 S. 269: Doses Svar
af 29 Octbr. 1703 til „Forvalter SOren Pedersen" lærer os at kjende
Indholdet af dennes Anmeldelse. Dose beder „Hr. Amtsforvalteren"
(d. e. SOren Pedersen) at besOrge Boet forseglet o. s. v. Draaby
Kirk eb. 1703, Novbr, 5, blev den hæderbaarne , agtbare og velfor-
nemme Mand Henrik Pedersen Hegelund, Kgl. M. Ridefoged
paa Jægerspriis, med anseeligt Comital udi Draaby Kirke nedsat.
Hans Sjel i de Levendes Lande.

* Disse Betjente skulde nu naturligviis lønnes af Prindsen. Det
samme var ogsaa Tilfældet med hans andre Betjente. Civil-

Digitized by Google

62 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP.

leveres fra Jægerspriis til den kongelige Hofholdning,
naar det maatte behOves. Det blev derhos Finants-Col-
legiet paalagt at overlevere Prindsen saavel Godset med
Inventarium over alt medfølgende L8s8re, som det ham af
Kongen til samme Tid skjænkede Sfllv-Service *.

4. Prinds Carl besad nu Jægerspriis i næsten sex-
ogtyve Aar lige til sin Dod, og Godset betragtedes i dette
Tidsrum ganske som en privat Eiendom. De almindelige
Skatter, som skulde udredes deraf, flode i den kongelige
Kasse, men Godseierens Indtægter tilfaldt Prindsen. Hans
Hofchef havde som saadan Overbestyrelsen og kaldtes
derfor stundom Amtmand paa Jægerspriis 2 ; hans Se-
cretair kunde undertiden paa sin h6ie Herres Vegne corre-
spondere med Regjeringen i Godsets Anliggender 8 ; men
den egentlige locale Bestyrelse og Regnskabsvæsenet var
ligesom hidtil betroet til en Ridefoged eller Forvalter.

Ifolge hiin til Finantsdeputationen udgaaede konge-
lige Befaling blev Gaard og Gods den femtende Novem-
ber 1703 formelig overleveret til Prinds Carl efter den
Jordebog, der for sex Aar siden ved Hegelunds An-

Re gi em. (i Geh. Arch.) for 1704 opfOrer Pr. Carls Appanage
med 30,000 Rd. Kroner og Sophie Hedevigs med 6000 Rd., og saa-
ledes ogsaa i de følgende Aar, men det bemærkes derhos udtrykkelig,
at Prinds Carl selv skulde lønne sin Hof-Etat.

1 Copie i Rente k. Arch. SOlvtaffelet kaldes her Kongens
hidtilværende M Reise-S6lv-Servicc", hvis Vægt ansloges til 154 Fund,
20 Lod, 2 1 /« Qvintin, og hvortil hOrte 24 Knive og 12 Gafler med
Solvskaft.

4 Christian Fredr. Holstein af Cathrineberg, Broder til Ulr.
Ad. Holstein, forestod allerede som Oberstlieutenant Prinds Carls
Hof-Etat og kaldtes, som vi nedenfor skulle see, hyppigt Amtmand
paa Jægerspriis.

8 Terkel Terkelsen, som længe var Secretair hos Prinds Carl,
havde tillige en Slags Inspection over Jægerspriis, hvor han synes
til visse Tider at have havt fast Ophold for sig og sin Familie, dog
maaskee endnu ikke i de ftøte Aar af Frindsens Besiddelsestid,

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER Oli ABRAH AMSTRUP. 68

sættelse som Ridefoged var optaget, og med Overleverin-
gen fulgte en Matricul - Extract over B6ndergodsets Hart-
korn, en Specification over Huusmændenes Ugedage eller
Penge - Vederlag derfor og en kongelig Ordre angaaende
Moderation i Landgilden 1 . Saaledes tog Prindsen det
ham skjænkede Gods i Besiddelse.

Det kongelige Gavebrev havde forpligtet Prinds Carl
til at beholde de hidtilværende Betjente, saalænge enhver
gjorde sin Pligt; men Henrik Hegelunds D6d havde
næsten i samme Oieblik givet ham frie Hænder med Hen-
syn til Ridefogedens Post, der var den vigtigste og uund-
værligste af alle. En vis Lars Bertelsen 8 , der muligviis
hidtil havde staaet i Hegelunds Tjeneste og saaledes var
forberedt til at træde ind i Forretningerne, blev ogsaa
meget snart udnævnt til Ridefoged paa Jægerspriis, og
han fortsatte derpaa i Forbindelse med Hegelunds Enke,
Dorthe Brandt, Regnskabsvæsenet i de to Maaneder, som
endnu vare tilbage af dette Aar. Med de 6vrige Betjente
skeete ingen Forandring. Den oftvævnte Sflren Pedersen

1 Rentek. Skr. af 26 Aug. 1759 til Ghrd. Viet. Christ. Pies-
sen indeholder alle disse Oplysninger til denne Tids Historie. Der
nævnes udtrykkelig „Overleverings-Forretningen af 15 Novbr. 1703"
og de dvrige her anførte, der skalle have været uden Datum. Viet.
Chr. Plessen var dengang Bestyrer af Jægerspriis og havde som
saadan indsendt nogle Spdrgsmaal til Kammeret, navnlig spurgt,
hvorfor de saakaldte Skovhuse svarede til Rentekammeret istedenfor
til Jægerspriis.

* Denne Mands Fortid er mig ubekjendt. Han var maaskee fra
Kjdbenhavn; af Draaby Kirke b. seer man, at hans Kone, Ca-
thrine Larsdatter, der havde sine Forældre, Faderen Lars Skræder
og Moderen Ellen. Under Dom. 3 Advent. 17 Oå hedder det: Sgr.
Laurids Bertelsen , Hans prindselige Hdiheds Ridefoged paa Jægers-
priis, en S6n til Daaben, kaldet Bertel. Ridefogedens Kones Moder
Ellen bar Barnet. Fadderne vare Junker Henrik Arenstorff fra Ore-
berg, Ridefogedens Kones Fader fra Kjdbenhavn, Skovrider Graner,
Mad. Dorthe Brandt. Hvis ellers deri kunde findes nogle Vink om
hans Forbindelser.

Digitized by Google

64 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TBUP.

Yissingkloster vedblev at være Forpagter og Forvalter;
Hans Stephan Graner var fremdeles Skovrider, Willum
Hardus Gartner, Peder Pedersen Færgemand, Anders
Arvedsen Moller. Endnu levede Sognepræsten Magister
Knopper og Birkedommeren Laurids Jacobsen 1 .

Lars Bertelsen forestod i de syv fflrste Aar af Prinds
Carls Tid Ridefogedens Bestilling, og daJægerspriis
var bortforpagtet, synes Regnskabsvæsenet baade over de
kongelige Skatter og over Prindsens Indtægter og Ud-
gifter paa Godset at maatte have udgjort hans vigtigste
Arbeide. Formandens Regnskaber afsluttede og indsendte
han i Februar 1704, hvorefter Dorthe Brandt maatte be-
svare de for hendes afdåde Mands Tjenestetid gjorte Ud-
sættelser, og Restance-Listerne indsendte han i Juni samme
Aar 2 . Ridefogedens Regnskab faldt i .to Hovedstykker.
De kongelige Skatter, som i disse syv Aar neppe under-
gik nogen betydelig Forandring, indbetaltes paa Frederiks-
borg Amtstue til Amtsforvalter SOren Laursen; derhen

1 Kirkeb&gerne, som ere en vigtig Kilde til Personalhistorien
af den Jægerspriisiske temmelig afsluttede Mikrokosmos, nævne os
idelig disse Mænd og deres Familier ; de ere ogsaa alle omtalte oven-
for, f. Ex. S. 44. Færgemanden Feder Pedersen maa omtrent i
disse Aar være dOd; hans Eftermand blev Povel Madsen Win-
kel. Om Birkeskriveren Hans Knudsen levede endnu, skal jeg ikke
kunne sige; men mellem 1710 og 1726 finder jeg Andreas Rudolph
Schumacher som Birkeskriver. Derefter fik Peder Mortensen d. 18
Marts 1726 af Pr. Carl Bestalling som Birkeskriver.

* Rente k. Arch. har Jægcrspriis's Quartalskats-Mandtal for hele
Aaret 1703 til Beløb af 452 Rd. 5 # 15 /$, dateret Jægerspriis den
16 Febr. 1704 og underskrevet af L. Bertelsen, et andet Contribu-
tions-Regnskab for 1703, dateret d. 21 Febr. 1704 og underskrevet:
Dorthe si. Henrik Hegelunds, og en Restance -Liste, dateret den 4
Juni 1704, underskrevet af L. Bertelsen. I Ordre og Missiv e-
B6g. No. 643 S. 602 findes en Befaling, dat. d. 22 Marts 1704, fra
Kammeret (Ahlefeldt, E. U. Dose o. fl.) til Hegelunds Enke, at hun
skulde besvare de ved Revisionen af hendes afd. Mands Regnska-
ber for Aarene 1697, 1698, 1701, 1702 og 1703 gjorte Udsættelser.

Digitized by Google

MlSTORISKfc EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP. 6^

gik og8aa den saakaldte Familie- og Folkeskat, som paa
Jægerspriis Gods i denne Tid blev bortforpagtet gjerne
paa tre Aar ad Gangen, forst til Christian Paludan, saa
til Jonas Jonassen og senere til Svend Krag 1 . Jorde-
bogs-Indtægterne af Bdndergodset og Hovedgaarden kom
Prindsen tilgode; men naar Jordebogs - Udgifterne og Re-
stancerne fradroges, vilde det virkelige Overskud vistnok
kun med en ringe Sum have oversteget den Forpagtnings-
afgift, som Soren Pedersen Vissingkloster skulde svare og
som uden Vanskelighed indkom 2 . Belobet saavel af de
kongelige Skatter som af Jordebogs - Indtægterne i Prinds
Carls Tid, fornemmelig i de forste Aar for Udbrudet af
Krigen med Sverrig, tor vel antages at have været om-
trent det samme som forhen under Rentekammerets Be-
styrelse; men de nærmere Efterretninger derom savnes i
Almindelighed for de Perioder, da Jægerspriis var i
private Hænder 8 .

Stutteriet, som endnu bestod, synes at have ligget

1 SkattebOg. i Rentek. Arch. Chr. Paludan havde For-
pagtningen i Aarene 1704 — 6. Jon. Jonassen finder jeg 1707 — 9 at
have betalt aarlig 85 Rd. 21 Skill, Svend Krag nævnes 1716 — 18
og betalte 91 Rd. 24 Skill.; men om Forpagtnings -Trienniet har
været fornyet for Jon. Jonassen, eller om nogen Anden falder mel-
lem dem, eller om Krag har begyndt fdr 1716, veed jeg ikke.

* See ovenf. S. 43 Not. 1. Afgiften var 1700 Rd. for Hoved-
gaarden, og 30 Rd. for Tienderne. — Men efter Civil Regi. (Geh.
Arch.) havde Pr. Carl en aarlig Appanage af 30,000 Rd. i Kroner,
og dette var fremdeles hans vigtigste Indtægt. — Jordebogen maa
have havt betydelige Udgifter. Saaledes nævnes nu ogsaa Fa-
saneriet paa Jægerspriis, som fo restodes af Fasanmester Chri-
stian Jansen, der tilligemed hans Kone Margrete hyppigt nævnes
i KirkebOgerne mellem 1712 og 1728.

* Thi Regnskaberne kom da enten slet ikke eller knn deehiis
i de offentlige Archiver. Men Jægerspriis var ligefra dets Over-
dragelse til Hahn indtil den nyeste Tid, med enkelte Mellemrum,
næsten altid overladt til privat Bestyrelse. Dette gjOr det saa van-
skeligt at finde sammenhængende Materialier til dets Historie.

1856. (5)

Digitized by Google

66 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP.

udenfor Ridefogedens eller overhovedet de prindselige Be-
tjentes Virkekreds. Det bestyredes udentvivl for Kongens
Regning af Staldmester Haxthausen og de ham paa Stedet
underordnede Betjente 1 , og den til Hestenes Underhold-
ning forn6dne Fourage blev kjftbt hos Forpagteren Soren
Pedersen 2 . Denne Mand, der i omtrent tredive Aar
havde indtaget en saa betydende Stilling paa Jægers -
priis, var nu udentvivl ogsaa bleven en formuende Mand;
idetmindste henvendte Kongen sig i Aaret 1710, da Kri-
gen fordrede store Summer og Tvangslaan maatte ud-
skrives, blandt Andre ogsaa til ham og fandt ham beredt
til at give Regj er ingen Laan 3 .

I det samme Aar ophorte Lars Bertelsens Virksom-
hed som Ridefoged paa Jægerspriis, hvad enten han
d6de der eller blev afskediget 4 . Han havde, formodentlig

1 Skriv, af 3 Septb. 1704 fra Haxthausen til Finantsdep.
(Rentek. Arch.) forlanger et forOget Quantum H6, blandt andet fordi
der i dette og det foregaaende Aar vare komne saa mange unge
Heste fra Frederiksborg og Jægerspriis, hvilket ikke tidligere
var Tilfældet. — Ved Stutteriet nævnes hyppigt (i Kirk eb.) en
„Stutmester", først Svend Brodersen, senere (1724) Thomas H6y
eller HOg.

* Rentek. Arch. har en Ansøgning af 15 Octbr. 1703 fra
SOren Pedersen. Han havde i de to sidste Aar (1702 og 1703) ikke
modtaget den ham tilsagte Godtgjorelse af 6 Rd. 4 Mk. for Stykket
af de nye Hestes Fodring og Græsning; han anmelder dette og
henstiller det til Kongens allernaadigste Villie og Behag.

3 Sdren Pedersen til Rentek. d. 2. Jan. 1710 (Rentek.
Arch.): Af Kammerets Skrivelse af 28 Dcbr. erfares Kongens Be-
faling ang. en alm. Forstrækning af hele Riget, 6amt at SOren Peder-
sen var ansat til 500 Rd. Kroner, som han ogsaa den 11 Juni villig
skulde erlægge imod Kgl. Obligation, saasom han altid havde nydt
Kongens Naade.

* Kirkebogen nævner Ridefogeden Lars Bertelsen som Fadder
ved en Daab Dom. Exaudi (d. 1 Juni) 1710; derimod „Hans prindse-
lige Hdiheds Ridefoged Sr, Hans Wilhelm" (Eller) ved en Daab
Dom. 2 Advent, (d. 7 Dcbr.) s. A. Altsaa maa Lars Berteleen være
afgaaet i denne Mellemtid.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER Otø ABRA fi AMSTRUP. 6?

i sit fdrste Embedsaar, ægtet en Pige fra Kjåbenhavn,
Cathrine Larsdatter, havde et Par Sonner af dette Ægte-
skab og synes at have staaet i venligt Forhold til Gaar-
dens Ovrige Beboere eller den ovennævnte lille Jægers-
priisiske Verden 1 , hvori blot den Forandring i hans Tid
foregik, at Færgemanden Peder Pedersen blev aflSst af
Povel Madsen Winkel, M6lleren Anders Arvedsen af Niels
Andersen, formodentlig hans S6n, og maaskee Gartneren
Willum Hardus af Anton Gynther Ludvig 2 , eller som
han almindelig kaldtes, Antoni. Men i6vrigt synes Lars
Bertelsen ikke at have udmærket sig ved særlig Driftig-
hed i sin Tjeneste eller ved nogen personlig Fremtræden
i sine Omgivelser, og i Sommeren eller Efteraaret 1710
nævnes han ikke mere som Ridefoged.

En kjendelig Forandring indtraadte i Prinds Carls
Bestyrelse af Jægerspriis efter hans Afgang , især da
ogsaa den ofte nævnte Forpagter, Forvalter Sdren Peder-
sen Vissingkloster, der i meer end en Menneskealder
havde spillet en saa vigtig Bolle paa Jægerspriis, faa
Maaneder senere d6de 3 . Prindsens egen Nærværelse spo-

1 Kirk eb. nævne tre SOnners Daab, Bertel d. 13 Dcbr. 1704,
Christian d. 24 Mai 1706 og Carl Wilhelm d. 27 Novbr. 1707,
hvilken sidste blev begravet i Draaby d. 8 Febr 1709. — Baade
han selv og hans Kone nævnes meget hyppigt som Faddere, stun-
dom ogsaa hendes Forældre.

* Povel Madsen Winkel nævnes som Færgemand d. 9 Septbr.
1705, og d. 29 Novbr. 1705 havde han Bryllup med Kirstine Ras-
musd. Bjerg (eller Bjerring) af Gierldv. Andeis Arvedsen blev be-
gravet den 9 Juni 1708, og da fulgte vel strax Niels Andersen, der
ægtede Anna Eller. Naar Willum Hardus dode, har jeg ikke be
mærket, men det maa være mellem 1705 og 1713.

• Draab. Kirke b. 1711, Febr. 17: Den hdiaglbare, velfor-
nemme Mand, nu salig hos Gud, ædle Stir en Pedersen Vi s s in g -
klos s ter, fordum Hans Printzelig Htiiheds Printz Carls Forvalter
paa Jægerspriis , blev af en hdianseelig Comitat geleidet til sit Sove-
sted udi Draaby Kirke.

15*)

Digitized by Google

68 HISTOBISKE EFTERRETNINGER OM ABR AH AMSTRUP.

redes vel kun i ringe Grad, skjondt han udentvivl noget
oftere end hidtil besflgte Jægerspriis 1 ; men han fik
Leilighed til at ombytte Betjente, der vare blevne gamle
i Gaarde og, som saa ofte er Tilfældet, skyede Foran-
dringer i det Bestaaende, med yngre Kræfter og mere
anseete Personligheder. I Lars Bertelsens Sted blev nem-
lig 1710* udnævnt til Ridefoged Hans Wilhelm Eller, en
Mand af anseet Familie eller Svogerskab, gift med Kirsten
Torm af Finkernes og Wormernes betydende Slægter 8 .
Efter S6ren Pedersens D6d fik Jægerspriis derhos
igjen en „Forvalter" i Prindsens Secretair Terkel Terkel-
sen. Han var længe prdvet i den kongelige Families
private Tjeneste, havde bestyret og bestyrede maaskee
endnu Enkedronning Charlotte Amalies Pengesager og
i Forbindelse dermed sandsynligviis ogsaa hendes yngre
B6rns, Prinds Carls og Prindsesse Sophie Hedevigs 4 , og

1 Jeg slutter det deraf, at man nu noget hyppigere der finder
Personer, henhørende til Prindsens umiddelbare Omgivelse, som
Faddere ved Daabshandlingerne i Draaby og GjerlOv.

2 See ovenf. S. 66 Not. 4.

8 Giessings Jubell. II, 1 S. 46 fg. Kirsten Torm var
en Datterdatter af Stiftspr. Mag. Erik Torm og Soster Worm, Dat.
af Prof. Dr. Ole Worm og Dorthe Finke. Kirsten Torms Broder
var Erik Jensen Torm, der reddede Kong Frederik IV paa Giet-
huset og blev Politimester i Kj6 benhavn ; hendes Soster, Sdster
Torm, var gift med Hans Christ. Eller, MOnsterskriver paa Holmen.
Kirkeb. skrive ofte Eiler istedetfor Eller.

4 T. Terkelsen, hvis Navn ogsaa skrives Torchildsen,
maa være fOdt omtr. 1C66, og hans Hustru Marie Herfort omtr. 1688
(Hoffmans Fund. VIII. 188). I en General- Quittance, som han
erholdt af K. Christian VI den 23 Marts 1736 (Sjell. Reg. Tom.
LVI fol. 97), hedder det, at han havde begjeret Kongens General"
Quittance med Hensyn til de Forretninger, som han havde havt i Vor
Farmoders Dronning Charlotte Amalies, Vor Farbroders Prinds Carls
og Vor Fasters Sophie Hedevigs Tjeneste i mange Aar og for
hvilke hans under Hænder havte Forretninger af Kasse* Regninger og
i andre Maader han havde modtaget deres Quittering,

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHÅMSTRUP. 69

efter Aaret 1711 fik han med Hustru Marie Herfort et
stadigt Hjem paa Jægerspriis, hvor han fordetmeeste
levede i fireogtyve Aar under Navn af Forvalter eller
Inspect6r, et Mellemled mellem Prindsen og Ridefogeden,
og derhos som Prindsens Secretair synes mere i Praxis
end efter bestemte Regler at have skabt sig en formaaende
Stilling 1 . Ogsaa den saakaldte Amtmand paa Jægers-
priis Amt, Oberstlieutenant og Etatsraad Christian Fre-
derik Holstein, synes nu oftere og i længere Tid at have
opholdt sig med sin Familie paa Jægerspriis 2 og der-
ved bedre at have kunnet varetage Prindsens og Godsets
Interesser, skjftndt det er vanskeligt at finde den bestemte
Grændse mellem de trende Auctoriteters særlige Virke-
kredse eller at angive, hvilke Fortjenester hver enkelt af
dem indlagde sig.

Holstein, som den Jægerspriisiske Bestyrelses Chef,
f6rte imidlertid Ordet, naar han behagede, og han troede
i Aaret 1712 at have Anledning dertil. For et Aarstid
siden var det bestemt, at hvert Compagnie af Landmilitsen
skulde reduceres til hundrede og tyve Mand foruden
Prima -Planen, og at Godseierne af deres Godser skulde
betale femogtyve Rigsdaler for hver Karl af det redu-

1 Naar Terkelsen med Familie blev bosiddende paa Jægerspriis,
skal jeg ikke ganske ndie kunne sige, men i Begyndelsen af Aaret
1712 var han der. Thi Kirkeb. 1712 den 17 Febr. viser os,
M at Forvalter Terkildsens Hustru paa Jægerspriis" bar Færgemand
Poul Madsens S6n JOrgen Frederik til Daaben , og to Dage senere,
den 19 Febr., bar ligeledes „Forvalters Kjæreste, dydædle Madam
Thorchildsens", en Datter af Erland Degn. Fra den Tid af nævnes
han og hans Kone meget hyppigt paa Jægerspriis, som nedenfor
vil sees.

* KirkebOgerne vidne derom, og den 14 Marts 1712 havde
„hoiædle og velbaarne Oberstlieutnant Frederik von Holst, Amtmand
over Jægerspriis Gods", selv en Datter, Hedevig Sophie , til Daaben
i Draaby Kirke.

Digitized by Google

70 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP«

cerede eller hjemforl6vede Mandskab 1 . Som en Fdlge
deraf var det Prinds Carl paalagt at udrede trehundrede
Rigsdaler af Jægerspriis Gods. Mod Slutningen af
Vinteren 1712 indgav nu Holstein en Klage derover til
Rentekammeret, erklærede, at Prindsen Intet vilde for-
skyde for Godsets Bfinder, og androg paa, at Jægers-
priis Gods maatte fritages for denne Skat 2 ; han fore-
stillede derhos, at Prindsens Betjente burde forskaanes
for den paabudne Kopskat og andre personlige Paalæg 8 .
I den fSlgende Sommer beklagede Holstein sig endvidere
over, at de tusinde Rigsdaler, som vare Prindsen bevil-
gede udenfor hans Appanage til Bygningsarbeider paa
Jægerspriis, endnu ikke vare blevne betalte fra Frede-
riksborg Amtstue 4 . I Efteraaret endelig ans6gte han om,
at den paabudne Skattehavre maatte eftergives Godsets
B6nder, da de paa Grund af Misvæxt hverken kunde svare
den i Natura eller udrede Erstatning derfor i Penge 5 .
Det f6rste Punkt i denne Række af Besværinger eller
AnsSgninger synes ikke at være bleven fuldkommen be-

1 K. Frederik IV ailern. Forordn. 1711 S. 22. Quart.
Forordn, af 3 April bestemte, at da s aa meget Mandskab afgik til
Proprietai rernes og Bondens Tjeneste, skulde saavel af Kronens som
af Proprietai rernes Gods udredes 25 Rd. for hver permitteret Soldat
af Godset til Amtsforvalteren, der af disse Penge skulde danne
en særlig Kasse, hvorpaa General -Commissariats-Collegiet kunde
anvise til Udbetaling.

* Holsteins Klage var af 2 Marts 1712. Saavel dette som
Klagens Indhold seer man af Rentekammerets Svar, hvorom nedenf.

8 Forestillingen af 2 Mai 1712 kjendes ogsaa kun af Svaret.

4 De Kongl. Civil-Regleih. i Geh. Arch. opf6re ved Siden
af de 30,000 Rd. , der vare Prindsens Appanage, „1000 Rd. til
Jægerspriis's Bygningers og BOndergodses Istandsættelse". Her seer
man af Holsteins Klage, af 23 Juli 1712, at denne Sum fftrst var
anviist paa Amtstuen.

5 Klagens Datum har jeg ikke fundet; men Kammerets Resolu-
tion derpaa er af 19 November 1712.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM AB R AHA 118 TRUP. 71

vilget; thi Kammeret svarede, at Reductionspengene vare
et almindeligt Paabud, der efter kongelig Befaling skulde
udredes allevegne i Danmark og som Kammeret fftlgelig
ikke kunde ophæve for Jægerspriis Gods, hvorimod
det maatte staae Holstein frit for at henvende sig til
Kongen og s6ge om den attraaede Eftergivelse 1 . Dette
skeete formodentlig, og det var rimeligviis en F6lge deraf,
at Kongen vel den fårste Juli 1712 bevilgede Jægers-
priis Gods Fritagelse for den senest paabudne Avance-
Skat, men derhos befalede, at de ældre resterende Reduc-
tions-Penge skulde af Godsets Forvalter indkræves hos
Bonderne selv og betales paa Amtstuen a . De ftvrige An-
sSgninger fandt en villigere Modtagelse. Kammeret lovede
at ville anbefale Prindsens Betjente til Fritagelse for
Kopskatten og andre personlige Byrder og befalede fore-
lObig Amtsforvalteren paa Frederiksborg, S6ren Laursen,
at lade dem ukrævede 8 ; Kammeret paalagde ligeledes
denne Amtsforvalter at udbetale de tusinde Rigsdaler af
Juli Quartals Indkomster, og Amtsforvalteren i Holbek,
Mads Lind, at lade Skattehavren henstaae som Restance,
indtil Kongens Befaling i denne Henseende nærmere kunde
blive indhentet 4 .

1 Rentek. Ordr. o. Miss. B6g. No. 656 S. 227 har denne
Kammerets Skrivelse af 8 Marts 1712 til Obertslieutnant Chr. Frdr.
Holstein.

* Smstds No. 657 S. 34. Rentekammeret communicerede Hol-
stein denne Kongelige Resolution nnder 19 Juli s. A. Frindsen
blev altsaa, som det synes, fritaget for Ansvar eller Forskud, hvis
Bønderne ikke kunde betale; men i dette Tilfælde vilde dog Ban-
dernes Forarmelse blive til Skade for ham.

• Smstds No. 656 S. 452. Kammerets Skrivelse til Holstein
af 7 Mai 1712.

4 Smstds No. 657 S. 52. Communication til Holstein af 23
Juli angaaende de 1000 Rd. S. 348 Communication til samme af
19 Novbr. 1712 angaaende Skattehavre-Restancen.

Digitized by Google

72 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP*

Terkelsens Stilling og Virksomhed i disse f&rste Aar
er paa Grund af de mangelfulde Efterretninger mindre
klar. Da Prinds Carl efter Stiren Pedersens Ddd uden-
tvivl lod Hovedgaarden drive for egen Regning, da Ter-
kelsen virkelig synes at maatte have havt idetmindste
theoretiske Indsigter i Landvæsenet og da han fra samme
Tid af med sin Familie boede paa Jægerspriis og i
nogle Aar havde Navn af Forvalter der 1 , saa er det ikke
urimeligt, at han kunde have været den dconomiske Be-
styrer af Graarden og Godset, medens Ridefogeden som
sædvanligt havde Politiet og Regnskabsvæsenet samme-
steds 2 . Efter nogle Aars Forl6b blev dog udentvivl dette
Forhold saaledes modificeret, at Ridefogeden overtog ogsaa
det Oconomiske eller blev tillige Forvalter *, hvorimod
Terkelsen, skjftndt udnævnt til Prindsens Secretair, frem-
deles havde om ikke altid sit egentlige faste Hjem paa

1 Kirkebøgerne, som give de bedste Oplysninger om Per-
sonerne paa Jægerspriis, kalde Forpagter SOren Pedersen altid „For-
valter", hvilken Titel efter hans Ddd gaaer over paa Terkelsen, alt-
saa vel i en analog Betydning; de vise ogsaa, at Terkelsen maa
have havt fordetmeeste sit Hjem paa Jægerspriis, og de give ham
en enkelt Gang Titelen u Landinspect6r", som det følgende nærmere
skal levere Exempel paa.

* SkattebOgerne (i Geh. Arch.) vise saaledes, at Ridefogeden
havde Bestyrelsen af Umyndiges Midler paa Godset. I den for
1714 hedder det : Paa Jægerspriis Gods er ingen deslige Børnepenge
efter Ridefogeden Hans Vilhelm Ellers Attest.

* Denne Forandring synes at kunne være foregaaet i Efter-
sommeren 1714. Jeg finder, at Ridefoged Eller kaldes „Forvalter"
den 4 September 1714, da han havde en Datter, Sophie Hedevig,
til Daaben, baaren af S6ren Pedersens Enke (Dorthe), og Kirke-
bo gerne nævne ham fra denne Tid af stedse som „Forvalter".
Derimod finder jeg i en Rentek. Skr. af 27 Juli 1715 omtalt
t J or rige Forvalter paa Jægerspriis Terchildsens Krigs'yr", og hans
Navn findes derefter ikke eller dog yderst sjeldent i nogle Aar i den
Jægerspriisiske Kreds, indtil han atter træder frem blot under Titelen
^Secretair".

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM AfiRAH AMSTRUP. 73

Jægerspriis, saa dog en Bolig der for sig og sin Fa-
milie, og et vist localt Tilsyn idetmindste med Graardens
Drift. Han blev derved en Slags Inspector ved Landvæ-
senet, og denne Titel findes ogsaa at være ham tillagt 1 .

Hans Wilhelm Eller havde med alt dette dog den
egentlige Bestyrelse paa Stedet, forst under Navn af Ride-
foged, siden i Almindelighed kaldet Forvalter, og han
indtog baade ved sin Stilling og ved sine Familie -For-
bindelser en agtet Plads i den ovennævnte jægerspriisiske
Kreds, som for det fforste ikke led nogen anden Foran-
dring, end at Præsten Knopper d6de i Januar 1714 og
blev efterfulgt af Bendix Henriksen Lyster 2 . I de forste
Aar af Ellers lange Embedstid fdrtes den besværlige Krig,
som Kong Frederik den Fjerde og hans Allierede havde
begyndt med Carl den Tolvte, og Trykket deraf sporedes
allevegne, ogsaa paa Jægerspriis Gods, skjOndt dette
ellers nod nogle Lettelser. Saaledes blev vel den under
eenogty vende April 1714 paabudne almindelige Krigsstyr
ogsaa beregnet for dette*, men et Par Uger efter meldte
Rentekammeret til Amtsforvalter SOren Laursen, at Gjer-
16 v og Draaby Kirke- og Kongetiender, som skattefrit
vare Prinds Carl overdragne, ingen Krigsstyr skulde be-

1 Kirkeb. 1718, Annunc. Mar., havde Skovrider Graneren S6n
til Daaben, og blandt Fadderne nævnes: „Ædle Secretair Tercbild
Terchildsen, Madam Terchildsen" o. fl. Og fra den Tid af nævnes
Terkelsen og hans Familie hyppigt paa Jægerspriis, ialmindelighed
med Titelen Secretair, dog ogsaa en enkelt Gang (f. Ex. 1720
den 19 August) som Frindsens Landinspectdr.

* Provst Knopper d6de 2S Januar 1714 og blev begravet i
Gjerl6v den 4 Febr. , samme Dag da ogsaa hans S6n Christian
Knopper stededes til Jorden. Lyster blev kaldet af Prinds Carl,
og hans Familie nævnes samme Aar ved flere Leiligheder i GjerlOv.

8 Tf61ge Rentek. Skr. af 15 Jan. 1715 bel6b sig Krigsstyren
efter Forordn, af 21 April 1714 af Verdslige paa Jægerspriis Amt for
Willum Hardus til 4 Rd. og for Hans Wilh. Eller til 10 Rd., hvori
dog ogsaa en betydelig Moderation synes at være bleven tilstaaet.

Digitized by Google

74 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP.

tale for dette og det foregaaende Aar 1 , og den femtende
Jannar næste Aar blev det samme Paalæg betydelig ned-
sat for flere af Godsets Betjente 2 , der havde været saa
haardt beskattede, at alene Forvalter Terkelsen skulde
erlægge fyrgetyve Rigsdaler i Krigsstyr 3 . Banderne selv
opnaaede maaskee ved Begyndelsen af Efteraaret 1714
ogsaa nogen Begunstigelse, idet den hele Krigsstyr af det
saakaldte Jægerspriis Amt den niogtyvende September
1714 kun blev ansat til tooghalvfjerdsindstyve Rigsdaler 4 .
Men Krigsstyren var kun een Skat blandt mange. Der
var Folkeskat og Familieskat, Kopskat, Chaiseskat, Havre-
skat og saaledes flere foruden de almindelige Contribu-
tioner, og Opkrævelsesmaaden forOgede derhos vistnok
ofte Trykket, da enkelte af dem, navnlig Familie- og
Folkeskatten, amtsviis vare bortforpagtede til den HSist-
bydende imod en bestemt Sum. Derfor kunde Eller, uagtet
hiin Moderation i Krigsstyren, ikke inddrive hos B6nderne
hverken disse mangfoldige Skatter eller de for flere Aar
tilbage udestaaende Restancer. Etatsraad Holstein, som
Prindsens Amtmand paa Jægerspriis, maatte tage sig
af Sagen. Han skrev den eenogtredivte Juli 1715 til
Stiren Laursen, at BOndeme ikke uden at Odelægges vilde
være istand til at udrede, hvad de endnu skyldte i visse
Restancer for fire Aar tilbage, og bevirkede derved hos

1 Rentek. Skr. af 8 Mai 1714 til Amtsforv. SOren Laursen,
som Svar paa hans Sporgsmaal af 5 Mai: da Tienderne af Kongen
vare overdragne til Prinds Carl med samme Skattefrihed, som da
Godset bestyredes for Kongen selv, saa skulde det blive derved og
ingen Krigsstyr deraf svares.

* Saavidt jeg kan see af den ovennævnte Rentekam. Skr., blev
saaledes det hele BelOb eftergivet for Gartner W. Hardus, og de
10 Rd. nedsatte til 5 Rd. for Forvalter Eller.

8 Rentek. Skr. af 27 Juli 1715.

4 Rentek. Skr. af nævnte Datum til Amtsforv. SOren Laursen
i Frederiksborg.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 75

Rentekammeret en yderligere Henstand for dem 1 , og i
Efteraaret paategnede lian et ved Jægerspriis Bii'ke-
thing den tobgty vende November 1715 optaget Things-
vidne for, at Bonderhe paa Grund af Misvæxten ikke
formaaede at svare meer end Halvdelen af den dem for
sanime Aar paahvilehde Havreskat 2 . Med Fattigdomtnen
fulgte rimeligviis her ligesom andetsteds andre Udskeielser^
deels søm Aarsag deels som Folge, og det va* vel ikke
uden Grundi, at en Kromand ved denne Tid blev forviist
fra Nédre-DraabyA

Da den langvarige Krigs Skueplads imidlertid nu
var bleven forflyttet til Norden selv, steg Regjeringens
Trang bestandige og nye Udveie maatte aabnes fbr at
vinde Midlet til at bære Krigens Byrder. En Commis-
sion blev nedsat i Aaret 1716 4 for at undersoge* hvilke
Krongodser der vare afhændede med Forbehold af Re-
luitions-Rét, og den tredie Juli 1717 udgik Befaling til

1 Rentek. Skr. af 14 Septbr. 1715 til Amtsforv* Sdren Laur-
sen er Kilden dertil. Det hedder der: at han den 29 Aug. havde
indsendt Etatsraad Holsteins Skrivelse af 31 Juli, hvori forestilledes,
at Bønderne paa Pr. Carls Gods Jægerspriis ikke uden deres Ruin
kunde svare Restancen fra 1710 af Fourage og Reductionspenge,
hvormed tidligere var givet Dilation; at han derfor kunde f6re Re-
stancen M til Omdraug", indtil Kongens Villie erfares.

2 Skattebog for 1715 i Rentek. Arch. Det hedder her:
Et Thinøsvidne fra Jægerspriis Birk af 22 Novbr. 1716, som Amt-
mand von Holstein havde paategnet*, bevidner*, at Godsets ISSnder for*
medelst Misvæxten ikkun kunde svare Halvdelen af den ved Forordn,
af 2é Octb?\ 1714 paabudne Skattehavre for Aaret 1715.

8 Rentek. Skr, af 4 Juli 1716 til Amtsforv. Sdren Laursen:
Af hans Skrivelse af 1 Juli og dermed fOlgende Attest fra Præsten
Hr. Bendix Lyster saae man, at Kromand Hans SOrensen i Nedre-
Draaby ved Dom var forviist Menigheden ; hans Krigsstyr , 6 Rd.
aarlig, kunde da bortfalde for 1715, men den nye Kromand skulde
sættes til Krigsstyr af Amtmand Råben.

4 K. Frdi\ IV allérn. Forordn, f. 1716. Quart. S. 69—70.
Placat af 17 August.

Digitized by Google

76 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP.

Besidderne af Kronens Gods 1 , at de skulde indsende de
Beviser, som de maatte troe at kunne anf6re til Forsvar
for deres Paastand paa, at Reluition var dem eftergivet.
Denne Sag synes ogsaa at maatte berOre Jægerspriis,
hvor Hans Wilhelm Eller nu havde baade Ridefogedens
og Forvalterens Bestilling, medens den forrige Forvalter
Terkel Terkelsen under Navn af Prinds Carls Secretair
som en Slags InspectOr eller LandinspectOr ogsaa havde
sin stadige Bolig paa G-aarden* Hiin Commission hen-
vendte nemlig ogsaa sin Opmærksomhed paa det tidligere
omtalte Strdgods i Hornsherred, i Skiby og Fersl6v, der
for meer end et halvthundrede Aar siden var Oluf Rosen-
krands og Poul Moth overladt *, og i Aaret 1718 fandt
den, at af Abrahamstrup Amt omtrent trehundrede og
sexoghalvfjerdsindstyve TOnder Hartkorn, som dengang
regnedes til Roeskilde Amt, kun under udtrykkeligt Forbe-
hold af Reluitions-Retten dertil vare komne i Hahns Sviger-
sdns, Geheimeraad Krabbes, i Roeskilde Domkirkes, i
Niels Rosenkrands's Enkes Fru Birte Skeel til Sæls&es
og i Christian Arenstorff til Svanholms Besiddelse 4 .
Det er uvist, om noget af dette Hartkorn tidligere havde
henhOrt til Jægerspriis og kunde reclameres til For-

1 Anf. St. S. 120—21.

* Om det Tidspunkt, da Eller maa antages at have afldst Ter-
kelsen som „Forvalter", og da Terkelsen som Frindsens „Secretair"
blev en Slags Landinspect6r, ovenf. S. 72 Not. 3 og S. 73 Not. 1.

8 See ovenf. I D. S. 260 Not. 1, hvor Sagen er omtalt. Dette
Gods udgjorde tilsammen 56 Td. 2 Skp. efter den gi. eller 47 Td.
efter den nye Matrikul og kunde indl6ses for 1908 Rd. 32 Sk.

4 Rente k. Skr. af 9 Juli 1718 nævner Folgende, der havde
Reluitionsgods i <( Abrahamstrup Amt", nemlig 1. Ghrd. Krabbe
56 Td. 2 Skp. gi. Mat. (47 Td. ny Mat). 2. Roeskilde Domkirke
155 Td. 3 Skp. 2 Fdk 2 Alb. (166 Td. 5 Skp. 2 Fdk. V« Alb.).
3. Fru Birthe Skeel 127 Td. 5 Skp. 3 Fdk. (85 Td. 5 Skp. 1 Fdk.
2 Alb.). 4. Mons. Arensdorph 36 Td. I 1 /« Fdk. (33 Td. 1 Skp.
2 Alb.).

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP. 77

deel for samme; men det kan dog bemærkes, at da Jæ-
gerspriis i Aaret 1719 ligesom andre Hovedgaarde
maatte udrede betydelige Leverancer af H5 til Kongens
Tjeneste, saa beregnedes Godsets Hartkorn, med Und-
tagelse af det privilegerede og det til Rytterhold henlagte,
kun til firehundrede og eenoghalvfemsindstyve Tånder 1 .

Prinds Carl kunde saaledes neppe have noget stort
Overskud af Jægerspriis, og han behflvede ofte Lettel-
ser og Eftergivelser fra Regjeringens Side med Hensyn
til de ham som Godseier paahvilende Pligter. Saalænge
et venligt Forhold fandt Sted mellem ham og hans Bro-
der Kongen, nOd han ogsaa hyppigt Gunstbeviisninger
for sig og sine Folk. Hans Betjente paa Jægerspriis,
som i det foregaaende Aar vare blevne fritagne for Kop-
skat og Krigsstyr 3 , bleve det nu 1719 ligeledes for Ka-
rosse- og Hesteskatten, og Kammersecretairen Castens
opgav ved denne Leilighed de Betjente, som Eftergivel-
sen maatte komme tilgode, nemlig Forvalteren Hans Wil-
helm Eller, Skovrider Hans Stephen Graner, Fasanmester
Christ. Jansen, Skolemester Schumacher, Gartner Anton
Gynther, Foderknegt Svend, tre Staldkarle og Smeden
ved Stutteriet, Færgemand Povel Madsen, Færgemands
Enken, og den forrige Fyrbflder Jens Mortensen 8 . Paa

1 Saaledes angives det af Rentekammeret den 10 Juli 1719 paa
en Fortegnelse (i Rente k. Arch.) over Hartkorn paa Proprietair-
gods i nævnte Anledning. Men en Jordebog af 1731, som nedenfor
skal omtales, synes nogenledes at forklare dette uden Hensyn til
det nysnævnte Reluitionsgods , hvoraf saaledes maaskee lidet eller
intet havde httrt til Jægerspriis Gods.

* Rentek. Skr. til Amtsforv. Sttr. Laursen d. 16 Aug. 1718:
Da Etatsr. Holstein havde klaget over, at Pr. Carls Betjente af-
fordredes Kopskat og Krigsstyr, skulle de være ukrævede, indtil
Kongen afgjorde Sagen.

• Rentek. Skr. til Sflr. Laursen af 25 Febr. 1719: Da Kon-
gen d. 20 Febr. har fritaget Pr. Carls Betjente for Kopskat, Ka-
rosse- og Hesteskat, naar de ei drive borgerlig Næring eller have

Digitized by Google

78 HISTOBISKE EFTKItRfcTNINGER OM ABRAHAMSTRUP.

denne Liste anfdrtes ik^e Amtmanden Etatsraad Holstein,
heller ikke Inspectdren Secretair Terkelsen, men Eller
stilledes som Prindsens Forvalter i Spidsen af de jægerø-
priisiske Betjente. Til ham udgik kort efter, nemlig cf«* 11
niogtyvende Juli 1719, Befalingen at udlevere de svenske
Krigsfanger, der arbeidede paa Godset, da Forhandlingerne
med Sverrig efter Carl den Tolvtes D6d lovede en snar-
lig Fred 1 ; thi denne Foranstaltning maatte henregnes til
Politiforvaltningen paa Jægerspriis Gods. Men Hol-
stein ndd alligevel samme Begunstigelse, som Prinds Carls
6vrige Betjente 3 , og Terkelsen formodentlig ogeaa, da
han virkelig havde sine bestemte Pligter paa Jægers-
priis og en fast flohg der 5 : han sOrgede saaledes blandt
andet for, at den nødvendige Fourage var tilstede, og
modtog den tyvende Juli 1720 fra Rentekammeret Under-
retning om, at denne kunde blive leveret til Jægers -

Midler, og da Prindsens Kammersccretair Castens forklarer, at han
ved Jægerspriis havde disse Betjente: Forvalter Hans Wilh. Eller
o. s. *aa skulle disse være ukrævede for, hvis de i Mandtallene
Yare anfyrtø* men Krigsstyr af færing og Midler maatte svares. —
Naar her Betjente ved Stutteriet rednes med til Prindsens Betjente,
uagtet Stutteriet udentvivl var Kongens (s. ovenf. S. 66), saa maatte
man vel antage, at enten disse have tjent baade Kongen ogPrindsen,
eller at Kammersecretairen ogsaa opfOrte Kongens Betjente paa sin
Liste, fordi de ligeledes vare fritagne.

1 Rentek. Skr. el. Circulaire til Forvalter Eller nævnte Dag
og i nævnte Anledn. findes i lientek. Arch.

• Jientek. Skr. til Kjøbenh. Amtstu* *f 25 Febr. 1719,at£tatsr.
Holstein paa Cathrineberg som en af Prinds Carls Etøtjente skutøe
for sig og Familie være fritaget for Kop-, Karosse- og Hesteskat.

* KirkebOg erne vise dette. Han nævnes ved denne Tid
hyppigt mellem andre jægerspriisiske Folk, saaledes netop i samme
Aar 1719 (Dom. 24 Trinit.) som Fadder tilligemed Skovrider Graner,
Demois. Ane Cathrine Juel (Mad. Lyster* S&ster) Staldmester Svend
Broderøen o. fl. Tredie Pintsedag 1720 stod han Fa#der til For-
valter Ellers S6n Huns Henrik o. s. fr.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP. 79

priis fra Landetaten 1 , og han regnedes til den jægers-
priisiske eller draabyske Meniglied, i hvis Ministerialbog
han den nittende August 1720, da han havde en Son
Abraham til Daaben, blev opfort som Hans kongelige
HOiheds, Prinds Carls, „Secretair og Landinspectdr paa
Jægerspriis" 2 . Ogsaa personlig nod Prinds Carl til
samme Tid Beviser paa Kongens Velvillie , idet hans Appa-
nage blev forhoiet til otteogtredive tusinde Rigsdaler, foruden
de tusinde, som særlig vare bestemte til Forbedringer paa
Jægerspriis* s Bygninger og Gods 3 . Freden, hvortil hele
Landet hdiligen trængte, syntes at love bedre Tider.

Men uheld igviis begyndte kort efter i den kongelige
Familie de indre Tvistigheder, hvis Folger hellerikke i
Jægerspris' s Historie ere ukjendelige. Dronning Louise
dode den femtende Marts 1721, og to Dage efter hendes
Bisættelse formælede Kongen sig den fjerde April med
Anne Sophie Reventlov. Hoffet deelte sig. Prinds Carl og
Prindsesse Sophie Hedevig levede for det meeste paa Lan-
det, ogWemmetoft var gjerne deres Hjem; men fra samme
Tid af synes ogsaa Jægerspriis til Afvexling hyppigere
at have modtaget Besdg af sin h6ie Herre 4 . Allerede

1 Rente k. Skr. i Rentek, Areh. Maaskce som en F6lge deraf
bestemte en anden Rentek. ( Skr. kort efter (d. 31 Aug. 1720), at
Jægerspriis Amts H6-Leverance (29 Læs 5 Lisp. 10 Pd.) skulde være
Kongen reserveret istedenfor Gaarden.

2 Draab. Kirkeb. Det er ved denne Leilighed, at han, som
ovenfor omtalt, udtrykkelig kaldes Prindsens Landinspector, hvori
Ndglen synes at ligge til at forstå ae hans Stilling paa Jægerspriis.

8 Civil-Reglem.'for 1720 giver Prinds Carl et Tillæg af 8000
Rd. for dette og f61gende Aar, altsaa med de 1000 Rd. til Bygning
paa Jægerspriis i Alt 39000 Rd. Det kunde imidlertid dog være et
Sporgsmaal, om det var en virkelig Forhdielsc, da Species- Rigs-
daleren maaskee under Krigen var gaact over til Courant-Rigsdaler.

4 Kirkeboger ne synes at give et Vink derom, da der nu
hyppigere end forhen findes Personer, henhdrendc til Prindsens og
hans S6sters Hofstat og personlige Opvartning, ved kirkelige Hand-

Digitized by Google

80 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABR AH AMSTRUP*.

for flere Aar siden havde Prindsen skjænket GierlSv
Kirke en ny Klokke med en Indskrift, der mindede om
Giveren 1 ; nu fik han ved Sognepræsten Bendix Lysters DOd
anden Gang Leilighed til at benytte sin Patronatsret 2 og
kaldte den toogtyvende April 1721 Johannes Frauen til
GierlCv og Draaby Pastorat 8 . I Foraaret og en Deel af
Sommeren opholdt han sig paa Jægerspriis, hvor maa-
skee Kronprinds Christian efter sin Formæling den syvende
August samme Aar kunde have bes6gt ham og stiftet
Bekjendtskab med den nye Præst. Hvad der dog for-
nemmelig har bevaret Prinds Carls Minde paa Jægers-
priis, er de betydelige Bygningsarbeider , som han til
samme Tid der lod foretage. Disse Arbeider vare for-
modentlig tidligere bestemte, eftersom en aarlig Pengesum
dertil allerede i længere Tid havde været anviist; men
dersom Prindsen og hans SOster fra nu af jævnligere vilde

linger, fornemmelig da ved Barnedaab. Saaledes strax 1721, anden
Pintsedag, Pr. Sophie Hedevigs Kammerjomfru Fioken, Overkammer-
herre Carl Plessen ; d. 3 Juli Prindsens Vadskerpige Jomfru Johanne,
Jomfru Viveke paa FrSkcn Vierecks Vegne, Forv. Eller p. Pr. Carls
Vegne, Hr. Jonas (Jansen, OverfOrster) paa Overkammerh. Plessens
Vegne, Gartner Antoni paa Kjkr. Bulows og Jens Mortensen paa
Kjkr. Linstows Vegne. Saaledes oftere.

1 Hoffmans Fundat. VII. 481. I Gjertøv Kirke er to Klok-
ker, den ene meget gammel med Munkebogstaver, den anden med
Aarstallet 1714 og denne Inscription:

FOrste Printz i Dannemark,

Hvis Navn Carl lyde,
Til en Tunge for Guds Ark
Lod min Malm gyde.
* Kirke b. 1721, d. 11 Marts, d5de vores kjere og tro Sjelesflr-
gere, velærværdige Hr. Bendix Henriksen Lyster, som blev begravet
den 21 ejusdem.

8 SjelL Regist. Tom. L fol. 607. Kaldsbrevet confirmeret d.
2 Mai næstefter« Zwerg. S. 814 siger altsaa urigtigt, at han blev
kaldet af Prindsesse Sophie Hedevig. Den 21 Juli 1722 (Kirkeb. )
havde han Bryllup med sin Formands Enke Anne Juel.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP. 81

opholde sig paa Jægerspriis, er det begribeligt, at Ud-
førelsen af hiin ældre Plan derved kunde blive fremskyn-
det Hovedbygningen bestod hidtil af tvende Længer eller
Fldie, den nordlige ud imod Haven, den sydlige mod
Ladegaarden K Den førstnævnte, kaldet „Slottet", var det
gamle Abrahamstrup , trende Stokværk h6i med et an-
seeligt Taarn midtfor; men den havde ingen betydelig
Udstrækning 2 , indeholdt i hvert Stokværk kun fem Værel-
ser eller Kamre til Herskabet og F&lge, foruden Kjøkken
og andre Leiligheder for Huusholdningen under samme
Bygning. Den søndre Fløi, vistnok den, som Lehnsman-
den Oluf Bille til Vallø i Formynder -Regjeringens Tid
havde ladet bygge 3 , eftersom Kong Christian den Fjerdes
kronede Navnechiffer fandtes paa en over Porten anbragt
Steen, havde vel en større Udstrækning fra Ost til Vest,
men den bestod kun af een Etage med hvælvet Port paa
Midten, der førte fra Ladegaarden til den indre Slots-
gaard, og den var alene bestemt til Brug for Gaardens
Betjente 4 . Prinds Carl foretog altsaa nu i Aarene 1721

1 Jessens Saml. (Mss. Bib. Reg. Kallske Saml. No. 30 fol.),
en egenhændig Beskrivelse af 28 September 1743, af La ar.
Eskildsen, dengang adjungeret Ridefoged, ligger til Grund for det,
som jeg her meddeler om Jægerspriis baade f6r og efter Prinds
Carls Tid. Thi Beskrivelsen er, som senere skal vises, afgivet paa
Embeds Vegne, og Forfatteren var Svigerson af den i det Foregaaende
ofte nævnte Hans Wilh. Eller, der var Pr. Carls Ridefoged og endnu
levede, da Eskildsen skrev.

* Denne Bygning har nu kun fem Fag Vinduer til Haven imod
Nord, og kun fire Fag, to paa hver Side af Taarnet, til den indre
lille Gaardsplads mod Syd.

8 See I D. S. 102. Den kongl. Befaling var af 13 Febr. 1590:
Han skulde opsætte et Huus, muret af Grund, at det kunde blive
bestandigt. Det er vistnok den Længe, der ligger ud imod den ydre
store Gaardsplads, som omgives af Lade- og Staldbygningerne.

4 Saaledes Laur. Eskildsen, hvis Svigerfader i mange Aar
havde boet paa Jægerspriis, for de nye Bygningsarbeider begyndte.
1856. (6)

Digitized by Google

82 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP.

og 1722 en mærkelig Forandring ved begge disse Floie,
Den nordre Fl6i blev indvendig for en Deel saaledes om-
bygget, at flere Betjent - Værelser der ble ve dannede, og
udvendig blev der over Indgangsdøren paa Taarnet opsat
en sort Marmorsteen med disse Ord af den toogtyvende
Psalmes sexogty vende Vers: De Tecum Ians mea erit
in congregatione magna, vota mea retribuam coram ti-
men tibus Enm; og nedenunder Aars tallet 1722 samt
Prindsens Dobbelt-Navnechiffer med en Krone ved Siden 1 .
Den s6ndre Fl6i undergik en endnu kjendeligere Om-
dannelse: den blev forhdiet med et heelt nyt Stokværk,
som indrettedes til Værelser for Herskabet selv; dens
gamle hvælvede Indkjorselsport blev gjort til Forgemakker,
og istedenfor den ovennævnte Steen med Kong Christian
den Fjerdes Navn blev ogsaa der anbragt en sort Mar-
morsteen med fdlgende Skriftsted af Apostlenes Gjernin-
ger andet Capitels eenogtyvende Vers: Et futurum est,
quisque invocaverit nomen Domini servabitur, og ligeledes
under disse Ord Aaret 1722, en Krone og Prinds Carls
dobbelt sammenslyngede Forbogstav 2 . Disse Bibelsprog
skulde vel ligesom forkynde for hver den, der nærmede
sig Jægerspriis, hvilken Aand der herskede ved Prinds
Carls Hof, og den samme Aand udtalte sig ogsaa i
Stiftelsesbrevene for de tvende Skoler, som han og Prind-

— At den s6ndre Floi for Pr. Carls Tid blot var indrettet til Bolig
for Betjentene, læses i Jessens egne begyndte Udarbeidelser, der
iOvrigt ikke indeholde noget andet brugbart, end hvad han af Eskild-
sen havde modtaget.

1 Den nævnte Kilde sætter dette Arbeide udtrykkelig til Aaret
1722. Bibelsproget er taget af en hebraiseret- latinsk Bibelover-
sættelse.

* Forandringen og Faabygningen paa den sondre Fltti sætter
Laur. Eskildsen til Aarene 1721 og 1722, saa at der maa være
forst taget fat paa denne. Stenen med K. Christian IVs Navnetræk,
som blev borttaget, anbragtes nu paa et Sted i den indre Gaard,
hvorfra den atter i vore Dage er henflyttet til dens rette Plads.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 83

sesse Sophie Hedevig et Par Aar senere anlagde i Gier-
16 v og Draaby 1 .

Dersom dette tillige skulde antyde en Modsætning til
det kongelige Hof, kunde det have været en medvirkende
Aarsag til den liden Gunst, som Prinds Carl derfra n&d
i sine sidste Aar. En Tvistighed, der 1722 opstod v mel-
lem Prindsens Bonder og Eieren af Nabogodset Svanholm,
blev simpelthen underlagt en Commissions Afgjflrelse 2 , og
da Prindsen, som sædvanligt, havde paadraget sig Re-
stancer, blev det den trettende Februar 1723 udtrykkelig
paalagt ham at betale disse 3 . Ligeledes blev det ældre
Sporgsmaal om de resterende Reductionspenge for det
hjempermitterede Mandskab igjen optaget, og Kongen af-
slog den ellevte September samme Aar reentud at efter-
give dette Paalæg; Kongen fordrede derhos et betydeligt
Quantum Havre if6lge et ældre Skatte -Paabud, og viiste
alene den Fftielighed, at Restancen indtil videre maatte
henstaae i Regnskaberne 4 . Endnu skarpere var en Be-
faling til Prinds Carls Landinspector og Secretair Ter-
kelsen af anden October 1723, at Restancerne skulde be-

1 Hoffmans Fundat. Tom. VII. 482—87. Der var forud
en ordentlig Skole ved Krabbedammen; dertil fdiedes nu to andre,
og Godset fordeeltes saaledes mellem dem, at GierlOv Skole
skulde være for Gierldv og Ferslftv, LanderslOv Skole for
Landersldv, Ovre-Draaby og Lyngerup, Krabbedams Skole for
Nedre -Draaby, Gaarden og Skoven. Characteristiske Bestemmelser
i Fundatsen vare det, at Lærerne skulde kunne læse „med reent
dansk Tungemaal", og at Religion skulde udgjore saa at sige den
eneste almindelige Underviisnings-Gjenstand, saa at kun de særlig
Opvakte skulde lære at skrive og regne. Fundatsen er dateret
Vemmetoft d. 13 Marts 1725.

a Sjell. Tegn. Tom. LXIII. fol. 332.

8 Rentek. Skr. (i Rentek. Arch.) af denne Dato«

4 Rentek. Skr. af 11 Septbr. 1723. Restancerne vare 300 Rd»
i Reductionspenge ifølge kgl. Befaling af 25 Novbr. 1710 for de
ved Landmilitsen afgaaede Karle, og 144 Td. 2 Skp. 2 Fdk. Havre
af Skattekora-Paabudet for 1716.

(6*)

Digitized by Google

84 HISTORISKE ÉFTfeRRETNIttGEtl Otf ABRAHAMSTRUI*.

tales ved Tilbageholdelse af Prindsens Appanage, hvilket
den tredivte samme Maaned end mere skjærpedes ved et
Forbud imod Erlæggelsen af Restance- Afdragene i Sedler K
Om nu ogsaa Terkelsen, der i denne Tid stadig boede
paa Jægerspriis, sdrgede vel for Gaardens Drift, og
havde Korn til Salg af dens Avl og af Bandernes Land-
gilde 2 ; om ogsaa Meieriet, der maaskee fremdeles var
bortforpagtet, gav en taalelig Indtægt 8 , og Forvalter Eller
holdt tilraade med Jordebogs - Udgifterne : saa kunde dog
det virkelige Overskud af Jægerspriis aldrig blive af
nogen Betydenhed, eftersom Prindsen maatte indestaae for
BOndernes Skatter og betale, hvad disse ikke formaaede 4 ,
og Besiddelsen af Jægerspriis maatte saaledes efter
Agerbrugets og Landalmuens daværende maadelige Til-
stand vistnok ofte have været Prinds Carl en Kilde til
Ubehageligheder.

Misforholdet i den kongelige Familie var ingen Hem-
melighed, og det var derfor ikke besynderligt, at ogsaa

1 Rentek. Skr. af begge Datt. I den fOrste hedder det dog,
at Prindsens Appanage sknlde udbetales i Kroner, u'den at reduceres
til Courant. Jvfr. ovenf. S. 79 Not. 3.

* Jeg seer saaledes, at Kentekammeret den 20 Octbr. 1722 har
henvendt sig til Secretair Terkelsen og spurgt ham, om Prindsen
vilde sælge Kongen Korn. Saaledes spOrger Reotekammeret oftere
(1725 d. 4 Aug. 1726 d. 17 Septbr.), om BSnderne ville levere Korn
for Betaling, ligesom det undertiden (1725 d. 27 Octbr. og 6 Novbr.,
1726 d. 23 Novbr.) paalægges dem at levere Korn mod Betaling til
Landetaten eller paa en nærliggende (Holbek) Amtstue.

8 Iblandt de paa Jægerspriis boende Familier finder jeg i Pr.
Carls Tid oftere anfOrt „Hollænderen", nemlig fflrst Ditlov Frederik
(1718), siden Frederik Andersen (1724), derpaa Svend Willumsen
Hardus (1727), rimeligviis en Sdn af den afd. Gartner. Men om det
var en Meieriforpagter eller blot en Mand, der for Prindsens Reg-
ning forestod Meieriet, lader sig vel ikke med Vished afgjttre.

4 Rentek. Arch. Beretn. af Forv. Eller af 19 Septbr. og
18 Octbr 1731 fortæller, at Prinds Carl virkelig havde gjort dette,
hvorom nedenfor.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 85

Andre prflvede paa at gaae Prinds Carl noget mere nær,
end de vel ellers havde dristet sig til. Som ovenfor be-
mærket, bleve de kongelige Skatter fraJægerspriis er-
lagte paa Frederiksborg Amtstue af Forvalter Eller, og
Familie- og Folkeskatten, der var bortforpagtet mod en
vis aarlig Sum, blev umiddelbart indkrævet af sammes
Forpagter. Som saadan var den ovennævnte Svend Krag
bleven aflåst af JOrgen Christensen, denne atter af Terkel
Ostrup *. Forpagterne gjorde sig deres Stilling saa for-
deelagtig som muligt, og Ostrup bragte det 1728 dertil,
at ikke alene de afskedigede Soldater, men endog Krøb-
linge paa Godset maatte erlægge denne Afgift 2 . Han
fordrede den derpaa ogsaa af Prindsens Betjente, der
hidtil havde været aldeles fritagne, saasom af Gartneren
Anton Gynther, Fasanmesteren Christian Jansen, Færge-
manden Såren Esmarck, der nylig havde aflost Povel
Madsen, ja endog af Prinds Carls Barbeer Johan Aagaard.
Inspectdren, Secretair Terkelsen, henvendte sig da med
en Klage til Rep- jeringen B , og var denne Gang under

1 Svend Krag, som jeg stundom finder tillagt Titelen Assessor,
er omtalt ovenfor S. 65. JOrgen Christensen havde Forpagtningen
1719—21 for 91 Rd. 24 Sk. Kroner. Terkel Ostrup havde den
1722—24 og siden fornyet til 1731 for 100 Rd. Kroner; i For-
valterens Regnskaber tituleres han gjerne „hOiagtbare og velfornemme
Sr. Terkel Ostrup". Derefter fulgte Peder Thillerup.

* Rentek. Skr. til Seer. Terkelsen den 20 Mai om aftakkede
Soldater, den 12 Octbr. om en vanfør Skræder.

8 Terkelsens Klage til Rentekammeret af 11 Octbr. 1728 i
Rentek. Arch. Dermed fulgte som Bilag et ForhCr eller Things-
vidne, efter Begjering af Forvalter Hans Wilhelm Eller optaget og
udstedet paa Jægerspriis Birkething af Birkefoged Laurids Jacobsen
Glud og Birkeskriver Peder Mortensen. — Esmarck, der i Aaret
1727 el. 1728 blev Færgemand og var det i fire eller fem Aar,
havde tidligere været Maanedslieutenant (Gardes Efterr. om d.
dan. SO e magt, II 221) og maaskee Cofifardicapitain. Jeg har et-
steds seet ham benævnet Capitainlieutenant, maaskee blot en HOflig-
neds-Titel, da han aldrig af Regjeringen modtog en saadan.

Digitized by Google

86 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUp.

Prindsens sidste Sygdom 1 heldig nok til at faae en Re-
solution af sexogtyvende Februar 1729-, der paany ind-
skjærpede, at Prinds Carls Betjente paa Jægerspriis
vare fritagne for Familie- og Folkeskatten 3 . I den folgende
Sommer bragte Prindsens D5d den ottende Juli 1729
atter Jægerspriis tilbage umiddelbart under Kronen.

5. Men meget snart blev der igjen disponeret over
Jægerspriis G-aard og Gods til Fordeel for et hoit-
staaende Medlem af Kongehuset. Det blev nemlig strax
efter overdraget til Kronprinds Christian, vistnok i alt
Væsentligt paa samme Vilkaar som dem, under hvilke
Prinds Carl havde havt det 3 , og da Kronprindsen ogsaa
efter sin snart paafolgende Thronbestigelse vedblev at be-
tragte Jægerspriis som et particulært Kammergods,
indtil han atter bortskjænkede det til sin Son, saa dan-
ner hans Besiddelsestid en egen Periode, hvori dog
Bestyrelsen af Jægerspriis undergik adskillige Foran-
dringer eller Modificationer. Denne Periode omfatter et
Tidsrum af omtrent tolv Aar.

Kronprindsen, der allerede havde indrettet sit Hof,
og især om Sommeren havde et smukt Opholdsted paa
HOrningsholm eller H6rsholm, hvis Navn den tydske Tun-
ge omdannede til Hirschholm, lagde Jægerspriis under
Overbestyrelse af sin Hofmarschal Frederik Carl Gram 4 ;

1 Eft. Chr. Worms Ligpr. begyndte Prindsens Sygdom den
17 Septbr. 1728.

* Rentek. Skr. til Sec. Terkelsen af anfOrte Dat.

8 Det kongl. Gavebrev selv har jeg hidtil ikke kunnet er-
holde og kjender saaledes ikke dets Datura og Indhold, uden for-
saavidt jeg kan slutte mig til af Kjendsgjerninger, som i det F61-
gende skulle meddeles.

4 En SSn af Geheimeraad og Elefantridder Frederik Gram,
Amtmand paa Frederiksborg 1718 — 41 , og en Broder til Hofjæger-
mester Carl Christian Gram. Han aflåste siden sin Fader som Amt-
mand paa Frederiksborg 1741 — 71.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 87

men den locale Bestyrelse blev fremdeles hos Secretair
Terkelsen, der boede paa Gaarden 1 , og hos Forvalter
Eller, der ved samme Tid fik en Fuldmægtig i sin Slægt-
ning Henrik Christian Eller 2 , og den eneste mærkelige
Forandring, der foregik med Godsets Embedsmænd eller
Betjente, var den, at Christen Bang omtrent ved denne
Tid afloste Laurids Jacobsen Glud som Birkedommer 3 .
Jægerspriis blev forelobig vistnok meest betragtet som
en Indtægtskilde for det unge Herskab, skjSndt den rene
Indtægt vel neppe var betydelig, eftersom Besidderen
havde den Forpligtelse at svare de kongelige Skatter af
Godset, naar de forarmede Bonder ikke kunde det 4 , og
der findes kun svage Spor af, at Kronprindsen i de
forste Aar personlig har opholdt sig paa Jægerspriis
og interesseret sig derfor. Det er dog muligt, at den
Tillid, som han kort efter viiste Sognepræsten i Gierlftv,
Johannes Frauen, ved denne Tid kunde være grundlagt,
og det er vist, at han gjorde sig Umag for at skaffe
Færgemanden paa Jægerspriis, Sdren Esmarck, en anden
og bedre Tjeneste 5 ; men om det var en Folge af hans

1 Kirkeb. 1730, 2 Paaskedag, nævner baade ham og hans
Kone som Faddere til Skovrider Graners Datter Helvig, og 1731 d.
17 Mai blev Jacob Terkelsen Baden, Rector i Vordingborg, i hans
Hnus paa Jægerspriis viet til Jomfrn Jacobine From.

* Giessing, II, 1. S. 45 — 46. Han var en S6n af Hans Chri-
stian Eller, Monsterskriver ved Holmen, og Sdster Torm, SSster til
Forvalter Ellers Kone, Kirsten Torm. I Kirkebog, f. 1729 finder jeg
ham f6rste Gang nævnt som ^Fuldmægtig hos Slotsforvalter Eller".

* Kirkeb. 1730 d. 16 Jan. anfSrer som Fadder ved en Daab:
Christen Bang, Birkefoged i Jægerspriis Birk.

4 Rentek. Arch. har en Skrivelse af 18 Novbr. 1732 fra
Forvalter Eller til Finants-DirectOren Christ. Ludv. Plessen, hvori
dette udtrykkelig siges.

5 Rentek. Arch. Concept til en Skrivelse fra Rentekam. til
Kronprindsens Kammerjunker af 7 Aug. 1730. Sidstnævnte havde
d. 17 Juni tilmeldt Kammeret, at Kronprindsen onskede Færge-

Digitized by Google

88 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP*

personlige Bekjendtskab med Godset og dets Beboere,
lader sig neppe afgjore. Det synes overhovedet, at Kron-
prindsen og lians Gemalinde, uagtet de betydelige Ud-
videlser, som Hovedgaardens Bygninger nylig ved Prinds
Carl havde faaet, ikke have fundet disse store, rummelige
og pragtfulde nok, og allerede i Aaret 1730 lod han be-
gynde Opforeisen af en heel ny og meget betydelig Fl6i,
der skulde forbinde den sydlige og nordlige Længe mod
Osten ud til Haven 1 . I det samme Efteraar gav Kong
Frederik den Fjerdes D6d ham rigeligere Midler til dette
og andre Bygningsarbeider.

Som Konge lod Christian den Sjette for det første
bestaae den hidtilværende Organisation af Jægerspriis's
Bestyrelse som particulært Kammergods , saa at Secretair
Terkelsen og Forvalter Eller forestode Alt under Over-
tilsyn af Hofmarschal Gram; derimod kaldte han efter
S6ren Lintrups Entledigelse Johannes Frauen til Kj6ben-
havn som kongelig Oonfessionarius* og udnævnte i Be-
gyndelsen af Aaret 1731 Nicolai J6rgen Stolpe til Sogne-
præst i Gierlov og Draaby 8 . Terkelsen blev ved Kro-

manden ved Jægerspriis befordret til en „Visiter/Tjeneste". Kamme-
ret underretter ham nu om, at „Strand -InspectØren i Vester her i
Sjelland, Chr. Ostenfeldt, var død, at Gagen var 150 Rdl. foruden
Andeel i Confiscationer og at man ønskede sig underrettet om, hvor-
vidt Kronprindsen vilde have Esmarck opført blandt Ansøgerne". Det
er dog neppe skeet; thi i Kirkebogen 1731 d. 22 April nævnes
endnu „Capiainlieutnant Esmark af Sundby Færge".

1 Jessens Saml. Ms. Laur. Eskildsens ovennævnte Beskri-
velse sætter udtrykkelig disse Bygnings- Arbeider til Aarene 1730—
31. Et samtidigt denvidne.

* Zwerg. 792. 814. Kirkeb. 1731 d. 21 Jan. nævner alle-
rede ved en Daab konfessionarius hdiærværdige Hr. Jo. Frauens
Frue, Fru Anna Juel". Han blev dog, som bekjendt, igjen af-
skediget 1733.

8 Jeg finder Stolpe første Gang nævnt som Præst i Pastoratets
Kirkebøger den 22 April 1731. Sammesteds 1732, Dom. Exaudi

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP« 89

ningen den sjette Juni benaadet med Justitsraads Titel,
og S8ren Esmarck, der formodentlig iik en anden Befor-
dring, affåstes som Færgemand af Peder H6g eller H8y,
der i Eftersommeren ægtede Skovriderens Datter, Birte
Graner 1 . Fasanmester Jansen havde faaet en Efterfdlger
i Jo. Hoffmann*. Til samme Tid blev ogsaa den Ost-
lige Længe af Hovedgaarden fuldendt; den var tvende
Stokværk h6i, smukt indrettet med Gemakker for det
kongelige Herskab og kunde nu betragtes som den egent-
lige HovedflSi. Jægerspriis bestod derefter af tre
sammenhængende Længer, den sydlige, ftstlige og nordlige,
med halvtredsindstyve Gemakker og Værelser for Her-
skabet, Hoffets Cavalerer, Damer og Betjente; den vest-
lige Side var aaben og forsynet med en Vindebro over
den Vandgrav, der omgav Bygningen. Kj6kkenet og
andre Oconomiske Leiligheder havde et eget Huus uden-
for Vindebroen mod Vesten, og Ladegaardens tre Fl6ie

(d 25 Mai), læses en artig Bemærkning: Michel Rytters Hustru ved
Navn Bodild af Gierldv stod aabenbare Skrifte for sin begangne
Trylleries Skyld med at lade Sold og Sax omgaae, som er imod
Herrens Lov, der forbyder, at man ikke maa gjtire Trolddom,

1 Naar Feder H6y blev Færgemand og om han var det, da
han holdt Bryllup, skal jeg ikke med Vished kunne sige. Det er
muligt, at han nogen Tid bestyrede Færgevæsenet for Esmarck og
at hans Giftermaal (1731) banede ham Vei til Tjenesten. I Aaret
1733 nævnes han som Færgemand, men var det udentvivl tidligere.
— Birte Graners Moder, Helvig, Datter af B6rre Jensen i Kollekolle
(ovenf. S. 48 Not. 2), var d6d 1723 (Draaby Kirkeb. ad 31 Mai);
men hendes Fader havde ægtet igjen den 4 Octbr. 1725 Maren
Hansdatter, med hvem han avlede flere Bdrn.

5 Naar dette skeete, skal jeg ikke bestemt kunne sige. Jeg
har fundet Jansen d. 11 Octbr. 1728, som ovenf. S. 85 Not. 3 er
bemærket. Kirkeb. 1732 d. 21 Febr. nævner (Jo. Andreas) Hoff-
mann som Fasanmester i Anledning af hans SOns, Christian Frede-
riks Daab.

Digitized by Google

90 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP.

laae sOndenfor Hovedbygningen, med hvis sOndre Fl6i de
dannede den anseelige ydre Gaardsplads 1 .

Men til denne saaledes udvidede og smykkede Hoved-
gaard hOrte et fattigt Gods. Forvalter Ellers Brevvex-
ling med den kongelige Hofmarschal, senere med Rente-
kammeret, giver stadigt Vidnesbyrd om B6ndernes maade-
lige Forfatning. Han indmeldte den nittende September
1731, at der var store Restancer for dette Aar, da Prinds
Carl havde pleiet af sin egen Kasse at betale Skatterne,
naar Banderne ikke formaaede det; han spurgte, om det
ikke skulde være muligt at tilstaae Banderne nogen Let-
telse, forsikkrende, at han gjorde sig al Umag for at ind-
drive Contributionerne og at han nu vilde skride til en
læmpelig Execution 2 . Dette gjaldt de directe Skatter.
Hvor læmpeligt Peder Thillerup, der efter Terkel Ostrup
havde faaet Folke- og Familieskatten i Forpagtning, ind-
drev denne, kunde vel være et Sp6rgsmaal 8 ; men Eller
synes virkelig at have taget det saa lemfældigt som mu-
ligt med Executionen. Thi endnu en Maaneds Tid efter
hiin Indberetning klagede Finantsdirect&ren Christian Lud-
vig Plessen til Kongen selv over Udeblivelsen af Restan-
cerne fra Jægerspriis og fordrede, at Eller skulde gj8re
Alvor af Inddrivelsen 4 . Denne fik da ogsaa Befaling

1 Jessens Saml. Ms. og Eskildsens Beretning, som ovenfor
snfOrt.

2 Rentek. Arch. har denne Skrivelse, hvis Indhold er gjen-
taget i en Beretning af 18 Oct. s. A. See ovenf. S. 84 Not. 4.

8 Peder Thillerup havde denne Forpagtning i Aarene 1731—33.
Han beklagede sig i Begyndelsen over, at han manglede de fornødne
Mandtals-Lister, som Sognepræsten skulde levere, fordi Frauen var
kaldet til Confessionarius.

4 Rentek. Arch, Skrivelse af 22 Octbr. 1731 fra Hofmarschal
Frdr. Carl Gram til GeneraldirectSren over Finantserne (Chr. Ludv.
Plessen), at Gram, efter Finantsernes Klage til Kongen, havde he-
falet Eller at inddrive Skatten, at Kongen dog vilde gjdre Forskud

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 91

dertil af Hofmarschal Gram; men hvor intet var, kunde
intet erholdes, og Enden blev, at Kongen selv af sin
egen Kasse maatte beqvemme sig til at indbetale Skatterne
for de BSnder, som efter Forvalter Ellers Erklæring paa
ingen Maade vare istand til at udrede dem 1 .

Landgilden og de godsherlige Indtægter kunde under
saadanne Omstændigheder neppe give noget synderligt
Overskud til Kongens Particulær-Kasse, medens den umid-
delbare Bestyrelse af Godset blev desto byrdefuldere og
ubehageligere for Kongen og Hofetaten. Kong Christian
den Sjette besluttede derfor, at Rentekammeret skulde
overtage Bestyrelsen af Jægerspriis, og den toog-
tyvende October 1731, i den samme Skrivelse, hvori
Gram underrettede Forvalter Eller om, at Kongen vilde
betale Skatte-Restancerne for Godsets Bftnder, meddeelte
han denne tillige, at Rentekammeret for Fremtiden skulde
administrere Jægerspriis ligesom andet Kongen til-
hOrende Jordegods og at de jægerspriiske Betjente saa-
ledes fra nu af skulde staae under Rentekammeret 2 . I

for de Uformuende efter nærmere Opgivelse fra Forvalteren, og ende-
lig at Jægerspriis iOvrigt ligesom alt Kongen tilhOrende Gods skulde,
hvad Contributionerne angik, dependere af Finantserne og
altsaa bestyres af Rentekammeret. Det sidste Punct komme vi strax
nærmere til.

1 Rente k. Arch. Skrivelse fra Forvalter Eller til de Finants-
deputerede af IS Novbr. 1732. Baade som Kronprinds og Konge
betalte Christian VI Forskud for Bonderne paa Jægerspriis.

2 Rente k. Arch. Skrivelse fra Rentekammeret af 27 Octbr.
1731 til Hofmarschal Frdr. Carl Gram giver udforligere Indholdet af
den kongelige Resolution eller en nærmere Forklaring om, hvorledes
Rentekammeret havde forstaaet denne. Denne Skrivelse ligger til
Grund for det Ovenstaaende , og den siger udtrykkelig, at Betjen-
tene paa Jægerspriis ifolge Hofmarschallens Meddelelse af 22
Octbr. skulde dependere af Rentekammeret, forsaavidt Kon-
gens Revenuer og Rettigheder angik. Vi skulle dog strax see, at
Kammeret udentvivl er gaaet forvidt, og at den gamle Betragtnings-

Digitized by Google

92 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP.

syvogtredive Aar, nemlig siden Frederik den IJerde som
Kronprinds (1694) fik Godset, havde den særlige Besty-
relse varet, i al Fald med Undtagelse af den forbigaaende
fireaarige (1699 — 1703) Periode i Begyndelsen af hans
Regjering; nu vendte atter for et Decennium den ældre
Bestyrelses-Form for en Deel tilbage.

Rentekammeret begyndte sin Administration med at
affordre Hofmarschal Gram de fornOdne Boger og Op-
lysninger. Finantsdirectoren Chr. L. Plessen udbad sig
disse den syvogtyvende October 1731, navnlig Jordebogen,
en Beskrivelse over Fiskeriet, Besætningen og Inventariet,
de med Forpagterne sluttede Contracter samt Efterretning
om, fra hvilken Tid Forpagtnings-Terminerne 1 skulde be-
regnes, Forklaring over Betjentenes L6nninger og naar
disse af Kammeret skulde anvises, endelig de af Forval-
teren paa Jægerspriis indsendte Extracter af de aar-
lige Indtægts- og Udgifts-Regnskaber 2 . Forretningsgangen
blev i Almindelighed den, at Forvalter Eller som Regn-
skabsforer corresponderede med Amtmanden paa Frede-
riksborg, Frederik Gram, Hofmarschallens Fader, og denne
igjen med Regjeringscollegierne, navnlig med Rentekamme-
ret. Men uagtet Jægerspriis nu blev bestyret paa
samme Maade som andre Kronens umiddelbare Godser,
saa synes dog dets ældre Egenskab af en særlig Eiendom
forsaavidt at være bleven bevaret, at Herskabs -Indtæg-

maade af Jægerspriis som et particulært Gods endnu i visse Maader
vedblev at gjdre sig gjældende.

1 Derved menes vel Forpagterne af Familie- og Folkeskatten,
samt maaskee af Meieriet. Idetmindste har jeg ikke ved denne Tid
truffet nogen Forpagter af Hovedgaarden selv, hvilken hellerikke
nævnes ved den strax efter følgende Bortforpagtning af denne.

* Alt efter den nævnte Rentekammer-Skrivelse af 27 Oct. 1731
til Éofmarschallen. Deri siges ogsaa, at Jægerspriis Gods og Be-
tjente ikke siden 1694 havde dependeret af Kammeret. Originalen
i Bentek. Arch.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTE&RÉTNlKGEft OM AfeRAHAMSTBUP. 93

terne deraf udentvivl fremdeles fl6de i Kongens Particulær-
Kasse K

Bentekammeret som Administrator maatte nu s6rge
for at tilfredsstille Finantskassens Krav paa Contribu-
tionen eller Skatterne, hvilket kunde falde vanskeligt nok,
uagtet de langtfra vare saa betydelige, som man skulde
have ventet, efterdi en stor Deel af Jægerspriis's Til-
liggende var contributionsfrit. Ager- og Engs-Hartkornet
udgjorde nemlig vel over ottehundrede og eenogtredsinds-
tyve T6nder; men deraf var ikke alene den egentlige
Hovedgaardstaxt, men ogsaa nogle under Gaarden ned-
lagte Huse, Skovridergaarden og henved et Par hundrede
T6nder Hartkorn, hvormed Matrikulen var nedsat, fri-
tagne for Skattepligt, saa at der ligesom i Prinds Carls
Tid kun blev firehundrede og eenoghalvfemsindstyve T6n-
der, syv Skjæpper og eet Album contribuabelt Hartkorn
tilbage 2 . Forvalter Eller, der nu ogsaa stundom kaldes

1 Rente k. Arch. Jeg finder blandt de herhen horende Papirer
en Seddel, hvorpaa læses: Allernaadigst Resolveret. Den af
Os til Vorris Hoff-Marschall von Gram allernaad. givne Befaling
om Revenuerne af Jegerspriis Gods, som vi allernaad. ville af Camme-
retz Foranstaltning skal dependere, hensigter ey til videre end saa vit
samme Godses Contributioner angaae, og at derfor aarlig Regnskab
til Rentekammeret skal aflegges. D. 12 Novbr. 1731. Den inde-
holder saaledes en nærmere Forklaring af den tidligere Resolution,
en Slags Restriction af samme, maaskee nærmest som en FOlge af
Meningsulighed mellem Hofmarschallen og Rentekammeret ang. den
rette Betydning af hiin (S. 90 Not. 4) kongelige Resolution.

5 Rente k. Arch. stds. har fOlgende Stykke: Jægerspriis Gaard
og Gods med tilliggende geistlig Gods er efter Landmaalingen i Alt:
a. Ager og Eng 861 Td. 1 Skp. 1 Fdk. b. Skov 163 Td. c Kon-
getiende 69 Td. 2 Skp. 2*/ 8 Fdk. d. Kirketiende 71 Td. 4 Skp.
altsaa i alle Slags Hartkorn 1164 Td. 7 Skp. 2% Fdk. Men deraf
er contributionsfrit: a. Hovedgaardstaxten 117 Td. 7 Skp. Ager og
Eng, samt 157 Td. 3 Skp. 1 Fdk. 1 Alb. Skovskyld. b. Nedlagte
Huusjorder under Gaarden 39 Td. 3 Fdk. c. Begge Tienderne,
d. Skovridergaarden 19 Td. 1 Skp. e. Skovene paa Bøndergodset

Digitized by Google

94 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUt>.

Slotsforvalter, hævede disse Skatter, navnlig Kornskatten
og Matrikul- Skatten 1 . Han sendte Contributions - Regn-
skaberne til Rentekammeret, Kornet til Magazinerne og
Pengene til Amtsforvalter Soren Laursen paa Frederiks-
borg. Belobet kunde være temmelig forskjelligt i de en-
kelte Aar paa Grund af saavel Kornprisernes som Skatte-
Paalægenes Ustadighed: i Aaret 1731 udgjorde det hun-
drede og tre Tonder, .sex Skjæpper og eet Fjerdingkar
Rug, treoghalvtredsindstyve *T6nder, syv Skjæpper og et
halvt Fjerdingkar Byg, hundrede og otteogfyrgetyve Ton-
der, syv Skjæpper Havre, og nihundrede og treoghalv-
jfjerdsindstyve Rigsdaler, halvtredsindstyve Skilling i Penge 2 .
I andre Aar kunde det stige over eller synke under dette
Bel6b.

Ligesom Forvalter Eller styrede Regnskabsvæsenet,
saaledes havde ogsaa Justitsraad Terkelsen fremdeles sin
noget mindre klare Stilling paa Jægerspriis 3 . I begges

5 Td. 4 Skp. 2 Fdk. 2 Alb. f. Forskjellen mellem Landmaalings-
Matrikulen og Conductorernes Matrikul 193 Td. 1 Skp. 1 Fdk.
2 Alb. Alt det anforte var saaledes skattefrit undtagen Ager- og
Engs -Hartkornet (861 Tdr. 1, Skp. 1 Fdk.) og selv deraf var
369 Td. 2 Skp. 2 Alb. ligeledes skattefrit. Folgelig blev kun til-
bage at svare Skat af paa Frederiksborg Amtstue 491 Td. 7 Skp.
1 Alb. — Dette stemmer vel med den ovenf. S. 77 anfOrte Bereg-
ning fra Aaret 1719.

1 Kgl. Re s c. af 12 Novbr. 1731 (Rentek. Arch.) bestemte ud-
trykkelig, at Forvalteren skulde aflægge Regnskab for Contribu-
tionerne.

2 Orig. Contributions-Regnskaber 1 731 — 53 findes i
Rentek. Arch. og ere Kilden til alt det ovenstaaende. Indtil 1739
ere de af Forv. Eller, men fra 1740 af Laurids Eskildsen, hans
Svigersdn og siden hans Efterfølger. I Aaret 1734 angives Skatterne
kun til: 15 Td. 3 Skp. Rug, 34 Td. 4 Skp. 3 Fdk. Byg, 177 Td.
I 1 /« Fdk. Havre og 1127 Rd. 22 Skill. i Penge.

8 Kirke b. 1731 Dom. Trin. nævner Terkelsen som Fadder,
da Skovrider Graners Datter blev d6bt, baaren af Md. Stolpe.

Digitized by Google

tilSTORlSKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 95

private Liv foregik ved denne Tid en Forandring, der
muligen ogsaa kunde have havt Indflydelse paa deres
Tjeneste - Virksomhed. Eller mistede i Sommeren 1731
sin forste Hustru Kirsten Torm 1 og var derefter Enke-
mand i et Par Aar; Terkelsen tilkjSbte sig, formodentlig
i det folgende Aar 1732, Birkende Gaard og Udby Kirke
ved Kallundborg 2 . Skjondt nu Eller ved at skifte med
sine BOrn i Foraaret 1732 ligesom antydede den Hensigt,
at indgaae nyt Ægteskab 3 , hvilket ogsaa skeete, og skjOndt
Terkelsen fremdeles blev paa Jæger spriis, saalænge
Prindsesse Sophie Hedevig levede, saa besluttede Kongen
eller Rentekammeret i samme Foraar at bortforpagte saa-
vel Avlingen som Meieriet paa Jægerspriis, forst for et
Tidsrum af sex Aar, der senere forlængedes til ni Aar eller
omtrent til det Tidspunct, da Gaard og Gods atter som
en særlig Eiendom kom i en kongelig Prinds's Hænder.

Jochum Barner Paasche tiltraadte rimeligviis med forste
Mai 1732 denne Forpagtning, og overtog da vistnok Hoved-
gaardens Jorder med fuldt Hoverie af Bønderne, Hol-
lænderiet, Olden i Skovene, og de til Godset hdrende
Tiender, Alt imod en aarlig Afgift af totusind Rigsdaler
Dansk Courant og nogle visse Naturalydelser til Kongens
Betjente 4 . Den mindre Forpagtning af Familie- og Folke-

1 Kirke b. 1731, d. 9 August. Hun blev begravet denne Dag
paa Draaby Kirkegaard.

4 Hoffmans Fund. VIII. 188. Birkendegaard tilhdrte Jo.
Christof. SchOnbach, Amtm. over Kallundborg, Sæbygaard og Drax-
holms Amter, der dflde 1727. Hans anden Kone, Anne Elisab*
Korff, d6de 1732 paa Birkendegaard, som formodentlig derefter blev
kjdbt af Terkelsen.

8 Sjell. Beg. Tom. LIV. fol. 517. Bevilling for Hans Wilh.
Eller af Jægerspriis til Samfrænde- Skifte efter hans afgangne Hustru,
som han sig derom med BOrnene kunde forlige, den 12 April 1732.

4 Forpagtnings-Contracten selv af 1732 har jeg ikke seet, men
dens Indhold tdr man formeentlig slutte sig til af Fornyelsen i
Aaret 1738, hvorom nedenfor. Courant -Foden var siden Krigen

Digitized by Google

96 HI8TORI8KE SFTEBBETNUrOBB OM AB RAH AMSTRUP.

skatten gik i det f&lgende Aar 1733 fra Peder Thillerup
over til Niels Jdrgensen Bj&rn, Borger i Slangerup 1 .
Det er muligt, at Terkelsens Virksomhed ved denne Tin-
genes Orden blev noget indskrænket; men Forvalter Eller,
der nu giftede sig anden Gang med Cecilie Brun, synes
at have beholdt sine Forretninger uforandrede, og var
navnlig Bdndernes Værge og Talsmand saavel imod mu-
lige Overgreb fra Forpagternes Side som hos Kongen og
Bentekammeret, hvis Gunst de ofte kunde beh&ve 2 .

En Fftlge af disse forandrede Forhold var det for-
modentlig, at en ny Jordebog blev affattet og under syv-
ogtyvende April 1733 af Kongen approberet som den
Norm, hvorefter Skatter og Afgifter skulde erlægges fra
den f&rste Mai samme Aar. Den synes at være bleven
sendt til Justitsraad Terkelsen og af ham den eenogty-
vende Juli at være Forvalter Eller meddeelt 8 . Efter

nedsat til det Forhold, hYori den stod ligetil 1813, saaledes at 4
Bd. Species var 5 Bd. Courant.

1 Jeg finder ham i Regnskaberne for 1733, men han havde
knn kort denne Forpagtning. Allerede i det følgende Aar var han
afl&st af Henr. Chr. Eller, der siden blev Birkeskriver paa Jægers-
priis efter Peder Mortensen.

* Rentek. Arch. har saaledes igjen et Andragende fra ham
tQ Finantsdepatationen af 18 Novbr. 1732, hvori han beder, at
Bønderne maatte betale deres Skatter i Korn istedenfor Penge. —
Om Cecilie Brun, nærmere nedenfor.

• Bente k. Arch. har denne nye Jordebog i enCopie, udstedet
d. 19 April 1771. Denne Copie indeholder som første Deel hele
Jordebogen af 27 April 1733, der begynder saaledes: Jægerspriis
Amts Nye Jordebog, saaledes som den efter Kongl. Befaling af 27
April 1733 er bleven forandret og indrettet, og hvorefter svares fra
1 Mai 1733 og fremdeles, og den ender med disse Ord: Jægerspriis
d. 21 Juli 1733. T. Terkelsen. Derefter folger som anden
Deel en Udsigt over de Forandringer, som vare foregaaede fra
1783 til 1771 , dateret Jægerspriis den 19 April 1771 og underskrevet
Lauritz Eskildsen. Men Copien er lidt vanskelig at komme
tilrette med, fordi der i Jordebogen af 1733 er indskudt adskillige
Bemærkninger, som ikke hore til denne, men angaae Tilstanden i
Aaret 1771.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 97

denne Jordebog bestod Jægerspriis Gods af følgende
Dele: fdrst Hovedgaarden, der var ansat til hundrede og
tretten Tdnder tre Slyæpper tre Fjerdingkar Hartkorn
Ager og Eng, sexogfiirsindstyve Tønder to Fjerdingkar
to Album Skovskyld, hvortil regnedes Præstegaarden i
Gierldv med tolv T6nder tre Skjæpper, Skovridergaarden
med jfjorten TOnder fire Skjæpper eet Album og de nitten
nedlagte Skovhuse 1 ; dernæst Konge- og Kirketienderne,
nemlig Gierl6v Kongetiende fireogfyrgetyve T6nder og
Kirketiende sexogfyrgetyve Tander een Skjæppe, Draaby
Kongetiende femogtyve TSnder to Skjæpper og Kirketiendé
af samme Hartkorn, hvoraf til Kirkekassen svaredes tre-
ogtredive Tdnder Rug og otteogtredive Tander to Skjæp-
per Byg; fremdeles de saakaldte Krabbedams -Huse ved
Hovedgaarden, nemlig Skovfoged-Huset, det forrige Thing-
huus, Skolehuset, Malerens Huus og Stutterismedens Huus 2 ;
endelig Bandergodset , nemlig Ovre -Draaby med tretten
Gaarde, der i Almindelighed stode hver for fire T6nder
tre Skjæpper Hartkorn, og ti Huse, der i Regelen svarede
hver tre Mark i Landgildepenge og fire Rigsdaler i Ar-
beidspenge; Jægerspriis Veirm6lle, der med Jordtillæg
var skyldsat til syv Skjæpper eet Fjerdingkar; Nedre-
Draaby med sexten Gaarde, der, — ogsaa efterat det saa-
kaldte Nedre-Draaby Stubbe, senere Indhegningen, mellem
Slottet og Fasangaarden var for ti Aar siden under Prinds
Carl indtaget fra denne By mod en aarlig Godtgjdrelse
og underlagt Hovedgaarden 8 , — alle uden Undtagelse
havde hver fem Tønder fem Skjæpper Hartkorn, og nitten

1 See ovenf. S. 48. Disse nitten Huses forrige Hartkorn, 39 Td.
S Fdk., horte altsaa nu under Hovedgaarden.

* Her nævner Jordebogen ved hvert Huus Besidderens (Brugerens,
Beboerens) Navn, men disse Navne referere sig alle til Aaret 1771,

8 Overlev. Forre tn. af 1773 lærer os, at dette skeete i
Aaret 1723, og at hver af de sexten Gaarde til Erstatning derfor
aarlig fik 2 Læs HO.

1856. (7)

Digitized by Google

98 HISTORISKE EFTERRETNINGER Oli ABRÅH AMSTRU^.

Huse, der fordetmeeste gave hver to Mark i Landgilde-
penge og fire Rigsdaler i Arbeidspenge 1 ; GierlCv med
tretten Gaarde, hver paa sex Tonder syv Skjæpper Hart-
korn, og sytten Huse, der svarede hvert et Par Mark i
Landgildepenge og fire Rigsdaler i Arbeidspenge; Færge-
gaarden 4 ; Lundehuset, der gav tre Mark og fire Rigs-
daler i Arbeidspenge; Torslov med sexten Gaarde, hver
fordetmeeste paa sex Tonder tre Skjæpper tre Fjerdingkar
Hartkorn, og fire Huse, hvoraf hvert svarede tre Mark
og fire Skilling i Landgildepenge og fire Rigsdaler i Ar-
beidspenge; Lyngerup med syv Gaarde, der stode meget
forskjelligt fra fem til halvellevte TSnde Hartkorn, og
ti Huse, der gave hvert et Par Mark i Landgildepenge og
fire Rigsdaler i Arbeidspenge; Landerslov med sytten
Gaarde, hver paa sex TSnder to Sfcjæpper to Fjerdingkar
Hartkorn, og sex Huse, der svarede hvert et Par Mark
i Landgildepenge og fire Rigsdaler for Arbeide 8 .

1 Umiddelbart efter Nedre- Draaby anforer Jordebogen Skov-
boligerne, nemlig 14 Gaarde og 23 Huse. Men denne Angivelse
er uheldigviis for 1771, ikke for Aaret 1733; thi de 14 Gaarde
bleve, som vi nedenfor skulle see, fOrst opfdrte i Midten af det 18de
Aarhundrede, i Dron. Louises og Juliane Maries Tid, og erholdt de
nitten nedlagte Huses Areal og Hartkorn , og af de 23 Huse
vare ligeledes, ifOlge en Bemærkning i Jordebogens anden Deel,
mange byggede til enkelte Personer i Tidsrummet fra 1699 (da de
nitten Huse nedlagdes) indtil 1771, hvortil Angivelsen passer. Denne
hele Artikel af Jordebogen kan derfor intet lære. os for Aaret 1733,
i hvilket Aar Skovboernes Antal rimeligviis maa have været de syv
Ladegaardsmænd af 1694 (ovenf. S. 30) og maaskee en halv
Snees Huse, eller hvormeget de tre Huse, der efter 1699 vare
blevne tilbage, kunde være blevne fordgede fra 1699 til 1733.

2 Om Færgegaarden bemærkes i Jordebogen, at den var „afgifts-
fri": men da der ligeledes nævnes som Beboerinde Artmanns Enke,
horer hiin Bemærkning vistnok til Aaret 1771, ikke til 1733, da
den ovennævnte Peder Hdg el. H6y var Færgemand. Saaledes er
den Afgift, som muligen gik af Færgegaarden 1733, ikke anfftrt.

3 Jeg bOr endnu til Slutning bemærke, at alle Angivelser af
Gaardes og Huses Antal, Hartkorn og Afgifter udentvivl nærmest

Digitized by Google

ril&TOBldKE E JFTEftRE TNlNGEfe Oti ABRAHAMS TRUP.

Bortforpagtningen af Jægerspriis synes at maatte
have lettet den locale Bestyrelse; men den medfarte dog
foreldbig ingen Forandring i det temmelig store Antal af
Betjente, der dannede det selskabelige Liv paa Jægers*-
priis. Justitsraad Terkelsen levede der fremdeles med
sin Kone, og begge stode Fadder den attende Marts
1734 til Forvalter Ellers S6n, Hans Brun, hvis Fodsel
kostede Moderen Livet 1 ; men hans vigtigste Forretninger
vare udentvivl de, som han havde i Prindsesse Sophie
Hedevigs tjeneste som en Slags Secretair eller Kasserer 3 .
Eller beholdt sit Tilsyn med Slottet, hvoraf han ofte be-
nævnedes Slotsforvalter 8 , Tilsyn med Bandergodset, for-
saavidt Contracten med Paaske tillod eller fordrede det,
og især hele Regnskabsvæsenet, hvoraf Jordebogs-Regn-
skabet forelagdes Hofmarschal Gram og Contributions-
Regnskabet indsendtes til Rentekammeret, ligesom Penge-
indtægterne af ham og af Familie- og Folkeskats-For-
pagteren Niels Jorgensen BjOrn bleve indbetalte paa Fre-
deriksborg Amtstue, hvor nu S. Laursen var aflost af
H. P. Lynge som Amtsforvalter 4 . I Slutningen af Som-

angaae Aaret 1771; men deri kan ikke synderlige Forandringer i de
38 Aar (1733 — 1771) være foregaaede, hvad ogsaa en Sammenlig-
ning med de ældre Jordebøger beviser.

1 Draaby Kirke b. nævner denne Daab, og strax efter under
21 Marts Cecilie Bruns Begravelse.

* Dette synes at fdlge af den til ham efter hendes DOd ud-
stedede Qvittering, hvorom nedenfor.

8 Stat s -Kai. for 1735 og flere Aar ere i en besynderlig Vild-
farelse, idet de anfOre Hans Wilhelm Eller som Forvalter paa
Jægerspriis, og Hans Wilhelm Eylert som Slotsforvalter paa
Jægerspriis.

4 Rente k. Arch. bevarer netop for Aarene 1733 og 1734 de
originale Regnskaber, som bevise alt dette. Feder Thillerup havde
Forpagtningen af Familie- og Folkeskatten i tre Aar 1731—33. I
sidstnævnte Aar nævnes derimod Niels Jørgensen Bj6m, der dog
neppe var Forpagter meer end eet Aar, hvorpaa Henr. Christian

(7*)

Digitized by Google

100 HISTOBISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP.

meren 1734 blev det dog overladt Hofmarschallen at be-
stemme, om Jægerspriis Gods skulde betale paa Amt-
stuen eller umiddelbart til Statskassen *. Iblandt de ovrige
Betjente foregik adskillige Forandringer: den nysnævnte
Forpagter BjOrn blev aflost af Forvalterens Slægtning
Henrik Christian Eller, som dog derhos endnu nogen Tid
var hans Fuldmægtig 2 ; den gamle Moller Niels Andersen
giftede sig i Juni 1734 anden Gang med Anna Magdalene
Eller; Gartner Antoni var d6d i det foregaaende Aar,
men hans Eftermand Jorgen Frederik Povelsen eller Winkel,
en S6n af Færgemanden Povel Madsen Winkel, ægtede i
i August 1734 hans Datter Barbara Catharine, og nogle
Uger senere holdt den unge Moller Anders Nielsen Bryllup
med Skovriderens Datter Sophie Hedevig Graner 8 . I

Eller fulgte ham i en længere Periode. Lynge havde Amtsforvalter-
Tjenesten i en halv Snees Aar.

1 Rentek. Skriv, af 4 Septbr. 1734.

* Kirkeb. idetmindste kalder ham i Aaret 1735 gjentagne Gange
Fuldmægtig hos Forvalteren paa Jægerspriis, f. E. d. 1 Septbr. , da
Præsten Stolpes S6n blev dobt, baaren af hans Svigermoder Madam
Mag. Bagges fra Kjerteminde, med Faddere Hr. W. Stolpe af
KjObenhavn, Peder Alrde Pr. i Skulleldv, Axel Ursin Pr. i Kyndby,
Hr. Skaarup Pr. i Udde-Sundby, Forpagter Paaske, Fuldmæg.
Eller. Men Rentek. Arch. har hans Forpagtnings -Contract af
5 Dcbr. 1733 forelObig for Trienniet 1734—36 mod en Afgift af
90 Rdlr. Courant, og Forpagtningen blev senere oftere fornyet.
Dog har jeg etsteds seet en vis Kirchmann omtalt, der i Aaret
1736 var under Kammeradvocatens Tiltale for sine Restancer som
Forpagter af samme Skat; men han har maaskee ikke været paa
dette Sted. I Trienniet 1737—39 maatte H. Chr. Eller efter Con-
tract af 15Dcbr. 1736 betale 105 Rd. samt V« pC. og for 1740—42
betalte han 80 Rd. og l U pC.

3 Alt efter Kirkeb. Mester Antoni Gynther blev begravet i
Draaby d. 31 Marts 1733. Maller Niels Andersen havde d. 17 Mai
1733 en Sdn til Daaben, men begravede sin Kone d. 12 Juni der-
efter. Samme Niels Andersens Bryllup d. 18 Juni 1734, Gartner
Povelsens den 20 August, og Anders Nielsens den 18 Septbr. s. A.

Digitized by Google

HI8T0RISKE EF TEEBE TNINGEB OM ABRAHAMSTRUP. 101

Eftersommeren næste Aar 1735 giftede Forvalter Eller
sin Datter Sophie Hedevig med Otto Christian Rasch *.
Men den mærkeligste Vexel i den lille jægerspriisiske
Verden var dog formodentlig Justitsraad Terkelsens og
hans Families Flytning derfra til Birkendegaard. Det er
nylig bemærket, at det udentvivl nærmest var Tjenesten
hos Prindsesse Sophie Hedevig, der i de sidste Aar af-
holdt Terkelsen fra at foretage nogen Forandring i sin
Stilling; men da Prindsessen var d6d i Marts 1735, faldt
denne Hindring bort. Han aflagde nu sit sidste Regnskab
for de ham betroede Pengesager og erholdt derpaa af
Kong Christian den Sjette under treogtyvende Marts 1736
en General-Quittance for alle de Forretninger, som han i
saamange Aar havde havt for flere Personer af den
kongelige Familie 2 . Han flyttede i en Alder af omtrent
halvfjerdsindstyve Aar tij sin Eiendom Birkendegaard,

Sidstnævnte var f6dt 1710 (dobtDom. 4 p. Trin), Povelsen var fedt
1712 (d5bt d. 17 Febr.)

1 Kammerraad, Regimentsskriver p. Kronborg. Sophie Hedevig
Eller var hans fdrste Kone, men hun ddde allerede 1737. Han
ægtede derpaa Cathrine Margr. Scheffer og endelig som tredie Hustrue
Frederikke Christiane Torm, der var den fdrste Kones SOskendebarn,
nemlig en Datter af Erik Jensen Torm (hos K. Frederik IV paa
Giethuset, siden Etatsr. og Politimester i Kj6benhavn, Forf. til An-
tegnelserne i Suhms N. Saml. II, 1 S. 1 fg.) og Anna Tyge Jesper-
sens D. af Mattrup.

* Sjell. Re g. Tom. LVI fol. 97. Chr. VI. o. s. v. G. A. V.
Eftersom Os Elski. Terkel Terkelsen, Vor Justitsraad, har begjæret
m. Hens. t. de Forretninger, som han havde havt i Vor Farmoders
Dron. Charlotte Amalies (f 1714), Vor Farbroders Prinds Carls og
Vor Fasters Sophie Hedevigs Tjeneste u i mange Aar" og for hvilke
hans under Hænder havte Forretninger af Kasse -Regninger og i
andre Maader han havde faaet Enhvers General-Quittering, at ogsaa Vi
vilde meddele ham General-Quittance : saa gives ham denne for ham
og Arvinger ved dette <( aabne Brev," o. s. v. Frederiksberg d. 23
Marts 1736. Terkelsen var dengang 70 Aar gammel.

Digitized by Google

102 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP.

hvor han tilbragte sine sidste ni Leveaar *. Fra den Tid
af var Forvalter Eller uden Sporgsmaal paa Stedet selv
den férste blandt de jægerspriisiske Embedsmænd eller
Betjente under Overbestyrelse af Rentekammeret, til hvilket
han i tvivlsomme Tilfælde havde at henvende sig, saasom
da Forpagteren af Familie- og Folkeskatten Henrik Chri-
stian Eller i Aaret 1737 troede sig berettiget til at fordre
denne Skat af Beboerne i Præsten Stolpes Annexgaard i
Ovre-Draaby, hvad disse eller Præsten ikke vilde ind-
rdmme 9 .

Det er imidlertid muligt, at Kongen efter Terkelsens
Afgang eller ved anden Leilighed omtrent paa denne Tid
tillagde sin Yndling Kammerherre og Jægermester Victor
Christian Plessen et Slags Patronat over Jægerspriis
med Titel af Amtmand. Der findes svage Antydninger
til saadant 8 , og det synes hellerikke at være uoverens-
stemmende hverken med den Character af kongelig Privat-

1 I Aaret 1738 havde han en Strid om Huusmændenes Afgift
til Udby Kirketiende (Sjell. Tegn. Tom. LXX fol. 682), og i
Aaret 1744 med Præsten i VærslOv, Peder Fuglede, der fordrede
Tiende af Birkendegaad (Sjell. Tegn. Tom. LXXIII 773). Han
d6de Aaret efter , 79 Aar gammel , og hans Hustru Marie Herfort
dOde 1757; begge ere begravede i Udby Kirke (Dan. Atl. VL
216. Hoffm. Fund. VIII. 188). Han havde flere B6rn, og allerede
d. 21 Septbr. 1725 nævner Kirkeb. hans ældste Son som Fadder
ved en Daab.

1 Rente k. Arch. Skatteforpagterens Klage var af 24 Mai
1737. Præsten Stolpe havde i sin Annexgaard i Ovre-Draaby ind-
rettet Værelser for nogle Familier, hvilke nu vægrede sig ved at
erlægge Familie- og Folkeskat. — Blandt Ellers Con tribution s-Regn-
skaber findes for denne Tid en af Præsten Stolpe forfattet Liste
over Sabbaths-Overtrædelser (Forsømmelse af Gudstjenesten, Arbeide
om SOndagen o. desl.), som straffedes med Båder, hvilke Eller
skulde inddrive.

8 F. Ex. i den strax nedenfor omtalte Forpagtnings -Contract,
hvor Plessen kaldes „vor Elskelige fcjære Gemalindes, Hendes Majestæt
Dronningens, Overhofmester, samt Jægermester og Amtmand."
Overhofmester hos Dronningen blev han d. 4 Februar 1738, men naar

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRU P. 103

eiendom, som dette Gods havde, eller med den Aand,
der herskede ved Hoffet, at en hditstaaende Hofmand
skulde fore et Slags Tilsyn med Jægerspriis. Hvordan
det end forholder sig, saa var Plessens Amtmandskab paa
Jægerspriis ikke meget mere end nominelt. Eller havde
den virkelige Bestyrelse under Rentekammeret », og Hoved-
gaarden selv blev ved Forpagtningstidens Udldb i det
folgende Aar paa ny bortforpagtet fra den f6rste Mai 1738
for et Tidsrum af tre Aar til den samme Forpagter Jochum
Barner Paaske og under lidet forandrede Vilkaar 4 . Iffllge
den fornyede Forpagtnings - Contract skulde Paaske be-
holde Hovedgaardens Jorder undtagen et Stykke af Lyst-
haven, sin Bolig og alle Ladegaardsbygningerne undtagen
Stutteri - Stalden , og han skulde selv afholde de mindre
Reparationer. Han skulde nyde faldt Hoverie til G aar den s
Drift, saa at B6nderne maatte kjftre GjOdning, pldie, saae,
harve, haste, rive, tærske, rense Huse, opsætte Gjærder
og gjåre hver fire Ægter til KjGbenhavn med Gaardens
Producter 8 ; Huusmændene havde deres Ugedagstj eneste 4

han blev Amtmand og hvor, har jeg ikke bemærket. Jeg slatter,
at denne Amtmands -Titel kunde være ham givet som Overtilsyns-
mand med Jægerspriis, der oftere i de kongelige Personers Besiddelse
tillægges Titel af et Amt. I sig selv havde hans Virksomhed paa
Jægerspriis vist ikke meget at betyde.

1 Hoffm. Fundat. VII. 488 nævner ved denne Tiden Kgl. Be-
villing af 22 Septbr. 1736, at en Tavle maatte ombæres i Pastoratets
Kirker, og Indtægten anvendes deels til dieblikkelig Hjælp for de
Fattige, deels til Anskaffelse af Bibler.

* Rentek. Arch. Chr. VI G. V. at han efter en Forandring
i de Conditioner, paa hvilke Jægerspriis i de sidste sex Aar fra
1 Mai 1732 til 1 Mai 1738 havde været bortforpagtet, fremdeles
tilstod den Jtzige Forpagter" Joch. B. P. Jægerspriis's Avling og
Hollænderie i de folgende tre Aar indtil 1 Mai 1741. Derefter de
femten Artikler. Frederiksberg d. 30 April 1738.

* Ligesom Ægternes Antal, saaledes var ogsaa Læssenes Storrelse
bestemt, neml. til 3 Td. Rug, 3 1 /« Td. Byg eller 4 Td. Havre, —
en vist ganske praktisk Forsigtighed.

4 Antallet af de paa Godset værende Huusmænd nævnes her 54.

Digitized by Google

104 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP •

og maatte hver udf5ie tre Bud tilfods, dog ikke over
fire Miil; men Forvalteren skulde s&rge for, baade at
Bflnderne gjorde deres Pligt og at Forpagteren ikke stillede
ulovlige Fordringer til dem. Forpagteren skulde endvidere
drive Jorderne efter den ham foreskrevne Orden, en
Trevangsbrug med Rug, Byg og Havre, i de dertil skikkede
Marker, gj6de forsvarligt, ikke bortsælge HG og Halm
fra Gaarden og ikke opbryde nye Jorder 1 . Han skulde
aarlig modtage efter Udviisning af Jægermester og Amt-
mand Victor Christian Plessen, der i samme Aar blev
udnævnt til Overhofmester hos Dronningen, halvfemtsinds-
tyve Læs Brænde samt en Eg og en Bdg til Gavntommer.
Han skulde oppebære Konge- og Kirketiende af Gierlftv
ogDraaby og derfor erlægge til Forvalteren paa Jæger s-
priis treogtredive T6nder Rug og otteogtredive Tflnder
to Skjæpper Byg. Han skulde nyde Olden af Skoven
uden særlig Afgift, dog paa detVilkaar at rette sig efter
Skov-Ordinantsen, nfties med en billig Oldengjæld og forst
indbrænde for Godsets egne Bonder, og naar der blev
Olden, skulde Skoven taxeres af fire uvillige Mænd 9 .
Han skulde have Fiskeriet i Stranden og, med Undtagelse
af to Sder i Krabbedamsvang og Ande-Kjær i den store
Indhegning, tillige Ferskvandsfiskeriet. Han skulde ved
Fraflytning efter Forpagtningens Oph5r have Ret til at

1 Det hedder: Han skulde saae Rug i Rugmarken, Byg i Byg-
jorden og Havre i den slette Jord. Forbudet mod at opdyrke nye
Jorder seer noget besynderligt ud, men var ganske correct efter
Datidens Landvæsens-System ; thi ved saadan ny Opdyrkning maatte
jo Hoveriet falde tungere paa BOnderne, der besørgede hele Dyrk-
ningen. Denne Bestemmelse findes derfor ofte i den ældre Tid. See
f. Ex. Dan. Atl. III. 77.

* Angaaende denne Benyttelse af Skovene til at fode Sviin og
Bøndernes Adkomst dertil, kan jeg henvise til det OvenanfOrte, I. D.
S. 209, hvor de saakaldte „Mandtal over Oldengjælden" ere om-
talte og denne Indtægts Betydenhed oplyst.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP. 105

benytte BSnderne for en Ægt af fire Miil. Han maatte
bruge de trende forhenværende Stutteri-Kobler samt Dyre-
nits Enghave i Studehaven, dog mod en særlig Afgift af
syv Rigsdaler aarlig. Han skulde levere Foder og Græs-
ning til en Deel af Godsets Betjente, navnlig til Bar-
beren 1 for to K6er, til Birkeskriveren ligeledes, til hver af
de tre Skolelærere ligeledes, til Fasanmesteren ligeledes for
to Kder og en Hest, til Slotsforvalteren 4 fjorten Læs
Ho og otte Læs Rughalm, samt en Kurv Emter af
Laden til fire Heste og sex K5er, derhos fireogtyve Læs
Langhalm til Tækning; desforuden skulde han mod særlig
Betaling have i Beredskab Havre, H6 og Halm til Vildt-
Stutteriet 8 , til Vildtet i strenge Vintre, til Materialhestene
og til Understøttelse for Banderne i fodertrang Tid. Han
modtog Hovedgaardens Marker tilsaaede med otteoghalv-
femtsindstyve T6nder Rug, og derhos syvoghalvtredsinds-
tyve TOnder Byg og toogfyrgetyve T6nder Havre til
Vaarsæd, endelig hundrede og tredsindstyve Koer og tre
Tyre 4 , hvilket Alt paa samme Maade skulde tilbageleveres
ved hans Fratrædelse. Forpagtnings-Afgiften var aarlig
totusinde Rigsdaler Dansk Courant, at erlægge i de tvende
Terminer, den ellevte Juni og den ellevte December, for-
uden Con8umtions- Familie- og Folkeskatten.

1 D. e. Chirurgen eller Lægen Jo. Aagaard, som vi kjende
fra Prinds Carls Tid, levede endnu og synes at være bleven en
gammel Mand.

* Slotsforvalteren — her brages udtrykkelig denne Be-
nævnelse, som ovenfor S. 93 — 94. 99 er omtalt. At Eller menes
derved, er utvivlsomt.

8 Et vildt Stutteri har jeg ellers ikke ved denne Tid truffet
paa Jægerspriis , og det er vel muligt, at her menes et saadant
Stutteri paa Frederiksborg eller andetsteds i Nord-Sjelland. Men et
Stutteri var der paa Jægerspriis, og Kirkebøgerne nævne nu
Peder Aarestrup som Folemester ved samme.

4 Ogsaa dette viser, at Jægerspriis igjen havde faaet sit Meieri
og ikke mere dreves blot som en Stude-Gaard.

Digitized by Google

106 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP.

Godsets eiendommelige Stilling blev fremdeles ved-
ligeholdt, saa at endog dets Fattigvæsen den sjette No-
vember 1739 unddroges Sjellands Stifts almindelige Direc-
tion og overgaves til Forvalteren i Forbindelse med Amt-
manden og Provsten 1 . Eller, som nn var en ældre Mand,
fik ikke længe efter, nemlig den sexogtyvende Febrnar
1740, en Medhjælper i Lars Eskildsen, der var gift med
hans Datter Charlotte Sophie og derved havde Udsigt til
at blive hans Eftermand, og til denne sin Svigersdn overgav
han fra Aaret 1740 af hele Regnskabsvæsenet for Con-
tributionerne*, en Foranstaltning, der dog ikke kunde
blive af nogen mærkelig Indflydelse paa Godsets Bestyrelse,
saa længe de overordnede Autoriteter forbleve de samme.

Men en mærkeligere Forandring indtraadte med det
fOlgende Foraar, da Paaskes fornyede Forpagtnings-Contract
den fdrsteMai 1741 udldb. Der fulgte nu for en Periode
af tre Aar (1741 — 1743) en saa at sige interimistisk
Tilstand, hvori Jægerspriis under Amtmand Gram paa
Frederiksborg som Overtilsynsmand blev administreret af

1 Rente k. Arch. har en af Laur. Eskildsen den 19 April
1771 i Anledning af Jægerspriis's Overgang til General-Landvæsens-
Coromissionen udarbeidet Efterretning. Deri findes denne og flere
Oplysninger til Jægerspriis's Historie. Ved Amtmanden" menes
formodentlig den saakaldte Amtmand over Jægerspriis, Victor Chri-
stian Plessen.

* Rente k. Arch. bevarer en stor Samling af Contributions-
Regnskaber for Jægerspriis i Aarene 1731 — 1753, som ofte i det
foregaaende er benyttet. See ovenf. S. 94 Not. 2. Disse Regn-
skaber ere indtil 1739 aflagte af Forvalter Eller; men fra Aaret
1740 af findes de stadig undertegnede af Laur. Eskildsen, skjdndt
Eller endnu levede og beklædte Forvalter -Tjenesten elleve Aar der-
efter. Om en bestemt Fordeling af Forretningerne mellem Sviger-
fader og Svigersdn finder jeg intet videre. Eller kaldes fremdeles
baade Forvalter og Slotsforvalter, og Eskildsen faaer samme Prædi-
kater, navnlig ogsaa det sidste, idetmindste i EirkebOgerne f. E.
d. 25 Marts og 23 Septbr. 1740, d. 8 August 1741, d. 10 Juni
og 23 Decbr. 1742, o. s. v.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 107

Forvalteren eller Forvalterne Eller og Eskildsen ogHoved-
gaarden drevet for Kongens Regning *. Hensigten dermed
var udentvivl den, at forberede Godsets Overgang til
Kronprinds Frederik paa samme Maade, som det tidligere
havde været bortgivet til andre Medlemmer af Konge-
huset. Thi Kronprindsen fyldte i Foraaret 1741 sit attende
Aar, og den Tid kunde ikke være fjern, da hans Ægte-
skab og fuldstændige Hofstat skulde stiftes.

Angaaende denne midlertidige Administration blev den
syvende Marts 1741 en Forestilling indgivet 3 , og den
forste Mai, da Paaske forlod Jægerspriis, begyndte
den ny Tingenes Orden. Eskildsen, der formodentlig
havde affattet Forestillingen, besorgede i den gamle Ellers
Sted den egentlige Forvaltertjeneste, og havde i samme
Aar til Daaben sin forstefddte S6n, Hans Henrik, der
siden blev hans Eftermand 8 . I denne Periode blev nu
Hovedgaardens Avling bestyret umiddelbart paa Kongens
Bekostning, hvorimod Hollænderiet vedblev at være særlig

1 Laur. Eskildsens Efterretn. af 1771, som nylig er
anført, siger udtrykkelig, at Hovedgaards-Avlingen, 113 Td. 3 Skpr.
3 Fdkr. Ager og Engs Hartkorn, havde været drevet under Admini-
stration af de Kongelige Herskaber, som Tid efter anden havde exet
Jægerspriis fra 1 Mai 1741 til Dato, d. e. til 19 April 1771, da
Efterretningen blev skrevet eller dateret. I de tre f6rste Aar af
dette Tidsrum var Administrationen saavel som Godset umiddelbart
hos Kongen.

* Rentek. Arch. har en under 31 Mai 1773 optaget Speci-
fication over de Bestallinger, Instructioner og andre Documenter, der
fandtes ved Jægerspriis's Skriverstue. Deri nævnes som No. 6:
Forestilling om Jægerspriis's Administration af 7 Marts 1741. Fore-
stillingen selv har jeg ikke seet.

3 Kirk eb. ad 8 Aug. 1741. Blandt Fadderne nævnes : Justitsr.
Torm, hans Frue, som bar Barnet, Jomfru Torm o. fl. — SOndagen
Septuagesima (d. 29 Januar) s. A. havde Malieren Anders Nielsen sin
Son Niels til Daaben, baaren af Mad. Eskildsen, og blandt Fadderne
anfores: „den gamle Eller", Skovrider Hans Stephan Graner og
Færgemandens (Peder Hoys) Hustru.

Digitized by Google

108 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP*

bortforpagtet 1 ; Folkene bleve alle fritagne for Consum-
tions- og Folkeskat 8 , og Indtægterne tilflode fremdeles
den kongelige Particulær-Kasse. Overbestyrelsen var hen-
lagt nnder Rentekammeret, der modtog Jordebogs-Regn-
skaberne og, som det synes, ligeledes Inventarii- Regn-
skabet, der ellers pleiede at gaae directe til Particulær-
Kammeret 8 ; men i Regelen refererede dog Eskildsen til
Amtmand Gram og modtog gjennem ham Rentekammerets
Befalinger. Med Betjenterne foregik i Lobet af dette
Trienninm i Hovedsagen blot den Forandring, at den
gamle Skovrider Hans Stephan Graner dode i Sommeren
eller Efteraaret 1743 og blev aflast af sin Son Hans
Jftrgen Graner 4 .

6. Imidlertid nærmede sig Oieblikket, da dette Tri-
enninm, denne midlertidige Tilstand 5 , skulde ophore og

1 Laur. Eskilds. Efterr. af 1771. Her siges det, at Be-
sætningen egentlig var bestemt til 160 Køer foruden Ungqvæg
og Tyre.

* Rentek. Arch. Skriv, af 24 Jnli 1742 fra Amtmand Gram
til Finants- Deputationen lærer os, at denne Forandring begyndte
strax ved Forpagtningens Ophor d. 1 Mai 1741.

1 Rentek. Arch. Skriv, af 12 Decbr. 1741 fra Particulær-
Kammeret (G. Linde, P. Hildermann) til Rentekammeret: at Kongen
havde befalet, at Inventarie-Regningerne for de Kongl. Slotte skulde
sendes til Particulær -Kammeret , men at Forvalt. Eskildsen pleiede
at lade Inventarie- Regninger følge aarlig med Jordebogen til Amt-
mand Grams Afgj6relse, hvorefter de først kom til Particulær-Kam-
meret, — og at denne Orden formeentlig bedst kunde beholdes.

4 Kirkeb. nævner Skovrider Jørgen Graner, da han Dom. 21
Trinit. (d. e. 27 Octbr.) havde en Datter Anna Marie til Daaben. Han
kaldes ogsaa ofte „Overjæger". Faderens Dødsdag eller Begravel-
sesdag maa jeg have overseet, da jeg gjennemgik Kirkebøgerne. —
En anden af den ældre Graners Sønner, Hans Caspar Graner, var
Skovfoged, og hans Enke, Maren Graner, fik en Bolig i Skov -Ste-
derne, hvor hun døde 1750 (begravet d. 10 Novbr.).

5 Ved et Par Angivelser ovenfor, saasom S. 86, har jeg regnet
dette Triennium med til Kronpr. Frederiks Besiddelsestid eller som

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 109

Jægerspriis atter have sit særlige Herskab. Kron-
prinds Frederik fyldte den eenogtredivte Marts 1743 sit
tyvende Aar, og den ellevte December næstefter blev han
formælet med Prindsesse Louise af Storbrittanien. Hvad
der udentvivl længe havde været besluttet, blev i denne
Anledning udfért, idet Kongen forærede ham Jægerspriis
Slot med underliggende Gods paa de samme Vilkaar, hvorpaa
det tidligere havde været Medlemmer af Kongehuset over-
draget *. Dermed begyndte en sextenaarig Periode, i hvilken
Jægerspriis igjen blev privat Eiendom, f6rst forKron-
prinds Frederik selv, siden for Dronning Louise og endelig
for Dronning Juliane Marie, indtil det af denne atter blev til-
bagegivet Kongen.

Næsten samtidig med Jægerspriis 1 s Overdragelse
til Kronprinds Frederik, dog uafhængig af denne, var der
paa Stedet selv forfattet en Slags historisk-topographisk
Beskrivelse af samme. Cancellisecretair Erik Johan Jessen
begyndte nemlig dengang sine Samlinger til et stort topo-
graphisk Værk over Danmark og Norge, og Oversecre-
tairen i det Danske Cancellie, Geheimeraad Johan Ludvig
Holstein, opfordrede Amtmændene til at forsyne ham med
de fornodne Oplysninger 8 . Da Jægerspriis endnu laa
under Frederiksborg Amt, sendte Gram denne Opfordring

en Indledning til denne. Det er vel dog rigtigere at betragte det
som en Slutning eller Udgang af den forrige Periode, der saaledes
bliver omtr. 14 Aar (1729—1743).

1 Gavebrevet selv har jeg ikke seet, men af en Rentekam-
mer-Forestilling erfarer man, at Amtmand Geheimeraad Gram havde
underrettet Kammeret om, at — da Godset overdroges til Kron-
prindsen, havde Kongen den 14 December 1743 resolveret
adskilligt med Hensyn til Godsets Betjente m. m. Det er da rime-
ligt, at Gavebrevets Datum kunde være den 14 December. Indholdet
tdr man vistnok slutte sig til af de ældre Gavebreve.

* Jessen, Konger. Norges nat. Tilst. Fort. Begge Br6-
drene Joh. Ludvig og Carl Holstein, Oversecretair ved Sdetaten, in-
teresserede sig levende for Jessens Værk.

Digitized by Google

il O HistORiÉiKE Efterretninger oii Abrahams trUp.

til Forvalter Eskildsen 1 , der ogsaa den otteogtyvende
September 1 743 leverede den forlangte Efterretning. Denne
sluttede sig n6ie til en Række af opgivne Sp6rgsmaal s ,
dannede derfor ikke nogen sammenhængende Fremstilling
og indeholdt meget, som ovenfor udf6rligere er meddeelt;
men den havde dog ogsaa adskilligt Nyt, og den er baade
en Begivenhed i Jægerspriis's Historie og et ganske
samtidigt offentligt Actstykke til Kundskab om dets For-
fatning 8 .

Gaardens eller Slottets Bygninger befandt sig i den
Tilstand, hvori Prinds Carl og derpaa Kong Christian
den Sjette selv i sine forste Regjeringsaar havde sat dem :
Slottet bestod altsaa af tre grundmurede, Ladegaarden af
ligesaamange Bindingsværks Floie 4 . . Det umiddelbart Til-
liggende var ligeledes uforandret; men det Areal i Skoven,
hvorpaa de nitten nedbrudte Huse havde staaet, taxeret
til niogtredive Tonder og tre Fjerdingkar Hartkorn, var
udlagt til fælleds Græsning for Bøndernes Qvæg om Som-
meren, hvorimod Oxenholm, der ogsaa horte til Gaardens
Enemærker, benyttedes af denne selv 5 . De betydelige
Hovedgaardsmarker gave meest Rug, og fra Hovedgaarden

1 Holsteins Skrivelse til Gram var af 8 April, Grams (il Eskild
sen af 19 April 1743.

* Jessen anf. St. Disse SpOrgsmaal vare i Alt 33 i Tallet.
Jessen selv havde opsat 29, hvilke han foreviiste Geheimearchivarius
Gram og Hofpræst Pontoppidan, der hver lagde to til.

8 Eskildsens Beretning haves i det St. Kgl. Bibi. Kaliske
Saml. No. 30 fol. og er oftere benyttet og omtalt i det Foregaaende
f. E. I Deel S. 7 Not. 3.

4 Prinds Carls Bygnings- Arbeider i Aarene 1721—22 og Chri-
stianYIs i Aarene 1 730— 31, see ovenf. II D. S. 81 — 82 og 89— 90.

5 Derimod benyttede Banderne i Skovboligerne den anden lille
til Jægerspriis hOrende 6e, Ålholm, nordvestlig ved Hornsved,
tre Tønder Land, til Græsning. Oxenholm ansloges til fire
Tonder Land

Digitized by Google

historiske Efterretninger om abrahamstrup. 1 li

kunde endog aarHg noget Korn sælges eller udfdres 1 . Slots-
haven, skjondt tidligere beplantet med mange Frugttræer,
frembragte dog ikke megen Træfrugt, da de skarpe Osten-
og Vestenvinde havde hindret Tilvæxten. Hovedgaardens
tvende store Skove, Hornsved og Lundeskoven 4 , havde
en Deel forfurnede Ege og B6ge, megen EU, noget Birk
og Hessel; men frodige unge Egetræer fandtes kun i den
sydlige Deel af Lundeskoven. Skovarealet var meget
bakket: paa Vestsiden ud til Stranden laae Nissebankerne
med en fortræffelig Udsigt i en Afstand af tre Miil over
OurSe, Holbek og Odsherred; paa Nordsiden var Guld-
bjerg med Udsigt over Kronborg og Frederiksborg Amter
i en Afstand af to Miil, og nedenfor Kulhuset fandtes
endnu Spor af den gamle Bro fra Kong Christian den
Fjerdes Tid 8 ; i Lundeskoven endelig var en Bakke kaldet
Thyrehoi, hvorfra man tidligere havde kunnet Sine Kjdben-
havns Spire og Borreveile Skov, men hvis Top nu var
sjunken. Nordskoven havde en S&e, SkovsGen, med nogle
faa Gjedder, Skaller og Flirer, og Lundeskoven en Kilde,
Raumkilde, hvis fortræffelige Vand stundom brugtes paa
Slottet 4 . En indhegnet Dyrehave besad Jægerspriis

1 Eskildsen regner, at Jorderne gave 3 a 4 Fold. Men blandt
det fra Hovedgaarden solgte Korn var vel ogsaa BOndernes Land-
gilde og Tiende medtaget. — Under No. 4 var han spurgt, om der
tilberededes Salt, og han besvarer desværre SpOrgsmaalet be-
nægtende.

2 Hornsved (der kaldes „Horsved") var 1 Miil lang og *U Miil
bred; Lnndeskoven var 1 U Miil lang og Ve Miil bred. — Hvad der
fandtes af Skov i S Onder-Eg ved Nedre-Draaby og i LanderslOv-
Lnnd ved Landerslov, bestod blot i Egepurre- Underskov og var
for intet at regne.

8 Om denne Bro er talt udførligere ovenf. i I Deel S. 145 — 46.

4 Eskildsen skriver i no. 21: Raum-Kilden udvælder af
Bakkerne og er forresten ikke bekjendt af nogen anden særdeles
Virkning; den antegnes alene , fordi der ved Jægerspriis paa andre
Steder, hær ved Slottet^ ikkun findes slet og sylt Vand,

Digitized by Google

112 HI8TOBI8KE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM8TRUP.

ikke; men den savnedes hellerikke, eftersom hele Godset,
fra Slottet mod Syd til Kulhuset mod Nord, og fra Dyr-
nits mod Ost til Dynnet mod Vest, paa en smal Land-
forbindelse nær var beskyllet af Isefjorden, og saaledes
let kunde holde paa den betydelige Vildtstand, der efter
en noget ældre Optælling udgjorde mellem fiirsindstyve
og hundrede Stykker stort Vildt, femhundrede Daadyr og
tredsindstyve til halvfjerdsindstyve Raadyr, foruden Ræve,
Grævlinger, Harer og Fuglevildt 1 . Til Hovedgaarden
horte endelig et Teglværk, der hentede godt Leer i Skoven,
et Kalkbrænderie, der lod bryde Kalksteen ved Stranden,
men dog kun producerede til Gaardens eget Forbrug,
og et Stutterie med atten Hopper 9 , der tilhorte Kongen
og aarlig leverede otte til tolv sfcjflnne Fol til Kongens
Tjeneste.

Jægerspriis Gaard og Gods dannede et eget Birk
og havde sit eget Thingsted, hvorunder Bdndergodset
hftrte, nemlig Gierldv og Draaby Sogne samt Lyngerup
By i Kyndby Sogn; thi der fandtes ingen anden Herre-
gaard indenfor dette District og intet Ryttergods. Bon-
derne svarede efter den for ti Aar siden givne Jordebog;

1 Dette 110. 9 i Beretningen ender med den artige Oplysning:
Insecter findes ikke af nogen Bety denhed undtagen Fluer og Myg i
Skoven om Sommeren. — Overslaget over Vildtstanden grunder sig
paa en Forretning af 1729.

* Det hedder derom: Stutteri -Hopperne nære sig i Stutteri-
Koblerne Vinter og Sommer, med nogen Hjælp af HO, der indsættes
paa en Hoppestald for dem i paakommende stærk Vinterfrost og
Snee. — Forresten var Stutteriet i denne Periode ubetydeligt og stod
under Forvalterens Overtilsyn. Rente k. Arch. har en Stutteri-
Bog in 4to for Aarene 1747—59, der viser os Antallet af Hopper i
hvert Foraar, og det hele Antal var ialm. kun 7 a 8 virkelige
Stutteri-Hopper og en halv Snees Hoppefoler el. unge Hopper samt
5 a 6 F61. FOrst efterat Kongen 1759 igjen havde overtaget Jægers-
priis, blev Stutteriet udvidet og fik en selvstændig Stilling under
en Folemester.

Digitized by Google

HISTOfclSKE BfrTERREtNINGEÉ OM ABRAfcAMSTRUP. Il $

de havde sædvanlige Arbeidsdyr og Besætning og under-
tiden nogle Stude til Salg. Isefj orden indbfld Godsets
Beboere til Sdfart og Fiskerie: den var seilbar for smaae
Skibe til Frederikssund og noget hoiere op til et Sted,
som kaldtes K6l-H6i og Gammel Færgested, hvorfra Roes-
kilde Borgere maatte transportere deres Kj 6b mand s varer
videre med Baade og smaae Jagter *, og den havde en
Mængde Sild, Torsk og Flyndere, samt nogle Marsviin og
Sælhunde; men hverken Såfarten eller Fiskeriet dreves
med Flid, og de Marsviin eller Sælhunde, som bleve fan-
gede, brændtes til Tran, der brugtes til Lamper isteden-
for Lys. Jordbunden var af maadelig Beskaffenhed og
gav ikke meget Korn til Salg, hvorimod den frembragte
adskillige medicinske Urter, som Lægen eller Chirurgen
benyttede 2 . Bonderne havde nogle Bihaver, dog ikke af
nogen Betydenhed, og sletingen Humlehaver. Antallet af
Beboerne i begge Sogne kunde anslaaes til ellevehun-
drede 8 . Saaledes havde Forvalter Eskildsen beskrevet
Jægerspriis eller besvaret de ham forelagte Sporgsmaal 4 ,

1 Hvad Skibsfarten angaaer, tilfOies dog under no. 25 og 26,
at der var ingen Havne og ingen Told-, Last- eller Lade-Steder.

2 Her under No. 14 nævnes: Chelidonia, Cichoria, Pruneller,
Melifolium, Ehrenpriis, Trt/olium, Verbascum^ Melilota, Malva, Plan-
tago, Hypericon, Heder a lerrestris , Alchimella. Chirurgen var endnu
den saakaldte Barbeer Jo. Aagaard fra Prinds Carls Tid.

8 Eskildsen tilfOier den statistiske Bemærkning, at i Aaret
1740 fodtes 44, dOde 51, i Aaret 1741 fadtes 50, ddde 68 og i
Aaret 17 42 fOdtes 42, dOde 35.

4 Jeg har i det Ovenstaaende ikke bundet mig til den fore-
fhndne Orden i de 33 SpOrgsmaals Besvarelse. De to af Geheime-
archivarius Gram tillagte SpOrgsmaal, no. 30 og 31, angik Stedets
Historie og Antiquiteter , og de to af Hofpræst Pontoppidan til-
lagte, no. 32 og 33, angik sjeldne Ord og Talemaader samt Mands-
og Q vinde- Navne. Om alt dette vidste Eskildsen intet andet at
meddele end Fabelen om en Biskop Abraham (see 1 D. S. 7 Not. 3),
som skulde have opfort Slottet.

1856. (8)

Digitized by Google

114 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAJISTBUP.

nogle Maaneder for Kronprinds Frederik erholdt Jæ-
gerspriis.

De forskjellige Kongelige Herskaber, der Tid efter
anden havde besiddet Jægerspriis, pleiede gjerne at
stille deres Hofchefer eller Marschaller i Spidsen af dets
Bestyrelse. Kronprindsens Yndling, Hofmarschal Adam
Gottlob Moltke, blev da ogsaa strax Amtmand, som det
hed, paa Jægerspriis og de locale Betjentes eller Em-
bedsmænds nærmeste Foresatte 1 . Blandt disse foregik
iOvrigt ingen anden Forandring, end at de i nogle Aar
bleve for6gede med endnu en Person, Christian Love, der
fik Titelen Inspector, uden at dog hans Plads eller Be-
tydning s varede til, hvad man af Titelen skulde formode.
Han var maaskee en tro Tjener, der skulde forsorges og
nu blev forsorget paa Jægerspriis, hvor muligen en
eller anden liden Forretning kunde være bleven ham be-
troet, saasom Indretningen af det unge Herskabs Leilig-
heder paa Slottet eller deslige; men hans Virksomhed
træder ikke tydelig frem og synes der paa Stedet kun at
have varet i nogle Aar 3 . Laurids Eskildsen indtog der-

1 Rente k. Arch. har en Specification over Archivalier paa
Jægerspriis's Skriverstue, dat. d. 31 Mai 1773. Deriblandt nævnes
under No. 71 — 76 Brevene fra Amtmanden til hans Undergivne saa-
ledes: 71. fra Ghrd. Gram: 1740-1743. 72. fra Ghrd. Moltke:
1743-46. 73. fra Ghrd. Juel: 1746—54, og 74. fra Ghrd. Wind:
1754—1759. Man har derved Rækken af Amtmændene i dette
Tidsrum. See nedenf. S. 120 Not. 2.

'Kirkebøgerne ere egentlig den eneste Kilde, hvorfra jeg
kjender denne Inspector L6ve. I Aaret 1744, Dom. 1 Advent., blev
et Barn holdt over Daaben af „Inspecteur Sgr. Loves Kiereste i
Gierl6v." A.' 1745, d. 10 Marts, nævnes Fadderne ved en Daab i
fdlgende Orden: Slotsforvalter Laur. Eskildsen, Inspecteur Ms.
L6ve, Overjæger (Skovrider) Jflrgen Graner; og samme Aar d.
19 Mai havde „Seign. Christian L6ve, Inspecteur ved
Jægerspriis, til Daaben en Datter Frederikke Louise, baaren af
Etatsraadinde Weise, Fadd. hendes Datter Froken Weise, Etatsr.

Digitized by Google

HISTOBISKE EFTERRETNINGER OH ABRAH AMSTRUP. 115

imod som Forvalter fremdeles den forste Plads blandt de
locale Embedsmænd og bestyrede især hele Regnskabs-
væsenet for Gaard og Gods.

Moltke selv indfandt sig paa' Jægerspriis strax i
det fBlgende Foraar, i Mai 1744, kort efter Præsten Stol-
pes Dod 1 , nærmest vel i den Hensigt at forberede Kron-
prindsens egen Ankomst dertil, og han lod derfor adskil-
lige Ting, som Hofholdningen behovede, hente tilskibs
fra Kj6benhavn s . I Juni residerede Frederik og Louise
paa Jægerspriis og begyndte forskjellige Arbeider til
Egnens Forskjonnelse, navnlig i Skoven strax nordenfor
Slottet, hvor Gange, Lysthuse og Hvilesteder bleve an-
lagte. I denne Skov fandtes en rund med Træer bevoxet
Hoi, som Bond er ne kaldte Jættestuen, omtrent halvtred-
sindstyve Skridt i Omkreds, hvilken Kronprincjsen vilde
pryde med Græsbænke foroven og med en i HSien selv
udgravet Trappe derfra ned til Foden. Under dette Ar-
beide 'etodte man forst ved den ostlige Side af Hoien paa
tvende Gravurner, fyldte med Aske og Muld, og deri
nogle af de Metal-Redskaber, som hyppigt brugtes i Old-
tiden. Allerede dette vakte Opmærksomhed, og Opmærk-
somheden steg, da Arbeiderne dernæst ved Hoiens s6ndre
Side opdagede nogle svære Kampestene , der snart viiste
sig at staae i to parallele Rækker og at danne en lang
og smal Indgang mod Midten af Hoiens Indre. Kron-
prindsen lod Sporet forfølge, Jorden udgrave, og fandt
derved en steensat underjordisk Gang, halvanden Alen

von der Lyne (p. Svanholm), den gamle Hr. Slotsforvalter Eller og
velædle Hr. Slotsforvalter Eskildsen paa Jægerspriis."

1 Sognepræsten Nicolai JOrgen Stolpe dOde d. 24 April og blev
begravet den 1 Mai 1744.

* Hentek. Arch. Et Brev af 20 Mai 1744, skrevet paa
Jægerspriis af A. G. Moltke til Fmantsdeputationen i Anledning af
en Forsendelse „til Hs. Eongl. HAihed Kronprindsens Hof paa
Jægerspriis."

(«*)

Digitized by Google

116 HI8TOBI8KB EFTERRETNINGER OM ABBAHAMSTEUP.

bred og halvniende Alen lang, der endte i en anseelig af
store Kampestene bygget Grotte, tre Alen lang, fem Alen
bred og tre Alen hoi 1 , dækket med tvende mægtige Over-
liggere, der dannede Grottens Tag. I det saaledes ud-
gravede Rum fandtes Beenrade af fire Mennesker, nemlig
een i den lange Indgang og tre andre i Grotten eller
Gravkammeret selv, og desuden to Flint5xer, men intet
Metal. Beenradene havde ualmindelig tykke Hovedskaller,
og den ene af disse derhos en besynderlig Form, som om
Panden tidlig var bleven klemt spids.

Dette Fund satte strax Historikere og Oldgranskere
i Bevægelse, og den lærde Erik Pontoppidan skrev derom
en Afhandling 4 , hvori han vilde vise, at Hdiens nederste
eller ældste Deel, hvori Gravkammeret eller Jættestuen
var fundet r hidrflrte fra disse Landes allerældste Beboere,
Steenalderens Urfolk, der ikke kjendte Brugen af Metaller
og begravede deres D6de ubrændte i saadanne kæmpe-
mæssige Steenkamre, og at Hertens Ovre Dele hidrorte fra
Broncealderen, fra det senere indvandrede gothiske Folk,
der havde benyttet den gamle Htti til deri at nedsætte
Aske-Krukkerne med brændte Been af deres Afddde. Kron-
prindsen lod de fundne Beenrade begrave nedenfor HOien
ved et Egetræ 8 og overst paa Hoien opsætte en Tavle

1 W and all, L 23, har efter egen Undersøgelse Maalene saa-
ledes. Uoverensstemmelsen med Pontoppidan er dog blot tilsyne-
ladende, da denne aabenbart ved Længden forstaaer det samme,
som Wandall kalder B reden. Heinze VII. 288—289 har uden
egen Undersøgelse *blot oversat Pontoppidan, og kan altsaa ikke be-
tragtes som noget selvstændigt Vidne.

1 Vid. S el sk. Skr. I. 307—316. Denne lille Afhandling af
et samtidigt Vidne er Kilden til alt det ovenfor meddeelte og over-
hovedet til alt, hvad man veed om denne Jættestues Opdagelse. Den
er tillige en Slags Motivering for den opsatte Indskrift, navnlig for
Udtrykket ante octo minimum secula.

» Wandall I. 24. Men af Vid. Selsk. Skr. I. 309—810
seer man dog, at Pontoppidan havde beholdt een af Hovedskallerne,

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM8TRUP. 117

af tOlandsk Steen med en af Pontoppidan paa Latin for-
fattet Indskrift af folgende Indhold: M Denne
Grav, som fromme hedenske Forfædre for
idetmindste ottehundrede Aar siden anlagde
til Bevaring af fire Menneskers jordiske Lev-
ninger og dækkede med kjæmpestore Stene,
blev i Juni 1744 med omhyggelig Haand
aabnet og prydet med denne Mindesteen af
den hflibaarne Fyrste Frederik, Arving til sine Forfædres
Rige og Dyder, Folkets Haab, Hæder og Glæde" *.

Til samme Tid traf Kronprindsen forskjellige andre
Foranstaltninger paa Gaarden og Godset. Han gav For-
valter Eskildsen den tyvende Juli en ny Instrux 8 , kaldte
Jacob Severin i Stolpes Sted til Sognepræst i Gierlov 8

og at Kronprindsens Kammertjener Simon Gotfred Bruun, „en Ejender '
af anatomiske Ting/' bevarede en anden, nemlig den sammentrykte,
som en Sjeldenhed. Denne Bruun nævnes ogsaa af og til i Kirke-
bOgerne, f. E. 1749 d. 4 Sept., da Degnen^ i Gjerl6v, Nicolai
Adler, lod ddbe en S6n, Frederik Ludvig (altsaa vel opkaldt efter
Eronprihds Frederik og hans Gemalinde Louise), der blev baaren
paa Dronningens Vegne af Kammerjunker (?) Hansen, og paa
Kongens Vegne havde <4 Kammertjener Hr. Bruun" til Fadder. Bruun
var egentlig Kongens Livchirurg og blev siden Justitsraad.

1 Quod quatuor mortalium ossibus servandis, ante octo minimum
secula, sepulcrum condidit et stupendæ molis lapidibus obtexit ma-
jorum , utut paganorum , pietas , illud , • anno MDCCXLIV mense
Junio, non nisi pia manu reclusit et memoriali isthoc saxo insigniri
jussit serenissimus princeps Fridericus, aviti imperii avitæque .
virtutis ex asse hæres, suorum spes, decus, deliciæ. I Pontoppidans
forste Udkast (Vid. S el sk. Skr. I. 310) stod: paganorum hominum.

* Denne fandtes ved Skriverstuens Papirer i Aaret 1773.

8 Sjell. Indlæg (Geh. Arch.) vise, at Jacob Severin var
kaldet af Kronprindsen d. 28 April 1744. Sjell. Reg. Tom. LIX
fol. 169 have Kongens Confirmation derpaa, dat. Hirschh. d. 22 Mai
s. A., hvoraf ogsaa sees, at Severin hidtil havde været Præst ved
„Brondstrædets, Abel Cathrines, Lille Vartous og Vester Hospitaler,"
hvor (ifdlge Worm II. 621) Peder Volquartz blev hans Efter-

Digitized by Google

118 HISTORISKE JEFTEBRETNIKGER OM A»AHAJffiTKBP.

og skjænkede Draaby Kirke en ny Messehagel, en Alter-
dug og et rddt Alterklæde til at lægge under samme i
Efteraaret gjorde han adskillige Forandringer i Skov-
Reglementet 2 og begyndte Anlæget af en mindre Ege-
Plantage midt i en stOrre, kaldet Laurs Kaas's Plantage,
der var anlagt paa et Stykke fra Kohaven indtaget Land 8 .
Overhovedet syntes Kronprindsen at have faaet Interesse
for Jægerspriis og at have bestemt det til sit jævn-
lige Sommer -Opholdsted; thi skjOndt Bygningerne siden
den anseelige Udvidelse under Prinds Carl og nylig ved
Kong Christian den Sjette vare meget betydelige, fandt
han dem dog utilstrækkelige og tænkte paa nye Bygnings-
foretagender, siden ogsaa paa Forskjftnnelser af det
ældre Slot.

Begyndelsen til denne Plans UdfOrelse gjordes allerede
i det fOlgende Aar 1745. Den nordlige Slots-FlOis vest-
lige Ende blev forlænget med en toetages Bygning paa
ti Fag, i hvis nederste Stokværk blev indrettet en stor
Sal, kaldet Kronprindsens Gemak, to Kamre i Gavlen og
to Udgange til Slotsgaarden 4 ; men iOvrigt var denne Byg-
ning opfort paa en slet Grund, hvorfor v den siden led
meget af Svamp og maatte undergaae betydelige Foran-

mand. I det følgende Aar opkaldte Præsten Severin en S&n (dftbt
d. 3 Novbr. 1746) efter Kronprindsens kjære Ven Moltke.

1 Rentek. Arch. Overleverings -Forretningen af Jægerspriis
til Arveprinds Frederik.

5 Resolut, af 25 Novbr. 1 744, bevaret paa Jægerspriis' s Skriver-
stue 1773.

* Nysnævnte Overlever. Forr. Laura Kaos's Plantage*
et stort Terrain, indtaget af Kohaven og beplantet med Eg, B6g og
Ahorn. Midt % denne store Plantage er en mindre anlagt
1744 — 45, kaldet Kongens Plantag c, med anseelige Ege-
træer. Indhegning med Rækværk og Riisgjærder.

4 Rentek. Arch. Specific. ov. Bygningerne, optaget i Aaret
1773. I det andet Stokværk af den ny o Tilbygning fandtes fire
Kamre og en Gang.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OH ABK AH AMSTRUP. 119

dringer *. Omtrent paa denne Tid lod vel Kronprindsen
ligeledes opfore de tvende mindre Taarne med Spiir ved
Slottets sondre Fl6i ud imod Ladegaarden, et paa hver
Side af Indgangen til den indre Slotsgaard, hvorved Slot-
tets ydre Form endelig naaede den nuværende Skikkelse
Ogsaa nogle af de ældre Gemakker bleve bedre udstyrede,
prydede med Silke-Tapeter og Skilderier 8 . Hofmarschal
Moltke havde naturligviis Overtilsynet med alt dette; han
sorgede ogsaa for andre Prindsens og Godsets Anliggen-
der, saasom at Betjenterne bleve fritagne for Consum-
tions- Familie- og Folkeskatten 4 , at Forsigtighedsregler
anvendtes mod den udbrudte Qvægsyge 5 og deslige. Men
den specielle Bestyrelse paa Stedet selv kunde han ikke
have, og det er muligt, at den ovennævnte Inspectdr L6ve

1 Anf. St. Det hedder: „for 8 a 9 Aar siden." Altsaa maa
det henfdres til de sidste Aar af K. Frederik Vs Regjering, Aarene
1764—65.

* Dan. Atl. II. 322 synes at lære os, at disse to Taarne ere
opfOrte af K.Frederik V som Kronprinds, altsaa mellem 1743 og
1746, og da Bogen er trykt 1764, kunde den vel gj ælde for et samtidigt
Vidnesbyrd. Dette bestyrkes ogsaa indirecte derved, at de off enlige
Archiver tie om dette Bygningsarbeide, som foretaget privatim for
Kronprindsens Regning. Det maa formodentlig være udf5rt mod
Slutningen af den fireaarige Periode, saa at Taarnene endnu ikke vare
ganske færdige ved Kronprindsens Thronbestigelse, eftersom Spirenes
FlGie have hans Kongelige Navneziffre. Thurahs Vitruv. II.
Tab. 91, som udkom 1749, har begge disse Taarne. I Archiv-
Documenter har jeg hidtil fOrste Gang seet „det mindre Taarn" om-
talt i en Skrivelse af 11 Juli 1768 fra Eskildsen til Plessen.

* Rente k. Arch. Specific. ov. Inventariet af Aar 1773.

4 Rentek. Skriv, af 5 Juni 1745 til Moltke, at alle Kron-
prindsens Betjente baade paa Jægerspriis og S vanholm vare ifdlge
hans Skrivelse af 19 Mai undtagne i Conditionerne til næste Auction
over denne Skat for 1746 — 48.

•Befal, af 20 Novbr. at nedgrave det af Sygdommen d6de
Qvæg. Dog var Qvægsygen endnu ikke kommen til Jægerspriis.

Digitized by Google

120 HI8TORI8KE EFTEBRETNIN6BB OM ABRAHAMSTRUP.

har været anviist dette Hverv under Bygningsarbeiderne.
Vist er det, at denne i disse Aar havde fast Bolig for
sig og sin Familie paa Jægerspriis, hvor en Datter
blev ham f6dt i Foraaret 1745 og en S6n i Efteraaret
1746 K

Dengang havde Jægerspriis nylig igjen skiftet Her-
skab, idet Kronprindsen, der ved sin Faders DOd den
sjette August 1746 besteg Thronen som Kong Frederik
den Femte, havde foræret dette Gods til sin Gemalinde.
Dronning Louise eiede derefter Jægerspriis paa sjette
Aar, ligetil sin DOd. Adam Gottlob Moltke, der strax
var bleven udnævnt til Kongens Overhofmarschal , ned-
lagde Amtmandskabet, skjondt han endnu ifolge« sit enge
Forhold til Kongehuset stundom udførte en eller anden
Forretning vedkommende Jægerspriis, og Dronningens
Overhofmester Carl Juel, der lige siden hendes Ankomst
til Danmark havde staaet i hendes Tjeneste, blev nu og-
saa Amtmand paa Jægerspriis og de derværende lo-
cale Betjentes nærmeste Foresatte *. Disse bleve i Hovedsa-
gen de samme, som de hidtil havde været : Eskildsen forblev
i sin Stilling som Forvalter, og hans gamle Svigerfader

1 Kirk eb. 1746, Dom. 18 p. Trin. (d. e. 2 Octbr.). InspecUhr
Ldve en Stin Henrik Christian til Daaben, baaren af Degnens Kone;
Fadd. Birkeskriver Eller og Færgemand Christof. Artmann. Dette
Fadderskab viser os Ldves Stilling, og at det fornemme Fadderskab
i Aaret 1745 (ovenf. S. 114) maa have været en ham beviist Naade,
medens han endnu, som det synes, boede i Gierlov. Men efter en
Synsforretn. af 1760 boede han i et Hnns ved Jægerspriis, der
efter Synsforretn. af 1773 var bygget 1746 til et Gjestgiversted
strax udenfor Ladegaarden, men som baade 1760 og 1773 var deelt
mellem Chirurg Hempel og Birkeskriver Eller, den fdrste med Have
til Osten, den anden med Have til Vesten.

* I den ovennævnte under 31 Mai 1773 optagne Specifica-
tion over Documenter ved Jægerspriis's Skriverstue, anf&res
under No. 73 en Pakke af de Breve, som Juel under sit Amtmand-
skab havde sendt til Jægerspriis fra 1746 til 1754.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP. 121

Eller havde den samme Titel ; Ldve boede fremdeles i de
første Aar med sin Familie paa Gaarden eller Godset
uden nogen sær mærkelig Virksomhed 1 ; ligeledes Skov-
rideren Overjæger JOrgen Graner, Fasanmesteren Chri-
stian Frederik Hofmann, Gartneren JOrgen Frederik Po-
velsen eller Winkel, Hollænderiforpagteren David Jensen,
Chirurgen Johan Aagaard og MOlleren Anders Nielsen;
Christoffer Artmann havde Aaret forud aftøst Peder Hdg
som Færgemand 2 . Gjennem hele Dronning Louises JJe-
siddelsestid var Jacob Severin Sognepræst og Hans Chri-
stian Eller Birkeskriver; men Birkedommeren Christen
Bang blev formodentlig i samme Tidsrum efterfulgt af
Isaak Rommel 8 .

Dronningen var et mildt Herskab for sine Under-
givne, og de kunde netop dengang behOve et saadant;
thi den store Qvægsyge, der i et Par Aar bortrev over
halvfemtehundredetusinde Hoveder her i Landet 4 , naaede
ogsaa Jægerspriis. Regjeringen maatte da komme de
private Godsbesiddere til Hjælp: en Forordning af anden
Mai 1747 eftergav strax April og Juli Qvartalskatter af
det contribuable Hartkorn i de Egne, der havde lidt af

1 Kirk eb. vise os „InspectOr Love" paa Jægerspriis i Aarene
1746 — 48. Den sidste Gang, jeg der har bemærket ham, er den
15 Mai 1748. Om han er dOd paa Stedet eller forflyttet derfra,
skal jeg ikke kunne sige.

* Nysnævnte Specification lærer os, at Overleveringen af Færgen
til Artmann skeete den 13 Mai 1745, og at han senere, d. 28 Novbr.
1747, fik en ny Instruction, der ogsaa i den følgende Tid i An-
ledning af Skuespiller Knudsens Udnævnelse til Færgemand (1802)
bliver omtalt.

* Præsten opkaldte nu ligeledes en Son (dObt d. 15 Jan. 1748)
efter Dronningens Overhofmester (see ovenf, S. 118). Rommel
finder jeg i et Things vidne som Birkedommer i Foraaret 1751; men
naar han er bleven det, har jeg ikke bemærket.

4 G. L. Baden, Frdr. Vs Aarb. S. 26 siger, at Qvægsygen
i Aarene 1745—1747 bortrev her i Landet 457,352 Stykker Qvæg.

Digitized by Google

122 HI8TORI8KE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP.

Sygdommen for den fOrste Mai samme Aar *. Da dette
rar Tilfældet med Jægerspriis, beregnede Amtsforvalter
Christensen paa Frederiksborg det den bestemte Godt-
gjOrelse, hvorom han den tredivte Juni 1748 gjorde An-
meldelse for Rentekammeret 9 , og da hiin Forordning blev
gjentaget lige til Aaret 1751 8 , n6de Jægerspriis's
Bonder godt deraf, saalænge Dronningen levede, medens
hun, som vi nedenfor skulle see, med store Opoflrelser
kjæmpede mod Qvægsygens Odelæggelser paa Hoved-
gaarden selv.

Dronning Louise sorgede dernæst for en bedre An-
vendelse af de store 5de Strækninger, som den uskaan-
somme Oxe havde efterladt i Hornsved især paa Halvdens
vestlige Side. Det er tidligere anf&rt, at Hahn havde
85gt at drage Nytte af dette Areal ved derpaa at anlægge
deels en umiddelbar Ladegaard, deels adskillige nye Skov«
boliger eller mindre Bdndergaarde 4 ; men Ladegaarden
var allerede kort efter hans DOd bleven omdannet til
syv Gaarde, de saakaldte Ladegaardsmænd , og af hine
Skovboliger vare i K. Frederik den Fjerdes fdrste Re-
gjeringsaar nitten blevne nedlagte, uden at deres Areal,
der stod for niogtredive Tonder og tre Fjerdingkar Hart-
korn Hovedgaardstaxt, hidtil havde faaet en passende An-
vendelse 5 . Dronningen befalede nu den toogtyvende Marts

1 Kongl. Forordn, f. 1747 S. 47. Quartudg.

* Rente k. Arch. har denne Amtsforv. Christensens Skrivelse.
Godtgjorelsen for Frederiksborg, Kronborg og Jægerspriis Amter
bel6b sig i April Qvartal til 178 Rd. 30 ji.

* Forordn, af 13 April 1751. I&vrigt vedblev Qvægsygen
indtil 1753, saa at Forbudet mod Qvægmarkeder fOrst blev hævet
ved Forordn, af 1 Octbr. 1753. Men — ni Aar efter begyndte
Qvægsygens anden Aet, og hjemsogte da især Fyen og Jylland.

4 See ovenf. I D. S. 254—255.

5 Derom ovenf. II D. S. 48, hvormed kan sammenholdes S.
22, 30, 54, 98 Not 1. Arealet var siden kun benyttet til Græsgang.

Digitized by Google

HISTOEISKE EFTERRETNINGER OM ABBAHAM8TRT7P. 123

1748 at opfdre nye Bftndergaarde paa dette Areal, florten
i Tallet, med et samlet Hartkorn af otteogtredive Tander,
fire Skjæpper, og at lægge et Stykke Jord irød de Ovrige
fire Skjæpper tre Fjerdingkar til Skovriderens Gaard *.
Denne Befaling ndfortee i Aarene 1748 og 1749: der
blev bygget florten Skovgaarde, nemlig de sex Slagelse-
gaarde, tre Troldrækkegaarde, tre Skaaningegaarde og te
Hjortegaarde, hvoraf hver fik to Tønder og sex Skjæpper
Hartkorn og hver i Regelen svarede to TånderRug samt
syv Rigsdaler fire Mark og fire Skilling i Penge 2 . Ved
disse nye Gaarde i Forbindelse med de syv ældre Lade-
gaardsmænd og Kulhuset paa Halvøens nordligste Spidse
opvoxede der mellem Hornsveds vestlige Grændselinie og
Iseflordens nordlige Bredning en heel Colonie af Bander-
gaan&e eller en Bondeby af noget adspredt liggende
Gaarde 3 . Dertil kom endnu en stor Deel Huse, Skov*
boligernes Huusmænd, hvis Antal dog lettere kunde for-
dges eller formindskes, da de havde lidet eller intet Jord-
tillæg og alene svarede en Pengeafgift, fordet meste fire
Rigsdaler aarlig 4 . Idvrigt kom disse nye Gaarde, skjondt

1 Ben te k. Arch. Jordebogen af 27 April 1783 med Til-
fOielse af de senere Forandringer indtil 1771. Her nævnes de 14
Skovgaarde af 1748 i de Afdelinger, som jeg i Texten har anfdrt.

2 Rente k. Arch. En Specification over Jægerspriis's BGnder-
gods af 31 Mai 1773 giver alle disse Oplysninger. Der anføres
foruden de 14 Gaarde endnu 9 andre Skovgaarde, nemlig & Skov-
boliger, 3 Bakkegaarde og Enlhaasgaarden , altsaa i det Hele 23
gkovgaarde.

8 Anf. St. hedder det, at Skovgaardene og Skovhusene udgjdre
et samlet fra Fælledskoven aflukket Parti med 4519 Favne Steen-
diger, at deres Kreaturer græsse i den tilstddende Deel af Fælled-
skoven, at Jorden var sandet og slet, især de sex Slagelsegaardes
langs med Issefjorden, og at de intet TOrveskjær havde, fordi Torve-
grave ikke for Vildtets Skyld maatte graves.

4 Antallet af Skovhusene netop ved denne Tid lader sig paa
Grund deraf vel neppe bestemt opgive. I den 1771 tagne Copie

Digitized by Google

124 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP.

anlagte paa Hovedgaardens Grund, ved en besynderlig
Uagtsomhed snart til at svare Tiende, hvorfra de fdrst
senere befriedes.

Midt under disse vigtige landdconomiske Foranstalt-
ninger foregik vidtlOftige og langvarige Forhandlinger an-
gaaende det jægerspriisiske Færgested paa Frederikssund-
Siden. Kongen havde nemlig efter Jægerspriis's Over-
dragelse til Dronningen ladet denne Færgebro, den saa-
kaldte Bielidts-Bro, paa sin Bekostning istandsætte og
derefter den fOrste Februar 1748 overlevere til Frederiks-
borg Amts fremtidige Vedligeholdelse *. Men da Istand-
sættelsen havde været saa skjOdeslOs, at Brystværnet var
nedslaaet og Grunden bortskyllet neppe tre Maaneder efter,
og da Amtmand Gram derfor den attende Marts 1749
ansdgte Kongen om at befrie Amtet for den det paalagte
Byrde og ved en forhOiet Færgétaxt tilveiebringe Midler
til Broens Vedligeholdelse 2 , saa bekostede Kongen atter
denne Bielidts-Bro istandsat og paany overleveret til Fre-
deriksborg Amt 8 , og bestemte ved Resolution af fjortende

af Jordebogen fra 1733 med senere Forandringer bemærkes
ogsaa: at der paa Bøndergodset er bygget i Perioden 1733 — 71
hist og her deels enkelte Fag Huns, deels hele nye Huse til enkelte
Personer, som deraf gjerne svarede nogle Rigsdaler; men i Speci-
ficationen af 1773 angives Skovhusenes Antal til 22.

1 Rentek. Arch. Skriv, af 1 Febr. 1748 fraOverhofm. Ghrd.
Moltke til Amtm. Ghrd. Gram paa Frederiksborg. Kongen havde
ladet Broen istandsætte ved Gartner Povelsen.

* Anf. St. Skriv, fra Gram til Moltke: Allerede d. 20 April
1748 var Broen igjen beskadiget, og d. 27 Juni næstefter havde
Gram ladet optage Syn over Skaden, der blev taxeret til 120 Rdlr.
foruden en Deel RiisbØg.

* Moltke til Gram d. 5 April 1749, at Particul ær-Kassen vilde
betale de 120 Rdlr. Thingsvidne af JensLottrup, Byfoged i Hillerød,
og Jflrgen Christensen, Byskriver stds. , d. 24 Juli 1749, at Broen
var godt istandsat af Christian Smidt i Frederikssund, men behøvede
dog endnu en Deel Tømmer og Arbeide til Værdi af 188 Rd. 8 /J,

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OH ABRAHAMSTRUP. 125

October 1749 som Regel for al Fremtid, at naar Broen
endnu yderligere var bleven forsynet med et Pæleværk
til dens Beskyttelse, skulde dens Vedligeholdelse i den
fftlgende Tid paahvile begge Amterne Frederiksborg og
Kronborg *. Hidtil havde Dronningen som Besidderinde
af Jægerspriis 2 været udenfor alle disse Forhandlinger,
som Kongen lod udf6re ved sin Overhofmarschal Gehei-
meraad Moltke; men da der til det nævnte Pæleværk be-
hovedes hundrede og fyrgetyve BOgestammer og dobbelt
saamange Alen Egetommer, meente man, at dette Materi-
ale passende kunde udvises i Dronningens Skove paa
Grund af Bielidtsbroens nære Forbindelse med den jægers-
priisiske Færgegaard. Dronningens Overhofmester og Amt-
mand Carl Juel corresponderede i, denne Anledning med
den kongelige Hofjægermester Kammerherre Carl Christian
Gram, Broder til Amtmanden paa Frederiksborg: han
fandt Fordringen i sig selv ikke ganske ubillig, men han
holdt uagtet gjentagne Modforestillinger fast paa, at Bo-
gestammerne ikke kunde leveres fra Jægerspris' s Skove,
saameget mindre som trehundrede Stammer allerede vare

— indsendt til Gram d. 31 Juli af Amtsforvalter Lowson paa Frede-
riksborg. Gram anmeldte dette d. 15 Ang. 1749 for Rentekammeret
og paastod, at Vedligeholdelsen skulde paahvile begge Amter,
Frederiksborg og Kronborg.

1 Communiceret Gram d. 18 October og Amtsforvalter Lowson
d. 13 Dcbr. 1749. — Lowson havde .aflost Amtsforvalter Christensen
(ovenf. S. 122) i Aaret 1748 eller 1749.

* Dronningen og Hoffet opholdt sig udentvivl paa Jægers-
priis i Eftersommeren 1749 og 1750. Det fdrste antydes ved en
Barnedaab d. 4 Septbr. 1749 ovenf. S. 116 — 17 Not.; det andet ved et
Brev skrevet d. 29 Aug. 1750 paa Jægerspriis af A. G. Moltke,
der sdgte om at maatte fOre Qvæg fra Fyen til en af sine Gaarde
i Sjelland, af hvilke samme Aar Grevskabet Bregentved var bleven op-
rettet, da Kongen paa sin Fødselsdag d. 31 Marts 1750 havde op-
hOiet Moltke (ligesom Geheimeraaderne i Conseilet Holstein, Berckentin
og Schulin) i Grevestanden.

Digitized by Google

126 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM8TRUP.

huggede til et lignende Pæleværk for Broen paa Jægers«
priis-Siden, hvorimod han til Erstatning vilde udvise
Brændeved fra Jæger spri is til Kongens Bonder og Be-
tjente *, og han bragte det ogsaa derhen , at Kongen den
syttende Marts 1750 befalede Bogestammernes Udviisning
fra de kongelige Skove. Saaledes endte denne Sag, efterat
have varet paa tredie Aar.

Imidlertid havde Qvægsygen uafbrudt været den
storste Gjenvordighed paa Jægerspriis ligesom overalt.
Neppe en Trediedeel af den normerede Besætning var
levnet 2 , og denne ringe Deel selv i maadelig Forfatning.
Under saadanne Omstændigheder kunde Hollænderie - For-
pagtningen, der udlSb ved Maidag 1750, ikke blive for-'
nyet paa synderlig fordeelagtige Vilkaar for Dronningen.
Juel bemyndigede Eskildsen til at slutte en Contract paa
tre Aar fra forste Mai 1750 til første Mai 1753, og denne
kom under forste Marts 1750 overeens med David Jen-
sen om folgende Betingelser 3 : Forpagteren skulde mod-
tage den tiloversværende Besætning og hvad der siden
blev leveret indtil et Antal af * hundrede og tredsinds-
tyve Koer og tre Tyre, som var den bestemte Besæt-
ning, og igjen aflevere, hvad Qvægsygen vilde levne

1 Rente k. Arch. En Skrivelse fra Gram til Rentekammeret
i Marts 1750 indeholder disse Oplysninger. Jnel havde correspon-
deret med Hofjægermester Gram; Amtmand Gram meldte Resultatet
til Moltke, og denne atter den kongelige Resolution af 17 Marts
1750 til denne. Hofjægermesteren befalede derpaa Overforstmester
Lessberg at lade Bogestammerne eller Bdgepælene, 200 Stykker,
10 a 11 Alen lange, hugge i Kongens Skove. Om denne Istand-
sættelse af begge Broer, jfv. Hjorts Digt S. 14.

* Den folgende Contract viser nemlig, at der dengang endnu
manglede meget i 60 KOer, medens den normerede og i sig selv
ikke store Besætning var 160 Kder. s

* En Copie af denne fornyede Forpagtnings -Contract haves i
Rente k. Archivet. Det vil formeentlig være nok at give en kort
Extract af den.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERBETNItfGER OM ABBAHAMS TRUP. 127

ham 1 ; han skulde have Kohaven og efter HOsten visse
Græsmarker til Sommergræsning, og fire Læs H6 samt
otte Læs Halm for hver Baas til Vinterfoder 3 , foruden
det nodvendige Græs og Foder for fire Heste, fire Koer
og femten Faar til eget Huusbrug; han skulde endelig
nyde fri Bolig i Hollænderi- Huset, en liden Have bag
Laden, Underholdning for sexten Sviin om Sommeren
paa Skoven og om Vinteren paa Moddingen, ti Læs
Brænde og eet Læs Gavn tommer; hans Folk, som han
selv maatte skaffe, skulde være fritagne for Consumtions-
Familie- og Folkeskatten og have Lov til igjen at forlade
Godset; derimod forpligtede han sig til at indbetale i
Dronningens Gods -Kasse aarlig sex Rigsdaler for hver
Ko og fire Rigsdaler for hver Qvie, at tillægge aarlig to
eller tre Tyrekalve og samtlige Qviekalve, indtil Meieriet
var bleven tredsindstyve Koer, men naatf dette Antal var
naaet og han onskede det, kun femten Qviekalve for hver
tredsindstyve K5er 8 . Man haabede saaledes lidt efter
lidt at tilveiebringe en fuldstændig Besætning ; men Qvæg-
sygen rasede i Aaret 1750 saa stærkt, at det meeste af
den lille Rest, der var tilbage paa Gaarden og Godset,
gik tabt. Dronningen besluttede derfor i Begyndelsen af
næste Aar at lade Hollænderi -K6er indkjSbe i Jylland,
og Forvalter Eskildsen ansftgte den sexogtyvende Marts

1 Contracten siger udtrykkelig, at Forpagteren ikke skulde inde-
staae for Hazard, om Koerne bleve ringere eller ddde bort, naar
han ifivrigt efterlevede alle Vilkaar.

2 Hvert Læs H6 blev bestemt efter Vægten, nemlig 32 Lispund .
pr. Læs. En Baas var naturligviis to Koer.

8 De sidste Artikler paalægge Forpagteren Varsomhed med
Ild og Lys, forbyde ham at udsælge Ol og Brændeviin og forpligte
ham til at give Dronningen fdrste Prioritet i hans Midler og Effecter
til Sikkerhed for Contractens Opfyldelse. Det hele er underskrevet
af Eskildsen og David Jensen. Til Slutningen læses: Efter Dron-
ningens Befaling approberet af C. Juel.

Digitized by Google

128 HISTOBI8K& EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP.

1751 Rentekammeret om Tilladelse til at maatte overføre
hundredeogtyve Stykker Qvæg fra Aarhuus gjennem Kai-
lundborg til Jægerspriis *. Dette blev rimeligviis ikke
nægtet, men om saameget Qvæg kunde erholdes og blev
kj6bt, turde vel være uvist. Idvrigt oplevede David
Jensen ikke engang UdlObet af den fornyede Forpagtnings
forste Aar; men hans Enke Anne Kirstine overtog den
og havde den i mange Aar efter hans D6d 2 .

I den samme Sommer 1751 afgik ligeledes ved D6den
den gamle Forvalter Hans Vilhelm Eller, efter meer end
fyrgetyve Aars Tjeneste hos de afvexlende Herskaber paa
Jægerspriis 8 . Og henimod Aarets Slutning, den nittende

1 Eskildsens Skrivelse, der skildrer Tilstanden, lyder saaledes:
Formedelst den almindelige Qvægsyge, som nn atter ndi næstafvigte
Efteraar har borttaget Jægerspriis's Hollænderi-Qvæg og fast hele
Bøndergodsets Hornqvæg, haver Deres Majestæt Dronningen aller-
naadigst behaget at resolvere, at en Deel K6er igjen til Hollænderiets
Besætning og deslige i Jylland maatte kjdbes og i næstkommende
Mai fra Aarhnns til Kallundborg transporteres og videre her til
Jægerspriis. Sknlde altsaa herved underdanigst udbede, at Deres
Excellence og hoibydende Herrer naadigst vilde behage at lade
meddele Tilladelse og Fas for 120 Stykker K6er og Tyre til dette
Brug nbehindret at maatte passere fra Jylland over fra Aarhuus til
Kallundborg og videre over Land her til Jægerspriis. Udi dybeste
Submission henlevende &c. Jægerspriis d. 26 Marts 1751. La ur.
Eskildsen.

* Hans Dodsdag har jeg ikke bemærket, men den maa rime-
ligviis være indtruffen kort efter; thi en Skrivelse af 19 April 1771
fra Eskildsen til General- Landvæsens -Commissionen siger, at Hol-
lænderiet dengang i 2 0 Aar havde været bortforpagtet og fornyet
til Enken Madam si. David Jensens.

* Kirke b. Han blev begravet den 14 Juli 1751, efterladende
sig en ung S6n, Hans Brun Eller, til hvis Opdragelse der ved
Resol. af 5 Mai 1745 var ham bevilget 50 Rd., som endnu 1760
bleve betalte. I den lange Tid havde han knyttet sin og sin Hustrues
(Tormernes) Slægt paa flere Maader til Jægerspriis. Hans Datter
Charlotte Sophie var gift med Laur. Eskildsen, og en Son af dette
Ægteskab blev dennes Eftermand. Hans Hustrues ældre SOster,

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER 6m AB ^AÉ AMSTRUP. 129

December 1751, dCde uformodentUg og i en ung Alder
Dronning Louise, efterladende sig et stort Savn og et
velsignet Minde.

Jægerspriis vendte nu atter tilbage umiddelbart
til Kongen under Rentekammerets Overbestyrelse, og Ind-
tægterne deraf flode rimeligviis i den kongelige Particulær-
Kasse, forsaavidt der kunde blive noget virkeligt Over-
skud *. Thi den gamle Egenskab af Kammergods blev
vistnok overholdt, indtil det meget snart igjen fik sit
eget Herskab. Denne Mellemtilstand varede nemlig kun
omtrent et halvt Aar, som dog har den Mærkelighed
at opvise, at et Par af de Fremmede, der af let be-
gribelige Grunde bragtes til Jægerspriis, navnlig Johan
Adam Bierschenck og Nicolai Kyhn, gik over fra den
katholske til den lutherske Religion s .

Allerede i Foraaret 1752 indledede Baron Dehn,
Geheimeraad i Conseilet, Kongens andet Ægteskab med

Søster Torm, var Moder til Birkeskriveren p. Jægerspriis Henrik
Christ'an Eller, og hendes yngre S&ster, Anna Dorthea Torm, havde
en S&n Chr. Frdr. Mejer (Degn i Gadstrup og Syv), der ægtede
Hedevig Nielsdatter (mon Datter af Anne Eller og Mttller Niels
Andersen?) i Jægerspriis Mdlle.

1 Rentek. sjell. Brevbog. Promemoria af 20 Januar 1752,
at Regnskabet for Jægerspriis Ladegaard og Jordebogs -Indtægter
skulde aflægges for Rentekammeret.

* Kirkcb. under 16 Febr. 1752 har Beretning om deres efter
Biskoppens Forskrift hftitidelige og i Vidners Overværelse aflagte
Bekendelse. Overgangen skeete vel nærmest paa Grund af fore-
havende Ægteskab; idetmindste nævnes Bierschencks Hustru 1753,
og en Datters „Juliane Maries" Dnab 1754. — Sammesteds findes
en lignende Bekjendelse af Henrik Klay, Skrædder i Nedre-
Draaby, der gik over fra den reformeerte Religion; men den har
ingen Datum og er udentvivl en Snees Aar eller mere yngre end
denne Tid. 1 Aaret 1756, Dom. Miserere (d. e. 2 Mai), anfOres
en Mons. Simon Plosefschi, der ægtede Mad. Due (Degnen
Sftren Dues Enke?); han maa vel, efter Navnet at slutte, ogsaa
have været en Fremmed.

1856. (9)

Digitized by Google

130 HISTORISKE XFTSBKETHIHOXB OM ABSAHAM8TBUF.

Prindsesse Juliane Marie af Bruns vig- Wolfenbtittel , og
den syvogtyvende Juni, efter en Formæling ved Procora,
tiltraadte Lun Reisen til Danmark: over Altona, Gottorp,
Odense og Ledreborg ankom hun Torsdag Aften den
sjette Juli til — Jægerspriis. Paa dette Slot, omgivet
af den Hofstat, der var udsendt for at afhente og ledsage
hende, vilde Dronningen nyde den forst e rolige Hviledag
efter en anstrengende Reise 1 ; her modtog hun den næste
Dag et Besdg af Kongen, der om Eftermiddagen igjen
vendte tilbage til Frederiksborg, og f&rst om Ldverdagen
den ottende Juli forlod hun Jægerspriis og blev
samme Dags Aften paa Frederiksborg hditidelig viet til
Kongen 2 . Men Jægerspriis havde allerede spillet en
vigtig Rolle i Dronning Juliane Maries Historie: der havde
hun hart sit fdrste Opholdssted i Danmark, der havde
hun for fdrste Gang seet Kongen, der havde hun strax
forefundet det Hof, hvori hun skulde indtage Louises
Plads, og alting syntes anlagt paa, at hun ogsaa som
Besidderinde af Jægerspriis skulde træde i dennes
Sted. Dette skeete ogsaa ; Kongen forærede hende allerede
i de fdrste Dage Slottet og Godset 8 .

Dronning Juliane Marie havde ogsaa faaet Geheime-
raad Carl Juel til Overhofmester og som saadan til Amt-
mand paa Jægerspriis. De derværende Embedsmænd

1 Snhms Nyerupske Saml. III. 31—32, Langfeldts Anec-
doter, hvor alt det ovenstaaende er udførligere fortalt.

• KjCbenh. Danske Post-Tid. f. 1752 No. 55 S. 1—3.
No. 56, S. 2—3. No. 57, S. 2. No. 5S, S. 2., og Juli Maaneds
nye Stats-Tid. S. 51 — 56 indeholde ogsaa mange detaillerede
Efterretninger om Dronningens Ankomst og Formæling.

* Hellerikke ved denne Leilighed synes noget officielt Gavebrev
at være udfærdiget. Men jeg skulde troe, at Foræringen er skeet
ved Kongeparrets fOrste Sammenkomst eller i al Fald ved For-
mælingen. Som vi strax nedenfor skalle see, var Dronningens
Overhofmester Carl Juel allerede i samme Juli Maaned hendes
Amtmand paa Jægerspriis.

Digitized byCjOOglC

HI 8 TORI 8 KE EFTERRETNINGER OM AB RÅH AMSTRUP. 131

og Betjente blevé. ligeledes uforandrede hver i sin Stilling,
og Bestyrelsen selv var en Fortsættelse af det, som i
Louises Tid var begyndt. Men ogsaa den ulykkelige
Qvægsyge vedblev, og B6nderne sSgte nu efter Evne at
anvende det Middel, som Herskabet i forrige Aar havde
anvendt: i Sommeren 1752 kjobte de halvtredsindstyve
Stykker Qvæg i Jylland, og den attende Juli ansogte de
ved Eskildsen om, at dette maatte passere over Aarhuus
og Kallundborg men Rentekammeret svarede den toog-
tyvende Juli gjennem Amtmand Juel, at det endnu maatte
finde det betænkeligt at overfare Qvæg fra Jylland til
Bonderne 2 .

Imidlertid vendte Kongen og Dronningen, der siden
Formælingen meest havde levet paa Frederiksborg og
Fredensborg, i August Maaned tilbage til Jægerspriis
og synes nogenlunde stadig der at have opholdt sig paa
tredie Uge; thi Kongens Heste fortærede der fra den
tolvte til den tredivte August 1752 omtrent treogfiirsinds-
tyve Tonder Havre, som Eskildsen senere fik godtgjort
i den Havreskat, der af Godset skulde leveres til det
kongelige Magazin i Holbek 8 . Juliane Marie fik saaledes
Leilighed til at gjore sig bekjendt med sin Eiendom.
Noget af det interessanteste ved denne var vel i visse

1 Rentek. Arch. har denne Skrivelse, hvori Eskildsen for-
sikkrer, at Qvæget var kj6bt fra „uinficerede Steder i Jylland."

* Rentek. sjell. Brevb&ger. Det er hertil, at jeg ovenfor
har sigtet og fundet Beviis for, at Jægerspriis allerede i Juli Maaned
var overdraget til Dronning Juliane Marie.

• Skriv, af 12 Octbr. 17 52 fra Eskildsen til Rentekammeret.
Eskildsen beder, at denne Havre maatte fradrages de 138 Td.
3 Skp. Havre, som efter Kornskats- Forordningen af 2 Octbr. 1752
skulde erlæpges. Paa Foden af Brevet læses: Herom tilskrevet
Justitsraad Amtsforvalter Skowgaard (i Holbek). — Dersom man
turde regne omtrent en halv Skjæppe Havre om Dagen for hver
Hest, vilde Antallet have været 17 til 18 Heste, saa at Kongen
maa have havt et temmelig stort Følge med sig.

(»*)

Digitized by Google

132 HISTORISKE EFTERRETNINGER OIÉ ABRAH AMSTRUP.

Maader den nye Bondeby, som havde reist sig i Hornsved
og for en Deel nu forst var færdig, og i Begyndelsen af
det næste Aar 1753 bortfæstede hun ved sin Amtmand
en af de saakaldte Slagelse-Gaarde, beliggende ved Bosse-
Ejær, til en Bondekarl fra Ovre-Draaby 1 ; men i den
samme Sommer brændte allerede, medens Folkene vare i
Kirke, en anden af de nye Gaarde, hvilken Dronningen
da igjen lod opbygge og tilstod den brandlidte Bonde
adskillige Lettelser 2 . Godsbestyrelsen var mild, og Carl
Juel synes at have været 6m over BOnderne, navnlig med
Hensyn til de Ægter eller Kjdrsler, hvoraf Jægerspriis
under Omstændighederne lettelig kunde komme til at lide
utilbdrligt. Thi der var en lang Vei mellem Jægers-
priis og Kjabenhavn, og Dronningens Hoffolk færdedes
rimeligviis til visse Tider af Aaret meget paa den. Men i
en Skrivelse til Rentekammeret af tolvte Februar 1754
siger Juel 8 , at han selv paa sine Reiser til og fra

1 Fæstebrev af 23 Febr. 1753, støttet paa Dronningens allern.
Resolution af 23 Jan. s. A. Denne Gaard kaldes: <a den femte af
disse Boliger/' og Fæsteren hed Anders Hansen. Han skulde nyde de
opsatte 10 Fag Huns og 10 Fag Lade, Frihed for Afgift af Vsaf Ager-
jorden og de 6de Jorder i Fælledskoven, for Hoveri i 2 Aar og det smaa
Hoveri i 1 Aar. Han skulde derimod selv opsætte de Bygninger, der
endnu hehdvedes, samt en Brdnd, anskaffe Besætning, Inventarium (4
Heste, 2 K6er, 2 Ungqvæg, 4 a 6 Faar, 2 Vogne, 1 Plov, 1 Harve)
og Sædekorn; han skulde siden erlægge 6 Rd. 5 Mark og 4 Skill.

1 Penge, 2 Td. Rug, 1 Lam, 2 Hdns og gjdre Hoverie; han skulde
sætte Humle-Kuler, Kommen, Frugttræer, Pile og Steengjærder.

* Thingsv. ved Rommel og Eller d. 21 Juni 1753, at
Gaarden var brændt d. 17 Juni, attesteret af Carl Juel og indsendt
af Eskildsen d. 21 Novbr. til Rentekammeret med AnsQgning om

2 Aars Skattefrihed.

8 Rentek. Arch. Anledningen dertil var, at Oldermanden
for Slangerup Vognmænd havde sendt Kammeret en Regning paa
at have befordret d. 21 Aug. og 1 Novbr. 1753 Secretair Foss og
to Kammerjunkere fra Bielidt til Kjobenhavn. Juel erklærer, at
Vognene maaskee nok ere bestilte af Eskildsen og have kjort, men

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP« 133

Jægerspriis ikke betjente sig af Bdnderne, men paa
egen Bekostning leiede Vogn hos Langet i Slangerup,
netop fordi han vilde skaane Godsets Bonder. I Lob et
af samme Aar traadte imidlertid Geheimeraad Juel ud af
sin Forbindelse med Jægerspriis og gik som Overhof-
mester til Sorde *.

Kammerherre Niels Krabbe Wind blev derpaa Over-
hofmester hos Dronning Juliane Marie og Amtmand paa
Jægerspriis 4 , uden at dette Skifte iOvrigt medførte
nogen Forandring for de ovrige Betjente. Eskildsen havde
fremdeles den egentlige Bestyrelse og henvendte sig til
Wind, hvor det beh6vedes, og da Jflrgen Graner i samme
Aar dode, blev Weinschenck udnævnt til Skovrider i hans
Sted 8 . I September Maaned var Hoffet, idetmindste
Kongen, paa Jægerspriis 4 .

at de nævnte Personer strax selv havde betalt derfor, ligesom han selv
altid gjorde, og at Oldermanden, der ikke kunde vise nogen Ordre, at
KjOrslen skulde være fri, barde corrigeres for hans Damdristighed.

1 Bland, fra Sor6e, VI. 201, give følgende Liste over Aca-
demiets Overhofmestere : Grev Reuss 1747 — 54, Carl Juel 1754 — 60,
Grev Danneskjold 1760—65, Reitzenstein 1765—81, Råben 1781 —
84, Grev Haxthausen 1784—86, hvorefter Overhofmesterens For-
retninger udf6rtes af Professorerne.

4 Specif. ov. Docum. ved Jægerspriis Skriverstue, som oven-
for er nævnet, viser ogsaa, at der bevaredes Amtmand Winds Breve
fra 1753 til 1759.

8 Kirk eb. nævner Graner endnu d. 4 April 1754, som Fadder
til Eskildsens Datter Sophie Hedevig, men d. 30 Juni og d. 20 Aug.
s. A. anfOres Skovrider Weinschenck blandt Faddere, sidste
Gang til Præsten Severins Sfln Wulf Veit Christoph, der altsaa
var opkaldt efter Ghrd. Reitzenstein (dengang Hofroarschal hos
Enkedronning Sophie Magdalene), men d6de i Sept. 1756. — For-
resten indtraf derved det besynderlige Tilfalde, at Jægerspriis paa
samme Tid havde en Skovrider, der hed Weinschenck, og en Skov-
foged, der hed Bierschenck, nemlig den ovenfor S. 129 omtalte.

4 Rente k. Arch. En Soldater- Enkes Ansøgning, dat. Fre-
deriksborg d. 10 Sept. 1754, der viser, at Kongen samme Dag
ventedes fra Jægerspriis til Frederiksborg.

Digitized by Google

134 HISTOBISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP.

Noget senere gjorde det Kongelige Bentekammer et
ganske mærkeligt ForsOg paa at forplante Ostersavlen til
Isefjorden, hvor Ostersfangst tidligere for hundrede Aar
siden var dreven 1 , og lod i denne Hensigt udsætte tyve-
tusinde Fladstr andske Osters omtrent en Fjerdingvei norden-
for Jægerspriis Færgested. Kammeret underrettede
den syvogtyvende Marts 1756 Kammerherre Wind derom
og forlangte, at Amtets Fiskere skulde advares imod at
tage disse Osters, hvorpaa da ogsaa et Fisker-Bundgarns-
stade ved Kitnæs, der muligen kunde skade de unge
Ostersbanker, blev optaget og den aarlige Afgift af samme
fra forste Mai 1756 udstreget af de jægerspriisiske Regn-
skaber s . Men uagtet denne Forsigtighed og uagtet der
siden fra Jægerspriis Amts Landside ikke blev brugt noget
Fiskerstade i en heel Miils Afstand fra disse Ostersbanker,
saa synes dog Anlæget at være mislykkedes eller i al
Fald Osterserne at have trukket sig andetsteds hen 8 .

Det Tab, som Dronningen derved led paa Fiskeriets
Indtægt, kunde ikke være betydeligt og ikke komme i
nogen Betragtning ved Siden af de mange andre Op-
offrelser, som hun maatte gjore, og Gunstbevisninger,
som hun af egen gode Villie ydede sine Undergivne

1 KrOyer, de Dan. Ostersb. S. 167—68 Not. oplyser efter
Worm s Museum p. 253, at der ved Aaret 1655, altsaa næsten
hundrede Aar, f6r man kjendte de fladstrandske Ostersbanker, fangedes
Osters i en Bugt nær ved Roeskilde.

* Skriv, fra Eskildsen af 7 Juni 1765 til den daværende
Amtmand paa Jægerspriis, Ghrd. Victor Chr. Plessen, indeholder
disse historiske Oplysninger om Anlæget af Ostersbanker ved Jæ-
gerspriis. Deri haves altsaa et diplomatisk Beviis for KrOyers
fOrste Antagelse (S. 35), som han siden synes at opgive, at Osters
ved kanstig Forplantning have været bragte til Isefjorden, idet-
mmd?te i det 18de Aarhundrede.

8 Jeg vil nedenfor igjen komme tilbage dertil, da Rentekammeret
en halv Snees Aar efter klagede over, at Osters toges der af Ube-
rettigede.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABBAHAMS TRUP. 135

og Betjente paa Jægenspriis. Thi hun behdvede ikke
at regne det saa n6ie med Indtægten af dette Gods.
Saaledes tillagde hun Skovrider Weinschenck den tyvende
Juli 1758 en betydelig Gagefordgelse *, for at han skulde
kunne holde Heste, uagtet han dertil havde sin Skov-
ridergaard, ligesom hun ogsaa efter hans Ddd i Slutningen
af samme Aar gav Skovridertjenesten til hans Son Frederik
Vilhelm Weinschenck 2 . Saaledes bragte hun ved directe
og indirecte Offere den 6delagte Qvægbesætning igjen
dertil, at den i Efteraaret 1758 talte hundredeogsex
HOveder, der kun gav hende en ubetydelig Indtægt 8 .
Hun overlod i Marts 1759 Forvalter Eskildsen paa Livstid
et Sted med Tilliggende, imod at han alene enten gjorde
Hoveri deraf eller opsatte tyve Favne Steengjærder 4 .
Hun bevilgede den fireogtyvende Mai Sognepræsten Severin
Tiende af de ovennævnte fjorten nye paa Hovedgaardens

1 Rente k. Arch. En Designation over Resolutioner vedk. Jæ-
gerspriis 1758—69 nævner dette. Tillæget var 40 Rdlr. og frit
Sommerfoder. Hele Gagen var 130 Rd.

* Kirkeb. viser, at Skovrider Weinschenck den Ældre blev be-
gravet den 4 December 1758, og Specificationen 1773 af Pa-
pirerne ved Skriverstuen nævner Frederik Vilhelm Weinschencks
Skovrider-Instruction af 10 April 1759.

8 Rente k. Arch. En Beregning over Hollænderi - Forpagt-
nings-Afgiften d. 1 Novbr. 1758 angiver Besætningen til 106 KOer,
men af hver Ko svaredes halvaarlig kun 2 Rd. 2 Mk. 4 Sk., altsaa
for Halvaaret kun 251 Rd. 4 Mk. 8 Sk. — En fornyet Forpagt-
nings-Contract af 23 April 1759 med Anne Kirstine Jensen for tre
Aar, 1 Mai 1759— 1 Mai 1762, angiver 112 KOer, og sætter Af-
giften til 9 1 /« Rd. Courant af hver Baas.

4 Smstds. Det var den Gaard, som forst Enken efter den
ældre Graner (see ovenf. S. 108 Not. 4) og siden Nicolai Kyhn
(S. 129) havde havt. Kort efter, den 8 April, bevilgede Dronningen
endvidere Eskildsen Tiendefrihed af samme Gaard imod en aarlig
Afgift af 2 Rd. 1 Mk. 8 Sk. Juliane Marie havde ligeledes til-
staaet Eskildsen et LOnnings-Tillæg paa 1 00 Rd. , som Dron. Louise
i sit sidste Leveaar (den 12 Juli 1751) havde tillagt ham.

Digitized by Google

136 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM8TRUP.

Grund anlagte Skovgaarde og lod ham derhos fremdeles
beholde den aarlige Penge-Erstatning, der oprindelig var
Præsten tillagt istedenfor Tiende og Offer 1 . Hun ikke
alene fornyede den ved fdrste Mai 1759 udl6bne Hol-
lænderiforpagtnings - Contract med Anne Kirstine, David
Jensen 8 Enke, men hun tilstod derhos, uagtet Contractens
overmaade gunstige Vilkaar , Forpagtersken i samme
Sommer endnu yderligere Eftergivelser 2 . Bøndergodsets
Udbytte blev derhos ofte forringet ved Eftergivelser, naar
Ildsvaade indtraf og nye Gaarde maatte opbygges *, lige-
som ogsaa naar Godskassen maatte efter Regning fra
Lægen Johan Aagaard, der i Begyndelsen af Aaret 1759
aflastes af Joh. Melchior Hempel, betale Sygepleie eller
Medicin for de fattige Bander, og ved mange andre Lei-*
ligheder 4 . Endelig kom endnu dertil det store Antal af
tjenstgjorende eller afgaaede Betjente, hvis Lønninger og
Pensioner i rede Penge, foruden hvad de n5de i Natura

1 Denne Sag om Præstetienden af de nye Gaarde og om den
Præsten tilstaaede aarlige Penge- Gave (35 Rd. 4 Mk.) var nogle
Aar efter Gjenstand for en Commissions Undersøgelse og Dom.
Derved blev i Januar 1762, som nedenfor S. 141 skal vises, Sammen-
hængen historisk oplyst og Forholdet ordnet.

* Fornyelsen af Contracten er nylig anfflrt S. 135 Not. 3. Men
Anne Kirstine fdgte derpaa d. 14 Juli 1759 om Eftergivelse af en
Restance paa 150 Rd. , og Dronningen resolverede, at hende maatte
eftergives 63 Rd. 1 Skill.

8 Exempel derpaa er ovenfor S. 1 32 givet, og mange flere kunne
fOies dertil, saasom for en brandlidt Bonde i Nedre-Draaby d.
28 Sept. 1754, for en anden i T6rsl6v d. 30 Juni 1757, o. s. v.

4 Kirkeb. viser, at Johan Aagaard blev begravet d. 10 Novbr.
1758; ban var over 70 Aar gammel. Specif. ov. Docum. ved
Skriverstuen nævner under No. 10 Hempels Bestalling af 28
Januar 1759. Men den 5 Ftbr. 1759 indgik Eskildsen med en
Forestilling til Wind om at maatte betale Cancellieraad og Apotheker
Mangor ved Svaneapotheket, i( hos hvem Aagaard aailig forskrev
sine brugende Medicamenter" den leverede Regning.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP. 137

eller ulovlig tiltoge sig 1 , i Aaret 1759 beregnedes til
over totusinde Rigsdaler Dansk Courant*.

Dronning Juliane Marie kunde under saadanne For-
hold neppe have noget eller i al Fald kun et hdist ube-
tydeligt Overskud af Jægerspriis, og til Sommer-
Ophold syntes vel dette Sted ikke heller saa bekvemt
som andre nærmere ved Hovedstaden beliggende Slotte a .
Disse Omstændigheder og maaskee andre, som nu vanske-
ligere lade sig paavise , kunne vel forklare , at hun i
Sommeren 1759 besluttede at opgive denne Besiddelse.
Kongen overtog da igjen Jægerspriis. Den ældre Til-
stand vendte atter tilbage: det blev et umiddelbart Par-
ticulær- Kammergods med sin egen Amtmand eller Be-
styrelse, der refererede umiddelbart for Kongen selv.

7. Det nye Tidsrum, som dermed begyndte i Jæ-
gerspriis's Historie, tdr udentvivl regnes fra den første
Mai 1759, skjGndt Overleveringen forst skeete i Somme-
rens L6b, og det gaaer til den Dag, da Arveprindsen fik
dette Gods, — et Tidsrum altsaa af fjorten Aar, der
efter den vexlende Bestyrelse falder i tvende ulige Afsnit.

I de fOrste elleve Aar eller noget mere forbeholdt
Kongen sig selv Jægerspriis Gaard og Gods til egen

1 Rente k. Sjell. Brevbog har saaledes en Rentekammer-
Skrivelse af 26 Septbr. 1758 til" Ove, hofmester Wind, at Brænde-
viinskjedlerne i Færgegaarden og Knlbnset skulde „sOndcrslaaes."

1 Rentek. Arch. har en Fortegnelse over disse Lønninger,
dateret d. 20 Januar 1759, for et Qvartal. Da jeg strax nedenfor
skal benytte en lignende, vil jeg her alene bemærke, at Lønningerne
til 85 Personer paa Jægerspriis udgjorde quartaliter 528 Rdl. 3 Mk.,
altsaa for et Aar 2114 Rd.

8 Det synes, at især Fredensborg mere tiltalte Juliane
Marie, hvorimod Dronning Louise udentvivl hyppigere havde op-
holdt sig paa Jægerspriis. Jvfr. G. L. Baden, Frdr. V Aarb.
»S. 75—76.

Digitized by Google

188 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP.

Forndielse, som det hed 1 . Han stillede Overceremoni-
mester Geheimeraad Victor Christian Plessen som M Amt-
mand" i Spidsen for Bestyrelsen og beholdt derhos ufor-
andret de hidtilværende locale Betjente. Efter de for-
n6dne Forberedelser og efterat Stutteriet, der fornemmelig
synes at have interesseret Plessen, var modtaget 2 , foregik
den toogtyvende August 1759 den formelige Overlevering,
hvorved den afgaaende og den tiltrædende Amtmand,
Wind og Plessen, begge personlig vare tilstede. Slottets
og Ladegaardens Bygninger, Qvægbesætningen, Stutteriet,
Bygningsmaterialerne, Ho- og Halm-Beholdningen, Korn-
magazinet, Amtskassen og Forvalterens B6ger bleve efter-
seete 3 , og et Par Dage senere toge Kongen og Dron-
ningen et kort Ophold paa Jæger spriis 4 . Tilsidst
blev BOndergodset overleveret, rimeligviis efter den sex-
ogtyve Aar ældre Jordebog, hvori de foregaaede For-

1 Rente k. Arch. Skriv, fra Plessen til Rentek. af 28 Jan.
1764: Da Hans Maj, til en Uden Forndielse og Amusement havde
forbeholdt sig Jægerspriis til Mistegen Administration, saa at jeg
efter min allernaadigst meddeelie Instruction til ingen anden end HSist-
samme skulde holde mig. — Saaledes udgjorde Jægerspriis Gods
ogsaa et eget Amtstue -District med Forvalteren som Amtsforvalter
(Hoffmans Fund. X App. S. 22), medens Horns-Herred ellers laae
til Roeskilde Amtstue.

* Jægerspr. Stutteri-Bog 1747 — 59 i Qv. er en Række
af Tabeller for disse Aar, underskrevne af Eskildsen, og udvisende
Antallet af Heste i Mai eller Juni hvert Aar. Den sidste Tabel er
sluttet: 1759 den 30 Juni, da Overleveringen skeete til Hs. Maj.
Kongen, og dateret: Jægerspriis den 16 Juli 1759.

8 Rentek. Arch. har denne Forretning, i hvis 8de Post det
udtrykkelig siges, at der ikke var bleven Tid til at eftersee BOnder-
godset.

4 Jeg seer dette af flere Papirer (i Rentek. Arch.), der lige-
ledes nævne Folget: Overkammerjunker von der Luhe, Khrre Staldm.
Brokkenhuus, Khrre Rosenkrands, Ejkr. Staffeldt og Krog, Page
Krog, Livtjener Horstmann.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 189

andringer eller saakaldte Forbedringer vare antegnede 1 .
Disse Forbedringer bestode deri, at Jægerspriis Gods
nu havde syv nye Gaarde ved Bossekjær eller Slagelse-
bæk, otte Skovgaarde ved Troldrækken og Hoppekobbelet,
samt fire nye Huse, nemlig to i Torslflv, et i Gierldv og
et i Ovre-Draaby, hvorved den ældre Jordebog var „for-
bedret" i det Hele med otteogtyve T6nder Rug og hun-
dredeogsytten Rigsdaler otte Skilling i Penge 2 . Derpaa
gav Kongen den femtende September 1759 sin Amtmand
en Instrux, der vistnok ordnede hans Stilling paa samme
Maade som hans Forgængeres n ; thi Godset vedblev at
være en particulær Eiendom.

Geheimeraad Plessen, som havde sin Bolig i Hoved-
staden, maatte overlade Enkelthederne til de paa Stedet
værende Betjente, Forvalteren, Skovrideren, Folemesteren,
Gartneren, Fasanmesteren; men ligesom han holdt om-
hyggeligt Tilsyn med disse, saaledes udførte han selv
alt, hvad det Almindelige angik. I Foraaret 1760 foretog
han en Revision af LOnnings- og Pensions -Reglementet,
hvorefter den hele aarlige Udgift blev ansat til over halv-
tredietusinde Rigsdaler foruden trehundrede TSnder Korn,
henved halvfjerdehundrede Læs Hfl og Halm, Græsning
til otteogtredive Heste og fireogfyrgetyve K6er samt ad-
skilligt andet i Natura 4 . Naar nu dertil kom de utallige

1 Plessen forlangte nemlig d. 26 Aug. Jordebogen af Rente-
kammeret, men fik til Svar, at det ingen havde. Den ældre Jorde-
bog af 1733 see Ovenf. S. 97—98.

* Ren te k. Arch. har en af Eskildsen til 1 Mai 1759 tagen
Copie af Jordebogen fra 1733, med senere Forandringer. Denne
er upaatvivlelig brugt ved Overleveringen af Godset til Plessen og
er lagt til Grund for det her meddeelte.

8 Design, ov. Kgl. Re s ol. vedk. Jægerspr. 1758—1769 (i
Rentck. Arch.) nævner denne Instruction; men selve Instructionen
har jeg ikke seet. ,

4 Rente k. Arch. bevarer en Copie af 1771. Reglementet er
et interessant Bidrag til Jægerspriis Personal- Historie; det nævner

Digitized by Google

140 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP.

andre Jordebogs eller Amtskasse Udgifter, skulde den
rene Indtægt neppe blive stor; men Godset var ogsaa,
som Plessen udtrykte sig og den hele Bestyrelse viiste,
bestemt til Kongens FornSielse. I det næste Aar foran-
ledigede Plessen en nærmere Undersøgelse af den oven-
omtalte Synderlighed, at Jægerspriis's Skovgods blev
behandlet som tiendepligtigt, uagtet en optagen Land-
maaler-Forretning tydelig viiste, at det laae under Iloved-
gaardens Taxt 1 , og Amtmand Gram i Forbindelse med

for Plessen Fourage til 4 Heste at levere i Kjøbenhavn; for
Eskildsen 520 Rd. og 36 Rd. til Slottets ReenboldeUe, Foder og
Græs til 4 Heste og 6 Køer; til Hans Brnn Ellers (Forv.
Ellers yngste Søns) Opdragelse 50 Pd. (var d. 6 Mai 1762, da han
fik sin Mødrenearv udbetalt, Viinhandler i KjØbenbavn); Gartner
I. F. Fovelsen 150 Rd. Løn, 5 Rd. til Halm og Foder til 2
Køer, 70 Pd. til en Svend, 80 Rd. til Frø og unge Træer og 120
Rd. til Ugedagsmænds-Arbeide; Jo. Andr. Hofman 130 Rd. Løn,
52 Rd. til en Karl, Foder til 2 Heste og 2 Køer, 23 Rd. til Ugedags-
mænd; Hempel 60 Rd. og 12 Rd. til Hestefoder samt Foder til
2 Heste og 2 Køer; Artman 60 Pd. Løn, 24 Pd. til et dobbelt
Toug, Græs til 2 Heste; to Materialkudske , Skorsteensfeier, Lade-
foged, Ladekarl; Tilsynsmændene ved Avlingen (Gartner Povelsen
og Folemester Madsen) for at holde Contrabog med Opmaalingen
fik 12 Td. Byg, 16 Td. Havre, HØ og Græs til 2 Heste; Birked.
J. Ro mm el 30 Rd; Birkeskriver H. C. Eller 20 Rd. og Foder til
2 Køer; Vægter, Justitsfoged; Hr. Severin 35 Rd. 4 £ og 20 Rd.
til Brød og Viin; Skoleholderne Anders Møller, Cbr. Rosen, Lars
Walsø, Søren Sørensen; Weinschenck 138 Rd. 2 Td. Rug og
Foder til 2 Heste; Skovfogederne Jens Laursen, Hans Casp. Graner,
Jo. Adam Bierschenck, Ole Hansen Stær, Peder Olsen; Folemester
Tb. Madsen 110 Rd., Foder til 2 Heste og 2 Køer; Slutterismed ;
sex Vangevogtere; Pensioner til Birkeskriver Peder Mortensen Thille-
rups og Folemester Rasmus Sørensens Enker; Uhrmager, Sadel-
mager o. s. v. o. s. v.

1 Plessens Forestilling til Kongen (Rentek. Arch.) er
dateret Fredensborg d. 21 Juli 1760, og forlangte: 1. den gamle
Jordebog, 2. Oplysn. om Skovgodsets Tiende-Pligt og 3. om Grunden
til, at Præsten aarlig fik 35 Rd. 4 fC af Gods-Kassen. Han fore-

Digitized by Google

ÉtlStOEISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP. l4l

Amtsforvalter Lovson paa Frederiksborg fik den ellevte
September 1761 kongeligt Commissorium paa at under-
s6ge og domme i denne Sag. Forvalter Eskildsen modte
som Actor. Præsten Severin d6de i de samme Dage *,
men bans Enke Elisabeth Mohr og Degnen Nicolai Adler
forsvarede den formeentlige Ret til Tienden. Commis-
sionens Unders6gelser forte til det Resultat, der maatte
fremgaae af de ovenfor meddeelte historiske Kjendsgjer-
ninger 2 , og Dommen faldt derefter den tredivte Januar
1762: de fjorten nye Skovboliger saavelsom de femten
tilbageværende ældre, saaog Veirmollen, skulde som byggede
paa den frie Hovedgaardstaxt være tiendefrie, og de sex-
ogtyve Rigsdaler og fire Mark, der i sin Tid var til-
staaede den nu afdode Præst for hans Livstid som Er-
statning for Tienden, skulde i Fremtiden falde bort. Et
Par Uger derefter kaldte Kongen den hidtilværende Ca-
pellan paa Frederiksborg og Hospitalspræst i Hillerød
Schack August Steenberg, der var gift med Johanne

slog i Mangel af anden Udvei at' lade Domstolene undersøge og
afgjøre det sidstnævnte SpOrgsmaal. See ovenf. S. 123—24.
1 Kirk eb. Han blev begravet d. 23 Octbr. 1761.

* Commissionen bemærkede følgende: Der havde paa Hoved-
gaards-Taxtcn været 7 Ladegflardsboliger og 27 Skovboliger; deraf
var 1699 de 7 Ladegaardsboliger og 12 af Skovboligerne (no. 7 — 8
incl.) afbrudte eller nedlagte, hvorimod 15 Skovboliger bleve staaende
(no. 1 — 6 og 19 — 27 incl.), men 1748—49 vare 14 nye Boliger op-
førte i de nedlagtes Sted og havde faaet disses Hartkorn, og d.
24 Mai 1759 havde Dr. Juliane Marie tilstaaet, at Præsten Severin,
indtil det kunde udfindes, hvorfor der aarlig var ham tillagt 35* Rd.
4 fC , maatte beholde disse for sin Person og oppebære Korntiende
af de 14 nye Gaarde. - Siden havde man nu af det sjellandske Con«
toirs Missive-Protocol for 1682 erfaret, at en Kammer-Resolution
d. 8 April 16S2 havde paa Præstens Ansøgning om Tiende og
Offer af Jægerspriis tillagt ham som Refusion for paastaaet Tiende
26 Rd. 4 JC og som Offer 3 Rd. til hver af de tre store Jiøitider,
følgelig 9 Rd., i Alt 35 Rd. 4 See ovenf. S. 136.

Digitized by Google

142 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP.

Gjertrud Weinschenck, rimeligviis Skovriderens S6ster, til
Sognepræst for Gierl6v og Draaby *.

Samtidig med disse almindelige Foranstaltninger havde
de locale Betjente paa Jægerspriis hver for sig deres
specielle Pligter at udfftre. Eskildsen, der i dette Tids-
rums fOrste Aar mistede sin Hustru 8 , indtog her den
fornemste Plads: han havde Tilsyn med Slottets Byg-
ninger og Inventarium samt Hovedgaards - Avlingen , der
dreves for Kongens Regning, medens Hollænderiet frem-
deles var bortforpagtet ; han bestyrede Bdndergodset, Regn-
skabs- og Skattevæsenet, og han udbetalte af Godskassen
saavel LOnninger som andre Udgifter. Et nyt Inven-
tarium over Slottet blev optaget den fftrste Mai 1760, og
i det f&lgende Aar udfOrtes ved Hofbygmester Fortling
betydelige Reparationer 8 . Gaardens Avling dreves ved
en Ladefoged tildeels under en eiendommelig Control
af visse Tilsynsmænd paa Stedet, og Udsæden var i
Foraaret 1761 omtrent otteogfiirsindstyve TCnder Havre
samt sexoghalvfjerdsindstyve Tander Byg, og i samme
Efteraar omtrent hundredeogsyvogtyve Tander Rug *. Som

1 Steenberg havde i 11 Aar været i Condition hos sin For-
mand, Jacob Severin, var 1759 bleven Capelian, holdt samme Aar
d. 8 Decbr. sit Bryllup paa Jægerspriis, og blev nu d. 12 Febr.
1762 kaldet i Severins Sted. — En SOster til hans Kone var gift
med Degnen Mads Kaare i Gierlflv.

* Kirk eb. Charlotte Sophie Eller. See ovenf. S. 106. Hun
blev begravet d. 22 Octbr. 1759.

8 Rente k. Arch. har flere af disse Inventarii-Lister. Design.
Kgl. Re s. nævner en Reparation paa Jægerspriis af Fortling d.
26 Mai 1761 til et Beldb af 1600 Rd. 4 Mk. 5 Skill.

4 Eskildsen holdt en særlig Journal over Avlsvæsenet, hvoraf
endnu flere smaa Boger ere bevarede, underskrevne af ham, Lade-
fogeden, Ladekarlen og Tilsynsmændene, der ere anfOrte i LOnnings-
Reglementet. Rentek. Arch. har ogsaa en Specification over,
hvad der i Aaret 1761 blev saaet i Leergravsmarken , Kobbelet,

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERKETN1NGEE OM A^BAHAMSTBUP. 143

B&ndernes Værge og Forsvar talte Eskildsen ofte deres
Sag hos Herskabet, og det var vistnok ogsaa efter
Forestilling af ham, at Plessen i Marts 1761 forlangte
fire Bonder, der havde modsat sig Inquisition hos dem
om Brændeviinsbrænding, losladte fra Fæstningsarbeide i
Citadellet 1 . Eskildsen indbetalte Skatterne paa Frede-
riksborg Amtstue og aflagde Plessen Regnskab for Jorde-
bogens Indtægter og Udgifter.

De Ovrige Betjente, hvis Antal nu blev forflget med
en Maler s , havde en mere indskrænket Virkekreds, skjOndt
Skovrider Weinschenck maatte levere til Auctioner et
Qvantum Brænde, der kunde stige til et Par tusinde
Favne 3 , og saavel Fasanmester Joh. Andr. Hofman som
Gartner J6rg. Fredr. Povelsen og Færgemand Christoffer
Artmann ogsaa havde deres særlige Pligter 4 . Derimod
stod Folemester Thomas Madsen paa Grund af Plessens
Iver for Stutteriet i en Anseelse, der stundom vakte

Krabbedamsmark , Kobaven o. s. v. Den hele Udsæd var 291 Td.,
2 Skpr.

1 Skr. fra Oversec. Jo. L. Holstein til Rentek. d. 13
Marts 1761 i denne Anledning. Da Forord, af 23 Novbr. 1757
Art. 3 ikke havde bestemt nogen Tid for Straffen, udbad Holstein
sig Kammerets Betænkning.

* Lars Korndrup, antaget d. 10 Marts 1761, fik Fæste paa
et Huns og Græs til en Ko.

8 Design, ov. Kgl. Res. viser, at der 1760 d. 20 Septbr.
blev bestemt en Hugst af 1500 Favne Bøgebrænde og 1761 den
21 Marts af 2000 Favne, hvorimod Deputaterne d. 14 Novbr. s. A.
bleve meget nedsatte for Skolerne, de Fattige og Bønderne, saa-
ledes at der sparedes 200 Favne Brænde & 5 Rd. pr. Favn.

4 Fra Hofman haves bl. a. en Efterretn., af 31 Octbr. 1760,
om Fasanernes Fodring. Der regnedes til 16 Fasaner daglig 1 Pot
Hvede og 1 Pot Byg, og til 100 Fasaner ugentlig V« Skjæppe
HampefrO. — Povelsen mistede sin Kone, der blev begravet d.
18 Dcbr. 1759, og han fik d. 2 April 1761 en ny Instruction. —
Artmanns SOn, Christoffer Robert, erholdt d. 24 Octbr. 1760
Løfte om Faderens Tjeneste.

Digitized by Google

144 HISTORISKE BFTEBBBTHINGER OM ABBAH AMSTRUP.

Eskildsens Misn&ie. Allerede i October 1759 bleve to
Stutterier nedlagte paa Frederiksborg og to nye oprettede
paa Jægerspriis, hvert med tolv Hopper, der skulde
forsynes fra Magazinet i Holbek, forsaavidt noget mang-
lede paa Jægerspriis 1 , og kort efter blev det bestemt
at opfore nye Bygninger baade for Stutteriet og for
Folemesteren Denne overlagde med Plessen hele Planen
for Stutteriets Opkomst: Hollænderiet skulde lidt efter
lidt indskrænkes til halvtredsindstyve Koer 8 ; i Januar
1760 under Plesscns Nærværelse paa Jægerspriis tænkte
man paa at indrette Studestalden til en ny Stutteristald
foraden den ældre paa halvtredsindstyve Spiltoog, og i
Slutningen af Sommeren bleve meer end en Snees af de
ældre Stutterihopper udsatte og bortskjænkede til for-
skjellige hoie Herrer og jægerspriisiske Betjente 4 , hvor-
efter Stutteriet i October 1760 talte enogtredive Hopper,
ti ældre og yngre Hingster og sexten Hoppeføl 5 . Hver

1 Kongl. Re s ol. af 6 Octbr. 1759, at Plessen skulde aftale
det nærmere med Geheimeraad Thott, navnlig om Havre-Leverancen.
Allerede d. 3 Novbr. forlangte Plessen 300 til 850 Td. Havre an-
viist hos Amtsforvalter Justitsr. Schongaard i Holbek, hvilken An-
viisning ogsaa Rentekammeret gav d. 6 Novbr.

* Design, ov. Re sol. vedk. Jægerspr. nævner den Kongl.
Approbation af 10 Novbr. 1759 paa disse nye Bygninger.

8 Dette sees af tvende senere Skrivelser , en fra Eskildsen af
31 Marts 1771 og en anden fra Rentekammeret af April 1774
(Concept). At det f6rst skeete lidt efter lidt, fremgaaer deraf, at
Besætningen cndnn ved Hollænderieforpagtningens Fornyelse paa to
Aar d. 11 Dcbr. 1761 var 100 KOer og 4 Tyre. Nedsættelsen er
vel altsaa begyndt fra 1 Mai 1764.

4 Rente k. Arch, har en Samling af Madsens ugentlige Rap-
porter til Plessen. De af 15 Januar og 6 Septbr. 1760 ere Hjemmel
for det her anførte. Ghrd. Plessen, Wind, * Osten og Brokkenhuus
tik Heste til Foræring.

* Jægerspr. Stutteri-B6ger, otte Hefter i 8vo for Aarene
1759—1770. Tre mangle.

Digitized by Google

filSTORISKfe EFTERRETNINGER OM ÅBRAfiAMStfitTP. 14&

Uge indsendte Thomas Madsen sine Rapporter ifl Plessen,
ofte om de allersmaaligste Ting. Men den Vigtighed,
der tillagdes Stutteriet, avlede vistnok Fordringer hos
Folemesteren og Dovenskab hos de mange Stutterikarle:
i Efteraaret 1761 forlangte Stutteriet sin Havre directe
leveret fra Svanholm, Egholm og Sels6 istedenfor som
hidtil fra Magazinet i Holbek 1 , og i det næste Foraar
1762 fandt Folemesteren Anledning til at forsvare sine
Undergivne mod Eskildsens Klager over deres Ladhed
og Dagdriveri 8 .

Men til samme Tid havde den truende Krig med
Rusland trængt alle andre Interesser tilbage ogsaa for
Jægerspriis's Vedkommende. Hovedgaarde, Forpagtere,
Præster og Bdnder skulde uden Ophold levere Korn til
de store Magaziner; Skovridere skulde holde sig færdige
til at drage i Feldten; Rytterheste skulde leveres til
Hærens Tjeneste 8 . Plessen maatte nu ved en Række af
Erklæringer fra Marts til Mai 1762 oplyse Tilstanden
paa Jægerspriis: at dette Gods havde sendt hundrede-
ogtyve Tonder Rug til Holbeks Magazin, hvorimod dets
Havre og mere til vilde beh6ves for Stutteriet 4 , at ingen
Forpagter havdes, da Kongen selv lod Avlingen besorge,

1 Rentek. sjell. Brevb. for 1761 den 7 Novbr.

* Madsens Bapp. af 16 April 1762. Forvalteren havde fore-
stillet — skriver han — at Stutteri-Folkene vænnedes til Doven-
skab og Dagdriveri, men det var punr Ondskab og Afgunstighed
imod Stutteriet« Han gjennemgaaer derpaa de otte Betjente og
Onsker endnu to til for den kommende Vinter. Man seer ogsaa,
at Tjenesten ved Stutteriet befriede Karlene fra Udskrivning til
Soldat.

8 K. Frdr. Vs allern. Forordn., 4to. PI. 16Febr. 5 Marts,
lOMarts, 30 April og 1 Juni 1762 henbore til de almindelige Krigs-
beredelser; de specielle sees her af Plessens Svar, nemlig Forbudet
mod Korn-Udfflrsel d. 16 Febr. og Befaling, at Weinschenck skulde
drage ud, d. 20 Februar.

4 Skr. til Rentek. den 4 Marts 1762, fra Ejdbenhavn.
1856. (10)

Digitized by Google

146 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP.

at Præsten havde overladt sin Tiende til Hovedgaarden
og intet kunde sælge af sin egen Avl, at Bdnderne alle-
rede havde afhændet deres ringe Forraad, at Skovrider
Weinschenck i sit Sted vilde stille en af Skovfogederne,
der rigtignok senere vægrede sig derved 1 , at Kongen
selv som Eier af Jægerspriis vilde levere een Rytter-
hest, og at Præste- Enken, der havde faaet det hele
Naadsensaar, maatte levere den anden, skjondt hun var
fattig og nylig havde stillet en Hest 8 . Imidlertid reiste
Kongen i Begyndelsen af Juni til Holsten, og paa Til-
bageveien derfra modtog han i næste Maaned Efterret-
ningen om Keiser Peter den Tredies Dod, der let og
hurtigt forte til en Udsoning.

Saasnart Freden atter var vendt tilbage, udvirkede
Plessen allerforst en billig Erstatning for dem, der havde
lidt ved hiin Dom i Tiendesagen: Præsten Severins Enke,
der mod en liden Godtgjorelse til Eftermanden havde
faaet hele Naadsensaaret, beholdt ogsaa Tienden i dette,
hvorefter den aldeles skulde skænkes Skovgaardene, og
Steenberg, der i Naadsensaaret fik sit Opholdsted paa
Jægerspriis 8 og ligesom Formanden overlod Hoved-
gaarden sin Tiende mod tre Mark for hver Tonde Hart-
korn, fik sit Herskabs -Offer forhdiet fra ni til tredive
Rigsdaler 4 . I det følgende Aar 1763 lod Plessen fore-

1 Tvende Skr. fra Plessen, begge af 16 Marts, fra Kjo-
benhavn.

* Skr. til Rentek. af 17 Mai 1762. Om Naadsensaarets
Ovepiragelse til Præsten Severins Enke étrax nedenfor.

* Justitsm. Arch. Trende Kgl. Rescr. af 23 April til Plessen,
til Biskop Harboe og til Hofpræd. Frdr. Qvist, at Severins Enke,
Elisabeth Mobr, efter Overeenskomst med Steenberg, maatte bave
bele Naadsensaaret fra hendes Mands Dodsdag, hvorimod Steenberg
fik af hende 100 Rd., nogle Værelser paa Jægerspriis efter Plessens
Anviisning, samt Naadsensaaret i Hillerod.

4 Design, ov. Kgl. Re sol. Paa Plessens Forestilling af
10 Sept. resolverede Kongen d. 23 Septbr. 1762, at Enken i dette

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP. 147

tage Opmaalinger af Godset ved beskikkede Landmaalere,
hvilket Arbeide derefter længe blev fortsat 1 , ligesom han
ogsaa omhyggelig s6rgede for B6ndernes Tarv: han lod
bygge sex nye Huse i Ovre-Draaby og henlagde dertil
Degnejorden, efterat Degnekaldet var annecteret til Gier-
l6v 3 , han skaffede Banderne efter en feilslagen HOst
BrOdkorn fra Magazinet i Holbek 8 , han befriede dem
1764 fra de Byrder, som Forordningen om Veivæsenet
truede dem med 4 , og han lod i Sommeren 1765 indkjdbe
og uddele K6er til de Bander, som under den atter ud-
brudte Qvægsyge havde mistet deres Besætning 5 . Der-
imod mislykkedes et ForsSg paa at gj en vinde for Kronen
nogle Bftndergaarde, som for over et halvt hundrede Aar
siden vare komne til Egholm 6 , og Flessens UndersOgelser

Aar endna maatte nyde Tienden af Skoygaardene med 65 Rd. 78 /J,
der siden skulde eftergives disse Gaarde, at Steenberg maatte faae
10 Rd. hver Offerdag, naar de 26 Rd. 4 $ bortfaldt, at han maatte
faae 3 Mark af hver Td. Hartkorn for sin Præstetiende, der saa
tilfaldt Jægerspriis, og at Skovgaardenes Hartkorn som fri Hoved-
gaardstaxt skulde udstryges af Skatte-Matrikulen med omtr. 20 Td.
Hartkorn, hvoraf ikke mere skulde betales til Rentekammeret, men
alene til Jægerspriis's Amtskasse.

1 Rentek. sjell. Brevb. 1768 d. 26 April, 1765 d. 27 April,
om KjOrsel med Landmaalere.

* Overleveringsforretn. af 1 Mai 1773 viser, at dette
skeete d. 7 Octbr. 1*63.

* AnsOgn. fra Plessen af 30 April 1769 om 200 Td. Rug,
hvoraf dog kun 89 Td. bleve brugte.

4 Skr. fra Plessen til Rentek. af 28 Januar 1764.

6 Design, ov. Kgl. Res. 1765, d. 24 Juli.

6 See ovenf. I D. S. 260. Fr. Chr. Rosenkrands indsendte d.
17 Decbr. 1764 fire SkjOder, nemlig et fra Kongen til Oluf
Rosenkrands af 14 Juni 1678, et fra Caspar SchOller til Otto
Krabbe af 8 Decbr. 1693, et Mageskiftebrev mellem Kongen og
Jens Juel samt Otto Krabbe af 13 Decbr. 1693 og et andet mellem
Gotthard Bræm og Otto Krabbe af 27 Oct. 1699, — og han paa-
stod, at ingen af disse Breve tilstod nogen Reluitiom

(10*)

Digitized by Google

148 HISTORISKE EFTEfcRETNlNGElt OM A&RAHAMSTRfJP.

angaaende dé tidligere ved Jægerspriis anlagte Os ters-
banker ledede kun til den Erfaring, at disse vare al-
deles udgaaede 1 .

Forvalter Eskildsen havde deeltaget saavel i disse
sidstnævnte UndersCgelser som i de Ovrige Foranstalt-
ninger, alene med Undtagelse af Stutteriets Anliggender.
Men han begyndte at blive gammel og onskede at see
sin Sftn, Hans Henrik Eskildsen, der nylig havde under-
kastet sig theologisk Attestats ved Universitetet 2 , udnævnt
til sin Medhjælper og Efterfølger. Saadant var ikke ual-
mindeligt paa Jægerspriis, hvor Tjenesterne gjerne
bleve i de engang ansatte Familier, og den gamle Færge-
mands ældste S6n, Christoffer Robert Artman, havde for
nogle Aar siden faaet Exspectancebrev paa sin Faders
Tjeneste 8 . Den unge Eskildsen erholdt ogsaa i Efter-
aaret 1763, om just ikke endnu L6fte, saa dog noget
Haab om Forvaltertjenesten 4 ; i Begyndelsen af det næste

1 Anlæggelsen af Østersbankerne ovcnf. S. 134. Nu kom Sagen
igjen frem ved Forespørgsel fra Plessen, hvorpaa Eskildsen den
7 Juni 1765 oplyste, at der ikke ved Jægerspriis var fornummet
en eneste Osters, medens et Rygte havde talt om, at der fra Eg-
holm og Eriksholm fangedes Osters, som solgtes i Holbek.
Efterat Rentekammeret yderligere om denne Sag havde correspon-
deret med flere Amtmænd (Knuth, Bamer), blev det d. 12 Juni
besluttet at henlægge den. Saavel dette, som den tilintetgjorte
Østersbanke, der er ansat paa Krøyers Kort midt i Issefjordens
nordlige Bredning lige nordenfor OurØ, henviser til et ganske andet
Sted end det, hvor man fra Jægerspriis havde forsøgt at grunde
en Østersbanke, og foranlediger snarere til at tænke paa et lignende
Forsøg, som efter Sigende skal være gjort fra Ledreborg i Jo.
Ludv. Holsteins Tid.

* Giessings Tabeli. II. 1, S. 42.

s See ovenf. S. 143 Not. 4.

4 Design, ov. Kgl. Res. nævner dette Brev: Kongen lovede
ved Vacance i Forvalter -Tjenesten M at ville have Naade for Forv.
Eskildsens Søn", men fandt det betænkeligt at adjungere ham Faderen
eller give ham Ezspectance paa Tjenesten. — Det skeete dog siden.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 149

Aar 1764 blev Christian Frederik Hofman ved sin Faders
D&d ansat som Fasanmester, og da den unge Christoffer
Artman kort efter d6de, fik hans yngre Broder Zacharias
nogen Udsigt til at indtræde i hans Exspectance paa
Færgen, ligesom hans efterladte Enke igjen giftede sig
med Hofman *. Den kongelige Herres milde Sind sporedes
ogsaa i de jægerspriisiske Forhold.

Frederik den Femtes D6d og Christian den Syvendes
Thronbestigelse den fjortende Januar 1766 syntes i Begyn-
delsen at skulle medfore store Forandringer for Jægers -
priis ; thi den unge Konge udtalte et saadant Forsæt, skjOndt
s han strax confirmerede Plessens og Eskildsens Bestal-
linger 2 . Men da Kong Christian kort efter sin Formæling
selv havde bes6gt Jæger s priis, erklærede han den fire-
ogtyvende December 1766 i en Skrivelse til Plessen, at
Alting skulde forblive, som det var 8 . Det turde maa-
skee have været Stutteriet, der især havde behaget ham:
thi i det f Gigende Aar 1767 blev en ny Stald oprettet
og en Lftbebane indhegnet for de unge Heste 4 . Under

1 Kirke b. Jo. And. Hofmann blev begravet d. 2 Marts og
Christof. Tiob. Artmann d. 18 April 1764. Christ. Fredr. Hofmans
Bryllup med Anne Margrete si. Artmans Enke d. 7 Juli 1766, og
deres tørste Son til Daaben d. 17 Juli 1767. Zach. Artman kaldes
d. 7 Novbr. 1769 „den unge Færgemand." Kort efter fik han en
bestemt Exspectance.

a Design, ov. Kgl. Res. Confirm. for Ghrd. Plessen som
„Amtmand og Jægermester over Jægerspriis Amt d. 10 Marts
1766." Specif. over Doc. p. Jæg. Confirm. p. Eskildsens Be-
stalling 1760.

8 Rente k. Arcb. har denne Skrivelse, hvori det hedder, at
Kongen havde forandret sin forhen angaaende dette Gods givne
Resolution (denne har jeg ikke seet), at alt nu skulde forblive som i
K. Frederik Vs Tid, og at han havde, den Tiltro til Plessen, at
denne vilde administrere Alting til Kongens Bedste.

4 Design, ov. K. Res. Particulær- Kammeret communicerer
d. 26 Jan. 1768 en Kgl. Resol., at Particulærkassen skulde ud-

Digitized by Google

150 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP*

Kongens Udenlandsreise h5itideligholdtes Toaarsdagen efter
hans Formæling, den ottende November 1768, paa Jæ-
gerspriis Gods, idet tvende Par paa denne Dag bleve
viede og erholdt Brudegaver af Dronningen 1 .

Efter Kong Christian den Syvendes Hjemkomst i
Begyndelsen af Aaret 1769 2 modtoge Jæger spriis's
Betjente flere Beviser paa hans Tilfredshed. Strax derpaa
erholdt den unge Eskildsen og den unge Zacharias Art-
man bestemte Tilsagn hver paa sin Faders Tjeneste 8 , og
i Sommeren fik Peder Andersen Fæstebrev paa sin Faders
MOlle 4 . Stutteriet culminerede: det havde hundredeog-
jQorten Heste og sexten til atten uniformerede Stald-
folk 5 . Men dette Stutterie medfOrte meget store Ud-

betale 656 Rd. til en Stalds , „Transportering" og en Løbebanes
Indhegning.

1 Kirk eb. 1768, d. 8 Nov. bleve to Par ægteviede i Anledn.
af Hds. Maj. Dronningens, Caroline Mathildes, Formælings Ihukom-
melse, og hun bestemte for hvert Far 30 Rd. Brudegave. Disse to
Far vare Gaardm. Jacob Jensen copuleret med Figen Birte Anders-
datter i Lyngerup, og Gaardm. ibid. Anders Nielsen copuleret med
Figen Zidse Andersdatter.

4 Ved samme Tid (d. 19 Januar 1769) gik en paa Godset
bosat Catholik Marcus Werckmeister , udentvivl indkommen som
hvervet Soldat, over til den lutherske Kirke. Kirk eb. 1767, Dom.
2 p. Epiph., 1769 d. 19 Jan.

8 Design, ov. Egl. Res. En Resol. af 31 Marts 1769 inde-
holder begge disse Exspectancer ; dog skulde Artmans tørst indtræde,
naar ogsaa den gamle Artmans Kone var afgaaet. Den unge
Eskildsen var 1768 bleven Birkeskriver efter Hans Chr. Ellers
DOd. Den gamle Artman dOde i Dcbr. 1769.

4 Dette seer man af en Egl. Approbation af 1 Mai 1816 paa
MOllens Bortforpagtning i Aaret 1816, imod anden Erstatning for
dens daværende Fæster, Jens Wilh. Meyer.

5 Jægerspr. Stutteri-Bo ger, 1769 d. 1 Jan., nævne 18
sorte Hopper og 17 Kleppert-Hopper, 15 unge Hingster, 9 Hingst-
Foler, 9 do. yngre og 5 Hingstfol, 6 unge Hopper, 9 do. yngre,

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER QM ABRAHAMS TRUP. 151

gifter; Udbyttet af dets Auctioner kunde visselig ikke
dække disse 1 , og i det f6lgende Aar 1770 br6d Qvæg-
sygen lås med en saadan Voldsomhed, at Hollænderi-
Forpagtersken af halvtredsindstyve K6er kun reddede to 9 .
Bestyrelsen af Jægerspriis svarede saaledes ikke til
rigtigere landOconomiske Principer, og da Conseilets Op*
I6sning i Slutningen af Aaret havde bragt Regjeringen
ganske i Struensees Hænder, maatte det nOdvendigviis
komme til en Reform. Plessens uventede D&d den fire*
ogtyvende Januar 1771 fremb6d en ftnskelig Leilighed
dertil 8 .

Det andet Afsnit af Jægerspriis' s Historie i dette
Tidsrum begyndte dermed; det omfatter kun et Par Aar,
men er desto rigere paa Forandringer. Struensee synes
ikke strax at have været enig med sig selv om Jægers*
pr i i s' s Bestemmelse; han lod derfor indtil videre Parti-
culær-Kammeret træde i Plessens Sted og de locale Be*
tjente, fornemmelig Eskildsen, bestyre de l6bende For-
retninger. Men allerede den tiende April 1771 tog han
sin Beslutning: Jægerspriis blev underlagt den ved
Oders Bestræbelser nylig gjenoprettede Landvæsens-Com-
mission 4 . Opgaven var derefter at sdrge ikke for Kon-

12 do. endnu yngre og 14 Hoppe-F6k Det er det stdrste Antal,
der findes anfSrt i disse BSger. Jvfr. Dan. Atl. II. (1764)
S. 320.

1 Auction holdtes saaledes d. 14 Mai 1765 og d. 3 Mai 1769.
Ved den sidste indbragte Salget af 14 Heste 2207 Rd. D. Cour.

5 Skriv, fra Eskildsen til Particulærkammeret af 31 Marts
1771. To K6er og sexten Stykker Ungqvæg vare den eneste
Levning.

8 Hoffman, Dan. Ad. III. 288. 292.

4 Skriv, fra Partic. Kam. til Gen. Landv. Com. af 11
April 1771 siger, at Kongen d. 3 April havde befalet, at Parti-
culær - Kammeret skulde overtage Opsigten over Jægerspriis for det
jtirste, indtil der blev taget nærmere Forholdsregler med det derværende

. Digitized by Google

152 HIB T OKI SKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP.

gens Fornåielse, men for Bondestandens Opkomst og Ager-
brugets Forbedring.

Gom missionen greb sit Hverv med den Iver eller
Iil8omhed , der udmærkede Tiden 1 . Dagen efter modtog
den alle Documenter, Regnskaber og Breve fra Particulær-
Kammeret, og to Dage senere forlangte den af Eskildsen
en udforlig Beretning om Godsets Tilstand. Eskildsen
var forberedt derpaa: allerede den nittende April leverede
han det Forlangte, tildeels endog oplyst ved historiske
Efterretninger. Hans S6n og Medhjælper skulde derhos
mundtlig give yderligere Forklaring 2 .

Commissionen var strax paa det Rene med, at Na-
tural-Tienden og Hoveriet vare Hovedgrunden til Ban-
dernes maadelige Forfatning, og den overdrog Eskildsen
den tredivte April at underhandle med dem om, hvad

Stutteri; men at Kongen derefter d. 10 April havde befalet, at
Land- Commissionen skulde overtage dette Gods. Underskr. G. Linde.
C. F. Hei nemann. Men Eskildsen havde allerede for d. 3 April
efter Flessens Død i alle Sager henvendt sig til Particulær-Kammeret,
og endnu d. 1 0 April tilmeldt dette , at Gaarden forjneentlig vilde
kunne sælge 331 Tønder Korn, — samme Dag, da Forandringen
blev besluttet.

1 Medlemmerne vare: Khrre Christ. Ludv. Scheel-Plessen, Confr.
Andreas Schumacher, Justitsr. Marc. Haggæus Høyer, Major Andr.
Frdr. Pflueg, Prof. (Finantsr.) Geo. Chr. Oder og Cancellieraad
Gerh. Frdr. Carstens. — Til Commissionens Administrations-Historie
paa Jægerspriis har jeg to vigtige Kilder fra Indenrigsm. Archiv:
1. Amts-Registranten, d. e. Registrant over alle udgaaende Breve,
og 2. Amts-Journalen, d. e. Journal over de i Commissionens
Møder til Forhandling fremlagte indkomne Breve, begge fra 1771
til 1773. Disse to Kilder og en Deel særlige Documenter give
meget mere Materiale, end her passende kunde benyttes.

5 Amts-Journ. d. 11 og 27 Apr. 1771. Amts-Begistr.
d. 13 April 1771. Eskildsens to Beretn. af 19 Apr. om Hoved-
gaard og Bøndergods; den sidste efter Jordebogen af 1733 med
senere Forandringer er oftere i det foregaaende benyttet.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP. 153

de vilde give i Forpagtning af Hovedgaardens Tiender
og Avling 1 . Selv henvendte den imidlertid sin Opmærk-
somhed paa de tvende kostbare Forndielses- Anstalter,
Fasaneriet og Stutteriet, og den ansaae begge for lidet
passende med det nye System. Fasaneriet blev derfor
strax nedlagt 2 , og Fasanmester Hofman anviist en nyt-
tigere Virksomhed ved som Gartner at anlægge Plantager
og opelske Frugttræer i den forrige Fasanhave 8 . Stutteriet
ventede en lignende Skjæbne.

Saa hurtigt end Commissionen arbeidede, troede den
dog, at det vilde lette Forretningsgangen, naar denne paa
begge Sider var betroet til en enkelt Mand. Efterat
Commissionen derfor den ellevte Mai 1771 havde fore-
lagt Kongen sin Plan og erholdt Resolution paa samme 4 ,

1 Amts-Registr. d. 30 April 1771.

* Selve Befalingen har jeg ikke seet; men en Skrivelse fra
Fasanmester Hofman til Commissionen, dateret d. 4 Mai, viser, at
Fasaneriet allerede da var ophævet, og at Fasanerne bleve udsatte,
for at blive vilde.

8 Amts-Journ. d. 23 Ootbr. 1771. Amts-Regist. 1773,
27 Marts. Der blev anlagt en Bomskole, og Hoyer befalede at dele
Fasanhaven i fire Qvarterer. Hofman kaldes nn oftest Gartner
ved Fasanhaven, medens Fovelsen havde den egentlige Gartner-
Tjeneste.

4 Inden ri gsm. Arch. har følgende „Extract ans der aller-
unterthanigsten Vorstellung der Gen eral-Land wesens-Com-
mission d. d. 11 May, 17.71. I. Da die General-Landwesens-
Commission vermnthet, dass es Sr. KGnigl. Majt. Allergnadigster
Wille sey, dass anf dem Guthe Jægerspriis der nemliche Flan aus-
gefuhret werden solle, den man in Ansehnng der Antwortschau- und
Wordingborgischen Districte zum Augenmerk hat, so halt sie es
doch nicht fur gerathen, eine Eintheilung der Hoffelder zum Eta-
blissement neuer Familien sofort und mit Force zu veranstalten,
aus Furcht, es mGchten die Lftndereien, in Ermangelung einer hin-
langlichcn Anzahl Familien zu diesem Guthe und bemeldten Di-
stricten, ihren Werth verlieren; und sie muss es daher Sr. KGnigl.
Majt. Ermessen anheim stellen, ob nicht die Verbesserung des Zu-

Digitized by Google

154 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABBAHUC8TBUP.

vedtog den onder eenogtredivte Mai, at et af dens Med-
lemmer, Justitsraad Marcus Haggæus H6yer, skulde have
den specielle Inspection, og at Eskildsen alene skulde

standes der Banren auf diesem Gnthe zuforderst znr Hand zu nehmen
sej, welches auch sofort geschehen kann, wenn ihnen auf eine ge-
wisse Zeit die Hoffelder, gegen eine gewisse j&hrliche Abgabe, in
Pacht gegeben und sie zugleich angehalten werden, unter Aufsicht
der Commission, an der Verbesserung ihrer eigenen Landwirthschaft
zu arbeiten; mitlerweile wurde sich denn nach und nach ein und
anderes Stflck von den Hoffeldern, ie nach dem Bolches dazu be-
quem erachtet wird, zum Behuf neuer Landleute einrichten lassen. —
Ferner wird zu Sr. Konigl. Majt. Allergnadigsten Resolution ver-
stellet: 1) Welchergestalt es mit dem Schlosse und Garten zu Jæ-
gerspriis gehalten, und 2) ob die dortige Stutterey nicht eher ie
lieber eingehen solle, da deren Unterhaltung bey dem gegenw&rtigen
grossen Futter-Mangel den Bauren hindert, sein Vieh zu versorgen,
und zu solchem Behuf ansehnliche Hoffelder liegen bleiben mussen,
die doch zum allgemeinen Besten zu Korn- und Saat-Feldern ein-
gerichtet werden kønnten. Sollte inzwischen diese Stutterey etwa
nach einem andern Orte gebracht werden, so wunschet die Commis-
sion 5 oder 6 Hengste zu erhalten, um den Bauren so wohl auf
dem Guthe als auf den andern beiden Districten eine gute Zucht
von Pferden verschaffen zu kOnnen. (Med Kongens egen Haand:
Ap, u, die Stutterey wird, so bald die Umstånde erlauben, weggenommen
werden tf. die Hengste sollen geliefert werden, beyder Puncte wegen
kann man an den Oberstuttmeister schreiben). II. Da Se. KOnigl.
Majt. einen von der Commission vorhin geschenen Vorschlag Aller-
gn&digst zu approbiren geruhet haben, welcher dahin gerichtet war,
dass so viele tuchtige Landmesser angenommen werden mOchten,
als man bedarf, damit solche gegen billige Bezahlung die vorfallende
Landaufmessungen verrichten kOnnten, ohne dafur eine gewisse Gage zu
geniessen, so sind nun nachfolgende Personen von dem Professor Hee
und dem Ober-Landmesser Bugge examiniret und zu gedachter Verrich-
tung geschickt befunden worden : Marcus Westerholdt, Friederich Flor,
Henrich Lundt, Johann Cold Frimann, Iwar Andreas Boggert,
Joachim Friederich Lutken, Johannes Schyt, Ole Munck, Arent
Nicolai Aasheim und Peter Wiborg. Es wird derowegen zu Sr.
KOnigl. Majt. Allergnadigsten Resolution verstellet, ob diesen Per-
sonen 1) Bestallungen bey der Rente-Cammer ertheilet, 2) ihnen
fur iede 14000 □ Ellen, die sie nach der Commission Anweisung

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 155

have det hele Regnskabs- og Kassevæsen, altsaa overtage
ogsaa Forstkassen fra Weinschenck 1 . Imidlertid kom
Eskildsen » overeens med Bonderne først om Tienden og
siden om Hovedgaardens Avling s , og Commissionen tdvede
ikke med at overdrage dem begge, Naturaltienden den
femtende Juni, den hele H6st paa Hovedgaardens Marker
den sextende Juli 1771, Alt imod en bestemt Forpagt-
nings- Afgift deels i Penge, deels i Korn 8 . Derpaa blev
Stutteriets Skjæbne afgjort: den tiende September frem-
lagdes i Gommissionens M&de en Kabinetsordre fra Struen-
see, der befalede at ophæve Stutteriet paa Jægerspriis
og aflevere detp Inventarium til Stutteriet paa Frederiksborg.
Eskildsen skulde udf6re denne Befaling; han overlagde
derefter med Commissionen, hvorledes de forretningslOse

aufmessen werden, 12 ji als einen Mittel-Preiss nach der Maasse,
als die Arbeit grOssere oder geringere Schwierigkeit mit sich fuhret,
bezahlet, und endlich 3) ihnen freie Mess- In stru menten zugéstellet
werden sollen, die sie aber, als Inventarien-Stucke , zu seiner Zeit
wieder zuruck zu liefern hatten. — (Med Kongens egen Haand : JEs
sollen hiezu officxers genommen, ausser ihrer Gage Dieten Gelder oder
Gratifications g eg eb en u. deswegen an die Géneralitet geschrieben werden.
Chr.) Dette blev dog senere forandret; thi d, 15 Juni blev Schyth
udnævnt til Landmaaler.

1 Amts-Regi str. d. 31 Mai 1771. Hdyer var ogsaa Com-
missionens Danske Secretair ligesom Carstens den Tydske.

2 Ed Skriv, fra Eskildsen til Amtm. Gram af 1 August
1771 lærer, at han havde sluttet Accorderne om Tienden d. 21 Mai
og om Hovedgaardsavlingen d. 21 Juni, egentl. undertegnet af 96
Gaardmænd d. 25 Juni.

8 Amts-Regi str. 1771, d. 15 Juni og 16 Juli. For Tienden
gave de 9 Mark pr. Td. Hartkorn. Hovedgaardens Sæd overlodes
til Hftstning og lige Deling for 270 Td. 6 Skp. Rug, 48 Læs
Langhalm, 110 Td. 2 Skp. Byg, 110 Td. 6 Skp. 1 Fdr. Havre,
82 Td. 4 Skp. 3 Fdkr. Boghvede, 115 1 /« Læs Foderhalm; Hoet
af Krabbedam 34 Rd. 4 $ , af Leergravsmark 24 Ed., af Balle-
mose og Kongens Enghave 46 Rd. 1 fC og af yderste Hestekobbel
26 Rd. 4 #.

Digitized by Google

156 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP.

Stutterifolk for Fremtiden skolde anvendes og lOnnes 1 .
Ogsaa Hollænderiet nedlagdes 9 .

Landvæ8en8-Commissionen forsflmte hellerikke at tage
sig af Jægerspriis's store Skove og Fiskerier. Sko-
vene bestyredes nærmest af Weinschenck og de ham
underordnede Skovfogeder, af hvilke den ovennævnte Bier-
schenek var ddd i Sommerens L5b, og Gommissionen
s6gte at værne om dem ved skjærpede Straffe for Skov-
tyverier 8 . Fiskeriet dreves baade i Stranden og i Dam-
mene: hiint blev bortforpagtet til Skovfoged Ole Stær,
men dette bestyredes for Kongens Regning, og den store
Krabbedam, der havde Karper og Karudser, skulde i
Efteraaret 1771 oprenses 4 . Færgebroen ved Jægers-

1 Amts-Journ. d. 10 Sept. og 11 Octbr. 1771. Amts-Re-
gi str. d. 14 Septbr. 1771.

* Det var egentlig tilintetgjort ved Qvægsygen, og d. 14Novbr.
1771 (Amts-Journ.) fremlagdes Ansftgning fra Forpagtersken Anne
Kirstine afg. David Jensens, om at den eneste Ko af det nedlagte
Hol lænderie maatte skjænkes hende og om en liden Pension. Fra
den Tid af var' der aldeles ingen Brag for Gaardens H6 til Hol-
lænderiet, og det blev enten forpagtet til BOnderne eller solgt ved
Auction.

3 En Liste over Lftnninger i Juli 1771 nævner fem Skov-
fogeder: Hans Jensen, Hans Caspar Graner, Bierschenck, Ole
Hansen Stær og Christen Pedersen. See ovenf. S. 140 Not. 4.
Kirkeb. 1771, Dom. 9 p. Tr. (21 Juli) blev Joh Adam Bier-
schenck, Skovfoged i Lundehuset, begravet, gi. 69 Aar. Denne er alene
bekjendt for sit narriske Levnet, det han brugte hos Kongen og hver Mand
til en skiden For deel, og hvormeget han end vandt derved til en Tid,
ddde i Usselhed, Armod og Elendighed. Efter Bierschenck fulgte
Joh. Jac Andersen. — Som Expl. paa haarde Straffe for Skov-
t yver i kan nævnes, at 1771 i Septbr. en Kone maatte staae i
Gabestokken 1 Time ved hver af Amtets to Kirker, naar Folk gik
ind, og med en Seddel paa Brystet, hvorpaa stod : „For Skovtyveri."
En Bonde, som havde hugget en lille kroget Eg, skulde gaae to
Timer i Spansk Kappe ved Draaby Kirke om S&ndagen.

4 Amts-Journ. 1771, 23 Octbr. og 1772, 13 Marts. Amts-

Digitized by Google

HIStOttlSKE EFTERRETNINGER Otø ABRAfaAMSTRUi*. 157

priis- Siden led til samme Tid meget ved H6i vande og
trængte til at istandsættes 1 .

Skj6ndt General-Landvæsens-Commissionen var kaldet
til Virksomhed af Struensee, overlevede den dog hans
Fald den syttende Januar 1772; men den mistede Oder,
og dens Anseelse var ^endelig brudt. Den refererede vel
umiddelbart for Kongen, og den modtog Beretninger fra
Betjentene paa Jægerspriis; men nye indgribende For-
anstaltninger befattede den sig ikke mere med. Den vidt-
løftige Opmaaling af Godset var dengang saagodtsom
fuldendt , især ved Landmaalerne Johannes Schyth og
Frederik Ditlev Flor*. Eskildsen s6gte at skaffe BOn-
derne Præmier for opsatte Steengjærder, forhandlede aarlig
med dem om Tiendens og Hovedgaards - Avlingens For-
pagtning og besørgede iovrigt det hele Regnskabsvæsen s .
Weinschenck, der i samme Vinter giftede sig anden Gang 4 ,

Registr. 1771, 23 Noybr. Oprensningen af Krabbedam skeete
forst i næste Aar 1772.

1 Amts-Jonrn. 1771, d. 2 Dcbr.

* Amts-Jonrn. 1772, 3 Jan. og 5 Marts: Regning fra
Schyth for Opmaaling af Gierldv, Landerslov og Lyngenip; fra
Flor for Draabycrne, Krabbedamsvang, Leergravsmarken , Kongens
Enghave, Ballemose, en Deel af TorslOv, Indhegningen, Roddingen,
Kulsviermarken og Kalve-Engen. Nu opmaalte de Skovene.

8 Amts-Jonrn. 1772, 23 Jan. og 24 Juli. B Onderne fik Tienden
for 9 Mk. af Td. H. K. , men de fik ikke Avlen , der sattes til
Auction. Amts-Registr. 1772, 15 Aug. og 1773, 6 Marts.

4 Kirkeb. 1770, d. 3 April begravedes Weinschencks fOrste
Kone (fOdt Petersen), med hvem han havde tre Dottre. I en
Skriv, af 9 Marts 1772 undskyldte han sin Udeblivelse fra en
Klapjagt, fordi han havde været i Sorfle for at holde Bryllup. Han
ægtede Alette Ovidia WemmenhOy (saaledes kaldes hun i Draaby
Kirkebog 1777 d. 22 Juli, da hun blev begravet, men Erslew
III. 479 kalder hende Anna Margrete: eller er det maaskee to for-
skjellige?), udentvivl en Søsterdatter af Prof. Andr. Schytte, og havde
d. 11 Dcbr. s. A. sin ældste Son Geo. Frederik til Daaben.

Digitized by Google

158 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP.

forestod Skovningerne og Jagten , bortskjCd Rovfugle og
leverede hver Uge Vildt deels til Hofholdningen, deels
til HGyer, der paatog sig at sælge det 1 . Hofman skj6d
ligeledes Rovfugle, dyrkede Fasanhaven og forædlede Frugt-
træer*; men da han i Efteraaret 1772 uden speciel Til-
ladelse havde gjort nogle Indkjflb for denne Have, d6mte
Hflyer ham til selv at betale disse 8 . Paa lignende Maade
maatte ogsaa Chirurg Hempel selv betale den til Bøn-
derne brugte Medicin, naar den oversteg en forud anviist
Sum 4 . Thi Commissionen holdt stræng Justits over Be-
tjentene, og det var maaskee tildeels paa Grund deraf,
at Weinschenck i Januar 1773 sGgte Skovridertjenesten
paa Frederiksborg, som han dog ikke erholdt 5 . Den
synes overhovedet at have regnet paa sin Bestyrelses
Varighed 6 .

Men H6yer dGde i Februar 1773, efterladende sig
fra sin Bestyrelsestid en Gjæld paa meer end halvtredie-
tusinde Rigsdaler, som han håvde modtaget deels af
Plessens Bo, deels for solgt Vildt fra Jægerspriis,

1 Amts-Journ. 1772, 15 Febr. og 1 August. Amt s-Re-
gi s tr. 1773, 30 Januar.

* Amts-Journ. 1772, 15 Febr.

8 Amts-Registr. 1772, 31 Octbr. Han havde kjøbt Laven-
deler for 31 Rd. 1 #8 /5; men u det blev for hans egen Regning og
Commissionen aldeles uvedkommende."

4 Amts-Registr. 1773, Marts. Hempel havde 100 Rd. aarlig
at disponere over til Medicin; ovérsteg han dette, gik det for hans
egen Regning.

5 Amts-Journ. 1773, d. 9 Jan. fremlagdes i Mødet Wein-
schencks Ansøgning, som blev anbefalet Nye r up, Lit. Lex. S.
647, siger, at han siden blev Livtjener hos K. Frederik VI.

6 Saaledes udtalte den endnu d. 9 Febr. 1773 , da sex
Gaarde skulde bortfæstes, meget stærkt sine Reform -Flaner, og be-
tingede sig i Fæstebrevene, at Bønderne skulde rette sig derefter.
Eskildsen sendte Com. d. 5 Marts s. A. nitten nye Fæstebreve.

Digitized by Google

*

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP* 159

Antvorskov og de Vordingborgske Domæner 1 , og et Par
Maaneder efter ophævede Kongen hele General - Land-
væsens - Commissionen og lagde Domænerne igjen under
Rentekammeret. Gommissionen underrettede selv den fire-
ogtyvende April 1773 Eskildsen og Weinschenck derom 2
og befalede begge nogle Dage senere, at overlevere Godset
til Rentekammerets Befuldmægtigede, Secretair og Revisor
i Kammeret Rasmus Hansen og Inspect6r over Colonierne
paa Randb6lhede Rasmus From 8 . Overleveringen skeete
den ottende og niende Mai, og Overleverings-Acten blev
undertegnet den fSrste Juni 4 . Men — da var Jægers-
priis Gaard og Gods allerede ikke mere under Rente-
kammeret.

8. Hvad der nemlig siden General- Land væsens-
Commissionens Ophævelse udentvivl havde været paa-
tænkt, det blev udfOrt den syttende Mai 1773 5 , idet
Kongen overdrog Jægerspriis Gaard og Gods til sin
Broder Arveprinds Frederik paa dennes Livstid. Faa

1 Amts-Registr. 1773. Den 10 April skrev Com. til Hof-
og Stad s- Retten, at Hdyer skyldte 1500 Rd. som modtagne efter
Plessen, og 1068 Rd. 62 jS for solgt Vildt. Hoyer d5de d. 9 Febr.
(Worm 's Lex.), men var da netop udtraadt af Com. og faa
Dage i Forveien udnævnt til Amtmand over BOvling og Lande-
næs Amter i Ribe Stift.

* Amts-Registr. 1773, 24 April. Denne Skrivelse fra den
ophævede Commission er undertegnet af Pf lu eg og Carstens og
parapheret af Næsted.

8 Denne Skrivelse af 29 April 1773 ender Amts-Registranten.

4 Indenrig8m. Arch. har de ved denne Overlevering for-
fattede udførlige Acter, der igjen lagdes til Grund ved den følgende
Overlevering til Arveprindsen og give rige Materialier til Jægers-
priis's daværende Statistik.

5 Gavebrevet selv har jeg hidtil ikke seet, men denne dets
Datum finder jeg i en senere Forestilling fra Rentekammeret af
4 Juni 1777, som nedenfor oftere vil blive benyttet.

Digitized by Google

160 HISTORISKE EFTERRETNINGER Oif ABttAHAlCStRUP.

Dage efter befalede Kongen derhos, at Slottet skulde
sættes i fuldkommen Stand og tiltrædes den f6rste Juli 1 ;
men Overleveringen blev dog udsat til den sextende Juli,
da Prindsens Kæmmerer, Geheimeraad Grev J6rgen Scheel,
personlig indfandt sig paa Jægerspriis tilligemed Byg-
mester Anthon, der skulde gjOre Overslag til Bygningernes
Istandsættelse 2 . Den gamle Forvalter Laurids Eskildsen
overleverede nu Alting ganske efter den af ham og Skov-
rider Weinschenck nylig i Foraaret optagne Beskrivelse,
der indeholdt en lærerig Skildring af Jægerspriis i
topographisk og statistisk Henseende *.

Denne Beskrivelse angik for det fOrste Hovedgaarden
og hvad dertil h6rte. Slottet selv bestod af trende Fl6ie
med blaa Tagsteen og Jordbroer over Graven mod Syd
og Vest Den sondre Fl6i, som K. Christian den Fjerde
havde ladet opfOre ved Oluf Bilde, og Frederik den Femte
som Kronprinds senere havde prydet med to mindre
Taarne 4 , var indrettet nærmest for Hofetatens Herrer og

1 Re ser. t. Cancelliet af 22 Mai ifOlge samme Rentekammer-
Forestilling.

* Rentek. Arch. har Overleverings - Forretningen , hvori det
bl. a. hedder, at Arveprindsen skulde tiltræde d. 1 Juli 1773, at
Eskildsen ved Skrivelser fra Kammeret af 9 Juni og fra Grev Scheel
af 11 Juli var bemyndiget og opfordret til at forestaae Afleveringen,
og at Scheel d. 16 Juli var tilstede, tilligemed den kongl. Bygmester.
Grev JOrgen Scheel til Gammel -Estrup var en S6nnes6ns Son af
Geheimeraad Christen Skeel, den saakaldte „rige Skeel." Hoffm.
Dan. Ad. I. 46.

3 Da denne Beskrivelse er den sidste, jeg har indtil den nyeste
Tid, og da Arveprindsens Periode saa at sige afslutter de historiske
Mærkværdigheder, skal jeg meddele et Uddrag deraf saa sammen-
trængt, som det har været muligt. Alt det følgende er grundet
paa denne Overlevering af 1773.

4 See ovenf. I D. S. 102. II D. S. 119 Not. 2. En Afbildning
af Slottet haves i Thurahs Vitruv. Tom. II Tab. 91. Texten
dertil (S. 164—65) er uden Betydning.

Digitized by Google

fliStfOBISKÉ ÉFTEERETNlNGEE Ol* ABBAHÅMSTBUP. l&l

Damer; den 6stre Fl6i, bygget af K. Christian den
Sjette 1 , indeholdt i nederste Etage Kongens og Dron-
ningens Gemakker med Udgang til Haven og i anden
Etage Overhofmarschallens Leilighed med Rosen og Mar-
sclralstaffelet; den nordre Fl6i bestod af en ældre og en
nyere Deel: hiin, det gamle Abrahamstrup, tre Stokværk
hoi, med det store Taarn, havde mange Værelser for
Herrernes og Damernes Betjente, for Pagerne og deres
Hovmester; denne, opfflrt af K. Frederik den Femte*,
var oprindelig bestemt for Kronprindsen, men nu af Fug-
tighed Gdelagt og ubeboelig. Oconomie- og Lade -Byg-
ningerne laae udenfor de to Slotsbroer. Ligeoverfor den
vestlige vare Ej6kkenhuset, Bageriet, Conditoriet og des-
lige 8 ; ligeoverfor den sydlige Bro var en stor Gaards-
plads, indesluttet af Ladegaardens Ostlige, sydlige og vest-
Uge Længer, hvori fandtes deels Boliger for adskillige
Betjente, deels Stutteristalde, Tærskeloer og lignende 4 .
Udenfor hele denne Slottets og Ladebygningernes Kreds
laa vestenfor Kjokkenhuset en Bidebane og vestenfor
Ladegaarden en af tre Længer bestaaende Hollænderi-
gaard for Hollænderen, Qvæget og de dertil horende
Heste 5 ; og rundtomkring fandtes en Deel særlige Huse,

1 Ovenf. S. 88—89.

5 Ovenf. S. 118—19. Denne Tilbygning bestod af 10 Fag imod
den vestlige Ende.

8 Kjokkenhuset var 15 Fag paa een Etage. Til samme var
bygget 14 Fag Bindingsværk til Proviantkamre og Slagterhuus, og
ved KjOkkenhusets sondre Ende var en Bygning paa 26 Fag Bin-
dingsværk, hvori Bagerovn og Bolig for Bageren, Hofskriveren,
Proviantskriveren, Conditoren, Hoffoureren og Kammerlaquaien.

* Den Ostlige Længe var 59 Fag ud imod Gaarden foruden
Baghusene; den sydlige var 44 Fag med 22 Gulv, Tærskelo og
Porte; den vestre var 58 Fag, i hvis nordre Ende den forrige For-
pagterbolig,

* Hollænderigaardens ene Længe var 21 Fag med fire Rader
til Qvæget (116 Hoveder); nordre Længe var 23 Fag med Hestestald

1856. * (11)

Digitized by Google

162 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP.

hvori deels Thingstuen, deels enkelte Betjente, saasom
Lægen, Birkeskriveren 1 og mange Pensionister, vare an-
bragte 2 .

Hovedgaardens Have, Slotshaven, udbredte sig om
Slottet mod Nord og Ost. Nærmest var den egentlig
Lysthave med Alleer, to Damme og en Urtehave ; længere
ude mod Nord fulgte den i Prinds Carls Tid fra Nedre-
draaby indtagne Lystskov, Indhegningen kaldet 8 , gjennem-
skaaren af Veie, og yderst mod Nord endelig den forrige
Fasanhave, nu en Frugthave, hvorved Hofman var Grartner,
samt en Skydebane.

Hovedgaardens Marker, alle sandige eller skarpe,
tildeels med Kratskov og Mose, vare nu elleve i Tallet,
nemlig de tre store, Krabbedamsmark , Leergravsmark og
Kulsviermark med Koddingen, hver paa fiirsindstyve til
hundrede T6nder Land; dernæst de trende forhenværende
Stutterimarker, Rydekobbelet, Nyvangsmarken 4 og Heste-
kobbelet, hver lidt meer end halv saa stor som hine;
fremdeles de tre store Græsnings- eller Hoslæts - Marker, '

og Hemisser ; - vestre Længe 2 1 Fag med fire Porte ud til Markerne
og en Beboelsesleilighed for den forrige Hollænderiforpagterske
Mad. Jensen.

1 See ovenf. S. 120 not. 1. Endnu var Jo. Melchior Hempel
Chirurg siden 1758.

4 Til denne Beskrivelse over Bygningerne sluttede sig en vidt-
løftig Specification over Inventariet i alle Slottets og Lade-
gaardens Afdelinger, ja endog i GierlOv og Draaby Kirker. Jeg
tOr ikke nærmere gaae ind rierpaa og finder hellerikke Noget sær
mærkeligt, medmindre det skulde være i Dronningens Forgemak
tl et Skilderi med forgyldt Ramme og Glas for, som Hendes Majestæt
selv har gjort."

8 Ovenf. S. 97. I Indhegningen fandtes to Iskjældere, hvoraf
den ene var den 1744 opdagede Jættestue.

4 Nyvangsmark hlev for to Aar siden opbrudt og besaaet med
Boghvede, og i sidste Aar med 40 Td. Rug samt 177s Td. Havre.

Digitized -by Google

HI8TOBISKE EFTERRETNINGER OH ABRAHAMSTRUP. 163

Kohaven, Stæren og Studehaverne *, alle med nogen Eng-
bund og Ellemose; endelig de to nye Marker, Ballemosen,
, der for tretten eller forten Aar siden var bleven ind-
taget, og et betydeligt Vænge, der for et Par Aar siden
blev omdannet til en Rugmark 3 . Den aarlige Udsæd
var gjerne fiirsindstyve til hundrede T6nder Rug, halv-
tredsindstyve T6nder Byg, tredsindstyve til halvfjerdsinds-
tyve Tonder Havre, hvoraf Rugen i Almindelighed gav
fire, Bygget og Havren tre Fold. Hoavlen indbragte
henved sextenhundrede Læs, men siden Qvægsygen havde
Hollænderiet været aldeles ophævet.

Hovedgaardens Skove vare fornemmelig de tvende
store Skovmasser: den anseelige Hornsved, ogsaa kaldet
Nordskoven eller Fælledskoven, og Lundeskoven. Men
dertil kom otte mindre Skove eller Plantager: forst den
nysnævnte Indhegning og Plantagen udenfor Slotshaven 8
paa begge Sider af Alleen; dernæst de tre fra Kohaven
indtagne Plantager, Anders Stærs, Laurs Kaas's 4 og den

1 Kohaven var for en stor Deel indtaget til Skovplantning.
Stæren var fordetmeeste Enge og Moser. I Stadehaverne stod en
Hestestald paa 16 Fag og en Hingstestald paa tre Fag, som nu
ikke brugtes.

* Ballemosen, ved Siden af Leergravsmarken , var optaget til
Eng i Aarene 1761—63. Vænget var inddraget fra Fælledskoven
1771 og forst besaaet med Boghvede, siden med Bug, og Hosten
deraf overladt til Skovboligerne imod at svare „det fjerde Korn,"
d. e. det fiirdobbelte af Udsæden. — Alt dette Hovedgaardens umid-
delbare Tilliggende stod for 113 Td. 3 Skp. 8 Fdk. Hartk. Ager
og En&, uden at regne de nitten forhen nedlagte Skovboliger
med 39 Td. 3 Fdkr., Skovridergaarden med 14 Td. 4 Skp. 1 Alb.
og Præstegaarden med 12 Td. 3 Skp.

* Her var plantet 300 Grantræer og 15000 unge Ege, alt
indhegnet.

4 I Anders Stærs Plantage fandtes Ege, Boge, Graner, Lærke-
træer, Ypern i smuk Væxt; den var gjennemskaaren af Alleer paa
langs og tværs. I Laurs Kaas's Plantage var en mindre, kaldet

(11*)

Digitized by Google

1 64 HISTORISKE EFTERRETNINGER OH ABRAHAMSTRUt*.

ny for to Aar siden anlagte; endelig de mindre Skov-
partier i Koblerne, i Stæren og i Studehaverne. Saavel
Skovene som Markerne vare allevegne indgjærdede, paa
henved halvsyvende tusinde Favne med Steendiger, Resten
endnu kun med Jordvolde 1 .

Til Hovedgaardens Herligheder hOrte de tvende Kirker
i GierlOv og Draaby s . Den eiede M&llen og Færgen a ,
en Vildtbane og Fiskerier. Vildtbanen strakte sig uden
Fællig over hele Godset, desuden for Kronvildt over
noget af Svanholms og Overbergs Tilliggende, og som
en Fælledsjagt, naar Herskabet selv var tilstede, over
SkullelOv Mark 4 . Fiskerierne vare derimod ubetydelige:
den oprensede Krabbedam havde igjen faaet Karudser,
men de Ovrige Damme vare tilgroede, og Strandfiskeriet
var deels bortforpagtet, deels frigivet for Godsets Bftnder 5 .

Kongens Plantage, anlagt 1744—45, med anseelige Ege. See Qvenf.
S. 118 not. 3.

1 Beskrivelsen angiver ganske bestemt 6396 Favne Steendiger.
— Det hele Skovskylds-Hartkorn var 86 Td. 2 Fdk. 2 Alb.

a Tienderne vare saaledes matricnlerede : Gjerlov Kongetiende
44 Td. og Kirket. 46 Td. 1 Skp. Draaby Konget. 25 Td. 2 Skp.
og Kirket. 25 Td. 2 Skp. Præsten havde for sin Livstid overladt
sin Tiende til Jægerspriis for 3 Mark af Td. Hartkorn. Siden
1771, da der ingen Besætning var paa Gaarden, havde BOnderne
havt Tienden, Konge- og* Kirketienden for 5 Mark, Præstetienden
for 3 Mark af Td. H. K. , altsaa alle tre Tiender for 8 Mark, og i
Aaret 1772 for 9 Mark.

8 Færgegaarden bestod af 4 Længer, ialt 54 Fag; dens Vænge
var ikke matricnleret. Den 600 Alen lange Bro vedligeholdtes af
Jægerspriis, medens Broen paa den modsatte Side vedligeholdtes af
Frederiksborg Amt.

4 Vildtstanden ansloges til 400 Stykker meest Daavildt, foruden
Harer og Fuglevildt.

5 See ovenf. S. 156. De fire Fiskedamme vare: Krabbe dam,
Lille Krabbedam nordfor samme, Skovsoen i Fælledskoven og Ande-
kjær udenfor Skovsøen. — Strandfiskeriet var især ved Ålholm
med et Bundgarns-Stade.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABBAHAMS TRUP. 165

Beskrivelsens anden Deel skulde give Oplysning om
Bøndergodset; men den indskrænkede sig i Hovedsagen
til en Jordebog, grundet paa den ældre fra 1733 med
Tilfåielse af de senere Forandringer, og den er mindre
udforlig end de ovenfor meddeelte Efterretninger af denne
Art 1 . Hovedgaardstaxten og Tienderne vare ganske som
i de tidligere Jordeboger. BOndergodset bestod af de
tvende Sogne, Draaby og Gierlov. Til Draaby Annex-
Sogn h6rte Ovre -Draaby og Nedre -Draaby samt de paa
Hovedgaardstaxten anlagte Skovboliger og Mollen 2 . Ovre-
Draaby, indhegnet med totusind tohundrede og sexoghalv-
femtsindstyve Favne Steendiger, havde tretten Gaarde,
Præstens Annexgaard iberegnet, og nu atten Huse, hvortil
Udstykningen af den forrige Degnejord 8 især havde bi-
draget. Nedre-Draaby, indhegnet med totusind tohundrede
og toogtyve Favne Steendiger, havde sexten Gaarde og
nitten Huse. Skovboligerne, afdeelte fra Fælledskoven
ved firetusind femhundrede og nitten Favne Steendiger,
bestode nu af treogtyve Gaarde 4 , hvoraf Kulhuusgaarden
paa sex T6nder Hartkorn, de ovrige hver paa to eller
halvtredie, og toogtyve Huse, hvoraf to havde Hartkorn;
men Tienden var dem skjænket som Erstatning for den

1 Man sammenligne Jordebøgerne af 1680 S. 7 fg., af 1693 S.
29 og 17 % 33 S. 97— 98. Den sidstnævnte stemmer ret vel med denne,
og man vil der finde Hartkornet m. m. angivet, som desaarsag her
forbigaaes.

* De til samme Sogn horende Krabbedamshnse (Skovfoged Hans
Caspar Graners, Skoleholder Anders Mollers, Maler Lars Koren-
drups og Hofsmed Jens Hansens) vare ikke satte i Hartkorn, men
svarede blot Arbeidspenge.

8 Var, da Draaby Degnekald blev annecteret til Gierlov, udlagt
til sex nye Huse, der vare bortfæstede den 7 Octbr. 1763. Mads
Kaarc var nu Sognedegn i begge Sogne.

4 Nemlig 5 ældre Skovboliger, 6 Slagelsegaarde, 3 Troldrække-
gaarde, 3 Skaaningegaarde, 2 Hjortegaarde, 3 Bnkkegaarde og
Kulhuusgaarden.

Digitized by Google

166 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP.

Skade, som de lede af Vildtet. VeirmOllen stod for syv
Skjæpper og et Fjerdingkar Hovedgaardstaxt K Til Hoved-
sognet Gierl8v h6rte Byerne GierlGv, TOrslov, Landerslov
og Lyngerup. GierlOv, indhegnet med fjortenhundredeog-
tyve Favne Steendiger, havde tretten Gaarde foruden
Præstegaarden og det ikke skyldsatte Degnehuus. TSrs-
16 v, indhegnet med nittenhundrede og niogtredsindstyve
Favne Steendiger, havde sexten Gaarde og nu sex Huse,
hvoraf de tre stode for lidt Hartkorn. Landersl6v, ind-
hegnet med totusind femhundrede og otteogfiirsindstyve
Favne Steendiger, opf6rtes nu med tolv Gaarde og fem
Huse 2 . Lyngerup, indhegnet med nihundredeogniogfyrge-
tyve Favne Steendiger, havde syv Gaarde og nu ti Huse,
der tilh6rte Jægerspriis, foruden en Deel Universitetet
tilhørende Gaarde, hvoraf Jægerspriis alene n6d Tiende,
ligesom nogle til Krogstrup Sogn horende Gaarde svarede
Tiende til Svanholm 8 . Alle Byerne havde hver tre Marker
i Fælledsskab, hvoraf de to dyrkedes, den tredie laa til
Fælled; thi Trevangsbrug var den almindelige Dyrknings-
maade. Alle græssede om Sommeren deres Qvæg paa
Hovedgaardens Skov, indtil det efter H6sten kunde ind-
tages paa Byens Mark og Enghave, forsaavidt den havde
Eng. Bønderne havde ingen Skov og kun liden Torv.

Endelig overleveredes til Grev Scheel ogsaa Gaardens
Archiv 4 , hvis for Oieblikket vigtigste Stykke var det for
tretten Aar siden givne Lftnnings-Reglement, hvori vel

1 Herefter bedes Trykfeilen rettet S. 30.

5 Jordebogen af 1733 anfører 17 Gaarde og 6 Huse. Naar og
hvorledes Antallet er blevet formindsket, har jeg ikke fundet.

8 . Universitetet eiede her 18 Td. 1 Skp. 1 Fdkr. H. K., som
laa til Corpus Typographi, og Svanholm eiede Tienden af 16 Td.
4 Sk. 3 Fdkr. H. K., som laa under Krogstrup Sogn.

4 Specificationen over Actstykkerne udgjorde 76 Noo. , og er
oftere i det Foregaaendc anført. Lonnings - Rcglcm. af 1760 ovenf.
S. 139—40 not. 4.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 167

nogle Udgifter vare bortfaldne, men nye traadte i deres
Sted 1 . De hidtil værende Betjente forbleve alle i deres
Stilling: Forvalter Eskildsen og hans adjungerede Sttn
Hans Henrik, Skovrideren Frederik Wilhelm Weinschenck,
de to Gartnere J8rgen Frederik Po velsen og Christian
Frederik Hofman samt en stor Mængde gifte og ugifte
Tjenestefolk og Pensionister af begge Kjon. Schack Au-
gust Steenberg var fremdeles Sognepræst, Stephen Bang
Birkedommer 2 , den unge Eskildsen Birkeskriver, Hempel
Læge, Zacharias Artman Færgemand. Mallen var bort-
fæstet til Peder Andersen og Hustru Elisabeth Faye.

Strax efterat Scheel havde overtaget Jægerspriis,
udgik til Rentekammeret den tyvende Juli 1773 angaaende
Slottets Istandsættelse en ny Cabinetsordre , nu foroget
med det Tillæg, at det ligeledes skulde mObleres *. Rente-
kammeret overdrog Omsorgen derfor til Stadsbygmester
Rosenberg, der i August personlig kom til Jægerspriis
og traf de foreløbige Foranstaltninger, hvis Udforelse vel'
maatte opsættes til Foraaret 4 . Men i Slutningen af Aaret,

1 See ovenf. anf. St. IfOlge Eskildsens Opgirelse d. 31
Mai 1773 var i Perioden 1760—73 folgende Udgifter komne til:
172Rdlr., 6Td. Rug, 6 Td. Byg, 10 Td. Havre, 4 Læs Ho, 6 Læs
Halm og Græsning til 2 K6er. Derimod vare folgende Udgifter
bortfaldne: 520 Rd. 69 Skill., 12 Td. Rug, 11 Td. Byg, 20 Td.
Havre, 36 Læs HO, 55 Læs Halm, Græsning til 10 Heste og 14
Kfler. — Blandt Udgifter anfdres ogsaa under No. 37 den Erstat-
ning, som var tillagt 16 Gaardmænd i Nedre -Draaby for den af
Prinds Carl under Hovedgaarden lagte Indhegning (for Nedre-
Draaby Stubbe), nemlig 32 Læs HO a 16 Mark, i Alt 42 Rd. 64
Skilling aarlig. See ovenf. S. 97 not. 3.

2 Stephen Bang var tillige Birkedommer i Svanholms og Eg-
holms Birker og boede i Ordrup; men Eskildsen var Skriver alene
ved Jægerspriis Birk.

* Cab. Ord. af 20 Juli 1773, atter gjentaget d. 21 Juli 1774,
— ifOlge en Rentek. Forest. af 4 Juni 1777.

4 Rosenbergs Skr. t. Rentek. af 18 Aug. 1773: Han
havde den 2 August været paa Jægerspriis, efterseet de af Hof-

Digitized by Google

168 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP .

den niende December, dOde Laurids Eskildsen, toogfiir-
sindstyve Aar gammel, efterat han, deels som sin Sviger-
faders Medhjælper deels selv som Forvalter, i henved
fireogtredive Aar havde bestyret Jægerspriis 1 ; og da
Arveprindsens Formælingsfest, som i det fOlgende Aar
især fængslede Opmærksomheden, feiredes den eenogtyvende
October 1774, udtraadte ogsaa Grev Scheel af Arve-
prindsens Tjeneste 2 . Derved {jernedes de Hensyn, som
ældre fortjente eller anseete Mænd kunde paabyde, hvis'
Arveprindsen vilde indfore nye og betydelige Forandringer
i Godsets Bestyrelse. En ny Tid kunde begynde med
nye Kræfter.

Og en ny Tid skulde begynde. Det var Arveprindsens
eller hans Raadgiveres Hensigt paa Jægerspriis at
udfOre de Ideer, som besjelede de bedste Mænd i Landet:
man vilde, om end paa en anden Maade, fortsætte de
under almindeligt Bifald begyndte Reformer til Ager-
brugets og Bondestandens Opkomst , og man vilde i
Modsætning til den nærmest foregaaende Tid vække og
styrke det danske Folks Agtelse for sig selv. Det var
et dobbelt Oiemed, et landoconomisk og et national-
patriotisk.

Til at gjennemfore de landøconomiske Reformer havde
Arveprindsen allerede i Foraaret 1774 valgt Justitsraad
Esaias Fleischer, der maaskee havde assisteret ved Godsets

bygm. Anthon foreslaaede Reparationer til en Sum af 7300 Rd. og
befundet dem rigtige; men han fandt Alt forfaldet og ansaae det for
rettest at nedrive de overflOdige Bygninger for at kunne indrette
de dvrige til Arveprindsens Behag.

1 Kirk eb. siger: En tro Huusholder der baade i Guds Gjerning,
Kongens Gjerning, sit eget Huns og mod hver Mand, Han blev begravet
i Draaby 15 Dcbr. 1773. Præsten Steenberg lod sin Ligtale trykke
(Kbhvn. 1774. 8), men jeg har ikke kunnet faae den at see.

5 Scheel blev da Overstaldmester hos Kongen og dftde d. 5
Marts 1786 som Geheimeraad og Elefantridder.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP. 169

Overlevering; den nye Hofchef, Kammerherre Carl Råben,
tog liden eller ingen Deel deri. Fleischer blev derfor
„Inspectdr" *. Han var en Mand med videnskabelig Dan-
nelse, Indsigt i Agerbruget og ualmindelig Virkelyst; men
ligesom hans Character var noget uklar, saaledes var hans
Mening om de Midler, hvorved Bondestanden kunde op-
hjælpes, forskjellig fra Oders, Pfluegs og den forrige Gene-
ral-Landvæsens-Commissions. Disse vilde lose Baandene
og lade de frigjorte Kræfter selvstændig arbeide; men de
nuværende Magthavere vilde efter Guldbergs Grund-
sætninger holde over de gamle Former og hjælpe Bonden
ved et faderligt Formynderskab. Imidlertid lod Rente-
kammeret paa Kongens Bekostning alle Bygningerne istand-
sætte og udstyre ved Rosenberg: Slottet, Ladegaarden,
Slotfchaven med Iskjældere og Lysthuse 2 , Fasangaarden,
Chirurgens og Skovriderens Boliger og saa fremdeles, og
Udgifterne dertil udgjorde ved Midten af Aaret 1776
over treogfyrgetyvetusinde Rigsdaler Dansk Courant 8 .

1 Rente k.Arch. har Concepten til en Forestilling, hvorpaa
blev resolveret d. 18 April 1774. I denne Forestilling hedder det,
at Jægerspriis, efterat det var Arveprindsen skjænket , blev over-
leveret af Kammeret, saaledes som det forhen var modtaget, til
Justitsr. Fleischer % som Arveprindsens antagne Inspectdr. Men ved
Overleveringen d. 16 Juli 1773 finder jeg ikke Fleischer nævnet
udtrykkelig, og selv siger han ogsaa i sit Levnet S. 49, at han
forst i Aaret 1774 blev Inspector med en Gage af 200 Rd. samt
100 Rd. til Contoirudgifter og i det fdlgende Aar et Tillæg af 100
Rd. foruden adskillige Natural-Indtægter. Jeg slutter altsaa, at han
ved Overleveringen blot kunde have været med som en Slags Assistent
fra Arveprindsens Side. — Fleischer med Familie boede nu paa
Jægerspriis, og hans Kone (Ane Sophie Hald) nævnes i Kirk eb.
1775 d. 2 Juni som Fadder.

* Fleischer til Rentek. d 4 1 Juni 1774, Begjering om at
anvise 1402 Rd. 2 Mk. 2 Sk., som Plankeværket om Slotshaven
med Forte og Materialhuse havde kostet at istandsætte.

• ForelObig var Arbeidet udentvivl færdigt i Foraaret 1776;
thi en Kgl. Resol. af 13 Mai 1776 tillagde Rosenberg, der ikke

Digitized by Google

170 HISTORISKE EFTERRETNINGER OH ABBA HAMS TRUP«

Ligeledes lod Rentekammeret Færgen sætte istand ved
Soetatens Tommerfolk 1 .

De landoconomiske Foranstaltninger i Fleischers Tid
traf baade Hovedgaarden og Bdndergodset For hiin ud-
førte han kun sine egne Planer, for dette ogsaa Planer,
som tildeels af Andre vare udkastede. Den unge Eskildsen
som Forvalter var til samme Tid nærmest indskrænket
til Gods-Politiet samt Skatte- og Regnskabsvæsenet 2 .

For Hovedgaardens Vedkommende henvendte Fleischer
allerførst sin Opmærksomhed paa at genoprette Hollæn-
deriet, og da Kongen paa Rentekammerets Forestilling

stod i Kongens men i Byens Tjeneste, en DoucOr derfor af 400 Rd.
Næste Foraar, d. 4 Juni 1777 indgik Rentekammeret med sin Fore-
stilling om den hele samlede Udgift, der specificeredes saaledes:
29,528 Rd. 63 Sk. til Slottets Istandsættelse, 1682 Rd. 78 Sk. til
M&blcr, 9217 Rd. 55 Sk. til Ladegaardsbygningerne , Jagtporte, Is-
kjælder, tre Skoler, fem Lysthuse, 600 Rd. til Transport over
Færgen, 1600 Rd. til Reparation af Fasangaarden , Chirurgens og
Skovriderens Boliger og 400 Rd. til Rosenberg. Denne hele Ud-
gift blev atter bevilget ved Kgl. Resol. af 12 Juni 1777.

1 Fleischer til Rentek. d. 1 Juni 1774: Han havde corre-
sponderet med Admiralitetet om Færgens Istandsættelse, og han
sp6rger nu, om man skulde reparere eller anskaffe af Nyt. See
nedenfor S. 173 not. 5.

5 Rentek. Corresp. Journ. 1774 d. 2 Juli: Skrivelse til
Eskildsen om at indlose sine Quitteringer for Skatter. Det synes
ikke at være skeet; thi Befalinger af samme Indhold gjentages d.
27 Mai 1775, d. 16 Mai 1776, d. 29 Dcbr. 1778 og d. 10 Aug.
1782. — Eskildsen giftede sig d. 1 Mai 1775 med sit Næstsflskende-
barn Margrete Cathrine Rasch, Datter af Ot. Chr. Rasch,
Regiments skriver paa Kronborg. Denne Rasch havde fdrst været
gift med hans Moders Soster, Sophie Hedev. Eller, og havde med
hende en Datter, Charlotte Sophie, der ægtede CommandOr H.
Gerner; hans anden Hustru, Cathrine Margrete Scheffer, fOdte ham
Datteren Sophie Hedevig, der ægtede Conferentsr. Chr. Frdr. Jacobi,
og hans tredie Hustru Frederikke Christiane Torm (Dat. af Etatsr.
Erik J ensen Torm, Broder til Eskildsens Bedstemoder Kirsten Torm)
ffldte Margr. Cathrine Rasch. See ovenf. S. 68 not. 3.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 171

den attende April 1774 havde samtykket i, at en Besæt-
ning; maatte anskaffes for kongelig Regning, indkjObte
Fleischer hundredeogtredsindstyve Kfter samt fem Tyre,
der kostede totusindesexhundredeogfire Rigsdaler og otte-
ogfyrgetyve Skilling 1 . En Hollænder, Caspar Hansen,
blev strax antaget 3 . Til samme Tid forlangte Fleischer
ogsaa sex Folhopper til Fornyelse af Stutteriet; men
dette kom dog f6rst flere Aar efter istand, da Hopperne
leveredes til Råben fra Frederiksborg 8 .

Fleischer sdgte dernæst at indfore Biavl og Faareavl
paa Jægerspriis 4 . Biavlen, som personlig interes-
serede ham og som han i et eget Skrift havde behandlet,
vilde imidlertid ikke lykkes, hvorimod den af ham derved
ansatte Opsynsmand Ole Johansen senere for egen Reg-
ning med Held lagde sig derefter 5 . Men Schæferiet havde

1 Fleischers Skr. til Rentek. d. 5 Juli 1774, hvorved han
sender Quitteringen for disse Penge i Henhold til ovennævnte Resol.
af 18 April s. A.

* Kirkeb. 1774, d. 20 Mai, nævner Hollænder Casp. Hansen
blandt Fadderne, da Fasanmester Hofman havde en Datter til Daaben.
Uvist, om han var Forpagter eller Bestyrer af Hollænderiet ; men
Kirkeb. 1775 d. 14 April nævner rigtignok en „Forpagter Hansen"
blandt Fadderne til Præsten Steenbergs Datter. 1776 d. 10 Octbr.
havde Casp. Hansen en Datter Juliane Sophie Frederikke til Daaben.

8 Rentek. Fpreétillingen, der foranledigede Resolutionen af
18 April 1774, lærer os, at Fleischer havde forlangt sex Folhopper,
da han forlangte Qvægbesætningen , og at Kongen bevilgede begge
Dele; men forst d. 15 Marts 1780 finder jeg en Cabinetsordre til
Rentekammeret om at udlevere 4 Hopper til Arveprindsens Marschal
Carl Råben og holde* ham tilgode endnu 2 Hopper og 1 Beskeler.

4 Es. Fleischer s Levnet S. 52.

5 Rentek. Arch. Huusmand Ole Johansen indgav, støttende
sig til denne sin tidligere Tjeneste, d. 3 Juli 1780 AnsOgning om,
at han, der havde omtrent 40 Bistader, maatte udsælge sin Mi6d
pægleviis i Egnen. Cancelliet forlangte derom Erklæring fra Amtm.

Digitized by Google

172 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP.

god Fremgang under Schæferen Frederik Wilhelm Hill *,
og de indfOrte spanske Væddere frembragte ved Parring
med det sjellandskc Faar en Race, hvis Uld solgtes til hOie
Priser og anvendtes til Klæde, som Herskabet selv brugte.
Dette Herskab besogte gjerne hver Sommer Jægerspriis;
saaledes ogsaa i August 1775, da Kongen selv der var
gin Broders Gjæst*.

Dyrkningen af Hovedgaardens Marker blev ligeledes
under Fleischers Bestyrelse forbedret og udvidet. Navnlig
optog han et strax udenfor Slotshaven liggende Vænge,
der bestod næsten blot af Sand, og bragte det ved kyndig
Behandling til at blive en særdeles god Kornmark. Han
foreslog ogsaa at anlægge en heel ny Meierigaard paa
Stæren og den store Studehave og lovede sig meget der-
af; men deri fandt han Modstand og kunde ikke sætte
sin Plan igjennem. Ellers savnede Fleischer hverken
Indflydelse eller Anerkjendelse ; i Aaret 1776 blev han
virkelig Justitsraad og Eskildsen Kammerraad 8 .

Levetzau paa Frederiksborg og denne igjen fra Eskildsen som Politi-
mester paa Godset; men Eskildsen erklærede sig derimod d. 26
Ang. af Frygt for, at Krohold derved skulde opstaae, og Levetzau
henholdt sig d. 9 Septbr. til denne Erklæring. Resultatet er for-
modentlig blevet efter Amtmandens Forestilling.

1 Kirkeb. 1776, d. 23 Febr. Schæfer ved Jægerspriis Frdr.
Wilh. Hill trolovet med Pigen Karen Tagesdatter. De bleve viede
Dom. 3 p. Trin. (d. 23 Juni).

5 Eskildsen t. Rentek. d. 29 Octbr. 1775: Da Kongen
sidstafvigte August residerede paa Jægerspriis, blev der af Arve-
prindsens Beholdning leveret Havre og Ho til hans Heste, hvorfor
udbedes i Betaling 139 Rd. 4 Mk. 11 Sk. (8 Mk. pr. Td. Havre
og 20 Mk. p. Læs Ho). Fra dette Ophold haves (Rentek. Arch.)
en egenhændig Billet, skrevet af Guldberg i Kongens Navn, dat. Jæ-
gerspriis d. 8 Ang. 1775, angaaende en Bonde i Steenlose, hvem det
paalægges Frederiksborg Amt at hjælpe til at blive ved Gaarden,
hvis han er skikkelig og flittig.

•Es. Fleischers Levnet S. 52. 54. 55. Rang-Forhdielsen

Digitized by Google

HISTORISKÉ EFTERRETNINGER Ott ABRAHAMSTRtfl\ 1^3

Fremdeles oprettede Fleischer, skjOndt Mange fra-
raadede det, et Teglværk, der lykkedes vel og leverede
Steen, som bleve meget sogte K Harsdorff byggede med
dem i Aaret 1777 ; Bugge forlangte dem 1778 til sit
Observatorium; Huth brugte dem til Militair- Etatens
Bygningsarbejder 1779, og Rentekammeret havde et be-
tydeligt Oplag deraf paa Qvæsthuuspladsen 9 . Teglværket
paa Jægerspriis brændte for en stor Deel ved Torv,
hvilket kom Skovene tilgode.

Disse vare nemlig Gjenstand for megen Omhu, og
Fleischer havde Ord for at være en duelig Forstmand.
Han lod opføre mange Steengjærder til Skovenes Beskyttelse ;
han bragte den italienske Poppel til Jægerspriis, hvor
den trivedes fortræffeligt; han anlagde en heel Bogeplantage
paa Bakken ligeoverfor Færgehuset 8 . Dette Huus blev,
efterat Færgen var istandsat 4 , tilskjOdet Zacharias Artman
1779, saaledes at Eftermanden mod en bestemt Sum

skeete den 10 April 1776. For Eskildsens Vedkommende har vel
Svogerskabet med Gerner og Jacobi (sce ovenf. S. 170 not« 2)
bidraget noget til denne forholdsviis tidlige Forfremmelse.

1 Fleischers Levnet S. 51—52. F. C. Hjort, Lunden
ved Jægerspr. S. 11, besynger baade Teglværket og de mange
Steengjærder, som bleve opsatte af Eampesteen, der toges deels paa
Strandbredden, deels i Skoven og Marken.

* Rentek. Arch. Harsdorff forlangte d. 3 Juni fra Jægers-
priis 50,000 Muursteen; Bugge bad d. 20 Mai om 23,000 bedste
Jægerspriis Muursteen til Observatoriet; Huth forlangte den 12 Mai
72,500 af Jægerspriis rftde Muursteen fra Oplaget paa Qvæsthuus-
Pladsen, og Fleischer tilbod ham 300,000 fra Jægerspriis til Krudt-
magazinets Opførelse.

• Fleischers Levnet S. 52—53.

4 Kgl. Res ol. 2 Sept. 1779,: Ligesom S&etaten efter Resol.
af 2 Juli 1778 havde faaet 1956 Rd. 24 Sk. for at levere en ny
og istandsætte den gamle Pram (ovenfor S. 170), saaledes skulde
den ogsaa have 170 Rd. 12 Sk. til den nye Prams Beklædning
med Egeplanker, i Alt 2126 Rd. 36 Skill.

Digitized by Google

174 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHA.MSTBUP.

skulde indlOse det fra sin Forgjænger 1 . lOvrigt laa Skov-
culturen under Weinschenck, og da denne ved samme
Tid blev Livtjener hos Kronprindsen 2 , fik Fleiscber ansat
som Skovrider sin Svoger Holst, der efter hans Mening
var duelig til at understotte og fortsætte Arbeiderne ved
Skovenes Forbedring 8 .

For Bandergodsets Vedkommende kunde de land-
Oconomiske Foranstaltninger ikke blive af saa stor Bety-
denhed, da Arveprindsens Raadgivere ikke vilde bryde
med Fortiden, og Fleischer altid var meget bange for,
hvad han kaldte kostbare Projecter 4 . Imidlertid var man
dog enig om, at ansee den Godserne paahvilende For-

1 Kentek. Forestil], af 29 Sept. 1802 lærer os dette. SkjOdet
blev givet d. 6 Decbr. 1779 af fleischer i Arveprindsens Navn.
Artman havde desuden 84 Rd. til Inventarium, 14 Læs Brænde,
Græs til 2 Heste og 2 K5er, taxtmæssige Færgepenge og Ret til
at beværte de Reisende. — Han og hans Fader synes at have an-
vendt en Deel paa Færgegaardens ForskjOnnelse og Forbedring.
Hjort S. 14 bemærker dette og anfOrer navnlig, at en fortræffelig
Kilde (formodentlig den ovenf. S. Hl Not 4 omtalte Raum- Kilde,
der vel atter er den samme, der omtales hos Hjort S. 12—13 som
K. Frederik Vs Yndlings -Opholdsted) ved Gravninger og Render
var fOrt ind i Færgegaarden.

9 Weinschenck havde i Sommeren 1777 mistet sin anden Hustru
Alette Ovidia Wemmenhfli, 30 Aar gammel. Kirkeb. d. 22 Juli.
Hun dOde i Barselseng, efterladende ham syv umyndige B6rn, hvoraf
hun var Moder til de fire yngste. Weinschenck var endnu paa
Jægerspriis d. 12 Marts 1779, da han nævnes som Fadder ved en
Daah; men d. 21 Juli 1779 d6de hans SOster, Johanne Gjertrud,
Præsten Stenbergs Kone, 40 Aar gammel (ovenf. S. 141 — 42), og om-
trent ved den Tid forlod han vel Jægerspriis.

* Fleischer S. 118 nævner ikke bestemt, naar det skeete,
men at det var ved en Vacance, altsaa vistnok nu. Holst var der
kun nogle faa Aar.

4 Fleischers Levnet S. 50. 53—54, hvor han ret opholder
sig ved at forsvare denne Anskuelse, idet han tillige vil ansees for
at have s&rget godt for Bøndergodset.

Digitized by Google

HISTOBISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTBUP. 176

pligtelse til at levere Soldater og de 8vrige deraf følgende
Ulemper for den værste Byrde, der trykkede B6nderne,
og man rettede Opmærksomheden paa at finde et Middel
til at fjerne eller lette denne Byrde 1 . Man troede at
have fundet det ved at oprette paa mindre Lodder af
Hovedgaardstaxten særlige Soldaterhuse, hvis Jord Ban-
derne da skulde dyrke imod selv aldeles at fritages fra
Krigstjenesten, og hvis Beboere altid skulde være Soldater,
der i Fredstiden maatte leve deels af det lidet Jordtillæg,
deels af et eller andet simplere Haandværk, og i deres
Alderdom maatte underholdes af Godset. Arveprindsen
lod nu rundt om paa Godset opfOre saadanne Soldater-
huse, og fra 1775 til 1780 bleve mange færdige og be-
satte med Soldater 2 . Men Planen var dog endnu ikke
fuldkommen gjennemfért i Fleischers Tid, ligesom han,
skjCndt han skulde iværksætte den, ikke synes at have
havt megen Tillid til den 8 .

1 Wandall I. 6 indleder Fortællingen derom saaledes: Denne
Forsorg vil herefter gjdre Bonden sin Fødestavn kfær. For at be-
holde ham der, skal ingen Tvang for Fremtiden bruges, ingen Tvang
behdves. Et characteristisk Forsvar for det System, der var modent
til at falde! Den gode Behandling af Naade sknlde forsone Bonden
med Slaveriet; men Slaveriet selv, Stavnsbaandet m. m., sknlde
lovlig blive ved Magt!

5 Kirkeb. nævner os af og til disse Soldater; saaledes 1775,
Dom. 12 p. Trin. (3 Septbr.) Bertel Bentzen, Soldat, Indsidder og
Skomager i LanderslOv; 1777, 5te S6nd. i Fasten, (16 Marts)
Ole Jensen, Landsoldat og Indsidder i Lyngerup; 1778, Dom 17 p.
Trin. (11 Oct.) Jacob Pedersen, Landsoldat, Huusmand og Indsidder
i T6rsl6v; 1780 d. 6 Ang. Peder Rasmussen, Soldat og Indsidder i
Landersl&v; 1781, Dom 1 p. Trin (17 Juni) Jacob Pedersen,
Soldat og Indsidder i GierlOv.

8 Fleischer siger S. 54: Den bekjendte Indretning med Sol-
dater og Soldaterhuses Bygning skeete vel i min Tid; men jeg havde
aldeles ingen videre Deel derudi, end at jeg handlede efter en mig
befalet og forelagt Plan. — Men man maa ikke glemme, at Fleischer

Digitized by Google

1?6 HISTORISKE EFTÉBRETNINGER OM ABRAHAMSTRtJt*.

Ogsaa mindre Begunstigelser nOde de jægerspriisiske
Bdnder ved samme Tid som en Fftlge deels af Arveprindsens
Indflydelse, deels af hans velvillige Sind. Saaledes bleve
de 1779 fritagne for det besværlige Veiarbeide under
Anlæggelsen af de store Landeveie 1 ; de bleve paa flere
Maader opmuntrede til at dyrke H6r og lægge Vind paa
Spinderi og anden Huusflid, og naar Bonderne saa artede
sig vel, fik de som gode Born Belønninger derfor, enten
Penge eller et lille Stykke S6lvt6i med deres Herres
Navn paa 2 . Det var nu smukt nok; sikkrere havde det
dog været, at lade Arbeidet selv give Arbeideren den
L6n, som ikke kunde beroves ham, naar den kjelende
Faderhaand toges bort.

Fra en anden Side udmærkede Arveprindsen sin Be-
siddelsestid ved at give Jægerspriis et synligt Præg
af den Agtelse for det danske Folks Historie og Sprog,
som hans Lærer Guldberg tidlig havde indgydet ham.
Ideen dertil, maaskee i Begyndelsen mindre klar, havde
ved Tilfældet faaet en bestemtere Retning.

skrev saaledes, efterat et heelt nyt System med Kronprindsen hårde
gjort sig gjældende.

1 Rentekammer-Forestill, af 13 Marts 1779 og derpaa
fdlgende Kgl. Resol. af 19 April s. A. SpOrgsmaalét var om de
nye Landeveie paa Roskilde Amt. Men 1799 d. 3 April blev Jæ-
gerspriis paalagt at betale efter Repartition sit Bidrag til de nye
Landeveies Istandsættelse efter Forordn, af 13 Decbr. 1793.

* Wandall- I. 6. — Til Spinderiets Fremme tilbad T6i-
fabrikør Gottlieb Weidemann i Kjdbenhavn d. 6 Novbr.
1777 Commerce-Collegiet at ville sende en Spindemester til Jægers-
priis, naar Collegiet vilde lonne denne, da han derved selv haabede
at erholde Garn til sin Fabriks Drift og at fremme Huusfliden paa
Godset. Weidemann fik ogsaa Tilladelse til at anlægge et Spin-
deri paa Jægerspriis Gods og forlangte d. 25 Febr. 1778, at der
maatte tillægges Eskildsen Ordre at understotte denne Sag. Disse
Acter findes i Rentekam. Arch. Yderligere Oplysninger derom
har jeg ikke seet.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABBAHAMSTBUP. 177

Da nemlig Hoffet i Sommeren 1776 opholdt sig paa
Jægerspriis 1 , havde Arveprindsen ladet undersøge tre
af de mangfoldige Oldtids-GravhCie , som der fandtes, de
tvende saakaldte VæverhOie mellem Draaby Kirke og
Slottet, og den mere vestlig liggende Monses Hoi. Væver-
hOiene indsluttede kun hver et Gravkammer, som de sæd-
vanlig ere; men Monses Hi)i gav et mærkeligere Udbytte.
Ved Indgravning paa Hdiens sydlige Side fandt man tre
Alen fra Overfladen en steensat Muur og foran samme
to sorte Leer-Urner med Aske, brændte Been og KuL
Derefter kom Dækstenene tilsyne, store flade Kampestene,
der hvilede paa ligesaa store Sidestene, mellem hvilke
Indgangen mod Syden var lukket med en stor flad Steen.
Da denne var borttaget, fandt man en Hule fyldt med
l6s Jord, under denne en stor Deel Menneskebeen, hvoraf
de Overste og forreste vare brændte, de inderste ubrændte,
og endelig det egentlige Gulv, sat med Smaasteen og
Sandjord. Hulen selv var ikke mindre end tolv Alen
lang, ved Indgangen og Enderne to, men i Midten tre
Alen bred. I Fylden og mellem Benene opdagede man
Redskaber baade af Steen og af Bronze; men disse sidste
vare næsten ganske oplåste.

Denne Jættestue var een af de st&rste og mærke-
ligste, der hidtil i disse Lande vare udgravede. Guldberg
skrev strax i Adressecontoirets Efterretninger en udforlig
Forklaring over Fundet 2 , og Arveprindsen besluttede at

1 Ogsaa Kongen var der. Inden r. Arch. har en Skriv, af
2 Juli 1776 fra Admiralitetet, der beder Kammeret om, som altid
havde været Skik, at skaffe Qvarteer for de tolv Chaluppe-Roere,
der med det fOrste skulde komme tilJægerspriis for at bruges, naar
Hs. Majestæt ankommer dertil.

* Adresse-Cont. Efterr. 1776, No. 132 for Tirsdagen den
13 August. Derefter er Historien om Udgravningerne ofte aftrykt
paa andre Steder, saasom 1778 i den store KjObenhavnske Udgave
af Snor ro, Fort. p. VI— IX, baade paa Dansk og med latinsk Over-
1856. (12)

Digitized by Google

i ^8 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM8TKUP.

gj6re H6ien og dens Omgivelse til et stort fædrenelandsk
Minde, der saa at sige skulde forene Oldtiden med Nu-
tiden. En bred Vei gjennem en Linde- Allee blev anlagt
fra Slottet til HSien; denne selv blev omgivet af et
Stakitværk, og over Indgangen til Gravkamret anbragtes
en Marmorsteen med folgende Ord: „Julianéhai. Til
den bedste Moders Minde helliges dette ældgamle Mindes-
mærke, fundet i Aaret MDCCLXXVI, af Arveprinds Fre-
derik." Jordbeklædningen udenom Gravkammereret blev
dannet i to Afsætninger, den ene ovenpaa den anden.
En Trappe af GrSnsvær forte fra Marken op paa den
fflrste i Omkreds videre Afsætning, der endte i en Om-
gang, hvorpaa syv smaa runde MarmorstOtter bleve op-
reiste til Minde om Oldtidens Konger Skjold, Frode, Dan,
Harald Hildetan, Gorm, Harald Haarfager og Wittekind.
Den anden og mindre Afsætning, der hvilede paa den
fOrste, blev beplantet med Træer og Blomster, og ovenpaa
den anbragtes Bord og Bænke, hvorfra man nod den
herlige Udsigt over Isejfjorden mod Vest, de store Skove
og Slottet mod Syd, Roeskildebugten mod Ost og en vid
Slette mod Nord K

Under Omdannelsen af denne ældgamle GravhOi og
Opreisningen af Mindestenene paa samme , synes den
Tanke f6rst at være bleven vakt, at grundlægge paa Jæ-
gerspriis et Pantheon, bestaaende af Mindest6tter for
fortjente Danske, Nordmænd og Holstenere. Planen var

sættelse, 1783 hos Wandall I. S. 27—31, 1806 i Nyerups Mid-
delald. IV. 44—46. Jeg har ikke villet igjen afskrive et saa be-
kjendt Stykke , men jeg har givet dets væsentligste Indhold.

1 En Afbildning af den saaledes omdannede Julianehdi fik man
allerede 1778 paa Titelbladet af S nor ro II. Den kielske Pro-
fessor, Justitsr. Hirschfeld, gav derpaa 1780 i sin Theorie der
Gartenkunst III. 199 — 200 en kortere Beskrivelse af Julianehdi,
og endelig fulgte 1783 hos Wandall den udførlige Efterretning
med et større Prospect.

Digitized by Google

frlStoRISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP* 1.79

vistnok oprindelig Guldbergs ; men Arveprindsen greb den
med Iver, og Kongen, der i Sommeren 1777 selv var
paa Jægerspriis 1 , understøttede den ved at skjænke
det fornOdne Marmor dertil. Billedhuggeren Professor
Wiedewelt gjorde Tegningerne og udforte dem. I dette
Aar og i det f Sigende 1778 udleverede Bygnings-Com-
missær Dajon fra den kongelige civile Materialgaard fiir-
sindstyve Stykker Agershusisk og sexten Stykker Lillien-
skjoldsk Marmor til Wiedewelt 3 , og Arbeidet var i fuld
Gang, da Enkedronningens Broder, den beromte Feldt-
herre Hertug Ferdinand af Brunsvig, i Sommeren 1778
besogte det Danske Hof, i hvilken Anledning ogsaa en
Mindest6tte blev opreist paa Jægerspriis 8 . I Aaret 1 780
modtog Wiedewelt paany nioghalvfemtsindstyve Stykker
Agershusisk Marmor 4 , og saavel Haven som Indheg-

1 In den r. Arch. har en Skrivelse af 14 Juni 1777 fra Kon-
gens Staldmester Hans Henrik Bulow (Suhms saml. Skr. XIV.
332) til Rentekammeret: Bulow beder, at der maatte være H5 i
Forraad paa Jægerspriis, naar de Kgl. Herskaber „i denne Sommer,
som sædvanligt, i nogen Tid vil residere paa Jægerspriis", og han
formoder, at den fornodne Havre „nu som tilforn" kan leveres af
Arveprindsens Beholdning. I Aaret 1778 lod Bulow oplægge 40 Læs
HO af det, som avledes paa Isle Mark (ved Rødovre), paa Jægers-
priis. Man regnede 8 Læs H6 paa en Hest.

4 Rentekammer-Forestilling af 3 Febr. 1781 indeholder
de bedste historiske Oplysninger derom: ved Cabinetsordre af 14
April 1777 var det tilladt at levere Wiedewelt de Stykker, han ud-
søgte. I samme Aar leveredes derpaa 40 Stykker Agershusisk og
6 Stykker Lillienskjoldsk til Værdi 2988 Rd. 17 Sk.; i Aaret 1778
leveredes 40 Stykker Agershusisk og 10 Stykker Lillienskjoldsk til
Værdi 2719 Rd. 47 5 /e Sk., altsaa i Alt 5707 Rd. 64 5 / fl Sk., hvilket
ved Cabinetsordr. af 24 Febr. 1778, Kgl. Resol. af 16 Marts 1778
og 15 Febr. 1779, blev Arveprindsen skjænket.

* Wandall, S. 17. Men i dette Aar (1778) gjorde Hoffet
iOvrigt ikke noget Ophold paa Jægerspriis, som man seer af en
Skrivelse fra Fleischer til Rentekammeret af 7 Juli 1778, hvor-
imod det ventedes at ville opholde sig der i næste Aar.

* Nysnævnte Rente k. Fores t. af 3 Febr. 1781 lærer os ogsaa

(12*)

Digitized by Google

180 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRJLH AMSTRUP.

ningen ved Jægerspriis var allerede prydet med mange
Mindesmærker, da Baron Wolzogen i samme Efteraar
besOgte det og i tydske Vers udtalte sin Henrykkelse K

I dette Foretagende, der nu var nærved at drage Op-
mærksomheden fra alle de andre, havde Fleischer neppe
nogen Deel; men hans Oconomiske Foranstaltninger og
hans Skrifter over Landbrug og Forstvæsen vedligeholdt
hans Anseelse og erhvervede ham fremdeles nye Gunst-
bevisninger 3 . I Begyndelsen af det forrige Aar var
han bleven Etatsraad; i dette blev han til stor Misfor-
nOielse for Overhofmester Geheimeraad Reitzenstein tillige
FortsinspectOr i Soroe, og strax efter, den tredie Mai
1780, erholdt han Lofte om Antvorskov Amtmandskab 8 .
Snart skulde han skilles fra Jægerspriis. Endnu i
December var han Forlover ved Præsten Steenbergs andet
Ægteskab 4 ; men den femtende Januar 1781 udtraadte
han af Arveprindsens Tjeneste som Conferentsraad og

dette, og ansloges denne Marmor- Levering til 2928 Rd. 73 Sk.,
som ligeledes ved Kgl. Resol. af 12 Febr. 1781 blev givet Arve-
prindsen. Saaledes udgjorde Værdien af det forærede Marmor nu
i Alt 8636 Rd. 41 8 /ø Skilling.

1 W and all S. 88, hvor Verset er aftrykt.

* Fleischers Levnet, S. 55. 57 — 58. Han udgav 1778 i
Anl. af Arveprindsens Fødselsdag et Skrift: om det Lands Lyk-
salighed, hvori Agerdyrkning blomstrer; blev Etatsraad d. 13 Ja-
nuar 1779, efterat den famdse Sag imod Baden, der siden bragte
ham saamange Ubehageligheder, var paadomt; skrev i samme Aar
to B6ger, en Agerdyrkningscatechismus og sin Underviisning om
Skovvæsenet, dediceret til Kronprindsen.

* Anf. St. S. 75—87. ForstinspectOr blev han d. 23 Jan.
1780.

* Kirk eb. 1780, d. llDcbr. Indgik jeg, Schack August Steen-
berg, i andet Ægteskab med Jomfru Ane Marie Petersen ved Copu-
lation i Huset. Forlovere vare Hr, Etatsraad Fleischer, Kammerraad
Eskildsen. En Son af dette Ægteskab blev d6bt d. 4 Octbr. 1781,
men ddde i Januar 1782.

Digitized by Google

HISTORISKE BFTEKRBTNINGEB OH ABRAHAMSTRUP. 181

Amtmand over Antvorskov *. Hans Stjerne culminerede
og — heldede til Nedgang*.

Den locale Bestyrelse paa Jægerspriis blev nu af
Arveprindsen lagt i andre Hænder. Kammerraad Eskild-
sen, hidtil Forvalter, blev tillige InspectOr, og om hans
Virksomhed dreier sig nærmest Jægerspriis* s Historie
i Resten af de Aar, hvori Arveprindsen endnu besad
Godset, skjOndt dennes Hofchef Kammerherre Adam Gott-
lob Lowzow, der til samme Tid aftøste Carl Råben, under
Navn af Amtmand 8 f&rte et vist Overtilsyn. I denne
Eskildsens Periode, der udstrakte sig gjennem sytten Aar,
blev i Hovedsagen det samme System fulgt, som i Fleischers
Tid; men efterat saamange Forandringer i faa Aar vare
indfdrte, gik Alting en roligere Gang, og Eskildsen var,
især i sine yngre Aar, mindre personlig fremtrædende, end
hans Forgjænger havde været.

Lunden med Mindesmærkerne var allerede bragt saa-
vidt, at ikke meget stod tilbage. Næsten alle S totterne
vare enten reiste eller i Arbeide, omtrent et halvt Hun-
drede foruden de smaa paa JulianehOi 4 , og de voxede

1 Fleischers Levnet S. 92—94. 98.

9 Han blev afskediget d. 17 Ang. 1785. Den bekjendte Flei-
scherske Feide er en heel Samling af Smaaskrifter.

* Overkæmmerer-Posten hos Anreprindsen blev efter Grev Scheels
Afgang derfra ubesat, indtil Guldberg ikke længe f6r Begivenhederne
1784 erholdt den, og vedblev at have den, efterat han var gaaet til
Aarhuus; derimod var den paa Scheels Tid vacante Marschals-Post
bleven besat med K herre Carl Råben, og da han 1781 afløste
Reitzenstein som Overhofmester ved SorOe Acadcmie, blev den hid-
tilværende Kammerjunker hos Arveprindsen, Ad. G. Lowzow, ud-
nævnt til Arveprindsens Hofschef og Marschal.

4 Jeg kjender ingen Angivelse af, naar de enkelte Støtter ere
reiste, men jeg er paa anden Maade kommen til dette Resultat.
Foruden Støtterne paa JulianehØi og Indskriften paa Frederik Vs
Jættestue vare samtlige StOtter i Alt 54. Men da første Bind af
Wandall udkom 1783 eller blev skrevet (maaskee 1782), vare

Digitized by Google

182 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP.

aldrig raeer end tre eller fire over dette Tal. I Efter-
aaret 1781 forlangte Wiedewelt derfor kun en ringe Deel
Marmor til det jægerspriisiske Pantheon *. Men kort efter
modtog Arveprindsen en anden Prydelse for sit Jægers-
pr i i s, nemlig en Runesteen, og denne fra Norge. Fogeden
Samuel Thornsohn i fiamble og Nedre Thelemarken an-
meldte nemlig den toogtyvende October 1781 for Rente-
kammeret, at der i en Hdi paa Gaarden Steenstads Marker
i Holden Præstegjæld var fundet adskillige Oldsager og
deriblandt en rundagtig Steen med Runebogstaver, som
han n6ie aftegnede 2 , og den treogtyvende Februar 1782

efter hans Fortegnelse opsatte 49 St6tter, hvoraf han gav Biographier
til 18 og i Fortalens Slutning en Liste over 31. FOlgelig manglede
der 5. Naar jeg nu sammenholder Wandalls Liste med den paa
det her givne Kort over Lunden, maa jeg antage, at de fem sidste
St6tter have været: 1. Luther, Ansgar, Bugenhagen (19), 2. Com-
mandor Gerner (25), 3. LOven hjelm, Meerheim, Schwanwede (40),
4. Arrebo, Bording, Ringo, Tullin, Ewald (41) og 5. Arn. Johnsen,
Arne Magnussen (42).

1 Rentek. Forestill. d. 2 Febr. 1782 om Confirmation paa
en Cabinetsordre (der rimeligviis har været givet Aaret forud), at
levere Wiedewelt 22 Stykker Agershusi sk Marmor til Værdi 711 Rd.
77 4 /s Skill. Kongl. Resol. d. 11 Febr. s. A.

2 Thorn s oh ns Breve ere mig meddeelte af Hr. Kammer-
raad Herbst, Archivar ved det oldnordiske Museum. I det fGrste
af 22 Octbr. 1781 hedder det: Saa bruger ieg og den underdanigste
frihed herved at anmelde det Hdye Collegium , at der i en Hdi paa
Gaarden Steenstads Jorde i Holden Præstegield er opgravet og funden
denne Sommer ftilgende: 1) 4re stfC glosserede Steenpotter af For-
skjælUg st6rrelse, som vare fulde af Aske, Been og Kuli. 2) en
StSbt Gullering, som skal veie til 7 a 8 rd. 3) Een Rund BStte af
Træe med Mæssing hank udi, hvilken har været omsadt nogle Tynde
og Småle Messing-giorder , men nu faldet fra hverandre. Bdtten
Synes at være B6ye Træe. Der fandtes Tillige 4) Noget gammel
Jern af en liden Kaarde samt Messing Tby til Kaarde-B algen,
hvorom ieg Slutter, gehenget har været hæftet. 5) i denne Hdi fandtes
og 1 alen Dybt liggende en Rundagtig Steen af en Besynderlig

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRTJP. 183

haard Materie, hvorpaa /Sigende Runne- Bogstaver staaer udgravede:
iXlM+tFrfY. Det andet af 23 Februar 1782 lyder saaledes: I
underdanigst ftilge det Hoye Colhgii Naadigste Befaling under 10de
Novb. a. p. fremkommer herved 1) den Runde Steen, som ieg under
22 Octob, a. p. underdanigst anmeldte, var funden og Opgravet i en
H6i paa Gaarden Steenstads Jorde i Holden Præstegield, hvorpaa
de Bogstaver findes, som ieg da tillige underdanigst opgav. 2) Een
Casse, hvorudi er lagt det videre forefundne sc: a. 1 Stdbt Guldring,
b. Mcessinget og Jernet, som synes at have været paa en Kaarde og
Dens Balg. c. 4 st$ Glosserede Steenpotter af Forskjellig Sttirrehte
og d. den Runde Træe Bdtte med Hanken, hvilken ikke uden at Be-
skadige Bdtten kunde aftages og Nedsendes med Posten. De 4re
Glosserede Steenpo/ter, som vare fyldte med Aske, Been og Kuli,
Bruger ieg den friehed tillige at lade fb'lge. De have givet mig den
formeening, at Hbjen, hoorudi de fandtes, har været et Begravelses
Stced for en Familie. Der findes ikke noget Betydeligt paa Dem,
uden det skulle være paa den Mindste, som haver i Bunden et stfC
Sleben glass, hvilket forandrer Straalerne af et Tendt Lyss, naar
mand seer derigjennem, og Gi6r, at de dreie sig, ligesom Mand dreier
Potten omkring dyet Jeg veed ellers intet videre at melde herom,
uden at disse Potter med det mere fandtes en 2 all. Neden under
den runde Steen i HSyen imellem 3de Flade Steene, hvoraf 2de stod
ved Siderne og den 3 die var lagt oven paa. P. S. hermed ftilger
endvidere, som i forbemeldte HSy er funden, 4 st# Smaa Steenperler,
og et hængse eller Spende af en Slags Metall,

sendte han efter
Kammerets Be-
gjering disse Sa-
ger til Kj6benhavn,
hvor Runestenen
blev skjænket til
Arveprindsen, der
lod den opsætte
ovenpaa Juliane-
h6i, fastgjort til en
Stfile af halvtredie
Alens Hoide. Ru-

^r 5 -"- nestenen, der paa
det Tykkeste holdt

Digitized by

Google

184 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABR AH AMSTRUP .

omtrent en Alen i alle Dimensioner og hvis Indskrift
kun bestaaer i et Par Navne 1 , har forresten blot den
Mærkværdighed, at den fra det oprindelige Hjem langt
oppe i Norge blev f6rt til Danmark, og at dens Runer
nærmest hdrte til den gotiske eller angelsachsiske Art,
medens alle i det egentlige Danmark fundne Runestene
med sammenhængende Indskrift have de saakaldte nor^
diske Runer s . I det samme Efteraar bleve endnu til
S totterne i Lunden otte Stykker Marmor leverede, maa-
skee de sidste i Arveprindsens Tid 8 . Dermed var for-
modentlig Rækken af MindestOtterne sluttet , og Lunden
maatte derefter nfties med de Prydelser, som den unge
Gartner Frederik Povelsen, til hvem Faderen 1783 af-
stod sin Tjeneste 4 , var istand til at give den.

Men Arveprindsen havde ogsaa Midler til i en videre
Kreds at forherlige det jægerspriisiske Anlæg ved de
Videnskabsmænd, der i ham og hans Guldberg sdgte og
fandt Beskyttelse og Opmuntring. Lunden var endnu
ikke færdig, da den Kielske Professor C. C. L. Hirsch-
feld i sit anseelige Værk om Havekunstens Theori 1780
indrykkede en prægtig Beskrivelse over den og lod flere

1 Finn Magnnsen (Vid. Selsk. Afh. VI. 393. 395) læste
enten: Igi Son Halax, eller: Igi soa h6l6m, og han giver Tab.
XIII fig. 5 en Afbildning af Stenen. Rafn (Ann. f. N. Oldk. 1855
S. 371) læser: Ingi sun Hallar.

. 9 Ovenstaaende er i Hovedsagen Indholdet af et kort Foredrag,
som jeg holdt ved det Nord. Old skrift- Selskabs Aarsmode paa Chri-
stiansborg d. 29 April 1855 og hvoraf et Uddrag er meddeelt i
Selskabets An ti qn. Tidsskr. S. 450—52.

* Rente k. Fores t. d. 8 Febr. 1783 om Confirmation paa en
Cabinetsordre (formodentlig fra forrige Aar) at udlevere otte Stykker
Agershusisk Marmor til en Værdi af 323 Rd. 51% Skill. Confir-
meret ved Egl. Resol. af 24 Febr. s. A.

4 Inden r. Arch. Arveprindsens Bestalling for denne Fre-
derik Povelsen af 17 Mai 1783. Faderen, J6rgen Frederik Povelsen,
levede endnu sex Aar derefter. See nedenf. S. 189.

Digitized by Google

HI8T0RISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP. 185

af Monumenterne afbilde *. Kort efter overdrog Arve-
prindsen selv Bibliothekaren ved det Kongelige Haand-
bibliothek, Peder Topp Wandall, at forfatte et stort bio-
graphisk Værk over alle de paa Jægerspriis hædrede
Mænd med Afbildninger af Mindestenene, udf6rte af Cle-
mens efter Wiedewelts Tegninger. Det skjOnne Viden-
skabernes Selskab udsatte en BelCnning for den bedste
poetiske Beskrivelse over Lunden ved Jægerspriis, og
enkelte Forfattere paatoge sig Monographier over en eller
anden Deel deraf. Ditlev Ludvig Rogert lod Monu-
mentet for Ferdinand af Brunsvig stikke i Kobber foran
Biographien af denne Fyrste 1782 a ; Wandall udgav
1783 det fflrste Bind af sit store Værk, og idetmindste
to ForsOg bleve gjorte paa at besynge Lunden og dens
Mindesmærker 8 . Disse vare dog ikke af megen Betyden-
hed, og da Slotsbranden senere Odelagde de allerede
stukne Kobberplader til Wandails Værk 4 og han selv i

1 Hirschfeld, Theorie der Gartenkunst, I— V. Leipz.
1779—85. 4to. I 3die Bind (1780) S. 197—209 findes Beskrivelsen
over Jægerspriis med Kobbere af Absalons, Tyge Brahes, ColbjOrn-
sens, Ulr. Frdr. Gyldenloves, Frdr. Daneskjolds og Jo. Hartv. E.
Bernstorffs Mindesmærker.

9 Rogert, Hist. Skilderie af Hert. Ferdinand med
Forklaring over ÆrestOtten. KjObenh. 1782. Paa Tydsk
1784.

8 Frdr. Chr. Hjort (dOd 1821 som Præst i Jylland), Lnnden
ved Jægerspriis Færgegaard, et poetisk ForsOg. Kbhvn 1784.
Christen Lnnd (dOd 1833 som Præst p. Mden) , Lnnden ved
Jægerspriis, et Digt 1783. Trykt i Rahbeks Minerva 1788, I.
189—219.

4 Wandalls andet Bind ndkom efter Slotsbranden d. 26 Febr.
1794, altsaa i det Hele uden Kobbere. Dog vare nogle faa Prøve-
aftryk tagne og existere endnu, og det er forsaavidt ikke rigtigt,
naar Rentekammeret i en Betænkning til K. Frederik VI d. 13
Marts 1832 erklærede, u at der til andet Bind er aldeles ingen
Kobbere" Luxdorph eiede en fuldstændig Samling af alle Kobberne,
som nn findes paa det St. Kgl. Bibi., men rigtignok er en stor

Digitized by Google

186 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP.

samme Aar dftde, blev Hensigten dermed kun i ringere
Grad opnaaet.

Anlæget af Soldaterhuse og Værnepligtens Overgang
til disse var imidlertid saaledes fremmet, at man maatte
tage Bestemmelser, der behSvede Regjeringens Approba-
tion, og Inspectdren Kammerraad Eskildsen ansogte derom
i Aaret 1782 1 . Rentekammeret havde intet at bemærke
ved de paa Soldaterhusene udstedede Fæstebreve, og det
overlod til Generalitetet at afgj&re, hvorvidt den Sol-
daterhusenes Beboere paalagte Værnepligt kunde fritage alle
Gaardniandssonner for Indrullering ; men med Hensyn til
Forholdet mellem Bonderne og Soldaterne stillede Kammeret
den Fordring, at der burde gives nOiagtige Regler for,
hvorofte og i hvilken Omgang BOnderne skulde pldie Sol-
daterhusenes Lodder, og at Tilsigelsen dertil burde skee
ikke af Soldaterne, men fra Hovedgaarden. En saadan
Bestemmelse ansaae Kammeret for n6dvendig, eftersom
BOnderne vel vare pligtige til at dyrke Soldaterhusene,
da disse udgjorde Dele af Hovedgaardsmarken , men det
dog var klart, at de samme mindre Lodder nu vilde fordre
mere Dyrkning end hidtil og at Hoveriet saaledes vilde
forOges 2 . En Overeenskomst blev da vistnok truffen med

Sjeldenhed. See Dansk Minerva 1816. III B. S. 21—24. Jeg
t&r derfor haabe, at de f&lgende Afbildninger af samtlige Monu-
menter, skjdndt efter en meget ringere Maalestok end i hiint store
paa Arveprindsens Bekostning begyndte Værk, skalle være et vel-
komment Tillæg til denne Beskrivelse. — lovrigt findes enkelte af
Mindestenene særlig udgivne f. Ex. Schimmelmanns , Frdr. Danne-
skjolds (hos Herm. Treschow) o. fl.

1 Eskildsen henvendte sig derom til Cancelliet, og Arve-
prindsen selv tegnede paa Andragendet disse Ord: (f Hvad min For-
valter Kammerraad Eskildsen andrager, ville jeg, snart at blive expe-
deret." Cancelliet sendte Sagen til Bentekammerets Erklæring d.
23 Febr. 1782, og af dets medfdlgende Skrivelse seer jeg, hvad her
er anf&rt; thi Eskildsens egen Skrivelse har jeg ikke truffet.

* Ovenstaaende er Indholdet af Rentekammerets til Cancelliet

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRtTP. 187

Generalitetet om Værnepligten og med Rentekammeret om
Hoveriet; men den hele Indretning af Soldaterhuse fik
aldrig Tid til at udvikle sig. Kort efter begyndte nemlig
over hele Riget et ganske nyt System i Landbovæsenet,
der gjorde dem overflodige.

Af varigere Folger bleve de Ovrige landoconomiske
Foranstaltninger deels paa Hovedgaarden deels paa Godset,
saasom Plantagerne, Udskiftningen og deslige. Skovplant-
ningen maatte Skovrider Holst besorge, og i Efteraaret
1783 vilde Lowzow lade sætte femtusinde Birkeplanter
paa en Bakke ved Jægerspriis 1 ; men da Holst ikke
længe efter fik Afsked og ingen ny Skovrider kom i
hans Sted 2 , maatte vel Gartneren have Tilsyn med Plant-
ningerne, medens Skovpolitiet blev Eskildsens Sag. Ud-
skiftningen i som Lowzow lod udfore ved Landinspectdr
Trojel, begyndte i Gierlov med en Forhandling om Præste-
gaardsmarkernes Udlosning af Fælledsskabet med Banderne,
hvilket vistnok let bragtes til Ende; thi Steenberg var
fuld af den dybeste Ærbodighed for alt, hvad der kom
ovenfra, og betragtede et Besog af Arveprindsen i Præste-
gaarden den samme Sommer som en Begivenhed, der
burde bevares i Kirkebogen selv for den fjerneste Efter-
slægt 8 . Ved Regjeringsforandringen i det næste Foraar

afgivne Betænkning efter en udateret Concept i Indenrigs min.
Arch. , og den synes saa vel grundet, at Cancelliet vistnok i sit
Svar vil have henholdt sig til denne.

1 Inden r. Arch. Skrivelse fra Overforstmester Dan. Nic.
Warnstedt til Rentekammeret den 1 Octbr. 1783, om han fra det
fOrste Kronborgske District maatte levere Kherre Lowzow disse Birke-
planter efter Arveprindsens Onske.

a Fleischer skriver i Aaret 1785 (Levnet S. 118), at Holst
nu er fra Jægerspriis, da Hs. Kgl. H6ihed ingen Skovrider mere
vil holde der.

8 Dette Besog af Arveprindsen og Gemalinde skeete den 26 Juli
1783, og Beskrivelsen deraf m m. læses foran i GierlOv Kirkc-

Digitized by Google

188 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABR AH AMSTRUP .

1784, da KroDprindsen indtraadte i Statsraadet, tabte vel
Arveprindsen sin Indflydelse og Adgang til Statens Kasse,
men GierlOv blev dog udskiftet 1784 og Ovre-Draaby

1785, ved hvilken Leilighed tre Gaarde i sidstnævnte By
bleve nedlagte og deres Jorder fordeelte mellem de 5vrige
udflyttede Gaarde 1 , og fra Regjeringens Side n6d Arve-
prindsen endnu oftere Begunstigelser. Saaledes lod Bente-
kammeret i Sommeren 1786 Færgebroen istandsætte 2 og
forstrakte Lowzow med Rug til Bonderne, der lede af
en Misvæxts Folger 3 , og da Arveprindsen i den næste
Sommer 1787 var paa Jægerspriis, tilbragte den
svagelige Konge der nogen Tid hos ham 4 .

Men Arveprindsens Foretagender paa Jægerspriis
kunde ikke mere tildrage sig nogen særdeles Opmærk-
somhed; thi han virkede som privat Mand paa en ind-

bo g. Steenberg havde dengang 10 Bdrn levende, alle af første
Ægteskab; 6 vare døde, 5 af fdrste og 1 af andet Ægteskab.
Hjorts Digt S. 13 har foreviget den selvsamme Dag i Arve-
prindsens Historie paa Jægerspriis: Prindsen behagede at Justere'*
nogle Timer i en vis Løvhytte!

1 In den r. Arch. har en Deel Docnmenter vedkommende
denne ved Trojel foretagne Udskiftning i GierlOv og Ovredraaby,
under Lowzows Overtilsyn.

a Admiralitetet forlanger d. 30 Novbr. 1786 af Rentekammeret
659 Rd. 50 Sk. for at have ladet Færgen reparere ved Holmens Folk.

8 Skriv, fra Lowzow til Rentekam. d. 19 Juni 1786 om en
Forstrækning med 150 Td. Rug.

4 I Aaret 1786 fra 10 — 18 Juli var Arveprindsen paa Jægers-
priis. (To Maaneder efter blev Pr. Christian f6dt paa Christians-
borg Slot). Ligeledes 1787 ledsaget af Kongen; thi Staldm. Bulow
forlangte, at Rentekammeret skulde sOrge for Fourape til Kongens
Heste i Beg. af Juli paa Jægerspriis, hvilket ogsaa Lowzow gjerne
paatog sig mod Betaling. Ogsaa 1788 var Arveprindsen i Sommeren
paa Jægerspriis. — Hvorledes Færgemand Zach. Artman fra Kitnæs
eller fra Flagh6ien signaliserede ved Prindsens Ankomst, see Hjort
S. 13.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP. 189

skrænket Skueplads med ringere Midler og under Ind-
flydelse af de ældre Anskuelser, medens den unge Kron-
prinds over hele Riget med kongelig Magtfylde havde
givet Låsenet til Reformer efter nye og gjennemgribende
Ideer. Efter den berflmmelige Forordning af tyvende
Juni 1788 om Stavnsbaandets Losning og Godseiernes
Fritagelse for at stille Soldater, maatte den hele Indret-
ning af særlige Soldaterhuse paa Jægerspriis tabe sin
Betydning. Ogsaa de Ovrige Foranstaltninger paa Jæ-
gerspriis, overfloiede af den nye Tid, fremtraadte nu
med et vist forældet Præg, og det syntes næsten, som
det samme gjentog sig i Menneskelivet. De Ældre gik
nu hurtigt bort og gave Plads for en yngre Slægt Den
gamle Hollænderiforpagterske Madam Jensen var dod for
nogle Aar siden 1 ; nu afgik 1789 ligeledes i hOi Alder
den pensionerede Gartner J6rgen Frederik Po velsen og
endelig 1793 den gamle Færgekone Madam Artman 2 .
Præsten Steenberg horte ogsaa til de Gamle: han havde
faaet sine Jorder udskiftede, han havde oftere havt Biskop
Balle til Visitats hos sig 3 ; men han lod Præstegaarden
forfalde, kom derved i Forlegenhed, da Syn skulde op-
tages 4 , og han fik 1794 sin Son Niels Steenberg ansat

1 Kirkeb. Begravet den 4 Mai 1785, 82 Aar gammel.

4 Povelsen begravet den 7 Januar 1789. — Folk synes der at
være blevne gamle. Draaby Kirkebog, som stundom angiver Al-
deren, viser dette: en Alder af nogle og halvfjerds til fiirsindstyve
Aar er hyppig. Den 4 Dcbr. 1789 begravedes Folemester Thomas
Madsen, vel bekjendt i sin Tid (see ovenf. S. 143 fgg.), 80 Aar
gammel; Aar 1790 Dom, septuag. (31 Jan.) begravedes en Bonde Knud
Thorsen af Skoven, 89 Aar gammel, og saaledes mange flere. I Aaret
1793 d. 25 Novbr. blev den gi. Mad. Artman, 75 Aar, begravet.

8 Saasom d. 7 Mai 1786, d. 29 April 1792.

4 Fogtm. liescr. VI. 6 B. 5. 467 fg. Rescr. af 15 Juni
1792. Fra den Tid af findes i GierlOv Kirkebog aarlig en Syns-
forretning over Præstegaarden, underskreven af de udmeldte Mænd
og Herredsprovsten. Om Gaardens Forfald — nedenfor.

Digitized by Google

190 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP.

hos sig som Capelian *. Endelig synes ogsaa Lowzow,
om han end ikke ganske traadte ud af Arveprindsens
Tjeneste, dog> snart at ville s6ge et roligere Liv, hvor-
efter Kammerherre Engelke Henrik Bulow blev dennes
Hofchef 2 .

I Eftersommeren 1794 var Arveprindsen med sin
Familie paa Jægerspriis og gav ved Hastens Slutning
et Gilde for Godsets Bdnder Prindsessen havde klædt
sig i Bondedragt, dandsede ikke med andre end Bftnder
og skjænkede hver, som havde nydt denne Ære, ved
Dandsens Slutning en Ducat 8 . Det var en Forestilling
i de fQlsomme Hyrdedigtes Smag; men ogsaa denne var
forældet Alligevel var det godt meent, blev godt op-
taget og bevarede Sophie Frederikes Minde i Kjærlighed.
Thi det blev hendes sidste Bestig paa Jægerspriis.
Hun dftde i ung Alder samme Efteraar, den niogtyvende
November.

Efter den Tid syntes Arveprindsen mindre at inter-
essere sig for Jægerspriis. Han lod vel de begyndte
Arbeider for en Deel fortsætte, saaledes at ogsaa TOrslftv
Bye 1796 blev udskiftet 4 ; men den umiddelbare Drift af
en saa stor Gaard var ikke alene besværlig, men tillige
meget kostbar. Arveprindsen gjorde da det forste Skridt
til en Forandring, idet han den forste Mai 1796 bort-
forpagtede Hovedgaardens Avling og Meieri paa tohundrede
og fyrgetyve Koer for en Tid af fem Aar mod en aarlig

1 Den 30 Mai 1794.

* Statskal. 1794 opfarer Lowzow som Arveprindsens Mar*
schal; men 1795 og folgende findes Lowzow der ikke, hvor-
imod Bulow indtager hans Plads som Hofchef, Men efterat Kongen
d. 1 Jan. 1798 havde overtaget Jægerspriis, var det ikke Bulow
men Lowzow, der paa Arveprindsens Vegne sendte Gaardens Pa-
pirer til Rentekammeret, som vi nedenfor skulle see.

8 Iversens Avis 1794 No 73 for den 11 September.

* Indenrigs m. Arch. har nogle Efterretninger derom.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAfiAMSTRUt*. 191

Afgift af sextusinde tohundrede og tyve Rigsdaler til
Cancellieraad Qvistgaard 1 . Skj6ndt nu dette vistnok
sparede mange Udgifter, blev Jægerspriis dog frem-
deles et altfor dyrt Sommeropholdsted, da Arveprindsen
ikke som tidligere kunde regne paa Tilskud og Efter-
givelser fra Kongens Side, og selv de jægerspriisiske
Embedsmænd eller Betjente synes at have forudseet, at
dette forste Tilbageskridt vilde lede til det andet endmere
afgjorende. De sSgte derfor at benytte Oieblikket. Den
gamle Præst Steenberg fik Lofte paa Gieriov Præstekald
for sin S6n og Capellan 2 ; Mållerenken Elisabeth Faye,
der siden sin Mands Peder Andersens D6d i et Par Aar
havde drevet Mallen ved den Afdodes Sdsterson Jens
Wilhelm Meyer, stræbte at sikkre denne Mdllen efter sin
D6d 8 , og da Færgemanden Zacharias Artman, der havde
mistet sin Kone 4 , ikke syntes at ville efterlade sig nogen
Arving, som kunde træde i hans Sted, sdgte og erholdt
Skuespiller Knudsen af Arveprindsen Lofte om at skulle
blive hans Eftermand 5 . Ogsaa enkelte mindre Betjente
sorgede paa lignende Maade for sig.

1 Forpagtnings-Contracten selv har jeg ikke seet; men det her
anfOrte fremgaaer af Forhandlingerne i Novbr. 1800 og i Mai 1801
i Anledning af Forpagtningens Udldb og Fornyelse d. 1 Mai 1801,
hvorom nærmere i det Fdlgende.

* Dette siges i den nedenfor anførte Kgl. Besol. af 22 Dcbr.
1797. Naar Ldftet var givet, har jeg ikke seet.

* Mølleren Peder Andersen blev begravet d. 19 Januar 1795,
52 Aar gi. En Kgl. Resolution af 1 Mai 1816 i Anledning af
Meyers Fratrædelse siger udtrykkelig, at Arveprindsen „efter Peder
Andersens D6d" havde givet Meyer L6fte paa Mollen, naar
Enken d6de.

4 Kirk eb. Hun blev begravet d. 14 Januar 1794, nogle og
fyrgetyve Aar gammel.

8 Arveprindsens skriftlige LOfte til Knudsen givet d. 15 Au-
gust 1795.

Digitized by Google

192 HISTORISKE EFTERRETNINGER OH ABRAH AMSTRUP.

Imidlertid modnedes Arveprindsens Beslutning. Den
trettende November 1797 indgav han AnsOgning om, at
Kongen mod et aarligt Vederlag i rede Penge vilde over-
tage hans Godser, Jægerspriis i Sj eliand og Hanerau
i Holsten *. Kongen sendte Ansdgningen til Finants-
collegiet, som den Qortende December erklærede sig der-
over: det forklarede, at Arveprindsen aarlig maatte ud-
rede omtrent tyvetusinde Rigsdaler i LSnninger og Pen-
sioner, over nitusinde Rigsdaler i Afdrag paa sin Gjæld
til Kongen, foruden Afdrag paa anden Gjæld, og at han
troede at kunne hjælpes, dersom Kongen som Vederlag
for Godserne vilde aarlig tilstaae ham sextusinde Rigs-
daler og eftergive hans Restancer 2 . Denne AnsOgning
blev bevilget den toogtyvende December næstefter, saa-
ledes at Arveprinds Frederik imod at opgive Godserne
skulde nyde ikke alene den af ham nævnte Erstatning i
rede Penge, men ogsaa Brugen af Slottet til Sommerbolig
og adskillige andre Fordele, ligesom og de af ham givne
og ovenfor anforte Expectancebreve bleve confirmerede 8 .

1 Indenrigs m. Arch. har dette og de falgende Documenter i
Protocollen over Finantscollegiets Forestillinger og derpaa faldne
Resolutioner.

2 Finantscollegiet (Schimmelmann, Wendt, Ryge, Tetens)
havde ved Unders6gelse fundet, at Arveprindsen i Aarene 1794 — 96
egentlig kun havde havt en reen Indtægt af 4000 Rd. fra Jægers-
priis, men at det ved bedre Bestyrelse vel kunde give 6 a 7000 Rd.
foruden Skovene. (Hanerau gav aarlig 5527 Rd. 54 Sk. og an-
sloges til en Værdi af 138,189 Rd. foruden et Tilgodehavende af
S620 Rd.).

3 Den Eongl. Resolution lyder for Jægerspriis's Vedkom-
mende saaledes: Efterat de af Vores Elskelige Kjære Hr. Broder,
Hans Kongelige Hdihed Frinds Friderich, i Forbindelse med det
Arrangement, HOi samme agter at foretage, yttrede Onsker ere blevne
Os allerunderdanigst foredragne, have vi allernaadigst besluttet:
1. At overtage det Hans Eongl. Hdihed paa Livstid overdragne
Gods Jægerspriis imod en aarlig Erstatnings-Summa af 5000 Rd*,

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM? ÅBRAHAMSTRUP. ldÉ

Med Udgangen af Aaret 1797 sluttedes da Arveprinds
Frederiks Besiddelse af Jægerspriis.

9. Af alle de Anlæg, som Arveprinds Frederik
grundede paa Jægerspriis, blev intet saa varigt som det i
Slotshaven og den tilstedende store Indhegning eller Lund
skabte Pantheon for Mænd, der havde gjort sig fortjente
af Fædrenelandet. Var end det afsides liggende Sted
noget mindre heldigt, og kunde maaskee Valget af de
saaledes hædrede Mænd stundom have været noget skar-
pere: Tanken selv var dog smuk, dens Udfdrelse for-
tjener en nærmere Betragtning, og det er vel Umagen
værd at dvæle nogle Oieblikke véd de enkelte Minde-

saalænge Han er i Live, foruden de til dette Godses Underhold-
ning allerede bevilgede 1000 Rd. aarlig, hvilke som en Deel af det
for Hs. Kongl. Hoihed bestemte Reglement fremdeles af Vores
Kasse anvises. Godsets Administration overtages af Vort Rente-
kammer fra 1 .Januar 1798, men den rene Indtægt af samme til-
falder Vores Kasse fra næstkommende 1 Mai , fra hvilken Tid af
ogsaa bemeldte 5000 Rd. tage deres Begyndelse. Dog naar Ils.
Kgl. H6ihed vilde herefter nogen Tid af Aaret opholde Sig paa
Jægerspriis, skal det staae Samme frit for at benytte Sig af de
Bygninger, Hs. Kgl. H6ihed hidtil har brugt for Sig og Hofhold-
ning, ligesom Vi og i saadan Tid ville til Kjokkenet lade aarlig
levere fornddent Brændsel indtil 12 Favne Brænde og 120 TGnder
Kul. Træfrugterne i Haven forbeholdes ganske Hans Kongl. Hoihed
som hidindtil. Til Erstatning for det Vildt, Hs. Kongl. Hoihed
har havt af dette Gods, ville Vi aarlig fra Vores Vildtbane lade
levere 12 Stykker Daadyr. Samtlige ved Jægerspriis værende Be-
tjentes Lonninger, Pensioner, Refusioner m. v. med Indbegreb af
de Præsten Steenberg og Skoleholder Schonbach tilstaaede 50 Rd.
aarlig overtages, saaledes som de for nærværende Tid ere bestemte,
fra næste Aars 1 Mai paa Vores Kasse. De af Vores kjære Broder
givne Lofter paa Jægerspriis Kald, Skovfoged-Betjeningen og Mollen
skulle ved indtræffende Tilfælde gaae i Opfyldelse, ligesom og det
givne LOfte paa Færgemandens Plads ved Jægerspriis Færgested
efter Omstændigheder skal komme i Betragtning. (2. Hanerau
overtoges af Kongen for en Kjobesum af 141,700 Rd.)
1856. (13)

Digitized by Google

194 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM8TRUP.

stdtter for at opfriske Erindringer, der strax ved den f6r-
ste Beskuelse knytte sig til dem.

Vi ville da férst gjennemvandre den egentlige Slots-
have, som den var i Arveprindsens Tid 1 . Traadte man
fra Slottets flstlige Fl5i ud i denne, befandt man sig lige-
for en stor Grønning, til hvis Cstlige Ende stOdte en bred
Vei, der deelte Haven i en sydlig og en nordlig Halv-
deel. Ved Begyndelsen af denne Vei, paa dens s5ndre
Side, havde man den forste MindestOtte.

Denne bærer Navnet Peder Tordenskjold (no. 1).
Den erindrer os om Peder Jansen Wessel, Son af en Borger
iThrondhjem, f6dt 28 Oct. 1690 (1691). Som
Dreng reiste han paa egen Haand til KjOben-
havn, blev 1706 Lærling paa Holmen, 1709
Sflkadet og ti Aar efter Vice- Admiral. I den
store nordiske Krig under K. Frederik IV fik
han nitten Aar gammel et lidet Skib at f6re,
men blev snart Kongens og Folkets Yndling
og Fjendens Skræk. Blandt hans eventyrlige Mods mang-
foldige Bedrifter er Odelæggelsen af en fjendtlig Trans-
portflaade i Dynekilen d. 8 Juli 1716 vel den vigtigste;
thi derved reddede han Norge fra den meest truende
Fare. Den dristige Erobring af Fæstningen Carlsteen
1719 var hans sidste stirre Heltegjerning. Efter Freden
blev han myrdet i en Duel den 12 Novbr. 1720.

Gaaer man omtrent hundrede Skridt videre frem
paa Veien, seer man ligeledes paa dens sondre Side en
StOtte, prydet med Absalons Navn, Bispestav og Sværd
(no. 2). Asker Rygs S6n, Skjalm Hvides Sonnes6n, f6dt

1 Det vedf6iede Kort over Lunden ved Jægerspriis, som
under denne Vandring stadig maa haves for Oiet, er stukket af
Hr. Kobberstikker E. Chr Moller efter et Hs. Maj. Kongen tilhOrende
Kort. Afbildningerne af StOtterne ere optagne paa Stedet af Hr.
Magnus Petersen og xylographerede af Hr. W. Bigandt.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OH ABRAH AMSTRUP. 195

får*

1128 (1130), blev 1158 Bisp i Roeskilde, 1178 tillige
Erkebisp i Lund, en stor Krigsmand, stor Statsmand,
Kongens trofaste Ven. Paa Valdemar Is
Tid sikkrede han Riget mod de vendiske
S6r6vere, erobrede og christnede Rygen;
under Knud VI forsvarede han Rigets
Selvstændighed mod Keiserens Anmas-
selser og sikkrede dets Erobringer især
ved den store Pindsedags-Seir 1184. Han
lagde den forste Grund til Kj 6 benhavn,
og han skaffede Danmark dets forste store Historieskriver
Saxo Grammaticus. Han dode 1201.

Vi bttie fra Veien ved dens dstlige Ende og vandre
mod Syd ad en Gang langs med Havens ostre Grændse:
ved dens Ende staae vi for Snorre Sturlesens Minde-
steen (no. 3). Han var en Son af Sturle
Thordsen, fOdt paa Island 1178 og blev der
Lagmand 1213; hans Liv foruroligedes, især
ved blodige Familiestridigheder, under hvilke
han tilsatte Livet d. 22 Septbr. 1241, og
hans Character var ikke ophoiet over al
Dadel. Men han var Lærd, Lovkyndig, Mathe-
matiker, Digter, Historieskriver, og hans norske Kr6nike
fra de ældste Tider til Magnus Erlingsens Dod er et af
de herligste Værker, den hele ældre nordiske Literatur
har at opvise.

Vender man sig derfra mod Vesten og gaaer om-
trent et hundrede Skridt frem, saa mdder Oiet snart en
Mindestdtte for Mogens G6ye (no. 4). Han var en
Son af Rigens Raad og Marsk Eskild Gtiye
til Gundersl6vholm og havde allerede havt
Leilighed til at vise Kongerne Christian II
og Frederik I væsentlige Tjenester; men det
er især hans Virksomhed for Reformationens
Indfflrelse og K. Christian His Valg, der har
bevaret hans Navn: han var tidlig Luthe-

(13*)

7

Digitized by Google

196 HISTORISKE EFTERRETNINGER Otø ABRAHAMS TRUP.

ranernes mægtigste Beskytter ; han foranledigede det Mdde,
der 1534 valgte Christian III, og understottede denne
mod udvortes Fjender og indvortes Partier med Klogskab
og Kraft; han stod i Spidsen for de Rigsraader, som d.
12 Aug. 1536 besluttede, at den catholske Bispemagt
skulde oph6re og den lutherske Lære og Kirkeforfatning
indfores. Han ddde 1544.

Atter nogle Skridt i den samme Gang mod Nord-
vest, — og en ny Stotte frembyder os Navnet Ludvig
Holberg (no. 5). Han var en Son af
Oberstlieut. Christian Holberg, fodt 1684.
Forældrelos fra sit tiende Aar, fuldendte han
dog sine Universitets-Studier, gjorde tre Uden-
landsreiser, og begyndte derpaa 1711 som
Alumnus paa Borchs Collegium den vidt-
loftige Forfatterbane, paa hvilken han gjorde
sig udodelig. I Aaret 1714 blev han Professor ved
Universitetet. Han leverede nu sine berOmte Vittigheds-
værker, Peder Paars og Komoedierne. Derpaa fulgte
hans historiske Skrifter, Danmarks Beskrivelse og Hi-
storie, en Kirkehistorie, Helte- og Heltinde-Historier o. n\,
hvis Række kun afbrSdes ved hans Niels Klim. Endelig
skrev han ogsaa moralske og philosophiske Skrifter, Epistler
o. desl. Han anviiste vore Lærde til Brugen af Moders-
maalet og indlagde sig derved udodelig Fortjeneste. Hans
Stilling og Skrifter erhvervede ham Formue, som han
anbragte i Jordegodser, hvilke han atter testamenterede
til Sor6e Academie. Han d6de ugift d. 28 Jan. 1754.

Endnu lidt længere frem mod Vesten i
denne Gang findes den Stotte, som ovenfor
er nævnet, for Hertug Ferdinand af
Brunsvig, Arveprindsens Morbroder (no. 6).
Han udmærkede sig som Feldtherre i den preus-
siske Syvaarskrig, men horer ellers ikke til
det fædrenelandske Pantheon i Jægerspriis's
Lund.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 197

Vi have nu gjennemgaaet Monumenterne i Slots-
havens sydlige I}eel; vi vende tilbage til Udgangspunctet,
Tvær-Veiens Begyndelse, og vi skulle derefter ligeledes
betragte Havens nordlige Deel. Vi see da forst lige-
overfor Tordenskjolds Mindesteen en anden, som værdig
staaer den ved Siden, Niels Juels (no. 7).
Han var en S6n af Rigsraad Erik Juel til
Hundsbek, fédt d. 8 Mai 1629, lærte S6-
væsenet under Martin Tromp og Ruyter og
udmærkede sig allerede saavel ved Kjoben-
havns Beleiring som ved Troppernes Land-
sætning i Fyen for Slaget ved Nyborg. Efter
Freden og Statsforandringen skabte han som Holmens
Chef med ringe Midler den Flaade, hvormed han i den
skaanske Krig udforte sine glimrende Bedrifter: Gullands
Erobring og Seiren ved Oland 1676, Seiren under Lange-
land og den udodelige Heltedaad i Kjdgebugt d. 1 Juli
1677, Rygens Erobring 1678. Han hævede det national-
danske Parti i Soetaten, og var hOiligen elsket af sine
Undergivne, der kaldte ham 4< den gode gamle Ridder."
Han dode den 8 April 1697.

Fra dette Mindesmærke fdrte en Gang i nordlig Ret-
ning til Henrik Carl Schimmelmann s (no. 8). En
KjobmandssOn fra Pommern, fédt d. 13 Juli
1724, havde han ved Leverancer under den
schlesiske og syvaarige Krig, Acciseforpagtnin-
ger og deslige samlet sig en stor Formue, og
traadte 1761 i Dansk Tjeneste, i hvilken han
som Medlem af Overskattedirectionen snart
blev eneraadig over Fin ant s væsenet. Han
solgte for Staten de kongelige Plantager i Vestindien og
kj6bte dem selv for en ringe Sum, han bragte Banken
og Tallotteriet under Regjeringen og sin egen Bestyrelse,
han fremmede Skibsbyggeriet og handlede selv med Skibs-
t6mmer, han ordnede Anlæget af den holstenske Kanal
og leverede selv Materialier dertil, han befordrede Op-

Digitized by Google

198 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP .

rettelsen af det vestindiske Compagnie og var selv Ac-
tionær deri. Staten blev ikke rig ve<^ ham ; men han
samlede for sig selv paa den ottende Million, da han
dade d. 23 Januar 1782.

Gik man derfra blot et halvthundrede Skridt mod
Sydost, traf man ÆresstOtten for en Mand, hvis For-
tjenester ingen Modsigelse taale, for Johan Rantzau
(no. 9). Son af Henrik Rantzau, fodt 1492,
dannet i Leiren og paa vidtlCftige Reiser,,
ledsagede han 1521 Prinds Christian (HI)
til Rigsdagen i Worms og blev indtaget for
Reformationen. Efterat Frederik I var valgt
til Konge, overvandt Rantzau Christian Ils

- 1 ' , L » Tilhængere, og under Grevefeiden befæstede

han ligeledes K. Christian IIIs Throne: han seirede forst
i Jylland, siden ved Oxnebjerg i Fyen d. 11 Juni 1535,
bevirkede Sjellands og Skaanes Overgivelse og under-
handlede 1544 det Speierske Forlig med Keiseren. Han
modsatte sig med Iver, skjdndt forgjeves, Delingen af
Holsten og Slesvig, men han erobrede 1559 Ditmarsken.
Han d6de d. 12 Dcbr. 1565.

Henimod den 6stlige Grændse af denne Havens nord-
lige Deel staaer et Monument for den ældre Grev
Bernstorff, Johan Hartvig Ernst (no.
10). Han var en S6n af Baron Joa. Engelke
Bernstorff, f6dt d. 13 Mai 1712, og havde
allerede som Dansk Gesandt ved Keiserens
Hof bevirket Holstens Optagelse blandt de
alternerende gamle Fyrstehuse, da han 1751
blev Udenrigsminister , Oversecretær i det
tydske Cancellie og Medlem af Conseilet. Han erhvervede
det Plonske for Kronen og Coadjutoratet i Lybek for
Arveprinds Frederik 1756; han sluttede den provisoriske
Mageskifte-Tractat med Rusland 1767, hvorved Grunden
lagdes til hele Holstens Forening; han forberedte ved
Tractater Danmarks vigtige Fragtfart paa Middelhavet,

3

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP. 199

og han befordrede Handel, Industri og Landvæsen. Af-
skediget 1770 ddde han d. 19 Febr. 1772.

Gangen derfra mod Syd f6rte til den verden sberdmte
Tyge Brahes Mindesteen (no. 11). Han var en S6n
af Rigsraad Otto Brahe til Knudstrup, f6dt
d. 14Dcbr. 1546. En ubetvingelig Lyst drog
ham tidlig til Astronomien og Chemien, som
han studerede ved fremmede Universiteter,
og hans Opdagelse af en forhen ubekjendt
Stjerne 1572 skabte ham fdrst et anseet Navn.
Da derpaa K. Frederik II tillod ham for
kongelig Regning at opf6re Observatorium og anskaffe
sig Instrumenter, lagdes 1576 paa Hveen Grundstenen
til hans beromte Uranienborg. Her levede han i ti Aar,
udtænkte 1582 sit Verdens-System, dannede mange ud-
mærkede Disciple og modtog Besog af Konger, Fyrster
og Lærde. Men misforndiet med Regjeringen i Christian
IVs Mindreaarighed forlod han Danmark 1597, og drog
til Keiser Rudolph II, der gav ham et Observatorium
paa Slottet Benach ved Prag, hvor han dode den 24
October 1601.

Vi have nu beskuet alle Mindesmærkerne i Slots-
haven. Vi komme derefter til den store Slotshegning,
der omgiver Haven mod Nord og Ost, og indtager et
betydeligt Areal. Dette gjennemskjæres fra Vesten til
Osten af JStjerne- Stien" , en Fortsættelse af Havens
Tværvei, og fra Syden til Norden af den paa Stjerne-
stien lodret staaende „Hoved- Vei", der adskiller det 6st-
lige Mosedrag, Langemoserne, Ridebanemose og Bolhuus-
mose, fra det vestlige Mosedrag, den Lille og Store H6i-
mose. Slotshegningen kan saaledes oversees i trende Par-
tier: det sydlige sondenfor Stjernestien, det 6stlige Gstenfor
Hovedveien, det vestlige vestenfor samme. Hvert Parti er
derhos gjennemskaaret af smallere Gange eller mindre Veie,
ved hvilke ligeledes Mindesmærker ere anbragte. Vi skulle
nu med Kortet i Haanden gjennemgaae disse tre Partier.

Digitized by Google

200 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUF.

Det f6rste eller sydlige Parti af Slotshegningen er
ved den brede Stjernesti forbundet med Haven, og ved
Indtrædelsen i Stjernestien mdder Oiet forst et Mindes-
mærke for Hans Schack (no. 12). Han var
en Son af Christoffer Schack til Barsthorst, fédt
d. 28 Octbr. 1609. Indkaldt af K. Frederik
III under den farlige svenske Krig 1657, blev
han Feldtmarschal og Commandant i Kj6ben-
havn, som han med Gyldenl5ve og Ahlefeldt
kjækt forsvarede under Beleiringen. I Efter-
aaret 1659 forte han Tropper fra Kiel til Kjerteminde,
forenede sig med den fra Middelfart fremrykkende Eber-
stein og seirede i det afgjOrende Slag ved Nyborg d. 14
Novbr. S. A. Ved Statsforandringen i det folgende Aar
viiste han ligeledes Kongen vigtige Tjenester. Han d6de
som Greve og Rigets Feldtherre den 27 Febr. 1676.

En kort Vandring ad Stjernestien mod Osten viser
os derefter Mindestenen for Hans Nansen (no. 13),
en S6n af Borgeren Evert Nansen i Flens-
borg, fodt d. 28 Novbr. 1598. Efter mange
Handelsreiser i de nordlige Lande nedsatte
han sig som Kjobmand i KjSbenhavn og blev
1644 Borgemester. Hans personlige Dygtig-
hed, Mod og Myndighed erhvervede ham den
storste Indflydelse paa Borgerne og satte ham
istand til paa den Kjobenhavnske Rigsdag i Forbindelse
med Biskop Svane og Andre at gjennemfdre Statsforan-
dringen af 1660. Han dode som Præsident i Kj6ben-
havn samt Assessor i Statscollegiet d. 12 Novbr. 1667.

Endnu ostligere ved Stjernestien hen-
imod det Sted, hvor den skjæres af Hoved-
veien, see vi Christoffer Gabels Minde
(no. 14). Han var en Son af Proviants-
forvalter Waldemar Gabel, fédt 1617, havde
allerede i Bremen tjent K. Frederik III, og blev
efter dennes Thronbestigelse hans Secretær

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP . 201

og Fortrolige. Under Kjøbenhavns Beleiring hentede han
i det critiske Oieblik den hollandske Flaade, og under den
Kjøbenhavnske Rigsdag var han Kongens hemmelige Under-
handler med de Indviede i Geistligheden og Borgerstanden.
Efter Souverainitetens Indførelse blev han Rentemester og
Statholder i Kjøbenhavn. Han døde d. 13 Octbr. 1673.

Paa dette Sted udgaaer fra Stjernestien mod Sydvest
en smallere Gang, der ligeledes er prydet med et Par
Monumenter. Det første nævner os Ole
Worm (no. 15), Søn af Borgemester Willum
Worm i Aarhuus, født den 13 Mai 1588. Efter
et mangeaarigt Studium af Medicin og Natur-
videnskaber i Italien, Frankrig og England
blev han 1613 Professor ved Universitetet.
Hans Hovedfag var Lægekunsten ; men ved
Siden deraf studerede han nordiske Antiqui-
teter, gammel islandsk og dansk Literatur, og deri brød
han en ny Bane. Han var den første og er hidtil den
eneste, som samlede og forklarede alle danske Rune-
monumenter, den 'første som her i Landet alvorlig vakte
Opmærksomhed for Islands og Danmarks gamle Literatur,
og hans mange Værker i disse Fag ere endnu ikke uden
Betydning. Han døde d. 31 Aug. 1654.

Et Par hundrede Alen endnu længere mod Sydvest
ved samme Gang staaer en anden Støtte med Hans
Rostgaards og Hustru Kirsten Peders-
y — \ datters Navne (no. 16). Hans Rostgaard,
Søn af Gaardeier Ove Rostgaard, født d. 15
April 1625, kom tidlig i en underordnet
Stilling i K. Christian IVs Tjeneste og blev
1656 Ridefoged paa Kronborg Amt, hvorefter
han ægtede Kirsten Pedersdatter og fik hendes
Faders Gaard Kraagerup. Hans Troskab og
Tjenester under Kjøbenhavns Beleiring grundede hans Be-
rømmelse: han bragte K. Frederik III Efterretninger fra
den hollandske Flaade og om Fjendens Foretagender, og han

Digitized by Google

202 HISTORISKE EFTERRETNINGER OH ABRAHAM8TRUP .

deeltog i Planen til Kronborgs Tilbageerobring. Da denne
Plan var opdaget og han flygtet, vidste hans Hustru med
Snildhed at fére Fjenden bag Lyset Efter Freden ud-
videde Kongen hans Gaard og gjorde ham til Amtsfor-
valter over Kronborg Amt Han dåde d. 31 Dcbr. 1684.

Vi vende nu tilbage til Stjernestien, og finde paa
denne Ostenfor Hovedveien endnu tre Mindestdtter. Den
fSrste eller vestligste er reist til Ære for Hans Svane
(no. 17), en Sdn af den horsenske Borgemester
Hans Riber og Anne Svane, f6dt d. 27 Marts
1606. Efter en langvarig Udenlandsreise blev han
Professor ved Universitetet 1633 og Biskop i
Sjelland 1655. I denne Stilling, som Geistlig-
hedens Overhoved paa den Kjdbenhavnske Rigs-
dag 1660, blev han ved sin Klogskab og Vel-
talenhed den vigtigste Befordrer af Arve-Enevoldsregje-
ringens Indfdrelse. Derfra egentlig hans historiske Be-
tydning. Kongen optog ham i Statscollegiet og gav ham
Titel af Erkebiskop. Han d6de d. 26 Juli 1668.

Omtrent hundrede Skridt Ostligere har Stjernestien
dernæst et Monument for den yngre Christian Thorn e-
sen Sehested (no. 18), en SonnesOn af den
r f\ ældre og en S6n af Axel Sehested til Stou-
lll], gaard. Han var f6dt d. 24 Aug. 1664, be-
stemte sig fra Ungdommen for Sdvæsenet, be-
s6gte fremmede Lande og vendte tilbage med

&$A . Kundskaber °g Erfaringer. K. Frederik IV
stillede ham i Spidsen for det nye Såcadet-
Academie, og gav ham under Krigen Commando over en
Flaade-Afdeling i Ostersåen. Her udmærkede han sig
fornemmelig ved sit rolige og besindige Mod. Hans meest
glimrende Bedrift er den Seir, som han d. 24 og 25 Septbr.
1715 tilfægtede sig i sin egen og den preussiske Konges
Paasyn ved Rygen, hvoraf Oens Erobring blev F5lgen.
Sehested blev til BelOnning Admiral, siden Over-Landdrost
Oldenborg. Han dode d. 13 Septbr. 1736.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 203

Atter et hundrede Alen fremad mod Osten — og vi
see midt for Stjernestiens dstlige Ende en hOi tresidet S totte,
hvis Sverste Spidse oprindelig var prydet med en sexoddet
Stjerne og hvis trende Sider bære Navnene, Ansgarius,
Luther, Bugenhagen (no. 19). Den minder
os altsaa om Christendommens tørste Grund-
læggelse i Danmark, om Reformationens Be-
gyndelse i Tydskland og om dens endelige
Gjenncmférelse i Danmark. Ansgarius, fodt
801, blev 826 som Munk i Ny-Corbei af Keiser
Ludvig den Fromme sendt til Danmark med en
Dansk Konges6n, der i Tydskland havde an-
taget Christendommen; han anlagde i Byen Slesvig eller
Hedeby den f6rste christelige Skole i Danmark og d6bte
de fdrste danske Christne i Helligbæk; siden gik han
ogsaa til Sverrig, og blev de nordiske Landes fælleds
Apostel. Han d6de som Erkebisp i Bremen 865. Men
Christendommen var allerede meget afveget fra Christi
egen ophoiede Lære, da den kom til Danmark, og en Refor-
mation blev i Tiden nddvendig. Morten Luther, fodt
1483, fremstod som Reformator i Tydskland 1517; ind-
fødte Danske, der havde hort ham, forplantede Refor-
mationen til Danmark, og da den her ganske havde
seiret 1536, indviede Luthers Discipel Johannes Bu-
genhagen (fodt 1485) de f6rste lutherske Bisper, kro-
nede den forste lutherske Konge og havde i de føl-
gende sex Aar megen Indflydelse paa de Foranstaltninger,
som Reformationen medførte ved Kirkeforfatningen, Uni-
versitetet og Skolerne. Luther d6de 1546, Bugenhagen
1558, begge i Tydskland.

Det andet eller østlige Parti af Slotshegningen ligger
mellem Slotsh egningens Østlige Grændse eller Gjerde og
Hovedveien; det gjennemskjæres af tvende smalle Gange
fra Syd til Nord, Gjerde-Veien og Skovrider-Stien, og af
den bredere Fasan-Allee fra Sydvest til Nordost. Gaae
vi tilbage til Sehesteds nylig forladte Mindesmærke, og

Digitized by Google

204 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP.

(

b&ie fra dette mod Nordvest ind i den Lille Tværsti, saa
befinde vi os paa Gjerdeveien.

Og i samme Oieblik staae vi ved Mindestdtten for
den egentlige og rette indf6dte danske Kirke -Reformator
Hans Tausen (no. 20). Han var en fyensk
BbndesSn, fodt i Aaret 1494 i Landsbyen
Birkende mellem Odense og Kierteminde, gik
i Odense og siden i Aarhuus Skole, blev der-
paa optaget i Antvorskov Johanniterkloster,
hvorfra han 1521 gik til Kj5benhavns Uni-
versitet. Næste Aar reiste han udenlands ,
studerede i LSwen og Cdln og endelig paa
andet Aar 1523 — 24 hos Luther i Wittenberg. Mistænkt
derfor blev han uventet hjemkaldt, tog paa Veien Magister-
graden i Rostok, og kom i Slutningen af Aaret 1524 til
Antvorskov, hvor han strax blev sat i Fængsel. Derfra
sendtes han i Begyndelsen af 1525 til Johanniterklosteret
i Viborg. Men her prædikede han i selve Fængselet f6rste
Gang aabenbart den lutherske Lære i Foraaret 1525.
Prioren, som vilde fors6ge mildere Midler, tillod ham ved
Midten af Aaret at prædike i Klosterkirken; men derved
vandt Tausen et stort Parti blandt Viborgs Borgere,
hvorpaa han i Efteraaret 1526 aflagde sin Ordenskappe,
udtraadte af Klosteret og den catholske Kirke, begav sig
i en anseet Borgers Huus og blev d. 23 Octbr. 1526
udnævnt til Kong Frederik Is Capelian, med Tilladelse
at forblive nogen Tid som Prædikant i Viborg. Her
prædikede han nu fGrst i St. Hans Sognekirke og fra
sammes Taarntrappe for Tilh6rere under aaben Himmel,
siden 1527 fra Beenhuset ved Graabr6dre Kirke og i
denne Kirke selv, en enkelt Gang vel endog i Domkirken,
indtil Reformationen i Febr. 1529 kunde antages at have
seiret i Viborg, da Tausen blev Præst ved Graabrodre
Kirke. Samme Aar kaldte K. Frederik I Tausen til Præst
ved Nicolai Kirke i Kjobenhavn, hvor han forfattede de
42 Artikler, der ble ve det samme for Danmark, som den

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAtiAMSTBUP. 20o

y^f'i'ihrr.i 1

[ij|,|!"l'|lwv>."»-.H''.»

Augsborgske Confession for Tydskland. Efter Kongens
D6d blev han forsvaret af Kjobenhavns Borgere, og da
K. Christian III var befæstet paa Thronen 1536, havde
Reformationen allerede ved egen Kraft seiret. Hans Tausen
blev den anden lutherske Bisp i Ribe 1542, og ddde der
d. 11 Novbr. 1561.

Et Par hundrede Skridt mod Nord opad Gjerdeveien
finde vi en S totte for Gronlands Apostel Hans Egede
(no. 21), en Son af Sorenskriver Poul
Egede, fodt d. 31 Januar 1686. Som
Præst i Vaagen opgav han sit Kald, og sei-
lede med sin Hustru Giertrud Rasch
og sine B6rn til Gronland, hvor han steg
i Land ved Baals Revier d. 3 Juni 1721.
Han havde utrolige Vanskeligheder at over-
vinde; men hans egen christelige Iver, hans heltemodige
Kone, hans klogtige Son Poul Egede og nogen Under-
stOttelse fra Kongen og Medvirkning af Herrnhuterne
overvandt dem, og efter femten Aars Arbeide var Christen-
dommen virkelig grundlagt blandt G ronlænderne. Giertrud
Rasch dode 1735, og Aaret efter forlod Egede Gronland,
hvor SOnnen Poul fortsatte Værket, medens han selv i
Kjdbenhavn oprettede en gronlandsk Missions-Skole. Han
d5de d. 5 Nov. 1758.

Vi f6lge Gjerdeveien videre mod Nord, og ' snart see
vi ligeledes paa hoire Haand Mindesmærket for Petrus
Palladius (no. 22). Han var en Son af
Esbern Jensen, Borger i Ribe, fodt 1503,
blev siden Rector ved Odense Skole, hvorfra
han drog til Wittenberg og sluttede sig til
Luther. Som Doctor Theologiæ vendte han
hjem 1537 og blev Professor ved Universitetet
samt forste lutherske Biskop i Sjelland. Hans
Hovedfortjeneste er den fuldstændige Gjennemforelse af
Reformations - Værket i Sj eliands Stift: ved Prædikener,
Skrifter og Colloquiet i Kj 6 benhavn 1543 vandt han her

Digitized by Google

206 HISTORISKE EFTERRETNINGER OH AB R AH AMSTRUP.

de sidste Catholiker. Han var Medarbeider i Bibel-Over-
sættelsen af 1550 og en heldig Forsvarer af det lutherske
Lærebegreb under lærde Stridigheder. Han ddde d. 3
Jan. 1560.

Under fortsat Vandring i samme Retning træffe vi
paa det Sted, hvor Jættestue- Stien udgaaer fra Gjerde-
veien, Mindesmærket for Frederik Danne-
skjold (no. 23), Grev Christian Gylden-
tøves yngre Son, fodt d. 1 Novbr. 1703.
Efter alvorlige Studier især af So væsen og
Skibsbygningskunst i England, Holland og
Frankrig, blev han 1735 Præses i S5-Com-
missariatet. I denne Stilling skabte han
^ uagtet megen Modstand ved sin Orden, Ar-
beidsomhed og Sparsomhed i Lflbet af tolv Aar den
stOrste og skj&nneste Flaade, Danmark nogensinde har
eiet, og dertil Dokke, Arsenaler, Magaziner, Sdbatterier
o. s. v. Dette er hans stdrste Fortjeneste, ved Siden af
mange andre. K. Frederik V afskedigede ham og gjorde
ham siden til Overhofmester i Sorde. Han var en streng
Mand mod Andre og mod sig selv, en dansk Patriot
blandt de bedste. Han dode d. 18 Juli 1770.

Videre nordpaa ad Gjerdeveien see vi en Mindestotte
i Form af en nedskudt Fæstningsmuur , og læse derpaa
Navnene: Hans, Peder og Anne Colbjornsen (no.

24). De vare S6skende, Bom af Præsten
Colbjdrn Thorstensen i Agershuus Stift. Br6-
drene, Kjobmænd i Frederikshald, Sosteren gift
med Præsten Jonas Ramus i Nordrehoug, ud-

. mærkede sig under Carl XIIs Indfald i Norge.

J.ÉftH' 11 )*! Ved det fårste i Foraaret 1716 bidrog Anne
Colbjdrnsdatter ved Snildhed og Mod væsentlig til, at et
svensk Corps paa Marschen mod Kongsberg i Marts blev
adspredt og SOlvværket reddet ; hendes Brodre bekjæmpede
i Frederikshald med ringe Midler men hoit Mod Kong
Carl selv, nodte ham til at trække sig tilbage, og efter

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 207

Slaget i Dynekilen at forlade Norge. Ved det andet Ind-
fald 1718 og Frederikshalds fornyede Beleiring forsvarede
Br&drene Colbjornsen atter deres By, indtil K. Carl var
falden i sine L6begrave.

Omtrent hundrede Alen nordligere viser sig for os
Mindestenen for den yngre Henrik Gerner (no. 25),
en Sfln af Cbmmand&rcapt. Andreas Gerner og
SflnnesOns S6n af den berdmmelige Præst i
Birkerod, som vi siden skulle omtale. Han er
født d. 5 Juli 1742, studerede som ung Officer
Mathematik og Skibsbygningskunst i England
og Frankrig, og blev 1772 Fabrikmester ved
Holmen. I L6bet af de følgende femten Aar
byggede han 25 fortræffelige Orlogsskibe og Fre*
gatter, forsynede Dokken med et kunstigt Pompeværk,
anskaffede udmærkede Sobagger og udførte mange andre
Værker, medens han til samme Tid virkede for det private
Skibsbyggeri , Landhuusholdnings - Selskabet , Kanal - Com
missionen og overhovedet ved alle storre mechaniske Fore-
tagender. Kan dSde d. 27 Dcbr. 1787. Sdcadet-Aca-
demiet erindrer endnu aarlig ved en Fest hans store For-
tjenester.

Vi gaae fremdeles videre paa Gjerdeveien, og vi
finde atter en S totte, der bærer et udfldeligt Navn : Saxo
Grammaticus (no. 26). Han nedstammer
fra en hæderlig dansk Familie og er født i
Sjelland i den første Halvdeel af det tolvte
Aarhundrede. Dannet ved lærde Studier, for-
modentlig i Udlandet, blev han Erkebiskop
Absalons Haandskriver, og paatog sig efter
dennes Onske at skrive Fædrenelandets Hi-
storie. Saxo gik tilbage til den § erneste Old-
benyttede de gamle Fabler og Sagn, og gav sit

tid,

Værk al den Troværdighed, som disse have; men den
anden Halvdeel af Værket er virkelig Historie, og bliver
tilsidst en mesterlig Skildring af den store Tidsalder,

Digitized by Google

208 HISTORI8KE EFTERRETNINGER OlC ABRAHAMSTRUP.

hvori han levede, udfort paa en for den Tid ualmindelig
god Latin. Han er den danske Histories Fader. Han
ddde 1204, og firehundrede Aar forlftb, for han fandt
en EfterfSlger. ,

EfterfOlgerens Mindesteen staaer omtrent hundrede
Skridt nordligere paa den samme Vei ved Indgangen til Fa-
a sanhaven. Det var Arild Hvitfeld (no. 27),
H^l en S6n af Rigsraad Christoffer Hvitfeld til Ber-
I ritsgaard, fodt d. 11 Sept 1546. Han fik efter

Datidens Skik en lærd Opdragelse hjemme
og i Udlandet, blev K. Frederik Ils Secretær,
siden Rigsraad og Rigscantsler 1586 og Medlem
af Regjeringsraadet 1596; han deeltog ofte
og hæderlig i Forhandlinger udenlands. Men meget mere
end disse hoie Embeder har hans Danske Kronike gjort
ham beromt; thi han fortsatte Saxo næsten lige til sin
egen Levetid, et stort og kosteligt Værk, oplyst heelt
igjennem ved Archiv - Documenter. I Foraaret 1609
nedlagde han • Rigscantsler- Embedet og ddde den 16
Decbr. s. A.

Vi have nu gjennem vandret hele Gjerdeveien indtil
dens nordligste Ende ved Fasaneriet; vi boie om mod
Vesten , og træde ind i den bredere Vei, der deler Fasane-
riet i en nordlig og sydlig Halvdeel og streifer ind paa
Nedre -Draaby Mark. I den yderste vestlige Ende af
denne Vei see vi et mere fremragende Mindes-
mærke for Benedikt (no. 28), K. Svend
Estridsens Son, det ædle Exempel paa bro-
derlig Kjærlighed. Da hans Broder K. Knud
den Hellige, forfulgt af oprorske Undersaatter,
havde sSgt Frelse i St. Albani Kirke i Odense
og selv der blev overfalden af dem, stillede
hans Brodre Erik (siden K. Erik Eiegod) og
denne Benedikt sig til hans Forsvar mod den overvæl-
dende Mængde, og Benedikt offrede Livet i denne blo-
dige Kamp 1086.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 209

Vende vi tilbage fra Fasaneri - Veiens Ostlige Ende
og gaae mod Vesten igjen forbi Hvitfelds Mindestotte og
omtrent bundrede Alen videre frem, da befinde vi os ved
et Monument, der er prydet med simple Landbrugs-Red-
skaber og Navnet Niels Lembak (no. 29).
/I — J\ Denne Mand, Sorenskriver i Nedre-Rome-
rige, indlagde sig store Fortjenester af Ager-
bruget og Huusfliden i sin Egn. Hans st6rste
Lyst var at bringe udyrkede Jorder under
Ploven og opmuntre Bondernes Flid i alle
Retninger. Han blev selv en formuende
Mand, kjobte sig tre Gaarde i Feedt og to i Holands
Præstegjæld, og satte dem alle i god Stand; han digtede
Viser til Bondestandens Roes, han uddeelte Ærestegn af
Sfllv til flittige Bflnder, udsatte Præmier for skadelige
Dyrs Udryddelse, afkjobte fattige Landboere Producterne
af deres Huusflid, udlaante Korn under en Misvæxt, og
bortskjænkede endelig alle de fem indkjobte Gaarde til
fattige men flittige Bftnderkarle. Frugterne af hans Be-
stræbelser sporedes i denne Egn længe efter hans Dod
i Aaret 1750.

Fra denne Stotte forer en kort Gang lige mod Nord
til en anden for Jesper Rasmussen Brochmand
(no. 30). Han var en Son af Borgemester
Rasmus Sorensen Brochmand i Ejdge, fodt
d. 5 August 1585, studerede Philologie og
Theologie, blev Professor ved Universitetet,
Lærer hos den udvalgte Konge Prinds Chri-
stian og endelig ved Provsternes eenstemmige
J Valg 1639 Biskop i Sjelland. Beromt som

Skribent, som Biskop og som Opdrager for mange ud-
mærkede Mænd. Hans theologiske System og hans Postil
brugtes over hundrede Aar af de Lærde og af Menig-
mand. Han udryddede de sidste Levninger af Catholi-
cismen og indfCrte Orden i Præste-Embederne i sit Stift.
Han dannede i sit Huus Lærde og Statsmænd som Hans

1856. (14)

®

Digitized by Google

210 HISTORISKE EFTERRETNINGER 0»t ABRAHAMSTRUP.

Svane, Griffenfeld, Hans Friis, Niels Trolle o. m. fl.
Han dode d. 19 April 1652.

Forlade vi dette Sted, gjore nogle Skridt mod Vesten
og b6ie derpaa ind i den tilstødende Vei mod Sydvest,
saa træde vi ind i den omtrent syvhundrede Alen lange
Fasan- Allee, der forbinder Fasaneriet med Slotshegningens
Hovedvei. Efter en kort Vandring ned ad denne Allee
finde vi lidt inde i Skoven paa venstre Haand eller mod
Osten Mindesmærket for Helten Daniel Rantzau (no.

31). Han var en Sdn af Godske Rantzau,
Å fodt 1529, studerede ved flere Universiteter,
og deeltog derefter i Ditmarskerkrigen under
Jo. Rantzau, i Syvaarskrigen under Otto Krum-
pen og Grev Gynther, indtil han 1565 selv
fik Overcommandoen over den Danske Hær.
I det samme Efteraar, d. 20 October, vandt
han med 4000 Mand den berOmte Seier ved
Svarteraa over 24000 Fjender. I det næste Aar trængte
han fra JonlyCbing gjennem den vestlige Huulvei langt
ind i Ostergothland, og gjorde derfra i Vinteren 1567 — 68
det mærkværdige Tilbagetog gjennem den østlige Huulvei
til den Danske Grændse. Han faldt d. 11 Novbr. 1569.

En halvandethundrede Alen videre frem mod Sydvest
i Fasan- Alleen, hvor Store Korsvei og Ridebanestien
skjære denne, see vi en Mindesteen for Ove Giedde
(no. 32), en Son af Brostrup Giedde til Tom-
merup, fodt d. 17 Dcbr. 1594. Efter viden-
skabelige Studier i Sortie og udenlands, tjente
han i Cancelliet, da K. Christian IV i Novbr.
1618 sendte ham med nogle Skibe til Indien,
hvor han d. 25 Octbr. 1620 landede ved Tran-
quebar og d. 18 Novbr. s. A. sluttede en
Tractat ,med Naiken af Tanschaur, der mod en aarlig
Afgift overlod Kongen af Danmark Landsbyen Tranquebar
med Omegn. Han anlagde nu Castellet Dansborg, og
kom d. 4 Marts 1622 tilbage til Kj 6 benhavn. Han blev

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP. 2ll

belSnnet med Forlehninger , blev siden Rigsraad og Ad-
miral, og dOde d. 19 December 1660.

Træde vi blot fiirsindstyve Skridt videre i Alleen,
see vi et Mindesmærke i Form af en Stump Skibsvrag,
en Levning af Iver Hvitfelds Danebrog
(no. 33). Han var en S5n af Tflnne Hvit-
feld, fodt d. 5 Dcbr. 1665, lærte Søvæsenet
i hollandsk Tjeneste, og steg til CommandOr
i Fædrenelandets. Slaget i Kjogebugt d.
4 October 1710 har foreviget hans Navn:
den Danske Flaade under U. C. Gylden-
tøve, der laa i Bugten, lettede Anker for
at £aae den Svenske imdde, og Hvitfeld paa Danebrog
hSrte til dens Avantgarde. Under denne Opkrydsning
blev han angreben med Overmagt og saae Ild udbryde
paa sit eget Skib. Han kunde maaskee have reddet sig
og Besætningen ved at lægge Roret op og holde ind paa
grundt Vand; men han maatte da have passeret den
Danske Flaade og kunde have udbredt Ilden til denne.
Saaledes vilde han ikke kjftbe Livet. Han vedblev rolig
at kjæmpe, og da Ilden naaede Krudtkammeret, gik han
og hele Besætningen rolig i D6den.

Omtrent et halvthundrede Skridt derfra stSde flere
mindre Sidegange til Fasan-Alleen, nemlig Skovriderstien
forenet med den Lille Korsvei imod Nordvest og Skov-
riderstien forenet med Jettestuestien mod Sydost. Midt
paa denne Jettestuesti, der forbunden med Ridebanestien
udmunder i Gjerdeveien ved Danneskjolds Mindesmærke,
staaer et Monument for Peder Skram (no. .
A 34). Han var en' Son af Christen Skram til
=5= Urupgaard, tjente med Berommelse K. Chri-
M£ stian II paa Togene i Sverrig 1518 og 1520,
g siden K. Frederik I under Kjøbenhavns Be-

leiring og i Norge. Men hans meest glimrende
Bedrifter tilhdre Grevefeidens Tid, da han
med den forenede Danske og Svenske Flaade

Digitized by Google

212 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP.

å

efter Slaget ved Oxnebjerg dækkede K. Christian IIIs
Overgang til Fy en og Sj eliand og derpaa fra Sosiden
indsluttede 1535 det beleirede Kjftbenhavn, som næste Aar
maatte overgive sig. Han boede i en fremrykket Alder
paa sin Gaard ; men ved Syvaarskrigens Udbrud kaldte K.
Frederik II ham atter til Flaaden, hvormed han leverede
et blodigt Slag under Oland, ligesom han og siden for-
svarede Laholm Slot Han ddde d. 11 Juli 1581.

Vi vende tilbage til Fasan- Alleen og folge denne til
det Sted, hvor den træffes af en Sidevei fra Vesten. Der
staaer et Mindesmærke for Ulrik Frederik Gylden -
16 ve (no. 35), en uægte Son af K.Frederik
HI med Margrete Pape, f6dt d. 20 Juli 1638.
Han tjente allerede 21 Aar gammel under
Ejdbenhavns Beleiring, gik derpaa i spansk
Tjeneste og kom hjem 1663. Under K. Chri-
stian V fik han Laurvig, byggede Charlotten-
f^^^S^ borg °g tog det Mothske og tydske Parti
mod Griffenfeld ; men som Statholder i Norge
udmærkede han sig under den skaanske Krig ved over-
ordentlig Tapperhed. Han indtog 1676 Venersborg og
Str6mstad, seirede ved Uddevalle, og belagde Gothenborg ;
han erobrede 1677 Marstrand med Carlsteen og faldt
ind i Jæmteland. Han dode d. 17 April 1704.

Omtrent hundrede Skridt derfra forener Fasan- Alleen
sig med Hovedveien, og gaae vi nu mod Syd paa denne
ligesaa langt, finde vi paa Hovedveiens vestlige Side, hvor
Hoimosestien stoder til, Monumentet for Herluf Trolle
og Birgitte Goye (no. 36). Herluf Trolle,
en Son af Jacob Trolle, fadt d. 14 Januar
1516, kom tidlig i Hoftjeneste hos K. Chri-
stian HI og ægtede Birgitte Gdye, den be-
\~1L r <*mte Mogens Goyes Datter, der bragte ham
\w\ Hillerodsholm, hvilket han 1560 afstod til
K. Frederik II imod Skovkloster, som nu
fik Navnet Herlufsholm. I Syvaarskrigen af-

Digitized by Google

HIST0RI8KE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP. 213

tøste han Peder Skram, leverede 1564 d. 30 og 31 Mai
de Svenske det store Soslag ved Oland, hvori han er-
obrede Admiralskibet Magel8s, og i Eftersommeren et
andet Soslag paa samme Sted; næste Aar, 1565 d. 4 Juni,
blev han saaret i et Slag under Pommern og dOde d.
25 Juni s. A. Han elskede Videnskaberne og stiftede i
Forbindelse med sin Hustru Herlufsholm Skole under
deres egen Bestyrelse. Efter hans D6d opgav Fru Bir-
gitte Godset, satte Skolen i fuldkommen Stand, bestyrede
den selv i to Aar og overgav den derpaa til Rigsraadet.
Hun dode d. 25 Juli 1574.

Endnu et Par hundrede Alen sydligere ved Hoved-
veien staaer en Mindesteen for Ulrik Christian Gyl-
den 15 ve (no. 37), en uægte Son af K. Chri-
<51> stian IV med Vibeke Kruse, f6dt d. 7 April
1630. Efter lærde Ungdomsstudier tjente han
med Udmærkelse i den spanske Hær under
Condé og Turenne, og siden 1657 med lige-
1 ft 1 t saamégen Udmærkelse under Axel Urup i
I ■■■ l ~ Skaane, hvorfra han efter flere Seire netop
skulde forene sig med den norske Hær under Iver Krabbe,
da Uheldene i Jylland kaldte ham til Fy en. Han laa
syg i Odense, da Carl Gustav kom dertil. Efter Krigens
Fornyelse var han det beleirede Kjøbenhavns kjækkeste
Forsvarer: han forte det store Udfald d. 23 August 1658
og de to Udfald paa Amager, og han var ved sit Mod og
sin Munterhed i Farens Dage bleven Kongens og Folkets
Yndling, da han 29 Aar gammel bukkede under for de
udstandne Anstrengelser d. 11 December 1658.

Gaaer man derfra omtrent hundrede Skridt
fremad paa Hovedveien og bOier derefter om
til Venstre i den tilstødende Skovridersti, saa
finder man strax ved denne en MindestStte for
Thormod Torfæus (no. 38), en S6n af
Sysselmand Torfe Erlandsen, fadt paa Island
d. 27 Mai 1636. Som Student blev han 1660

Digitized by Google

214 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM8TRUP.

antaget af K. Frederik III til at oversætte gamle islandske
Skrifter, siden til at hente saadanne fra Island, og ende-
lig til at skrive den ældre Danske Historie efter disse
Kilder, hvorpaa han udarbeidede Skriftet, den Danske
Konge-Række, som var en heel ny Lærebygning. Under
en Embeds- Ansættelse i Norge blev han en kort Tid
Kongelig Antiquarius. Men K. Christian V udnævnte ham
1682 til Kongelig Historiograph for Norge, og han ud-
arbeidede nu i sytten Aar dette Riges Historie indtil
Dronning Margrethe, som er hans Hovedværk. Han ddde
d. 31 Januar 1719.

Vi fdlge nu videre Skovriderstien mod Nord og træffe
da efter en Vandring af henved et Par hundrede Alen
en Mindestdtte, der bærer trende ber6mte Navne: Holk,
Adeler og LftvenOrn (no. 39). Alle tre

Ahave fornemmelig i fremmede Lande grund-
lagt deres Berømmelse. Henrik Holk til
Ravnholt, en S6n af Ditlev Holk, f6dt 1599,
tjente forst i den Nederlandske 1 Frihedskrig
1 1 r "" under Morits og Frederik Henrik, men vendte

under Trediveaarskrigen hjem og blev 1628
af K. Christian IV sendt med Undsætningen til det af
Wallenstein beleirede Stralsund. Hans modige Forsvar
af denne Stad er Glandspunctet i hans Bedrifter i Fæ-
drenelandets Tjeneste. Efter Freden i Lybek gik han i
keiserlig Tjeneste og blev efter Leipzigs Erobring op-
h6iet i Grevestanden 1633. Han dflde d. 30 Aug. s. A.
Cort Adeler, en S6n af den norske Saltværks - For-
valter Sivert Jensen, fadt d. 16 Dcbr. 1622, lærte S6-
væsenet under Martin Tromp og gik derpaa i Venetiansk
Tjeneste, hvori han under Krigen med Tyrkerne indlagde
sig de st6rste Fortjenester og steg til de hdieste Vær-
digheder. Hjemkaldt af K. Frederik III og udnævnt til
General- Admiral satte han Flaaden i god Stand efter
hollandsk MSnster og forte den i Begyndelsen af den
skaanske Krig; men han d6de allerede d. 5 Novbr. 1675.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABBA HAMS TRUP. 215

Poul L6ven6rn, en S6n af Bedemand Vendelbo i
Horsens, f5dt d. 5 April 1686, drog efter fuldendte Uni-
versitets-Studier til Rusland, indtraadte i Hæren og ud-
mærkede sig saaledes i Peter den Stores Krig med Carl
XII, navnlig i Slaget ved Pultava, at han blev General-
adjutant. Ikke længe efter sendtes fyan i et Erinde hjem
til Danmark, hvor K. Frederik IV gav ham Navnet Lflven-
5rn og snart tog ham i sin Tjeneste 1712. Han blev
nu brugt i vigtige Forretninger baade som Kriger og
Underhandler og steg under K. Christian VI til General.
Han dSde d. 27 Februar 1740.

Træder man igjen en fiirsindstvve Skridt videre frem
mod Nord paa Skovriderstien, seer man atter en St6tte
med tre Navne paa: Ld venhjelms, Meerheims og
Schwanwedes (no. 40), alle berSmte fra
den skaanske Krig. Hans LOvenhjelm, en
S6n af Herredsfoged SchrOder i Angel, fddt
paaLSitgaard d. 28 Januar 1627, dannede sig
i fremmed Tjeneste i Slutningen af Tredive-
aarskrigen, og fægtede derpaa med Ære under
Kj6benhavns Beleiring og i den fSlgende Krig,
saa at K. Frederik tillagde ham Navnet L6ven-
hjelm. Sendt af K. Christian V som Generalmajor til
den norske Hær under Statholder Gyldenl&ve udmærkede
han sig i den skaanske Krig ved Bahuus's Erobring,
Marstrands Beleiring og fornemmelig i Slaget ved Udde-
valle; senere ved Rygens Erobring 1678 og ved mange
andre Leiligheder. Han d6de som Generallieutenant paa
sin Gaard Veirup i Fy en d. 2 Marts 1699. — Hans
Wilhelm Meerheim, Sdn af en Saltværks-Embedsmand
Henrik Meerheim i Halle, er f6dt d. 3 Dcbr. 1620. Efter
Trediveaarskrigen , hvori han havde deeltaget, boede han
paa sin Gaard Gnemer i Meklenborg, da K. Christian V
ved Udbrudet af den skaanske Krig udnævnte ham til
Generalmajor. Han udmærkede sig fflrst i Tydskland
ved Wismars Beleiring og som AnfSrer for Danske Re-

Digitized by Google

216 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABR AH AMSTRUP .

gimenter i den brandenborgske Hær, siden i Skaane, hvor
han i to Slag forte den hoire Ftøi og tappert forsvarede
Christian88tad. Efter Freden vendte han snart tilbage til
sin Gaard, hvor han ddde d. 25 Dcbr. 1688. — Herman
Frants Schwanwede, af en gammel bremisk Slægt,
der tidligere havde været i Danmark, fddt i Marts 1637,
traadte ligeledes under den skaanske Krig i E. Christian
Vs Tjeneste, og tildrog sig almindelig Opmærksomhed som
den dristigste Partigjænger. Efter Slaget ved Lnnd 1676
blev især Omegnen af Landskrone Skueplads for hans
eventyrlige Foretagender, der ofte voldte Fjenden fSle-
lige Tab. Som Generalmajor fægtede han i Slaget ved
Landskrone 1677 paa den hGire FlOi under Kongen selv,
og han deeltog ligeledes i andre store Begivenheder; men
mindre Angreb, forvovne Eventyr vare dog egentlig hans
Element, og Sagnet fortæller, at han kunde pludselig for-
vandle sine Soldater til Siv og Sivet igjen til Soldater.
Sine sidste Aar tilbragte han i NOrrejylland , 'hvor han
eiede Norre- og SOnder- Vosborg, og ddde den 26 Ja-
nuar 1697.

Hundrede Skridt nordligere bringe os til et Monu-
ment, der bærer fem Digteres Navne (no. 41). Den ældste
a er Anders Arre bo, en S6n af Præsten Chri-
j jBa sten Andersen i Ærrdeskjobing , fSdt d. 2 Jan.
igR 1587. Han blev forst Præst paa Frederiksborg,
siden ved Nicolai Kirke i Kjobenhavn og endelig
1618 Biskop i Throndhjem, fra hvilket Embede
han fire Aar efter blev afsat, men atter 1626
Præst i Vordingborg, hvor han dode d. 12 Marts
^ 1637. Hans Digte om K. Christian IV i Calmar-

i

Li

krigen, ved Dr. Anne Cathrines D6d, om Pesten, Davids
Psalmer og det store Værk om Verdens fOrste Uges sex
Dages Gjerning indeholde virkelig Poesi og hævede den
nyere Danske Digtekunst til en ædlere og h5iere Form, saa
at han med Grund er kaldet den nyere Danske Digtekunsts
Fader. — Derefter folger Anders Bording, en Sdn

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 217

af Lægen Christen Bording i Ribe, fddt d. 21 Januar
1619. Han var fSrst Lector Theologiæ i Ribe og Præst
i Vester -Vedsted, men overtog siden i Kjdbenhavn Ud-
givelsen af en politisk Tidende paa Vers, den Danske
Mercurius, der sysselsatte ham indtil hans Ddd, Christi
Himmelfarts - Dag 1677. I digterisk Begavelse stod han
maaskee under Arrebo, men hvad denne havde begyndt
med Hensyn til Sprogets Uddannelse for ædlere digteriske
Frembringelser, det bragte han videre og erhvervede sig
derved afgjorte Fortjenester. — Den tredie er Thomas
Kingo, en S6n af Væver Hans Kingo i Slangerup, f6dt
d. 15 Dcbr. 1634, siden Præst i sin FCdeby og derpaa
Biskop i Odense, hvor han dode d. 14 Octbr. 1703. Be-
sjelet af en for den Tid mærkelig Kjærlighed til Moders-
maalet, var han ikke bange for at tale dets Sag mod
den tydske Hoftone, og som dansk Digter overgik han
langt alle sine Forgjængere. Det er især hans Psalmer,
der have gjort ham udOdelig: Psalmebogen, der udkom i
Odense 1689, brugtes over hundrede Aar efter hans D6d,
bruges tildeels endnu og er i Kraft og H&ihed neppe
overtruffen af Nogen. — De to sidste Navne tilhSre det
attende Aarhundrede. Christen Brauman Tullin, en
Son af Kjdbmand Guldbrand Hansen, fodt i Christiania
d. 6 Sept. 1728, studerede forst ved Kjobenhavns Uni-
versitet, men offrede sig senere til det practiske Liv, blev
Raadmand i Christiania og endelig 1765 Tolddirectflr.
Han d6de d. 21 Jan. s. A. Hans Levealder indtraf om-
trent hundrede Aar efter de ovennævnte Digteres, og
skjondt dem neppe lig i poetiske Gaver, overgik han dem
i dannet Smag og sproglig Lethed, saa at hans Digte
endnu kunne læses uden synderlig Anstod af forældet
Tone. — Johannes Ewald, en S6n af Vaisenhuus-
præsten Enevold Ewald, fodt d. 18 Novbr. 1743, studerede
forst Theologie ved Universitetet; men hans Hoved og
Hjerte vare fra den tidlige Alder fyldte med det Eventyr-
lige i alle Retninger og dreve ham til Deeltagelse i Syv-

Digitized by Google

218 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABBA HAMS TRUP.

aarskrigen, hvorfra han dog 1760 igjen kom tilbage.
Efterat hans Ungdoms Digte havde tildraget sig Opmærk-
somhed og han i nogen Tid ved alvorlige , Studier havde
understøttet sine medfddte Gaver, udkom 1770 hans Rolf
Krake, derpaa flere Mesterværker og 1774 Balders DSd.
Men et uregelmæssigt Liv gjorde ham tidlig til KrSbling
og bragte ham i den hoieste N6d, indtil nogle Venner
af hans Muse toge sig af ham og pleiede ham i de sidste
Aar. Han d6de kun 37 Aar gammel d. 17 Marts 1781.
Han forstod at afvinde Sproget Udtryk og Toner, som
Ingen hidtil havde naaet; han skabte den danske Tra-
goedie og h5ie Foesie og bragte den selv til en forbau-
sende Fuldkommenhed.

Vi forlade Digternes Æ reminde og gaae fiirsindstyve
Skridt videre mod Nord paa den samme Skovridersti til
de tvende lærde Islænderes, Arngrim Johnsens og
Arne Magnussens (no. 42). Arngrim
Johnsen er fSdt paa en Gaard i Videdal,
der gav hans Efterkommere Navnet Vidalin,
i Aaret 1568. Han fik sin lærde Dannelse i
Holum og hos Biskop Gudbrand Thorlaksen,
siden ved Universitetet, og blev derpaa Rector

p. ^-1-, i Holum og tillige Præst. Han indlagde sig

Fortjenester baade som Samler af ældre Haand-
skrifter, hvilke han sendte til Danmark, og som Forfatter
af vigtige Værker over Islands Historie og Tilstand, og
han var den lærdeste Mand paa Island i sin Tid, anseet
over hele Europa. Han d6de 1648. — Arne Mag-
nussen, en Son af Præsten Magnus Johnsen, ffidt i
Middal paa Island d. 13 Novbr. 1663, dimitteret fra Skal-
holt, blev fftrst Amanuensis hos den yngre Th. Bartholin,
for hvem han samlede Documenter paa Island, siden Pro-
fessor ved Universitetet og Secretær ved Geheimearchivet.
Under et tiaarigt Ophold paa Island 1702 — 12 som Medlem
af Matricul - Commissionen samlede han et stort Forraad
af gamle Haandskrifter, som han efterhaanden for6gede

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP. 219

til den største og sjeldneste Samling, som nogen Privat-
mand her havde eiet, og saavel denne som sin hele Formue
skjænkede han ved sin Død til en Stiftelse, den Arne-
magnæanske Stiftelse, der endnn bestaaer og har store
Fortjenester af den oldnordiske Literatur. Han var selv
en Mand af grundig Lærdom. Han ddde som Professor,
Archiv - Secretair og Universitetsbibliothekar den 7 Ja-
nuar 1730.

Fortsætte vi Vandringen op ad Skovriderstien over
Fasan- Alleen , som den skjærer, saa stdde vi paa tvende
Gange, der paa venstre Haand eller mod Vesten stdde
til den, forst den Lille Korsvei og et Par hundrede Alen
længere mod Nord den. Store Korsvei. Fra Sammenstøds-
punctet med den Lille Korsvei seer man i en kort Afstand
mod Vesten den S. 115 — 17 omtalte Jættestue og Støtten
paa samme (no. 43) ; men ved Midten af begge Korsveie selv
findes ogsaa Monumenter. Ved Store Korsvei staaer det
for Niels Ebbesen (no. 44), Danmarks Be-
frier fra den Vanære og Undertrykkelse, hvoraf
det led i første Halvdeel af det fjortende Aar-
hundrede. Den holstenske Grev Geert, benyt-
tende sig af Rigets ved indvortes Uroligheder
svækkede Tilstand, vilde tilrive sig Fyen og
Sønderjylland, paatvinge Resten af Riget en
nJåSzjjU Konge; han oversvømmede Nørrejylland med
tydske Leietropper, mishandlede Folket og krænkede dets
bedste Mænd. Niels Ebbesen, en dansk Ridder, forkyndte
efter den Tids Skik Voldsmanden en aaben Feide og stillede
Forvovenhed mod Overmagten. I Natten mellem 31 Marts
og 1 April 1340 kom han med nogle faa Folk til Randers,
trængte ind i Grevens Huus og fældede ham. Denne dristige
Gjerning blev Signalet til Fædrenelandets Befrielse: de
Danske grebe allevegne til Vaaben og fik i Valdemar
Atterdag en Konge af den gamle Stamme. Men under
den fortsatte Kamp faldt Niels Ebbesen i et Slag ved
Skanderborg.

Digitized by Google

220 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP.

Ved den Lille Korsvei staaer et Mindesmærke for
fem lærde og høifortjente Mænd (no. 45). Den ældste
af disse er Peder Resen, en Son af Biskop Hans
Hansen Resen, født d. 17 Juni 1625. Efter grundige
Studier hjemme og i Udlandet blev han 1657
Professor Ted Universitetet , 1664 Borge-
mester i Kjøbenhavn, 1669 Assessor i Høie-
steret og endelig 1672 Præsident i Kjoben-
havn. Han var Medarbeider paa K. Christian
Vs Danske Lov, udgav Eddaerne og flere
vigtige historiske og juridiske Skrifter, ar-

beidede paa et stort med kostbare Kobbere
udstyret Atlas over Danmark, og han testamenterede til
Universitetet sit berømte Bibliothek. Han døde d. 1
Juni 1688. — Den anden er Hans Gram, en Søn af
Præsten Niels Hansen Gram, født d. 28 October 1685.
Han blev privat dimitteret af sin Fader , besøgte heller
ikke nogensinde fremmede Universiteter, men blev ved
sine udmærkede Evner, ved Flid og gunstige Forhold den
største Lærde, Danmark har eiet. Han begyndte sin
Embedsbane som Lærer ved Kjøbenhavns Skole, blev
siden Professor i det græske Sprog. K. Christian VI
gjorde ham strax til Historiograph , Bibliothekar ved det
Kgl. Bibliothek og Archivsecretær, siden til Geheime-Ar-
chivarius og for en Tid Kronprindsens Lærer. Han skrev
s ikke mange større Værker, men mange Afhandlinger, og ud-
bredte nyt Lys over Alt, hvad han foretog sig at behandle,
fornemmelig over Fædrenelandets Historie. De berømteste
Lærde søgte Raad og Veiledning hos ham, og for Landets
egne Lærde var han næsten som et Orakel. Han døde
d. 19 Febr. 1748. — Erik Pontoppidan, en Søn af
Stiftsprovst Ludvig Pontoppidan i Aarhuus, født d. 24 Aug.
1698, blev først Præst paa Als, siden Slotspræst, Hof-
prædikant, Biskop i Bergen og endelig 1755 Procantsler
ved Universitetet. Han var en overordentlig flittig Samler
og frugtbar Skribent: allerede paa Als udgav han en

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP. 221

Danmarks Beskrivelse og en Dansk Reformations-Historie ;
siden fulgte de storre Værker, saasom en Samling af
Danske Mindesmærker især Kirke-Indskrifter, en Historie
om Danskes Bedrifter i Udlandet, en udf6rlig Dansk
Kirkehistorie, Norges Naturhistorie, Kjøbenhavns Historie
og det berSmte Værk, den Danske Atlas, som efter
hans D5d, d. 20 Dcbr. 1764, blev fortsat og fuldendt. —
Jacob La ngebek, en S6n af Præsten Frederik Lange-
bek i Skjoldborg, f6dt d. 23 Jan. 1710, blev tidlig Ama-
nuensis hos Gram og ved det Kongl. Bibliothek, stiftede
1744 det endnu blomstrende Kongl. Danske Selskab for
Fædrenelandets Historie og Sprog, og blev 1748 Grams
EfterfClger som Geheimearchivarius. Han har store For-
tjenester af den Danske Histories lærde Behandling, især
ved Udgivelsen af det Danske Magazin og Samlingen af
Middelalderens Forfattere til den Danske Historie. Han
arbeidede derhos paa et Dansk Lexicon og et Diploma-
tarium , og han understottede med Raad og Daad mange
historiske Værker, som udkom paa hans Tid. Han dOde d.
16 August 1775. — Gerhard Schoning, en Son af
Tiendeforpagter i Nordlandene Andreas Schoning, f6dt d. 2
Mai 1722, blev forst Rector ved Throndhj em Skole 1751,
derpaa Professor i Soro 1765 og endelig efter Langebeks
D6d 1775 Geheimearchivarius. Med Suhm og Gunnerus
stiftede han det throndhjemske Videnskabernes Selskab;
med Suhm og Langebek dannede han det store Klover-
blad i nordisk Historie. Han arbeidede fornemmelig i
den norske Historie og leverede, foruden flere Afhand-
linger, en Geographie af det gamle Norge, en Norges
ældre Historie og begyndte den store Udgave af Snorre
Sturlesen. Han ddde d. 18 Juli 1780.

Det tredie eller vestlige Parti af Slotshegningen ligger
mellem Hovedveien og Slotshegningen s vestlige Grændse;
det gjennemskjæres for en Deel af de smalle Gange
Hdimosestien med dens Fortsættelse Kongeb&gstien fra
Syd til Nord, og den bredere Hoimose Kongevei fra

Digitized by Google

222 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRtJP.

Sydvest til Nordost Med denne sidstnævnte Vei ville vi
begynde vor Vandring gjennem dette Parti af Lunden.

Træde vi da fra Vesten af ind paa Høimose Konge-
vei og gaae frem mod Osten, saa finde vi snart paa
høire Haand et Mindesmærke, der bærer tre hæderlige
Navne fra Reformationens Tidsalder (no. 46). Først Ove
Bilde: han var en Søn af Peder Bilde til S vanholm,
bestemte sig til den geistlige Stand og blev
Prælat først i Viborg, siden i Roeskilde samt
Cantsler hos K. Hans og Christian II. Han
tjente Kongerne med Troskab og Duelighed,
og bevarede sin Anseelse under K. Frederik I.
Som catholsk Biskop modsatte han sig i Be-
gyndelsen baade Reformationen og Christian IIIs
Valg; men da han overbeviiste sig om, at
Fædrenelandets Vel fordrede dette sidste, føiede han sig
derefter, fremmede det i NSrrejylland og understøttede
Kongen ved Kjøbenhavns Beleiring. Derfor blev ogsaa
Ove Bilde ved Reformationens Indførelse behandlet med
særlig Høiagtelse, fik Skovkloster for sin Livstid, antog
tilsidst selv Reformationen og døde som en anseet Mand
1555. — Dernæst Hans Gaas: han nedstammede fra
en anseelig fyensk Slægt, studerede paa Reformationstiden
i Wittenberg, traadte derpaa i K. Frederik Is Tjeneste
og levede i Svendborg, da Grevefeiden udbrød. Svend-
borgerne toge Partie med Lybekkerne, der havde megen
Nytte af Byens Havn ; men siden lykkedes det Hans
Gaas at vinde Svendborgerne for den valgte Konge Chri-
stian III, og at tilbagedrive med betydeligt Tab den
lybske Flaade, der efter Sædvane vilde løbe ind i Havnen.
Christian III udnævnte Hans Gaas til første lutherske
Præst i Svendborg samt Provst i Sundsherred, siden 1549
til Biskop i Throndhjem. I sidstnævnte Stilling ordnede
han Reformationen, istandsatte Domkirken, sørgede for
Skoler og Kirker, og tø'ente Kongen med Mod og Troskab
under Syvaarskrigen. Han døde d. 17 Septbr. 1578. —

Digitized by Google

Historiske efterretninger om abrahamstrup. 223

Endelig Peder Svave: han var en Son af Gregers
Svave, fOdt i Byen Stolpe, opoffrede sig i Ungdommen
til lærde Studier, antog Reformationen og udbredte den
i sin Fødeby. Siden traadte han i Tjeneste hos K. Fre-
derik I, der gjorde ham til Professor ved Universitetet
og betroede ham vigtige udenrigske Forhandlinger samt
en af sine Sflnnérs Underviisning. K. Christian III ud-
nævnte ham til Raad og Secretair, forærede ham Gjordsid v
og brugte ham stedse ved Forhandlinger i Udlandet : Peder
Svave sluttede Forbundet med Protestanterne i Tydskland
og sikkrede Riget mod Keiseren og Christian Ils Sviger-
sønner, indtil det Speierske Forlig istandbragte Freden
fra den Side ; han mæglede derpaa ogsaa mellem Keiseren
og forskjellige Fyrster. Han d6de 1552.

Et Par hundrede Skridt videre frem paa Hoimose
Kongevei findes Mindestenen for Tyge Krabbe (no.

bekj endte Soren Norby. I Grevefeidens Tid heldede han
forst til Christian Ils Parti; men da Christian III var
valgt, traadte han som Lehnsmand paa Helsingborg snart
i Spidsen for dennes Tilhængere og tvang de skaanske
Stæder, navnlig Landskrone og Malmo, til Underkastelse,
ligesom han ogsaa nu sluttede sig til Reformationen og
1536 virkede for dens Gjennemfdrelse. Han dode 1541.

Gaae vi derfra atter omtrent ligesaalangt frem paa
Hftimose Kongevei, træffe vi et Monument paa venstre
Haand og ligefor dette paa hoire Haand en Sidegang,
der boier sig mod Syd. Vi ville forel6big forlade Monu-
mentet og vandre ind i Sidegangen, Hdimosestien, der et
Par hundrede Skridt sydligere udmunder i Hovedveien.

■

47). Han var en Son af Mogens Krabbe til
Bustrup og udmærkede sig forst i Slutningen
af K. Hans's Regjering, idet han 1510. slog
den svenske Hær under Aage Johansen ved
Fante-Hulen og 1512 deeltog i den Malmoske
Fred med Lybek. Under K. Frederik I over-
vandt han i Forbindelse med Johan Rantzau den

Digitized by

Google

224 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP .

Midt paa denne Hdimosesti staaer et Mindesmærke for
Mogens Heinesen (no. 48). Han var en S6n af
Præsten Heine Havreke paa Færderne, fOdt omtrent ved
Aaret 1545. Dannet fra Ungdommen af til
en kjæk Somand, blev han af K. Frederik
_H II sat til at forsvare Norge og Færderne
Véo mod engelske og franske Sftrovere eller Snig-
J& handlere, hvilket han ogsaa udfdrte med Mod
og Snildhed. Men hans vilde Liv, Drik-
fældighed og Udsvævelser gjorde ham ilde
lidt paa Færderne, og da Danmark havde Fred med alle
Nationer, drog han med sit Skib til Nederlandene, hvor
han tog Tjeneste hos den spanske Statholder for at krydse
mod engelske Skibe. Han tillod sig nu efter Omstæn-
dighederne at bruge snart Dansk, snart Nederlandsk Flag,
og under det sidste tog han et stort engelsk Skib, der
blev priisdomt i Holland, solgt og bragt til Bergen.
Dronning Elisabeth klagede derover hos den Danske Re-
gjering i Mindreaarigheds - Tiden efter K. Frederik Ils
Dod, og en af Regjeringsherrerne, Christoffer Valkendorf,
lod ham anklage for Sdroveri, dflmme og halshugge d.
8 Febr. 1589. Men i næste Aar erklærede en Herredag
Dommen for ugyldig, iddmte Valkendorf betydelige Bdder
og lod Mogens Heinesens Lig hæderlig begrave.

Vi folge Hoimosestien mod Syd, indtil den leder os
ind paa Hovedveien i Nærheden af Herluf Trolles Minde-
steen, og vandre derpaa en halvtredie hundrede Skridt
mod Nord op ad Hovedveien til det Sted,
hvor den skjæres af Lille Korsvei: der
staaer en Stotte i Pyramideform til Erin-
dring om Hannibal Sehested (no. 49).
Han var en Son af Claus Maltesen Sehe-
1 sted til Hfliriis, fodt 1609. Dannet ved
Universiteter og Hoffer, og Rigsraad i en Alder af om-
trent 30 Aar og kort efter Statholder i Norge, ægtede han
1642 K. Christian IVs Datter Frflken Christiane, for-

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP. 225

svarede under den svenske Krig, „Hannibalsfeiden", Norge
med Mod og Lykke og rqgjerede det med næsten kongelig
Myndighed. Han forstod at bdie sig under de forandrede
Forhold efter K. Frederik IIIs Thronbestigelse, opgav
Statholderskab og Godser i Norge, skaffede i Udlandet
sine Talenter Anerkj endelse, vendte hjem under den svenske
Krig og blev efter Freden mere anseet end nogensinde
for. Han tog væsentlig Deel i de hemmelige Planer til
Statsforandringen 1660, blev derfor rigelig belonnet og
hyppigt brugt ved Gesandtskaber i fremmede Lande, hvor
hans Statsmands -Dygtighed, hans fine Dannelse, Klogt
eller Træskhed, hans Anstand, Pragt og Galanteri til-
drog ham almindelig Opmærksomhed. Ludvig XIV op-
hoiede ham til Greve, og — han d6de i Paris den 13 Sep-
tember 1666.

Hundrede Skridt nordligere paa Hovedveien see vi
en Stdtte til Ære for fire Mænd, der udmærkede sig i
den svenske Krig under Frederik III: Lassen, Steen-
vinkel, Tuxen og Gerner (no. 50). Jens Lassen,
fodt omtrent ved 1625 af en velhavende fa-
milie, fik en mere practisk end lærd Dannelse,
var i Begyndelsen af K. Frederik IIIs Re-
gjering Skriver i Christianstad og blev der-
efter Renteskriver. Hvad der har bevaret
hans Navn, er hans Udholdenhed og Patrio-
tisme under den fornyede svenske Krig. Da
JfflL. Rygtet om Carl Xs Landgang ved Korsdr d.

8 Aug. 1658 udbredte Forfærdelse i Hovedstaden, beholdt
han Fatningen, skrev strax i Vagten foran Raadhuset en
Proclamation til Borgerne, tilbod Kongen hele sin Formue
og Credit, og underholdt selv 50 Mand; han befæstede
Voldens svageste Steder, fyldte med Vand de udtorrede
Grave, saugede Vaager i Isen om Staden, og palissaderede
Natten for Hovedstormen d. 11 Febr. 1659 de meest
truede Puncter. Han underholdt Forbindelsen med sin
Svoger H. Rostgaard paa Kronborg, bragte flygtende
1856. (15)

Digitized by Google

226 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP.

MCenske Skibe lykkelig til Kjobenhavn, og havde Deel i
Planen til Bornholms Befrielse. Efter Freden benyttede
Kongen hans Klogt og Raad i Finantssager og belonnede
hans Fortjenester : han blev Admiralitetsraad, Assessor i
Hfliesteret, Landsdommer i Fyen, og han fik betydelige
Godser i Betaling for de Kongen forstrakte Penge, Dalum,
St. Knuds Kloster, en Skov ved Antvorskov m. m. Efter
Frederik IIIs Dod havde han adskillig Modgang, og paa-
drog sig, maaskee ikke altid uden egen Bråde, mange
Misundere, Fjender og Processer. Han dode, rimeligviis
paa St. Knuds Kloster, 1706. — Ole S teen vinkel,
en dansk Ingenior- Officeer, blev af Carl X beordret til
at istandsætte Fæstningsværkerne paa Kronborg ved Danske
BOnder og Krigsfanger. Men sin retmæssige Konge og
sit Fædreneland tro lagde han med Rostgaard, Tuxen,
Gerner og flere Planen til at frarive Fjenden denne Fæst-
ning. Planen blev r6bet, Steenvinkel og andre Deel-
tagere grebne. Han udholdt Pinebænken uden at angive
sine Medforbundne og blev henrettet d. 29 Juli 1659. —
L orents Tuxen, en Son af Gaardeier Tyge Tuxen i
Angel, f6dt 1600, tjente i Hæren under K. Christian IV,
blev siden Dr. Sophie Amalies Forvalter paa H6rsholm
og ydede i denne Stilling vigtige Tjenester under Krigen
1658 og 1659. Han skaffede sig og sendte sin i Hoved-
staden indsluttede Konge Tegning af den svenske Leir;
han bragte om Natten Efterretninger til det beleirede
Kjflbenhavn ; han anmeldte forud den forestaaende Hoved-
storm i Februar 1659; han deeltog i Anslaget til Kron-
borgs Befrielse. Da dette var robet, undkom han til
Kj5benhavn og stillede sig blandt dets Forsvarere. Efter
Freden blev han Hof-Kæmmerer , Vicepræsident i Hof-
retten og Over-Zahlmester. Han dode 1682. — Henrik
Gerner, en S6n af Renteskriver Thomas Thomesen
Gerner, fédt d. 9 Dcbr. 1629, blev efter fuldendte aca-
demiske Studier hjemme og i Oxford Præst i Birkerød.
Ogsaa han tog Deel i Planen til Kronborgs Befrielse

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER Olf ABR AH AMSTRUP. 22^

1659 og underholdt Forbindelsen med de deri indviede
Englændere, som laae ved Helsing6r. Da Planen op-
dagedes, lod Carl X ham lægge paa Pinebænk, og be-
stemte hans Henrettelse til d. 19 Angust 1659, men for-
andrede denne til et meget strengt Fængsel, indtil Freden
var sluttet. Gerner indlagde sig ogsaa Fortjenester som
Skribent og Digter. Han blev siden Provst i Lynge-
Kronborg Herred og kort efter 1693 Bisp i Viborg, hvor
han dode d. 14 Mai 1700.

Vandre vi fremdeles en halvtredie hundrede Skridt
videre paa Hovedveien til det Sted, hvor den deler sig i
tvende Arme, saa finde vi det nordligste af alle Mindes-
mærkerne i den jægerspriisiske Lund, det for Iver
Lykke (no. 51). Nedstammende fra en
gammel Dansk Slægt er han for sin Person
kun bekjendt ved en enkelt Bedrift , men
denne af desto st&rre Betydning. Da nemlig
de Svenske, endog Rigsmarsken og en Deel
af Rigsraadet, misfornoiede med K. Albrechts
tydske Regimente, 1388 hyldede Dronning

Margrethe, saa udnævnte hun denne Iver Lykke af Eg-
holm til Anfftrer for den Hær, som hun sendte til Sverrig •
og han i Forbindelse med de misfornOiede Svenskes Hær
overvandt og fangede Albrecht i Slaget ved Falkjftbing
d. 24 Februar 1389. Folgen af denne Seier blev de tre
nordiske Rigers Forening under een Konge.

Vi ville derfra vende tilbage mod Syd, fftrst et lidet
Stykke paa selve Hovedveien og forbi den Store Korsvei,
som skjærer samme, derefter ind i Kongebog -Stien, der
mod Vesten stoder til Hovedveien i en meget spids Vinkel
og lober næsten langs med den i sydlig Retning. Paa
denne Kongebdg-Sti, omtrent hundrede Skridt sondenfor
Iver Lykkes Mindesmærke, see vi da en hoi og smal
StOtte opreist for Holger Rosenkrands (no. 52).
Han var en SOn af Rigsraad Jorgen Rosenkrands til
Rosenholm, fodt d. 14 December 1574, tjente i sine yngre

05*)

Digitized by Google

228 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP.

Aar i forskjellige Stillinger og blev Rigsraad 1617. Men
af Kjærlighed til Videnskaberne udtraadte han 1627 af
Rigsraadet, og det er især hans private Liv,
der erhvervede ham Roes som sin Tids ædleste
og lærdeste Danske Adelsmand. I Theologie,
Latin, Græsk og Hebraisk stod han ved Siden
af de storste Lærde. Man kaldte ham „den lærde
Holger." Hans Huus var som et Academie:
der dannedes mangfoldige unge Mennesker, hvilke
deels i hoie Stats -Embeder deels som Lærde,
Professorer og Bisper indlagde sig Fortjenester.
Han d6de d. 29 October 1642.

Atter omtrent hundrede Skridt sydligere paa Konge-
bag-Stien finde vi en lavere men bred Stotte, der minder
om hele Rækken af Kongernes Cantslere gjennem et Se-
culum eller mere (no. 53). Det fdrste Navn er Johan
Friis til Hesselager. Han var en Sdn
af Jesper Friis, f6dt d. 20 Febr. 1494,
studerede i Odense, i Aarhuus under Morten
Borup, tog Magistergraden i Coln og blev
1520 ansat i K. Christian Ils Cancellie.
Men siden reiste han igjen ud, gik til
Wittenberg, sluttede sig nær til Melanchthon og blev en
af Reformationens for s te Befordrere i Danmark. Han
var derpaa Kong Frederik Is Cantsler, og efterat han
1533 paa Stændernes Vegne havde tilbudt K. Christian
III Danmarks Krone, blev han ved dennes Thronbe-
stigelse ogsaa hans Cantsler, hvilket Embede han under K.
Frederik II beklædte ligetil sin Dod d. 5 Dcbr. 1570. Han
var lærd og de Lærdes Beskytter; han tilraadede Kongen
at oprette Communitetet og doterede selv af sine store Rig-
domme Kirker, Skoler og Hospitaler. — Derefter ftilger
Niels Kaas til Torupgaard, en Sdn af Niels Kaas til
Starupgaard, fodt 1534 efter Faderens Dod. Han studerede
i Viborg, i KjSbenhavn hos Niels Hemmingsen og i Ud-
landet; han indtraadte 1560 i K. Frederik Ils Cancellie,

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP. 229

deeltog i de Stettinske Fredsforhandlinger og erholdt 1573
det siden Jo. Friis's D6d ubesatte Cantsler-Embede. Fra
den Tid af ledede' han de vigtigste Statssager, navnlig
den slesvigske Lehns-Strid, Successions-Sp6rgsmaalet efter
Hert. Hans den Ældre, Delingen med Hert. Hans den
Yngre o. desl., og var Medlem af Regjeringsraadet i K.
Christian IVs Mindreaarighed indtil sin D6d d. 29 Juni 1594.
Ogsaa han var lærd, yndede lærde Mænd og n6d almindelig
Hoiagtelse blandt sine Samtidige. — Den tredie er Chri-
stian Friis til Borreby, en Brodersfln af Joh» Friis og
en Son af Henrik Friis til Orbeklunde, ffldt d. 21 Dcbr.
1556. Han besogte Roeskilde Skole og adskillige fremmede
Universiteter, hvorfra han i sit 25 Aar vendte hjem, be-
riget med Erfaring og lærde Kundskaber. Efter K. Fre-
derik Ils D6d blev han kaldet fra sit Throndhjemske Lehn
til Antvorskov for at kunne benyttes ved vigtige For-
handlinger, og ved K. Christian IVs Kroning 1596 ud-
nævntes han til Rigsraad og Kongens Cantsler. I tyve
Aar beklædte han disse h6ie Embeder, fulgte ofte Kongen
paa Reiser til Sverrig, Tydskland, England, og tog Deel
i mange af de Foranstaltninger, der udmærkede denne
hæderlige Periode i Danmarks Historie. Han d5de den
29 Juli 1616. — Den fjerde er Christen Friis til
Kragerup, en S6n af Rigsraad J6rgen Friis til Krastrup,
fodt d. 4 Novbr. 1581. Han studerede i Sorfte og ved
fremmede Universiteter, gjorde en kort Krigstjeneste i
Prinds Morits's Hær og blev efter sin Hjemkomst Hof-
junker hos K. Christian IV. Han deeltog i Calmarkrigen,
var ved dens Slutning Statholder paa Osel og ledsagede
Kongen paa Reisen i England 1614. Derefter var han
Hofmester hos den udvalgte Konge Prinds Christian, indtil
han 1616 blev Rigsraad og Kongens Cantsler, forlehnet med
St. Knuds Kloster. I dette Embede lykkedes det ham under
Trediveaarskrigen ved den lybekske Fred 1629 at drage
Riget ud af en betænkelig Stilling. Han var en retsindig,
gudfrygtig Mand; han ddde d. 1 October 1639.

Digitized by Google

230 HISTORISKE EFTERRETNINGER OH ABRAH AMSTRUP.

Fortsætte vi derfra videre Gangen mod Syd ad Konge-
bog-Stien omtrent fiirsindstyve Skridt, saa træffe vi forst
den mægtige gamle Kongebog ligeoverfor Lille Korsvei,
og gaae vi derfra ligesaalangt frem i sydlig Retning, see
vi Bartholinernes Mindestotte (no. 54).
Thomas Casparsen Bartholin, en S5n
af Professor Caspar Bartholin, f6dt d. 20
Octbr. 1616, studerede forst hjemme, der-
efter omtrent ni Aar i Nederlandene, Frankrig,
Italien, Schweiz og Tydskland fornemmelig
Medicin og Anatomie, og var allerede en
meget anseet Lærd, da han kom hjem og 1647 blev an-
sat ved Universitetet. Her stiftede han det anatomiske
Theater og vandt europæisk BerOmmelse ved flere medi-
cinske Opdagelser, ved sine mangfoldige Skrifter og ved
en vidtloftig Brevvexling med Samtidens storste Lærde.
For at kunne hengive sig alene til sine Studier, opgav
han 1661 Professoratet og flyttede til sin Gaard Hage-
sted, hvor han udarbeidede mange fortræffelige Værker;
men da hans Bibliothek her brændte 1670, traadte han
atter i Embede som Livmedicus hos Kongen. Han dode
d. 4 Dcbr. 1680. — Hans Son Thomas Thomasen
Bartholin, fodt d. 29 Marts 1659, blev allerede atten
Aar gammel Professor i Historie og Politik, reiste der-
paa udenlands og blev efter sin Tilbagekomst udnævnt
til Kongelig Antiqvarius, Secretair ved Geheimearchivet,
Professor i Lovkyndigheden og Justits secretair. Men
han dode i en ung Alder d. 5 Novbr. 1690. Foruden
nogle trykte Skrifter af historisk og antiqvarisk Indhold,
efterlod han sig Forarbeider og Samlinger i mange Folio-
bind til et stort Værk, de nordiske Rigers Kirkehistorie,
der endnu bevares og benyttes paa det kjobenhavske Uni-
versitets - Bibliothek.

Omtrent hundrede Alen sydligere stader Kongeb6g-
Stien endelig til Hoimose Kongevei, hvorfra vi begyndte
vor Vandring i dette Parti af Lunden, og paa samme

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 231

Sted have vi endnu Monumentet for Peder Griffen -
feld (no. 55), et af de mærkværdigste blandt dem alle.

Han var en Son af Viinhandler Joa. Schu-
/jjX macher, f6dt d. 24 Aug. 1635, tog theologisk

Ml

Attestats 1653 og reiste derpaa udenlands.
K. Frederik III, som tidligere var bleven
opmærksom paa hans Lærdom og Talenter,
udnævnte ham 1663 til sin Geheimearchivar
og Bibliothekar, betroede ham 1665 at con-
cipere Kongeloven, valgte ham 1667 til sin
Cabinets - Secretair og satte ham senere i de hflie Stats-
Collegier. K. Christian V, for end mere at kunne bruge
hans udmærkede Duelighed og Troskab, ophoiede ham i
Lflbet af tre til fire Aar til Geheimeraad, Danebrogs- og
Elefant -Ridder, Storkantsler og Greve, og overlod ham
til samme Tid at ordne styre hele den indre og ydre
Politik. Griffenfeld organiserede det indre Regjerings-
væsen efter det nye System, navnlig Cancelliet og Hoieste-
ret, forberedede den nugjældende Lovbog, sorgede for Fi-
nantsvæsen, Handel, Industri og Agerbrug, beskyttede
Videnskaberne. Griffenfelds ydre Politik s6gte at befæste
Rigets Selvstændighed mere ved Statsklogskab end med
Vaaben, og da han ikke kunde afværge den skaanske
Krig, virkede hans Pen heldigere end Sværdet. Men
Fddsels - Adelens Skinsyge over Fortjenesternes Adel og
den militaire Ringeagt for Statskunstens Betydning sammen-
svore sig med Kongens Maitresse og tydske eller branden-
borg -preussiske Kabaler, og bedaarede Kongen saaledes,
at han 1676 lod Griffenfeld sætte under Anklage ved en
forskreven tydsk Advocat, ddmme fra Livet og — be-
naade med evigt Fængsel. De som derefter fik Magten,
forstode ikke at fortsætte og fuldende, hvad Griffenfelds
Statsklogskab havde begyndt, og forspildte mangen Frugt
af hans Arbeide, medens de vel forstode at fjerne ham fra
Kongen, der savnede ham, og at holde ham i et 22aarigt
Fængsel, hvorfra han f6rst befriedes Aaret for sin D6d. Han

Digitized by Google

232 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP.

dåde d. 12 Marts 1699. — Arveprindsen reiste ham et
Ærerainde, og lod derpaa anbringe de betydningsfulde Bog-
staver: C. A., d. e. Condemnatus — Absolutus, domfældet
men frifunden. Det kan være til TrOst og Opmuntring
for mishandlede danske Fædrenelandsvenner, men det er-
statter ikke Fædrenelandet Tabet af dem.

Vi have dermed gjennemvandret det hele jægers-
priisiske Pantheon i Have og Slotshegning , saaledes som
Arveprinds Frederik havde anlagt det og som han igjen
overleverede det til Kongen og Kronen.

10. Med denne Overlevering ender den lange Pe-
riode, hvori Jægerspriis næsten uafbrudt gik fra det
ene Medlem af Kongehuset til det andet, og dermed til-
lige den Udmærkelse, som fulgte med et Kongelig); Her-
skab. En ny Epoche begynder, og i det folgende halve
Aarhundrede lige indtil vore Dage frembyder Jægers-
priis* s Historie ordentligviis ikke andre Begivenheder
end de ovrige Staten tilhorende og af Rentekammeret
bestyrede Godsers. Det er alene Afvexlinger eller For-
andringer i den 5conomiske Benyttelse, der ligesom afdele
disse sidste halvtredsindstyve Aar i mindre Afsnit. Det
forste af dem omfatter et Tidsrum af ni Aar (1798 —
1807) , i hvilke Forpagtningen fremdeles blev hos den
af Arveprindsen antagne Cancellieraad Qvistgaard 1 .

Kongens eller det kongelige Rentekammers Over-
tagelse af Jægerspriis regnedes fra Begyndelsen af
Aaret 1798, skj6ndt den fuldstændige Tiltrædelse skulde
udsættes indtil den f6rste Mai. Men Bonderne, der ven-
tede sig meget af Kronprindsens bekj endte Bondekj ærlig-
hed, havde ikke Taalmodighed til at oppebie dette Tids-
punct. Saameget nemlig end Arveprindsen og hans Raad-
givere havde stræbt at forsone dem med de gamle Land-
boforhold ved et mildt Regimente, saa ivrigt end tjenst-

1 Nemlig siden d. 1 Mai 1796. See ovenf. S. 190—191.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTEKRETNINGER OM ABBA H AMSTRUP. 233

Tillige Aander havde grebet Leiligheden til at lade B6n-
derne i kunstige Phraser og sceniske Optog forkynde
deres uendelige Lykke under dette Regimente 1 , saa havde
dog det nye System og dets Gjennemf oreise paa Frede-
riksborg og Kronborg Amter 3 aabnet Oinene for en ganske
anden Tilstand end den hidtilværende. Jægerspris* s
Bonder sagde med en vis Stolthed: „Vi ere nu igjen
Kongens egne Bander," og støttende sig dertil indgave
Gaardmændene i Gierlttv allerede den trettende Januar
1798 en Ansdgning om at fritages fra Hoveri a . Dette

1 For dog at give blot et Exempel derpaa, skal jeg igjen om-
tale det ovenfor S. 190 nævnte HOstgilde, da jnst en trykt Beskrivelse
over dette er falden mig i Hænderne. Den hedder: HOstgilde
paa Jægerspriis den 26 August 1 794", trykt i Kj6benhavn
hos Schultz, 1 Ark 8vo. Festen aabnedes med en stor Parade-
marsch forbi Slottet af Musikanter, SOfolk, BOnderbOrn, B Ond er-
piger, „Godsets Smed med sin Forhammer," BGnder med et Træ
at plante for Prinds Ferdinand, Piger med Egekrandse, do. med
Fiskekurve, do. med MalkebOtter, Karle med Meiered skaber , alle
Godsets BOnder og Koner, en Deel af Godsets Fattige. Derpaa
sendtes nogle af BOrnene, hvoriblandt Prinds Christian og Prind-
sesserne Juliane og Charlotte, op til Slottet for at invitere „det
naadige Herskab" Da dette var kommen, maatte tre Bønderpiger,
en Karl og en stakkels gammel Bonde hver for sig, een ad Gangen,
i Solo-Nuraeré af pæne Taler og Sange til Herskabet uddeclamcrc
eller udsynge deres FOlelser af den Naade, de selv n6de, og den Lykke,
dc 6n skede Herskabet, og derefter fnlgte en dialogiseret Idyl, hvori
den gamle Faer Jacob, Zille, Anemoer, Grethe o. s. v. personlig
spillede eller agerede i naivt ladende Tale og Sang den foreskrevne
Henrykkelse! — Det Hele var en Forestilling fra Arcadien, der
henlagt til vort Norden, biev alt andet end Natur — blev et tydsk
Theaterstykke.

* Hansen (W. A.), Beskr. ov. de paa Frdr. og Kronb;
Amter foretagne Indretn. Kbhvn. 1790. I Aarene 1784—88
var dette vigtige Arbeide udfOrt.

* Indenrigsm. Arch. har denne AnsOgning af 13 Jan. 1798.
Det heder deri bl. a., at Hoveriet var blevet utaaleligere efter
Gaardens Bortforpagtning, end da den dreves for Arveprindsens
Regning.

Digitized by Google

234 HI8TORI8KE EFTERRETNINGER OM ABBA HAUSTRUP.

kunde dog umulig bevilges dem, saalænge Forpagtningen
varede; men snart fulgte tvende nye Andragender, forst
fra samtlige Godsets BOnder, der besværede sig over, at
Halvdelen af deres Græsning i Fælledskoven og deres
Udviisning af Brændsel og Vognt6mmer fra Skoven var
dem berOvet 1 , og derpaa særlig fra Godsets Huusmænd,
der klagede over, at Hoveri fordredes af dem istedenfor
de bestemte Arbeidspenge 2 . Begge disse Klager bleve
sendte til Inspectdrens, Kammerraad Eskildsens, Betænk-
ning, og bleve af ham den tolvte April og tiende Mai i
en udforlig Fremstilling afviiste som aldeles grundløse
og som et Værk af Vinkelskriveres Agitationer 3 . Saa-

1 AnsOgn. af 1 5 Marts 1 798. De havde, sige de, forhen
havt Græsning i hele Fælledskoven ; deraf var forlængst det Halve
frataget dem o£ nu taltes der om at tage den anden Halvdeel; de
begjere enten hele Fælledskoven eller i dens Sted Studehaven til
Græsning. De havde ogsaa tabt den halve Udviisning, som de
igjen forlange.

* Klagen selv kjender jeg knn af Kentek. sjell. Brevbog
1798 den 28 April, og af Eskildsens Erklæring over Klagen.
De sagde, at der paalagdes dem Hoveri, skjOndt de efter Fæste-
brevene kande betale 4 Rd. aarligt derfor.

3 Indenrigsm. Arch. Eskildsen oplyser: J. om Græsnin-
gen, at Skoven var Hovedgaardstaxt, som nogle af BOnderne efter
Bevilling brugte deels frit (Skovboerne) deels for Betaling; at de
fCrst d. 23 Sept. 1762 alle havde faaet den, men alene „som en
Naade*', og at i Aarene nogle og fiirsindstyve 300 Td. Land af
Skoven var gjort til Hovmark, hvorfor BOnderne nu forlangte Stude-
haven , 800 Td. Land, til Erstatning. 2. omUdviisningen, at
BOnderne indtil 1781 fik eet Læs HjultOmmer og eet Læs Brænde,
1782 et halvt Læs HjultOmmer og eet Læs Brænde, siden 1786 et
halvt Læs HjultOmmer og istedenfor Brænde deels Grenene paa ud-
viiste Træer deels TOrv, hvilken TOrv adskillige af dem aldrig
havde skaaret. 3. om Huusmændenes Hoveri, at de var plig-
tige til at gjOre Naturalhoveri, a naar man det forlanger", at „Vinkel-
skriveren" efter Rygtet havde faaet 8 Skilling af hver Huusmand
for at skrive Klagen. — Hvad Huusmændene angaaer , vil jeg dog
bemærke, at af tre Fæstebreve, som Eskildsen indsendte, de to

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP. 235

danne Scener vare almindelige i Bondefrihedens fftrste
Aar; men Kronprindsen fordomte ikke Frihed sly 8 ten, fordi
den kunde misbruges, og hine Andragender bleve heller-
ikke uden Folger.

Under disse forelObige Forhandlinger med BCnderne
nærmede sig Tiden for den endelige Overlevering. Arve-
prindsens Hofchef Kammerherre Lowzow havde den sex-
ogty vende Februar 1798 tilsendt Rentekammeret Jorde-
bogen, Beskrivelsen over Bygningerne, Inventariet og Listen
over Betjentenes L5nning; Kammeret havde den fjortende
April gjennem Finantscollegiet forelagt Kongen Linnin-
gerne og efter Overforstmester Linstows samt Overférster
Clausens Onske andraget paa en Forsters Udnævnelse
istedenfor den forhen afskedigede Skovrider, og endelig
havde Kongen den anden Mai 1798 approberet saavel
. L6nningerne som de Bonderne bestemte Præmier for Steen-
gjærders Opsættelse, samt overtaget alle disse Udgifter fra
den fflrste Mai af 1 . Samme forste Mai modtog Geheime-
raad Henrik Levetzau, Amtmand paa Frederiksborg, og
Capitain Hans Nicolai Arctander, Comiteret i Rente-
kammeret, af Lowzow alt hvad der horte til Godsets
fuldstændige Overlevering, og nedlagde umiddelbart der-
efter den hele locale Bestyrelse i Kåmmerraad Eskildsens

virkelig synes at tale for Hulemændenes Mening, at de selv havde
Ret til at bestemme, om de vilde betale Pengene eller udfOre Hove-
riet i Natura

1 Alle disse Actstykker: T.owzows Skrivelse af 26 Febr. (see
ovenf. S. 190 Not. 2), to Skrivelser fra Rentekammeret til Finants-
collegiet af 14 April, en Skrivelse fra Finantscollegiet til Rente-
kammeret, der meldte, at Kongen d. 2 Mai havde approberet Lim-
ningerne, og en Skrivelse af 16 Jan. 1801 fra Eskildsen til Rente-
kammeret, hvori anfdres, at Bondernes Præmier d. 2 Mai 1798 vare
bestemte til 40 Skill. for en Favn dobbelt. 24 Skill for en Favn
enkelt Steengjærde, — findes i Indenrigs m. Arch. Det er
mærkeligt, at Finantscollegiet i disse Anliggender var Mellemmand
mellem Kongen og Rentekammeret.

Digitized by Google

236 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM8TRUP.

Haand *. Nogle Uger senere blev Frederik Carl Saust,
hidtil Skovfoged i Ravnehnset paa det andet Kjdben-
havnske District, udnævnt til F6rster paa Jægerspriis 8 .
Saust forestod nu Skovvæsenet under Linstow og Clausen,
ligesom Eskildsen forestod Godset under Levetzau, alt
under Rentekammerets Overbestyrelse.

Eskildsen var egentlig Sjelen i denne nye Organi-
sation. Som Inspector, Forvalter eller Amtsforvalter havde
han ikke alene sin faste Gage, men nod derhos Tiendedelen
af Fæstepengene, adskillige Emolumenter og Æres-Gaver 8 ;
som en Mand af Dannelse, Erfaring og Alvor besad han
, baade sine Undergivnes og sine Foresattes Agtelse. Han
fdrte Tilsyn med Slottet og de mange dertil hdrende
Bygninger, der behovede stadige Reparationer. Vistnok
besOgte Kongen og Kronprindsen selv fra nu af sjeldnere
og kun for faa Dage Jægerspriis, hvorfor ogsaa
Rentekammeret ved Begyndelsen af Efteraaret lod Be-

1 Indber. af Levetzau og Arctander til Rentekammeret
d. 3 Mai 1798. — Denne Henrik Levetzau var i Aaret 1776 bleven
naturaliseret og h6rte til en yngre Linie end den i Aaret 1670 natu-
raliserede Hans Fredr. Levetzau til Oxholm og Restrup, der er
Stamfader for de danske Levetzauer. Henrik Levetzaus Farfaders
Fader, Jo. Didrik Levetzau til Misstorf og Markow i Meklenborg,
var Broder til Hans Frdr. Levetzau.

* Kgl. Resolut, af 23 Mai 1798. Siden Holst's Afsked (ovenf.
S. 187) havde der ingen Skovrider været paa Jægerspriis. Saust
fik den jægerspriisiske Skovriderbolig Skovlyst, men Overfdrster
Clausen boede paa Tokkekjob.

8 De nævnte Prædicater gaves Eskildsen i Flæng. En Skriv,
fra Gen. Postamtet til Rentek. d. 13 Jan. 1801 tillægger ham Amts-
forvalternes Portofrihed i Tjenestesager. — En Skriv, fra Lowzow
til Rentekam. af 6 Sept. 1801 viser,' at Arveprindsen havde tillagt
Eskildsen som Emolumeut Vio af Fæstepengene og • Græsning for
12 Faar hos Forpagteren. — En Correspondance mellem O verfflrster
Clausen og Hofjægerm. Grev Rantzau i Januar 1799 lærer, at Arve-
prindsen havde tilstaaet Eskildsen et Stykke Kron- eller Daavildt
hver Juul eller Nytaar, hvilket fremdeles blev ydet ham.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP. 237

holdningerne af Korn og Fourage sælge ved Auction 1 ;
men da Slottet var indrftmmet Arveprindsen til Benyt-
telse, maatte saavel dette som dets Omgivelser holdes i
sdmmelig Stand, hvilket ogsaa hvert Aar blev iagttaget
og hvert Aar kostede betydelige Summer 2 . Eskildsen fore-
stod ligeledes det af Fleischer oprettede og fremdeles
fortsatte Teglværk, og skjOndt dette aarlig fortærede om-
trent halvandethundrede Favne Brænde af Jægerspriis's
Skove, troede han dog at kunne beregne et Overskud
derfra til Indtægt for Amts - eller Godskassen 3 . Ogsaa
denne, ligesom Skattevæsenet og Regnskabet overhovedet,
h6rte til hans Bestyrelse. Eskildsen var for Bonderne
baade en myndig Herre og en kraftig Forsvarer. Lige-
som han strax havde erklæret sig imod deres urimelige
Fordringer, saaledes straffede han dem ogsaa i den forste
Sommer for deres modvillige Hoveriforsftmmelser 4 , fandt

1 Rentek. sjell. Brevb. 1798 d. 25 Septbr.

* Foruden Kalk, Steen, Tommer og Langhalm, der leveredes
i Natura, kostede disse Reparationer 1 79 8, 25 Juli: 149 Rd. 34 JJ,
1799, 17 April og 2 Aug. 756 Rd. 8 og 383 Rd. 28 /&, 1800,
8 Aug. og 3 Septbr. 1336 Rd. 9 jl og 877 Rd. 27 /&, 1801, 21
Octbr. 442 Rd. 39 /5, 18 03, 30 Marts: 1969 Rd. 43 1 /* /> (nærmest
til Færgen) og d. 14 Dcbr. 1224 Rd, (til Spiret), 1804. 28 Novbr.
353 Rd. 56 JJ og 558 Rd. 39 /5, 18 05, 3 Juli: 215 Rd. 88 /&.
Paa Rentekammerets Vegne havde Arctander og Rawert nærmest
Bestyrelsen af Bygningsforetagenderne.

8 I Aaret 1799 solgtes 126,550 Stykker Muursteen for 1258 Rd.
Eskildsen regnede 10 Rd. pro Mille, og Netto-Indtægten til 15 Mk. pro
Mille. I en Beretning af 24 Febr. 1803 angiver han Indtægten for
1802 til 1841 Rd. 5 Mk. 14 Sk., Udgiften til 1415 Rd. 1 Mk. 9 Sk.,
altsaa Overskud 426 Rd. 4 Mk. 5 Sk. I Beretn. af 4 Marts 1806
beregnes Overskudet i Aaret 1805 til 376 Rd. 2 Mk. V« Skill.

4 Indenrigs m. Arch. har en Deel Klager fra Bonderne, Skri-
velser fra Rentekammeret, Erklæringer fra Qvistgaard og Eskildsen
i Anledn. af Bdndernes Opsætsighed strax i den forste Sommer,
efterat de vare komne igjen under Kronen. Bonderne i Lyngenip
sOgte d. 7 August 1798 Kronprindsen om Eftergivelse af en Mulkt

Digitized by Google

'238 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABR A HA MS TRUP.

i det folgende Aar ingen Grund til at anbefale dem til
yderligere Fritagelse for de almindelige Bidrag til Lande-
veiene 1 og bekjæmpede endnu senere de Misforstaaelser,
som en ufornuftig Mening om Kronprindsens Beskyttelse
forledede dem til. Men paa den anden Side tog han
sig af dem, hvor Ret og Billighed fordrede det: allerede
i Mai 1798 havde han henvendt sig til Rentekammeret
om at fiildfore sex Bondergaarde , hvis Udflytning Arve-
p rindsen havde begyndt, men hvis Bygninger ikke vare
færdige 3 ; i Juli havde han hos Levetzau andraget paa
Udskiftningen i Nedre -Draaby, som endnu i denne Hen-
seende stod tilbage 8 , og endelig havde han i September
ved en Forestilling om al den Skade, Markerne lede af
den altfor store Vildtstand, udvirket den Befaling, at
over hundrede Stykker stort Vildt paa engang skulde
bort&kydes 4 . Paa samme Maade talte han ogsaa for
Godsets ringere Bestillingsmænd, og Skolelærerne bleve i

og klagede over, at Qvistgaards Fuldmægtig (Lange) dristig sagde
til dem: „Det er det samme, naar I faae hostet; Vores skal I
passe/' Qvistgaard erklærede i en Skrivelse fra sin Eiendomsgaard
Vibygaard d. 9 Septbr. 1798, at BOnderne strax ved Tilsigelsen
havde reent ud nægtet at komme, og at de betalte en Vinkelskriver
for at fremføre de groveste Usandheder. Eskildsens Erklæring af
10 Sept. stemmer dermed, og M ulkten blev ikke eftergivet.

1 Kongl. Resol. af 3 April 1799. See ovenf. S. 176 Not. 1.

* Eskildsen til Uentek. d. 29 Mai 1798. Det var fem
Gaarde i TdrslOv (hvoraf een var bortfæstet til Hans Knabe) og en
paa Skoven. Han foreslog at give BOnderne en vis Sam Penge
og Tømmer til hvert manglende Fag Huns, nemlig 3 Rd. pr. Fag.

* Eskildsen t. Levetzau d. 9 Juli 1798. Han bemærker,
at Nedre-Draaby var den eneste By, der endnu ikke var udskiftet;
at BOnderne forresten allerede havde vundet noget ved Kobbel-Ind-
delingen, og at Udskiftningen maatte helst skee, naar Forpagtningen
var udlOben.

4 Kgl. Resol. d. 5 Septbr. 1798. Saust fik Skydepengene , i
Arveprindsens Tid 48 Skill., nu 32 Skill.

Digitized by Google

fltSTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRtJP. 28D

November 1799 med Hensyn til Brænde - Deputat aflagte
paa samme Maade som deres Lige paa Frederiksborg og
Kronborg Amter 1 . Baade Levetzau og Rentekammeret
havde megen Tillid til Eskildsen og henholdt sig i Regelen
til hans Forestillinger og Erklæringer. Uden saadan Statte
skulde han neppe have kunnet gjennemfore hiin for Hoffets
Jagtelskere mindre behagelige Indskrænkning i Vildt-
standen; sikkret ved denne kunde han ved flere Leilig-
heder optræde med den Rolighed og Selvstændighed, der
var ham egen.

En lille ganske moersom Begivenhed, der indtraf ved
samme Tid, gav ham Anledning til at vise dette. I
Sommeren 1798 havde den bekjendte Fru Frederikke
Brun faaet et Besåg af sin Ven Carl Victor Bonstetten 9 .
Hun vilde blandt andet vise ham Nordsjellands smukkeste
Egne, og kom den férste September 1798 8 om Aftenen
Klokken ni fra Frederiksværk til Færgen ved Frederiks-
sund for at lade sig sætte over til Jægerspriis; men
det blæste temmelig stærkt, og Færgemanden Zacharias
Artman eller hans Folk kunde paa den modsatte Side
ikke hdre Raabet om at sætte over. Reiseselskabet maatte
derfor overnatte i Frederikssund. Næste Morgen raabte
de atter, uden at Færgen blev dem sendt, hvorpaa de

1 Kgl. Resol. af 20 Novbr. 1799. Hver Skolelærer fik fem
Favne Brænde. Som Skolelærere nævnes ved denne Tid Hornberg
i Landerslov, Sdren Terkildsen, siden Peder Hansen, paa Skoven,
Johannes Schdnbach paa Jægerspriis o. a.

* Selmer, necrol. Saml. I. 273, i Biskop Neumanns Bio-
grapbie.

9 Saaledes angives Dagen i Bonstettens trykte Beretning, som
vi strax nedenfor skulle omtale. Jeg skal imidlertid ikke lade
ubemærket, at jeg i mine Optegnelser efter den nedenfor nævnte
Klage bar den 4 September. Men jeg kan mnligen bave seet feil,
og det synes mig nu ikke Umagen værd for den Sags Skyld igjen
at soge denne Klage, der ikke er i Gebeimearcbivet

Digitized by Google

240 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABR AH AMSTRUP. ,

stege tilvogns og kj&rte hjem' til det Brunske Lyststed
Sophienholm. Det var dem neppe meget om at gjdre at
komme til Jægerspriis, og Sagen syntes glemt. Men
i det fOlgende Efteraar skrev Bonstetten sine Beretninger
eller Betragtninger over Reisen 1 , og det er rimeligt, at
disse bleve oplæste og beundrede i den elegante Kreds
af fornemme og literaire Notabiliteter, der samledes hos
Fru Brun. Vist er det, at Sagen efter Forldbet af fulde
åre Maaneder blev optaget igjen, og at Fru Brun, Bon-
stetten og Huuslæreren Jac. Neuman den femte Januar
1799 indgave til Rentekammeret en Klage over Færge-
manden. Neumann havde conciperet eller i det mindste
skrevet denne Klage: han fortalte, hvorledes de om Af-
tenen havde raabt saa h5it, at Hundene paa den anden
Side tudede ad dem, hvorledes denne Duet mellem Fru
Brun, Bonstetten og ham paa den ene Side og Færge-
mandens Hunde paa den anden blev gjentaget næste Morgen
ligesaa forgjeves, uagtet Færgefolkene dog kunde see,
at de vare Folk med Kareth og Holsteenskvogn ; han
endte med det pathetiske Udraab: M Vee den eensomme
Fodgjænger, hvis Betaling er en Styver !" 2 Nu blev der
et heelt Spectakel. Det kongelige Rentekammer forlangte
af Geheimeraad Levetzau en Undersøgelse anstillet; han
skrev til Amtsforvalter Arentz paa Frederiksborg, denne
atter til Artman, og Levetzau indmeldte den syvogtyvende

1 Bonstetten, neue Schriften, I. (Copenh. 1799) S. 1 —
137: Berner kungen auf einer Reise dnrch einen Theil von Seeland'
und auf der Kliste von Schonen. Her findes S. 133—35 Fortæl-
lingen om Reiseselskabets Eventyr ved Jægerspriis Færge. — Neu-
mann, Danskes Reiseiagttagelser (Kbhvn. 1799) I. 254 fg.
II. 193 fg. , have en dansk Oversættelse deraf og navnlig II. 278 —
79 det her nævnte Stykke.

2 Indenrigs m. Arch. bevarer den originale Klage, skreven
paa Dansk med Neumanns Haand og underskreven <( Frederike Brun
fOdt Munter, Carl von Bonstetten von Bern, Jacob Neumann."

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 241

April 1799 Resultatet af disse Undersøgelser ; men Kam-
meret var ikke dermed tilfreds, befalede en ny og grun-
digere Undersøgelse, og Levetzau overdrog den til —
Kammerraad Eskildsen. Men denne alvorlige Mand fandt
vistnok, at det gik vel vidt, og han svarede ganske t6rt
den tiende Juni, at det i Blæst var vanskeligt at hdre
et Raab, og at Ingen nogensinde for ham havde fort
Klage over Artman. Levetzau indsendte denne Erklæring,
der synes at have virket noget kjolende; thi det Konge-
lige Rentekammer sluttede nu den tredie August den
vigtige Forhandling med en hoflig Undskyldning til Fru
Brun, <4 Hr. von Bonstetten von Barn" og Hr. Neumann 1 .
Elleve Maaneder vare da forlobne siden den forskrække-
lige Begivenhed ved Jæger spriis Færge, — og et
mærkeligt Bidrag var givet til Historien af det fine Brun-
ske Huus's Indflydelse paa den Tids Regjeringsmænd.

Eskildsen forte ogsaa paa Stedet Tilsyn med Gaar-
dens Forpagter Cancellieraad Qvistgaard, understøttede
hans Bedrift og forsvarede hans Rettigheder. Saaledes
erholdt Qvistgaard i Mai 1800 efter Begjæring en af
Tommermester Hallander forfærdiget Tærskemaskine, dog
imod at forrente den Sum, som den havde kostet 3 ; lige-
ledes blev Qvistgaard ved Eskildsens Medvirkning til-
sikkret den Ugedagstj eneste, som Huusmændene sogte at
unddrage sig for 8 . Men derimod synes Eskildsen ikke

1 Rentek. til Levetzau d. 19 Januar o. s. v. Alle disse Skri-
velser i Inden r. Arch. Eskildsen erklærede, at Ingen havde
klaget over Artman; men Bonstetten siger S. 134: Jedermcmn Magte
iiber ihn; Bauer n erzåhlten uns, er håtte eine Stelle von 1200 Thalern
Einkommen, er fuhre aber nur, wenn es ihm gejiel.

4 Qvistgaard havde allerede s6gt derom i Sommeren 1798, og
Kongen havde d. 22 August tilladt, at den maatte anskaffes for
660 Rd. , imod at Forpagteren skulde forrente denne Sum med 6 p. C.
og holde Maskinen vedlige. Nu blev den leveret.

8 En af de ved denne Leilighed for Opsætsighed straffede
1856. " (16)

Digitized by Google

242 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM8TRUP.

at have været tilbdielig til at anbefale en Begjering, som
Qvistgaard havde indgivet om Forpagtningens Forlængelse
paa fire Aar, da han oftere havde Restance med sine
Afgifter 1 , og Kronprindsen eller Rentekammeret desuden
tænkte paa en ny, for Bonderne gunstigere Plan, naar
Forpagtningen var udloben. Denne Plan, som den sexog-
ty vende November 1800 blev bifaldet af Kongen, gik ud
paa at indskrænke Forpagtningen til sex Marker og to
Enge , der laae nærmest ved Jægerspriis, at inddrage
de ovrige sex Marker deels til Skovplantning, deels til
Fordeling i Huuslodder ^ deels til Udleie paa kortere
Aaremaal, og endelig ifolge Bondernes tidligere Andra-
gende at ophæve alt Natural- Hoveri mod toogtredive
Rigsdaler af hver Gaard, hvori dog sex Rigsdaler skulde
afgaae, dersom Bondernes Græsningsret i Skoven faldt
bort 2 . Ved en kongelig Resolution af ellevte Marts 1801
blev Planen udfort : de sex Marker bleve overladte til
Cancellieraad Qvistgaard paa tolv Aar fra forste Mai

Huusmænd skrev den 12 Juni 1800 en Klage til Kronprindsen, der
bevares i Indenrigs m. Årch. Den begynder saaledes: Hos
Deres Kongelige Itdihed som Bondestandens erklærede Ven og Be-
skytter haaber jeg underdanigst at finde Redning o. s. v. Forresten
er det af Sagen klart, at Huusmanden havde aabenbar Uret. See
ovenf. S. 238.

1 Qvistgaards fdrsto Ansdgning derom var af 26 August 1799.
Men Eskildsen havde i disse Aar ofte gjort Indberetning om hans
Restancer, og Rentekammeret vilde ikke indstille Ansøgningen.

* Inden r. Arcb. Rentekammerets Forestilling derom var af
18 Novbr. 1800, og Antallet af boverigjOrende Bdndef ansloges til
88, saaat Hoveripengene vilde blive 2816 Rd. , hiint eventuelle Fra-
drag medregnet. Den Kongl. Approbation tilfoiede den Bestemmelse,
at een Gaard skulde nedlægges og uddeles til Huusmænd. — Man
seer, at der nu var 12 Marker, medens der 1773 kun var 11 (ovenf.
S. 162); men vi vide (ovenf. S. 172), at Fleischer opdyrkede en
ny Mark. — Efter den nye Flan vilde Jægerspriis Hovedgaard ind-
bringe 5866 Rd. (neml. 2816 Hoveripenge, 1600 af Qvistgaard,
1450 for de udleiede Jorder), medens Qvistgaard bidtil havde betalt

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP. 243

1801 mod en Forpagtningsafgift; af sextenhundrede Rigs-
daler, dog saaledes at han efter Forl6bet af de fem forste
Aar kunde opsiges med Aars Varsel 1 , og Besætningen
blev indskrænket til halvandethundrede Kder a ; Bdnderne
bleve alle hoverifrie, og hele Nedredraaby skulde strax
udskiftes, tildeels ogsaa udflyttes 8 . Dette sidste Arbeide
under Tilsyn af Landinspectdr Kynde sogte en vis Anders
Bj6rnsen om at maatte udf6re som Landmaaler paa Jæ-
ger s priis 4 ; men det blev overdraget til Landmaaler
Buchhave, som begyndte det i October 1801 og fuldendte
det ved Optagelse af Skjode-Kort over alle Gaardene
i det fOlgende Aar. Syv Gaarde bleve udflyttede og
mange Lettelser bleve den femte Mai 1802 tilstaaede
Bdnderne i Nedredraaby 5 . Derimod kom Skovboligerne

6220 Rd. De nationaloconomiske Forbedringer koBtede altsaa aar-
lig 354 Rd.

1 Den fornyede Forpagtnings-Contract selv har jeg ikke havt;
men saaledes angives dens Indhold i en senere Rentekammer-Fore-
stilling af Aaret 1806, da Qvistgaards Forpagtning blev opsagt.

* Ved Auction paa Jægerspriis Thingstue solgtes d. 11 Mai
1801 et Antal af 90 Hollænderi-K6er for 1320 Rd. 5 Mk. 14 Skill.,
da Besætningen blev nedsat fra 240 til 150 Stykker.

8 Saaledes opnaaede Bønderne nu den strax ved Godsets Til-
bagevenden til Kronen ansdgte Hoverifrihed (See ovenf. S. 233 —
34), der dog fdrst skulde begynde med den 1 Mai 1802.

4 Indenrigs m. Arch. har denne ganske mærkelige Ansøg-
ning af 12 Febr. 1801, hvori han selv fortæller sin Historie. Han
var en Bondesdn fra Godset, havde tjent Weinschenck, studeret hos
Fleischer som Skriver, lært Landmaalingen practisk og siden infor-
meret Mange deri. I en anden Memorial af samme Dato skriver
han til Kronprindsen bl. a.: U I min spædeste Ungdom, da jeg først
paa Fredensborg siden paa Jægerspriis saae Deres Kongl. Hoihed
med Hr. General Eichstedt, brændte mit Hjerte af Kjærlighed til
Dem; jeg har holdt ved, og af Deres Hofmænd, som for Stunden
ere om Dem, skal bevidnes, hvor inderlig jeg elsker Dem."

5 Skriv. f. Eskildsen til Rcntek. af 1 Octbr. 1801 viser,
at Nedre-Draabys Udskiftning da var begyndt. Allerede d. 21 Octbr.

(16*)

Digitized by Google

244 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP.

kort efter ved Forordningen af forste October samme
Aar i en uheldig Stilling, da de som Brugere af fri
Hovedgaardsjord bleve beskattede efter Tonde Land, og
de maatte derfor senere hjælpes.

Omtrent ved denne Tid udkom en af Eskildsen et
Par Aar iforveien forfattet statistisk Beskrivelse over
Jægerspriis, der som et samtidigt Vidnesbyrd fra den
sikkreste Haand ikke tor overs ees 1 . Hovedgaardens Byg-
ninger havde ikke undergaaet nogen Forandring; dens
Haver vare en Lyst- og Kjokkenhave ved Slottet og en
Frugthave ved Fasangaarden. Hovedgaardens Hartkorn
var hundrede og tretten T6nder tre Skjæpper tre Fjer-
dingkar Ager og Eng paa et Areal af tusinde Tonder
Land Ager, sexhundrede og halvfemtsindstyve Tonder
Land Eng, og sexogfiirsindstyve Tdnder to Fjerdingkar
to Album Skovskyld paa et Areal af tretusinde Tonder
Land, alt af temmelig sandet Beskaffenhed. Hovedgaarden
havde ti Hovmarker samt fire Enghaver, og Markerne
dreves indtil forste Mai 1801, i en fireaarig Rotation,
saaledes at fire af dem dyrkedes og sex hvilede til Vinter-
brak, HOslæt og Græsning, men efter forste Mai 1801,
da kun sex Hovmarker og tre Enge bleve bortforpagtede,
var det tilladt at dyrke Halvdelen, medens den anden
Halvdeel hvilede, og Udsæden blev da i det hdieste to-

fik Bachhave 122 Rd. 38 Sk. for optagne Kort, og en Egl. Resol.
af 5 Mai 1802 bevilgede det af Kynde udskiftede Nedre-Draaby,
især de syv udflyttede Gaarde, de Begunstigelser, som vare til-
staaede Bønderne paa Frederiksborg og Kronborg Amter, og des-
uden en yderligere Penge-Understdttelse og to Aar længere Afgifts-
frihed for to Gaarde og to Huse, der bleve udflyttede paa de
fjerneste Hovmarker eller Koblerne.

1 Begtrup, Beskriv, ov. Agerd. II. 500—505. Eskild-
sens Efterretninger ere daterede: Jægerspriis den 11 Aug. 1801, og
skulde egentlig have været optagne i Begtrups samme Aar begyndte
Beskrivelse over Herregaardene ; men da disse standsede med 2det
Hefte, udkom de f6rst 1803 i det nævnte Værk.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 245

i

hundrede og fiirsindstyve Tander af de tre Sædearter,
Hftslætten blev sex til ottehundrede Læs; Besætningen,
der tilh6rte Kongen, var halvandet hundrede MalkekOer
og de fornodne Tyre. Hovedgaardens Forpagter evarede
af de sex Hovmarker, tre Enge og Hollænderiet i det
f6rste Aar fra forste Mai 1801 med Hoveri tretusinde
sexhundrede Rigsdaler, men fra forste Mai 1802 uden
Hoveri eettusinde sexhundrede Rigsdaler, foruden de be-
tydelige Ydelser i Natura til Godsets Betjente eller Depu-
tatister 1 ; men fra Forpagtningen vare undtagne fire Hov-
marker og een Eng, der foreløbig bleve bortleiede til
Græsning og Hoslæt, indtil Rentekammeret nærmere be-
stemte deres Anvendelse. Paa Hovedgaardens Grund laae
Teglværket til fireogtyve eller tredive tusinde Muursteen,
M6llen bortfæstet for enogtyve Tdnder fem og en halv
Skjæppe Rug aarlig, og sexogtredive med lidt Jord for-
synede Huse, der deels uden Afgift deels mod en ringe
Afgift vare overladte til Skovfogeder, Vangemænd, for-
henværende Soldater og Andre. — Hovedgaarden eiede
Kongetienden og Kirketienden af Gjerlov og Draaby, hiin
matrikuleret til niogtredsindstyve Tonder to Skjæpper, denne
til enoghalvfjerdsindstyve Tonder tre Skjæpper Hartkorn;
men BCnderne nCde selv disse Tiender mod at svare een
Rigsdaler for hver Tonde af begge Slags 2 . Bdndergodset
stod for firehundrede og eenoghalvfjerdsindstyve Tonder
tre Skjæpper to Album contribuabelt Hartkorn og fireog-

1 Nemlig Græsning for 10 Heste, 21 K6er og 12 Faar, 91
Læs HO, 78 Læs Halm og 40 Læs Langhalm, hvilket sidste dog
blev Forpagteren godtgjort. Dette var alt til Embedsmænd og Be-
tjente nnder denne kostbare Bestyrelse.

2 Herefter nævnes „Herlighederne" saaledes: a. jus patr. et voc.
til GjerlOv og Draabj, b. Skovene, c. Jagt af Fuglevildt-, Alt andet
er bortskudt for Plantagernes Skyld. d. Fiskeri i Iioeskilde og Hol-
beks Fjorde, c. Tdrveskjær. — Den Artikel om Jagten synes ikke
at være bogstavelig at forstaae.

Digitized by Google

246 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP.

halvfjerdsindstyve Tander tre Fjerdingkar fri Hovedgaards-
taxt, og der gik i Regelen syv eller otte Tdnder Land
paa en T6nde Hartkorn, da Jorden i det Hele var sandet.
Bøndergodset indbefattede niogfiirsindstyve Gaarde, alle
udskiftede, syvogtyve tillige udflyttede og endnu ni be-
stemte til Udflytning, og halvfjerdsindstyve Huse paa det
contribuable Hartkorn, der alle havde lidt Jord eller vilde
faae den af en Gaard, der skulde nedlægges. Gaardenes
Hoveri ophOrte fra fOrste Mai 1802, hvorefter hver Gaard
svarede aarlig toogtredive Rigsdaler i Hoveripenge. Jorde-
bogs-Indtægten var hundrede og fire Tdnder syv Skjæpper
Rug, hundrede og een T6nde to Skjæpper Byg, fireog-
fiirsindstyve Lam, hundrede og syv Gjæs, tohundrede og
tooghalvfjerdsindstyve Hdns 1 , firehundrede og otteoghalv-
tredsindstyve Rigsdaler en Mark og to Skilling i Penge
foruden fireogfyrgetyve Rigsdaler af Annexjorder. Saa-
ledes beskrev Eskildsen Tilstanden paa Jægerspriis.

Imidlertid foregik i disse Aar adskillige Forandringer
blandt Embedsmændene eller Betjentene paa Jægers-
priis Gods og Gaard. Den gamle Sognepræst Schack
August Steenberg havde resigneret, og hans S6n Niels
Steenberg, gift med Maren Hedevig Fan6, der ifOlge et
af Arveprindsen givet L6fte den ellevte Januar 1799 var
bleven hans Efterf6lger, paatog sig til Lettelse for ham
at modtage den forfaldne Præstegaard, som den var, og
selv at istandsætte den*. Den gamle Læge Jo. Melch.

1 Her angives en Taxation i Penge, ifølge hvilken et Lam var
4 Mark, en Gaas 1 Mark, en HOne 8 Skilling.

* Synsforretn. ov. GierlGv Pstgd. (see ovenf. S. 189
Not. 4) af 3 Octbr. 1799: Er. Niels Steenberg, som nu efter Accord
med hans Fader havde modtaget Prcestegaarden i den Stand, den be-
findes , med Vilkaar selv at bekoste den tilbdrlig istandsat, lovede
o.s.v. — Jeg har i6vrigt senere (jvfr. S. 191) seet, at det af Arve-
prindsen givne og af Kongen d. 22 Dcbr. 1797 confirmerede LOfte
paa Kaldet oprindelig gjaldt Præsten Rdnne i Tjæreby; men Niels
Steenberg fik det.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTEBRETNINGEB OM ABRAHAMSTRUP. 247

Hempel blev 1801 entlectiget og hans Eftermand Carl
Frederik Trant fik 1802 frit Foder til en Hest, imod at
han selv skulde befordre sig omkring paa Godset 1 . Birke-
dommeren Stephen Bang blev ved samme Tid aflåst af
Peter Horrebow Rathenburg, tillige Byfoged og Byskriver
i SlaBgerup og Frederikssund 3 . F6rsteren Frederik Carl
Saust, der indlagde sig Fortjenester af Skovoulturen navnlig
ved at forbedre den fra Gierlov Mark separerede GierlOv
Lund og sætte Draaby Lund under en egen SkovlObers
Tilsyn, erholdt i Aaret 1802 sin Bolig ombygget og Titel
af Skovrider med dertil svarende L6n 8 ; og til samme Tid
forhandledes der om Opførelsen af de betydelige Steen-
gjærder, der skulle indfrede Skoven imod Nord og Vest 4 .
Gartner Hofman ved Fasanhaven dode, hvorpaa Fasan-
haven blev forenet med Slotshaven under Gartneren Fre-

1 Bevilget d. 23 Juli 1802.

* Jeg finder Rathenburg ved en Synsforretning af 19 August
1802. Fra hans Tid af var By fogden i Frederikssund stedse tillige
Herredsfoged i Hornsherred samt Birkedommer paa Jægerspriis.

* Skovplantningen i Gierlov Lund omtales i en Skrivelse el.
Erklæring af Eskildsen d. 15 Dcbr. 1801. Skovldberhuset i Nedre-
Draaby Lund anmeldtes at være opfort for 76 Rd. 12 Sk. den
21 Novbr. 1802. Den nye Bolig for Saust blev bevilget ved Kgl.
Resol. af 26 Mai 1802 at opfores af Prof. Hofbygmester Magens
efter Overslag paa 2638 Rd. foruden Tdmmer af Skoven. Frdr.
Saust fik d. 1 Octbr, 1802 Titel af Skovrider og et Lonnings-
Tillæg paa 50 Rd. Denne Forfremmelse havde han tidligere (d. 14
Juli 1801) sdgt, og kirkebogen kalder ham allerede d. 6 Octbr.
1799 „Skovrider", som han vel kaldtes i daglig Tale.

4 I denne Anledning oplyste Eskildsen i en Skrivelse af 2 Dcbr.
1801, at der i Arveprindsens Tid var ved ham besdrget opfort hen-
imod 12,000 Favne Steendiger om Hovedgaardens Marker og Enge
samt de Slottet nærmestliggende Skovpartier, Indhegningen og Anders
Stærs Plantage; at Kampestenene dertil vare fordetmeste ved Stude
blevne tilfdrte fra de nærmeste Marker af Huusmænd eller Ind-
siddere, der fik I Mark 8 Skilling eller 1 Mark 6 Skilling for
Favnen at opsætte, og at de Steen, som Bonderne tilfdrte, bleve
betalte med 3 Mark eller 3 Mark 4 Skill. for Favnen.

Digitized by Google

248 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAHSTBUP.

derik Povelsen *. M611 er -Enken Elisabeth Faye, der i
Sommeren 1801 havde faaet Tilladelse til at opf6re en
Grubbe- og Perlegryns-Veirmdlle, s6gte i Begyndelsen af
det næste Aar om et Laan dertil og overlod derpaa sin
afdOde Mands, Peder Andersens, Sdsterson Jens Wilhelm
Meyer, der havde Lflfte om at blive hendes Efterfolger,
at bygge denne nye Molle s . Endelig d6de i Juli 1802
den ovennævnte Færgemand Zacharias Artman, hvis Post
var lovet Skuespiller Knudsen 8 .

Knudsen blev nu ogsaa virkelig den niogtyvende Sep-
tember 1802 Færgemand paa Jægerspriis paa samme
Vilkaar som Artman og med Tilladelse eller Forpligtelse
til at beværte Beisende, dog at han tillige skulde forblive
ved Theatret 4 . Da han saaledes ikke personlig kunde

1 Hofmans Død har jeg ikke bemærket; men han findes ikke
mere i Stats- Kai. for 1801. At begge Haver bleve forenede,
ville vi see nedenfor S. 250 Not. 2 ved Aafet 1804.

5 Disse historiske Oplysninger om M611en findes samlede i to
Rentekammer - Forestillinger , der bleve approberede d. 1 Mai 1816
og d. 9 Marts 1836. Bevillingen til at opføre en ny hollandsk
Veirmølle gaves d. 15 Juli 1801, saaledes at der ikke maatte være
nogen Qværn til Grovmaling og at Mollen efter Meyers Afgang
skulde tilhore Kongen. Enkens Ansøgninger om Laan til Møllens
Opførelse først d. 31 Octbr. 1801 og siden i Beg. af Aaret 1802
vilde Eskildsen ikke anbefale, M da hun var i maadelig Tilstand, og
Jens Meyer, der »bestyrede Møllen, ikke var nogen god Huusholder."
Meyer giftede sig d. 11 Novbr. 1798 med Birte Kirstine Hansdatter
Knabe af Nedre -Draaby (see ovenf. S. 238, not. 2) og havde d.
2 Febr. 1800 en Søn Feter Christian til Daaben.

* Artman døde 1802 d. 6 Juli. Løftet til Knudsen af 15 Aug.
1795 var confirmeret af Kongen d. 22 Dcbr. 1797.

4 Indenrigs m. Arch. Kgl. Resol. 29 Sep. 1802. Artman
havde havt 84 Rd. til Inventarium og andre Begunstigelser \ fik 14
Skovlæs Brændsel, Græs til to Heste og to Køer, og havde taxt-
mæssige Overfavtspenge samt Tilladelse til at beværte Reisende.
Saaledes nu Knudsen. En ny Instrux gaves ham d. 21 Juni 1803.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM8TRUP. 249

være tilstede, men maatte lade Tjenesten bestyre af en
Anden, fik han til Brug for sig nogle Værelser i Side-
flOien af Slottet, som Saust havde havt, indtil hans Bolig
var færdig, ligesom det ogsaa blev ham tilladt at benytte
Schweizerhuset paa Lundebakken til Gjestgiveri, naar
Arveprindsen ikke opholdt sig paa Jægerspriis 1 . Knud-
sen begav sig efter Skuespillenes Ophdr i Foraaret 1803
med sin Familie til Jægerspriis 2 , modtog den eenog-
tyvende Juni s. A. sin Instrux og sOgte paa flere Maader
at hæve sin Stilling. Han fik Færgeprammen paa Be-
kostning deels af Artmans Bo, deels af Godskassen sat
i forsvarlig Stand 8 , og han anbragte adskillige Forskjdn-
nelser paa de Steder, der stode i Forbindelse med hans
Tjeneste. Navnlig opreiste han paa Bakken, omtrent
femogtyve Skridt 5stenfor Schweitzerhuset , en Stotte af
Sandsteen, to Alen h6i, prydet med en Vase foroven og
disse Ord paa den østlige Side: Hæders -Minde for d. 2
April 1801. Fra hans Tid er rimeligviis ogsaa en simpel
i Schweizerhuset ophængt Trætavle, hvorpaa læses:

Her Fredrik ofte hos sin Mages Side
Af Jagtens Hede træt man hvile saae.
I stille Veemod nu hans Timer glide,
Thi, ak! Han sin Sophie savne maae 4 .

Ifdlge Arvefæstebrevet af 6 Dcbr. 1779 (ovenf. S. 173—74) skulde
han betale Indlosnings-Sum til Artmans Bo.
1 Anf. St. Bevilling af 8 Dcbr. 1802.

* Kirk eb. d. 9 Juni 1803. Færgemand Knudsen havde en
SOn, Bise Biisbrigh, til Daaben.

8 Besol. af 30 Marts 1803. Istandsættelsen udførtes af Skibs-
bygmester Larsen, som derfor d. 22 Novbr. 1803 fik udbetalt 1969
Bd. 43 V« Sk.

4 I Schweizerhusets store Værelse hængte denne Tavle paa
den sydlige Væg d. 25 Juni 1856, da jeg under et Par Dages Op-
hold paa Jægerspriis tog Afskrift af den.

Digitized by Google

250 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABR AH AMSTRUP.

Dette var et Minde om Arveprindsen , hvem Skov-
huset ligesom Slottet var forbeholdt til Benyttelse. Men han
selv kom nu ej el dent eller aldrig til Jægerspriis, og
man regnede derpaa. Ligesom Knudsen brugte Schweizer-
huset, saaledes fik Inspectdr Eskildsen, der i Januar 1803
var bleven udnævnt til Justitsraad 1 , Tid efter anden
Ordre til at anvende det tomme Slot paa en passende
Maade. Fftrst bleve da Sidebygningerne besatte med for-
skellige Beboere; siden blev, efter indhentet Samtykke
fra Arveprindsen, en Deel af Slottet selv overladt til
Oberstlieutenant Bentzen ved det nordsjellandske Lande-
værn 8 , og det syntes overhovedet, som om kun et vist
Hensyn til den ældre Slægt, fornemmelig til Arveprindsen,
stod i Yeien for at tage en heel anden Bestemmelse saa-
vel med Slottet som med dets Tilliggende. Allerede Be-
tingelserne i den fornyede Forpagtnings - Gontract havde
tydet derpaa. Men denne Hindring maatte ifftlge Na-
turens Orden effcerhaanden svinde bort. Det kunde vel
ikke betyde stort, at Gartner Frederik Povelsen og Maler
Peter Flodin i Foraaret og Sommeren 1804 bleve af-
laste, hiin af Broderen Hans Christian Povelsen, denne
af Frederik Flodin 8 ; vigtigere var det, at Geheimeraad

1 C oli eg. Tid. 1803 S. 31. Udnævnelse d. 7 Januar. Eskild-
sens Taksigelse til Rentek. af 23 Jannar 1803 (Indenr. Arch.)
viser, at han med det samme fik en Gratification af 300 Rd.

* Dette sees af flere Skrivelser fra Eskildsen til Rentek. i Aaret
1803 (Indenr. Arch.). Bentzen kom dertil i Septbr. 1803.

8 Levetzau anmeldte d. 22 April 1804, at Gartneren ved
Slotshaven og Fasanhaven (ovenf. S. 248 Not. 1) Frdr. Po-
velsen var dOd, og Rentekammeret indstillede efter Levetzaus og
Eskildsens Anbefaling d. 24 April Hans Chr. Povelsen (f6dt 1754),
der i syv Aar havde været Gartnersvend paa Jægerspriis, efterat
han i 29 Aar havde tjent deel s i Slotshaverne, deels i Holland.
Kongen udnævnte ham d. 2 Mai til Gartner ved Slotshaven og
Fasanhaven; han ægtede der d. 26 Octbr. s. A. Karen Kaare,
Datter af Degnen Kaare (som ddde i Juni 1806), og havde d. 16 Febr.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 251

Henrik Levetzau 1805 afgik fra Amtmandskabet paa Fre-
deriksborg 1 , og fik en yngre Mand, den ovennævnte
Hans Nicolai Arctander, nu Justitsraad, til Efterfølger;
men af stor Betydning blev fornemmelig Arveprinds Fre-
deriks D6d den syvende December 1805.

Dette Dodsfald ldste de Baand, der endnn fra For-
tiden hvilede paa Jægerspriis, og gjorde det muligt i
kort Tid at give det en anden Bestemmelse. De Arve-
prindsen tilstaaede Leveringer fra Haven og Vildt banen
faldt naturligviis bort, og Amtmand Arctander udbad sig
i denne Henseende nye Forholdsregler. Haven syntea
imidlertid at være bleven fors6mt af den nye Gartner,
der ikke svarede til, hvad man af ham havde ventet a ;
endog Julianehoi kom i Forfald og maatte undergaae en
betydelig Istandsættelse 8 ; men Vildtbanen, der tjente til
Hoffets Forlystelse, var vel bevaret og altid rig. Da nu
Prinds Christians Formæling forestod, blev det i Anled-
ning af hiin Foresporgsel fra Arctander og et Andragende
fra Prindsens Hofchef, Kammerherre Engelke Henrik Bti-
low, . resolveret den tredivte April 1806, at Havens Pro-
dukter skulde sælges, hvorimod der fra Vildtbanen aarlig
maatte leveres tolv Dyr til Prindsens Kjokken 4 . Ogsaa

1806 en S5n Morten Jorgen Frederik til Daaben. — P. Flodin
ddde el. blev begravet d. 3 Aug. 1804 (Kirke b.); Eftermanden
Fr. Flodin var en gift Mand, der allerede d. 17 Novbr. 1799 havde
havt en Datter til Daaben.

1 Ghrd. Henrik Levetzau levede derefter endnu indtil 1820.

2 Inden r. Arch. Arctander til Bentek. d. 2 Novbr. 1805
ifdlge Klage fra Eskildsen d. 21 Octbr. , at H. C. Fovelsen forsdmte
at opelske Frugttræer til Slotshaven og til Bøndernes Haver.

8 Kongl. Resol. af 3 Juli 1805. Dertil anviistes 215 Rd.
88 Sk. foruden Tommeret.

4 Indenrigs m. Arcb. Specielt nævnes Salget af Asparges
og Frugt. Bevillingen gaves ogsaa Pr. Christian kun „indtil videre".
Bulow, ovenf. S. 190 nævnet som Arveprinds Frederiks Hofchef,
indtog nu samme Plads ved Prinds Christians Hof.

Digitized by Google

252 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRA H AMSTRUP.

. Knudsen synes at have tabt sin Interesse for Jægers-
pr i i s, efterhaanden som det tidligere Liv der ligesom
dtide hen, og den sextende Juni 1806 gav han Afkald
paa den ham i Slottets Sidebygning indr6mmede Leilig-
hed 1 . Nogle af de for Godsets Bdnder hidtil bestemte
Præmier bleve ophævede den tredie October 2 ; men God-
sets Lægepost blev, efter Trants Dod i samme Maaned,
igjen besat med Ditlev Mentz Svendsen 8 .

Da saaledes Forholdene indbode til en ny Organi-
sation , henvendte Stutteri-Directionen 4 og den nylig som
Overstutmester ved Frederiksborg ansatte Kammerherre
Frederik Christian August Roepstorff 5 Opmærksomheden
paa Jægerspriis som et Sted, der foruden andre Be-
hageligheder vilde være beqvemt til Anlæggelsen af et
stort Schæferi. Denne Plan vandt Kronprindsens Bifald,
og den eenogtredivte October 1806 bestemte en kongelig
Resolution, at Cancellieraad Qvistgaard skulde opsiges
Forpagtningen til ffcrste Mai 1807 6 , og at samtlige Hoved-
gaardens Jorder, baade de som han havde drevet og de
som i de sidste fem Aar havde været udleiede, skulde
mod en aarlig Afgift paa tre eller halvfjerde tusinde

1 Anf. St. Skriv, fra Knudsen til Rentek. af 16 Juni 1806.

* Dette lærer man af en Egl. Resol. af 3 Sept. 1808, der ogsaa
ophævede Præmierne for Steengjærder.

8 Kirkeb. 1806, 20 Octbr. Svendsen nævnes som Fadder
ved en Daab i April 1807.

4 Dens Medlemmer 1807 vare: Statsminister Grev Chr. DM.
Frdr. Reventlow til Christianssæde, Overhofmarschal Kherre Hauch,
Generalmajor Dorrien og Prof. Erik Nissen Viborg.

5 Han var en S6n af Gottfr. Christof. R. og Johanne Frede-
rikke GiJring, blev 1788 ansat ved Hestgarden, 1794 Hofstaldmester
og 1805 Overstutmester for Stutteriet p. Frederiksborg.

6 Den ovennævnte A. Lange (S. 237—38 not. 4), der be-
styrede Avlingen for Qvistgaard, var ogsaa dOd paa Jægerspriis i
August 1805.

Digitized by Google

falSTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRtTP. 253

Rigsdaler overlades Stutteri -Directionén til Oprettelse af
et Schæferi i stor Maalestok for Stutteri -Kassens Reg-
ning *.

11. Med denne Stutteri-Directionens Forpagtning af
Hovedgaarden begyndte fra forste Mai 1807 et nyt Af-
snit i Jægerspriis's Historie, der udstrakte sig til et
Tidsrum af tretten Aar (1807 — 1820) og var af en
ganske eiendommelig Beskaffenhed. Stutteri -Directionén
havde det Hverv at virke for Landets Hesteavl navnlig
ved det frederiksborgske Stutteri; nu paatog den sig til-
lige et andet Hverv, Oprettelsen af et stort Schæferi,
der skulde virke til Faareavlens og Uldproductionens Op-
komst uden directe Tilskud fra Statskassen alene ved
Forpagtning af Jægerspriis mod en lempelig Forpagt-
nings-Afgift. Denne Plan kunde tage sig ret smukt ud,
men erfarne Mænd vilde udentvivl strax have kunnet
forudsige , at Udforeisen af den . ikke vilde svare til det
gode Forsæt; thi de som skulde udfore den, syntes ikke
meget skikkede til at underordne sig Forpagteres eller
Agerbrugeres strengere Pligter, og de fandt ikke i egen
Fordeel den naturlige Spore til en sparsommere Nydelse
af Livets tilvante Behageligheder.

De to fornemme Contrahenter, Rentekammeret som
Eier og Stutteri-Directionen som Forpagter, toge fra Be-
gyndelsen af Sagen noget let eller venskabeligt mellem
sig a . Skjondt nemlig den nye Orden indtraadte med

1 Indenrigsm. Arch. Rentekammeret indstillede denne Sag;
Stutteri-Directionen skulde svare 3000 Rd. i de fdrste 5 Aar, siden
3500 Rd., og vedligeholde alle Bygninger. .Men den egentlige Con-
tract blev forst senere udfærdiget.

* Rentekammeret bestod 1807 af fdlgende Medlemmer: Stats-
minister Grev Chr. Ditl. Fdr. Reventlow til Christianssæde , Khrre
Grev Ot. Joa. Moltke, Conferentsr. HoB , Conferentsr. Wormskjold,

Digitized by Google

254 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM8TRUP.

forste Mai 1807, hengik der dog næsten et heelt Aar,
inden den formelige Forpagtnings - Contract blev opsat.
Det er muligt, at Krigs-Urolighederne have givet Roeps-
torff nok at bestille ved Stutteriet paa Frederiksborg, og
at Istandsættelsen af den ham tilstaaede Leilighed paa
Jægerspriis Slot krævede nogen Tid; men vist er det,
at Contracten mellem Rentekammeret og Stutteri -Diréc-
tionen fflrst blev udfærdiget i Februar 1808 1 . Fra samme
Tid af turde vel de nye Indretninger antages at have
været fuldkommen gjennemforte og Roepstorff med Fa-
milie at have taget sin faste Bolig paa Jægerspriis.

Den locale Bestyrelse her fremviiste nu en besynderlig
Dobbelthed. Paa den ene Side stod InspectSren Justits-
stitsraad Eskildsen, der som Rentekammerets eller Eierens
Repræsentant maatte ansees for den fdrste: han havde
hele BSndergodset, Regnskabsvæsenet, Bygningsvæsenet,
Tilsynet med Forpagtnings-Contractens Efterlevelse, kort
sagt, alt hvad Rentekammeret havde forbeholdt sig. Thi
Rentekammeret bestyrede Jægerspriis ganske som andet
Krongods ; dets tidligere Egenskab af particulært Kammer-
gods forsvandt, og K. Christian den Syvendes Dod den
trettende Marts 1808 var ogsaa af den Grund uden Be-
tydning for Jægerspriis. Paa den anden Side stod
en Forpagteri- Bestyrer, der var Kammerherre og Over-
stutmester, havde Adgang til Hoffet og de hdiere Kredse
og hvis Fuldmægtig ved Avlsvæsenet, Adolph Meyer,
ogsaa f6rte Titelen Inspector 2 og atter havde en For-

Etater. Fridsch. Reventlow var altsaa Præses baade i Rentekammeret
og i Stutteri-Directionen, — og contraherede med sig selv.

1 Indenrigsm. Arch. Vilkaarene vare foreskrevne i den
ovennævnte Kgl. Resolut, af 31 Octbr. 1806. Reventlow havde
underskrevet Contracten som Medlem af Stutteri-Directionen, men
ikke som Medlem af Rentekammeret.

8 Roepstorff skriver selv f6rst i Febr. 1808: „min Fuldmægtig
Avisforvalter Meyer", men senere bruges stadig Titelen „Inspectdr,"

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OH ABR AH AMSTRUP. 255

valter Henrik Nicolai Dithmar under sig. Nu var vel
Amtmand Arctander paa Frederiksborg en Slags Mellem-
mand mellem Eskildsen og Roepstorff, saa at de, skjdndt
boende Dor om D6r med hinanden, egentlig kun igjennem
ham traadte i Embeds - Forbindelse 1 ; men Stillingen var
dog efter menneskelige Svagheder i sig selv vanskelig og
for den gamle Eskildsen vistnok ofte meget ubehagelig.
Allerede i Begyndelsen at Aaret 1808 var det kommen
til en heftig Strid. Da nemlig Roepstorff i Februar skulde
levere en Deel H6 til et i Kyndby liggende Regiment og
fik dette kasseret som slet og ubrugeligt, saa gav han
Eskildsen Skyld derfor, idet han paastod, at H6et ikke
vilde være bleven forkastet, hvis denne havde været til-
stede ved Afleveringen, hvortil han formeentlig var for-
pligtet. Eskildsen benægtede dette sidste og paastod, at
H6et virkelig havde været slet. Sagen gik tilsidst til
Rentekammerets AfgjOrelse, der efter Amtmandens Er-
klæring syntes at maatte falde ud til Eskildsens Fordeel

baade af Roepstorff, Rentekammeret, Arctander og KirkebOgerne,
undertiden tilfdies: <c ved Avlingen", el. u Avlings-Inspect6r", ligesom
til Forskjel paa den Kongelige GodsinspectOr, Justitsraad Eskildsen.
Ved allerh. Resolnt. af 19 Jan. 1813 blev Meyer ogsaa formelig
udnævnt til „Avlings-InspectOr" med en L6n af 50 Td. Rug
og 50 Td. Byg at betale med Penge. Et forunderligt Arrangement,
som skabte en Kongelig Embedsmand af Forpagterens Fuldmægtig.

1 Det tager f sig ganske besynderligt ud: naar Eskildsen havde
Noget at meddele Roepstorff eller denne hiin, saa skreve de til Arc-
tander paa Frederiksborg, der atter udvexlede Brevene mellem dem.

* Indenrigsm. Arch. har alle Acterne i denne Sag, der be-
gyndte med en Skrivelse fra Oberstlieut. Gade til Eskildsen, dat.
Svanholm d. 11 Febr. 1808, og endte med Arctanders Erklæring til
Rentekammeret d. 9 Juni s. A. SpOrgsmaalet dreiede sig i Hoved-
sagen om den rette Mening af Forord. 28 Juli 1784 § 10, og Amt-
manden erklærede, at Eskildsen ikke kunde være forpligtet til hverken
at modtage Fouragen eller at have Tilsyn med den, indtil den kom
paa Afleveringsstedet, og at det altsaa vilde være gavnligt, om For-

Digitized by Google

256 til8TORI8kE EFTERRETNINGER OM ABR AH AMSTRUP.

Rimeligviis bleve derved tillige Foranstaltninger trufne til
en bestemtere Begrændsning af de tvende locale Auctori-
teters Forhold til hinanden, saa at hver af dem kunde
blive ved sin Deel.

Den kongelige Godsinspectors, altsaa for det fdrste
Justitsraad Eskildsens, lader sig lettere forfolge i det
Enkelte ; thi han skulde aflægge offentligt Regnskab derfor.
Dertil horte saaledes Omsorgen for Hovedgaardens Byg-
ninger, Haver, Inventarium, og skjdndt Jægerspriis
saalænge havde havt et Kongeligt Herskab, var der dog
stedse Noget at ombygge, tilbygge eller istandsætte. Alle-
rede i Marts 1808 maatte Eskildsen lade Bygningsarbeider
udfOre for at skaffe Roepstorff bedre oconomiske Indret-
ninger, i September for at udstyre hans Beboelses-Lei-
lighed , og et Par Aar senere gjentog sig det samme l .
Ligeledes maatte han sorge for Bevaringen af de i Haven
og Lunden opreiste Mindestotter , og i Eftersommeren
1808 og i det folgende Aar blev Professor Dajon i
denne Anledning sendt til Jægerspriis 2 . Men Eskildsens
vigtigste Forretninger angik dog Bondergodset De store
Reformer i Landbovæsenet lede vel allevegne nogen Stands-

pagteren medsendte en Tilsynsmand ved lignende Leverancer; han
tilfdiede, at Roepstorff blot Onskede en afgjdrende Bestemmelse for
Fremtiden.

1 Kongl. Besol. af 25 Marts og 30 Septbr. 1808. Ligeledes
senere af 20 Febr. 1810. Samme 20 Febr. bevilgedes ogsaa 722
Rd. 40 Skill., som Eskildsen havde anvendt paa Istandsættelse af
Slots-Taarnet.

* Rentekammeret havde d. 10 Septbr. 1808 bevilget, at Dajon
maatte faae 19 Kubikfod Lillienskjoldsk og 20 Kubikfod Agershuusisk
Marmor fra Materialgaarden , og d. 5 Aug. 1809, at han maatte
faae 2 agershuusiske Marmorstene fra Frederikskirkens Plads til dette
Brug. Den 8 Aug. 1810 bevilgede Kongen 685 Rd. 48 Skill, som
{ Aarene 1808—1809 vare medgaaede til at istandsætte og rense
Monumenterne i Haven, Indhegningen og paa JulianehOi.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM8TRUP. 257

ning ved Krigen, saa at Kronens BSnder paa Jægers-
priis fremdeles vare simple Livsfæstere, der endog i
Aaret 1808 mistede de dem tidligere bestemte Præmier
for Steengjærders Opsætning 1 ; men ved given Leilighed
stræbte Regjeringen dog endnu at anspore BOnderne til
Virksomhed, og navnlig s6gte den i disse Aar at op-
muntre dem til Saltkogning af Tang, da Saltpriserne under
Krigen stege og fremmed Salt ofte ikke var at erholde.
Efterat et Par Smaaskrifter til Landalmuens Veiledning
vare udkomne 2 og en kongelig Resolution af treogtyvende
Marts 1809 havde bestemt visse Belonninger for denne
Industri, sendte Rentekammeret i Juli en vis Carstensen
til Jæger spriis for at undervise Bonderne, og endnu i
samme Efteraar 1809 gjorde Justitsraad Eskildsen Ind-
beretning om Saltkogningens Fremgang paa Godset 8 .
Den Indtægt, som Banderne derved vandt, var dog ube-
tydelig, og der sporedes overhovedet uagtet saamange
Bestræbelser ikke nogen tiltagende Velstand iblandt dem;
men dette var saameget mindre forunderligt, som ogsaa

1 Egl. Resolut, af 3 Sept. 1808. at den ved Resol. af 2
Mai 1798 bestemte Præmie for Steengjærders Opsættelse (see ovenf.
S. 235) skulde falde bort fra 1 Januar 1809. Denne Præmie var
nemlig endnu bleven tilbage efter Ophævelsen d. 3 Octbr. 1806,
hvorom ovenf. S. 252. — Omtrent ved denne Tid (1808) afgik Ra-
thenburg (S. 247). I Vacancen fungerede Procurator Lieut. Feil-
berg og 1809 blev Knud von Hadeln By- og Herredsfoged.

* Nemlig af Gr. Begtrup og Chr. Som. Munster, baade
særlig udgivne og trykte i Olufsens Annaler 1808 S. 58 — 86.

8 Inden r. Arch. har to Skrivelser fra Eskildsen til Arctander
af 21 Octbr. og 7 Dcbr. 1809, hvori dette sees og Oplysning
gives om Saltvirkningen paa Jægerspriis Gods. I Almindelighed
erholdt Bønderne 1 Skjæppe Salt af hver Tønde Tang- Aske, og de
fleeste bragte det ikke til at producere meer end een Skjæppe eller
lidt over. Nogle vare dog heldigere, og en Huusmand i Skov-
boligerne, Hans Aagesen, havde kunnet sælge Salt baade til Eskild-
sen og Andre. See Thaarups Statist. 1825 S. 83—87.
1856. (17)

Digitized by Google

258 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM8TRUI*.

Kronborg og Frederiksborg Amter, hvor langt vigtigere
Reformer nu allerede vare henved en Snees Aar gamle,
endnn langsomt kjæmpede sig frem til en bedre Til-
stand. Disse to Amter formaaede ved denne Tid ikke
at udrede de dem paahvilende Omkostninger til Vedlige-
holdelsen af Færgebroen paa Frederikssund- Siden og fik
efter Arctanders Forslag den trettende November 1809
frit Tftmmer fra JægerspruVs Skove 1 . Færgen paa Jæ-
gers pr iis- Siden vedligeholdtes af Hovedgaarden, og en
halvandet Aar efter lod Eskildsen her anskaffe en ny
Hængebro 2 . Imidlertid var dog Regjeringen stadig be-
tænkt paa at fremkalde en bedre Tilstand paa Jæger s-
priis Gods, og den gjorde ogsaa i Begyndelsen af Aaret
1811 et vigtigt Skridt i denne Retning. Da bestemte
nemlig en kongelig Resolution af femtende Januar, at
alle Godsets B&nder skulde være Arvefæstere 8 .

Men denne Resolution kom for det fOrste ikke til
Udforelse. Fædrenelandets vanskelige Stilling optog alle
Interesser, og Eskildsen var efterhaanden bleven gammel.
Han havde i de sidste Aar havt en Fuldmægtig, Hans
Jorgen Otzen 4 , og han d6de i October 1811, halvfjerd-

1 Anf. St. Dette gjaldt dog kun for denne Gang. Hoved-
regelen for Broens Vedligeholdelse vedblev at være Resol. af 14
Octbr. 1749 (ovenf. S. 124—25), der ogsaa i den folgende Tid,
f. Ex. d. 8 April 1813, paaberaabtes i denne Anledning.

* Resol. af 26 Marts 1811 bevilgede efter Forslag af Eskildsen
136 Rd. 16 Skill. og det fornddne Tommer til en ny „Hængebro"
ved Færgen paa Jægerspriis Siden.

* Jeg har ikke bemærket, at denne Resolution i sin Tid blev
formelig publiceret, men den omtales stundom som bekjendt, saaledea
f. Ex. i den Rentekammer-Forestilling til Kongen (nedenf. S. 272—73),
hvorefter Lowzow i Aaret 1826 blev beskikket til Inspectdr.

4 Naar Otzen er kommen til Eskildsen, skal jeg ikke kunne
sige; men Roepstorff nævner under den ovenfor omtalte Strid i en
Skrivelse af 2 Juni 1808 til Arctander „Eskildsens Fuldmægtig' 9 uden

Digitized by Google

HtSTORtSKÉ liFTERRET^lNGEfe OM ABRAHAMS TRUP. 2&9

sindstyve Aar gammel. Han var ligesom Faderen en
duelig og retskaffen Mand, og efterlod sine Regnskaber i
en saadan Orden, at hans Arvinger endog havde Penge
tilgode hos Regjeringen 1 .

Efter Eskildsens D6d lod Rentekammeret Inspector-
Posten henstaae ubesat i omtrent tre Fjerdingaar, i hvilken
Tid den nysnævnte Hans J6rgen Otzen besorgede Inspec-
tdrens Forretninger 2 . Kort derpaa afstod Skuespiller
Knudsen, som nylig havde faaet opfort et Vagthuus ved
Jægerspriis- Siden fl , sin Tjeneste, og fik den sjette No-
vember 1811 udnævnt til Eftermand Torben Lange, hvem
man f6rst tillagde Prædikat af „Transportforvalter" 4 . I
det næste Foraar 1812 blev det Otzen befalet at sælge
de ved Teglværket producerede Muursteen for en bestemt

at navogive ham, og Kirk eb. 1810 d. 16 Novbr. anfOrer Fuld-
mægtig Otzen som Fadder til Moller Meyers S6n, Jens Wilhelm.

1 Kirk eb. d. 10 Octbr. 1811, anfflrer Eskildsens Begravelse.
— En Resol. af 24 Mai 1815 viser, at Eskildsens Bo havde tilgode
508 Rd. 58 Skill. for Udlæg paa Godset i Aarene 1805— 181 1.

4 Min egentlige Kilde til denne Efterretning er en Skrivelse
fra Otzens Kone, Susanne Hen c heil, til Rentekammeret af 11
April 1835, der haves i Indenrigsm. Archiv. Thi selve (konstitu-
tionen for- Otzen har jeg ikke seet.

* Opfort 1810. Paa Frederikssund-Siden var allerede et saadant
til Rei sendes Bekvemmelighed. Reparation paa Broen 1810 — 11.

4 Rentek. Forestill., hvorpaa der blev resolveret d. 21 Novbr.
.1826, lærer os, at Lange d. 6 Novbr, havde paa lige Vilkaar faaet
Knudsens Plads. Familien Lange synes at have havt tidligere For-
bindelser paa Jægerspriis: en vis A. Lange var Avisbestyrer for
Cancellieraad Qvistgaard og d6de paa Jægerspriis 1805 (ovenf. S.
252 not. 6); Kirkeb. 1810 d. 24 Januar anforer Farver J6rgen
Lange i Frederikssund ægteviet til Jomfr. Sophie Knudsen i Jægers-
priis Færgegaard, og den samme Farver Lange nævnes 1816 d. 26
Juli som Fadder til Transportforv. Torben Langes og Hustru Louise
Fdnss's Datter Henriette Louise. — Næste Aar d. 1 Mai 1812 til-
traadte Lange og d. 9 Mai blev det ham betydet at rette sig efter
Færgemandens Instrux af 21 Juni 1803. Ovenf. S. 248 Not. 4.

(17*)

Digitized by Google

260 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP.

Priis *. IOvrigt synes Otzens Bestyrelse at have ind-
skrænket sig til de lobende Forretninger, da han ikke
havde Udsigt til fast Ansættelse i den ledige Tjeneste.
Rentekammeret sOgte en dertil formeentlig mere skikket
Mand.

En saadan troede man i Foraaret 1812 at have
fundet i Capitain Engelbrecht Waager Knoph, der den
attende Juni blev constitueret til Inspect6r. Han havde
i femten Aar været Lieutenant ved sjellandske Jæger-
corps, siden i sex Aar Landinspector ved Afhændelsen
af det beneficerede Gods i Norge a , hvorefter han i det
sidste Par Aar nåd en Pension og arbeidede i Matricul-
Contoiret. Som constitueret Inspector erholdt han syv-
hundrede Rigsdaler i Gage, tohundrede Rigsdaler til Con-
toirhold foruden de Embedet tillagte Indtægter og Ydelser
i Natura 3 . Han ansaaes for en retsindig Mand, og kunde
udentvivl noget bedre end Eskildsen komme tilrette med
den herskabelige Forpagteri- Bestyrer paa Slottet og det
jagtelskende Hof 4 ; men i virkelig Dygtighed synes han
at have staaet tilbage for denne, og han bevarede ikke
længe et usvækket Helbred.

1 Inden r. Årch. har en Fascikel ang. Jægerspriis Teglværk
1800 — 1814. Heri findes en Skrivelse fra Bentekammeret til Arc-
tander af 18 April 1812, at Frisen paa Muursteen skulde sættes til
40 Rd. pro mille, hvilket A re tand er havde at meddele „Fuldmægtig
Otzen", der forestod Inspectdr-Tjenesten.

* Nemlig fra 1 Februar 1804 indtil 1810, med en Gage af
600 Rd. aarlig, hvilke han beholdt som Pension, indtil han kom til
Jægerspriis.

8 R e n t e k. F o r e s t i 1 1., der foranledigede den Eongl. Resol. af
29 April 1826, hvorved Enophs Constitution ophævedes, indeholder
alle disse Personalia ham vedkommende.

4 See ovenf. S. 238—39. Det var formodentlig ogsaa Jagt-
glæderne, der i Novbr. s. A. kaldte Prinds Christian til Jægerspriis,
hvor han ifOlge Kirkebogen d. 15 Novbr. 1812 stod Fadder til
en lille Pige, Datter af Frants Johansen i Nedre-Draaby.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 261

Knoph bosatte sig med Familie paa Jægerspriis i
den samme Sommer 1 og begyndte strax at lade tage
C opier af Kort over Godset*. I det f digende Aar 1813
indrettede han sig bedre og beqvemmere, erholdt sine
Embedsj order indhegnede, en ny Vognremise og et Faare-
huus 3 . Idvrigt indtraadte han ganske i den afddde Eskild-
sens Forretninger og havde Bestyrelsen af alt det, der
laa under offentlig eller Statens Control, i Modsætning
til Forpagterens private Forhold. Bondergodset stod saa-
ledes under Knoph, og Beboerne vare fremdeles simple
Livsfæstere. Bestemmelsen om Arvefæstes Indforelse syntes
foreløbig opsat, og Banderne trængte endnu til Hjælp
eller skaansom Behandling, fornemmelig Skovboerne. Disse,
der nu udgjorde nitten Gaarde og fyrgetyve Huse, vare,
som ovenfor bemærket, ved Reformen i Skattevæsenet be-
handlede som Brugere af Hovedgaardstaxt eller beskatteda
efter Tonde Land, ikke som andet Bondergods efter
Tftnde Hartkorn 4 , og da de paa lidet Hartkorn havde
et stort men slet Jordtilliggende, formaaede de ikke at
udrede Skatterne. Knoph forestillede dette, og Bente-
kammeret fandt Forestillingen begrundet 5 , men da det
ikke vilde forandre Matriculen, udvirkede det en anden
Lettelse: Skovboerne bleve aldeles tiendefrie, saaledes at
den Tiende, der var betalt eller skulde have været betalt
for Aarene 1818 og 1814, blev tilbagebetalt eller afregnet

1 Thi d. 18 Aug. 1812 havde han der sin Datter Eugenie
Wilhelmine til Daaben, baaren af Md. Holm fra HelsingOr, med
Faddere Hr. Holm, Faderen selv og Fru Reiersen.

4 Efter Knophs Forslag bevilgedes for dette Arbeide d. 30 Jan.
1813 Udbetalingen af 183 Rd. 36 1 /« Skill. Dan. Cour.

* Inden r. Arch. Dertil anviistes d. 9 Octbr. 1813 i Alt 361
Rbd. 53 1 /« Skill. Navneværdi.

* See ovenf. S. 243—44.

5 Knoph havde nemlig foreslaaet, at Skovboerne skolde be-
handles som Brugere af contribuabelt Hartkorn.

Digitized by Google

262 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABR AH AMSTRUP.

fra Restancerne, og al Tiende for Fremtiden blev efter-
givet 1 . Stadig havde Knoph ligeledes Beskjeftigelse med
at holde Inventariet og Bygningerne, der vare mange og
vidtløftige, i god Orden, og dette medtog store Summer
af Godskassen. Han betalte saaledes 1814 omtrent fem-
hundrede Rigsbankdaler for en ny Færgepram, 1815 en
lignende Sum for Udgifter paa Godset, 1817 hen ved ni-
tusinde Rigsbankdaler foruden Tommer og Muursteen til
Istandsættelse af Slottet og andre Bygninger samt til
OpfOrelse af en ny Teglovn 2 og 1819 igjen over tretusinde
Rigsbankdaler til en Reparation, der ligeledes fordrede
Leverancer fra Skovene og Teglværket n . Dette Tegl-
værk stod ogsaa under Knophs Tilsyn, og han besørgede
Forhandlingen af dets Muursteen; men dot synes i hans
første Aar at være gaaet tilbage, indtil det efter Tegl-
ovnens nysnævnte Ombygning atter saaledes hævede sig,
at det i Aaret 1819 producerede omtrent tooghalvfjerd-
sindstyve tusinde Steen og gav et reent Overskud paa
meer end firehundrede Rigsbankdaler 4 .

1 Kongl. Re sol. af 24 Mai 1815. Den Tiende, der saaledes
nu blev eftergivet, maa have været Kongetiende ri eller de to
Kongen tilhOrende Tiendeparter; thi som ovenf. S. 146 bemærket,
var Fræstetienden allerede tidligere ved Rescr. af 23 April 1762
ophævet og Yderne skjænket. Den dem tilbagebetalte eller afregnede
Tiende for Aarene 1813 og 1814 adgjorde 167 Rbd. 80 1 /« Ski 11. N. V.

* Indenrigsm. Arch. har alle disse Udgifts-Ordrer af 1 Marts
1814, 20 Septbr. 1815, 30 Juli og 8 Octbr. 1817.

* Anf. St. 1819 d. 21 Juli bevilgedes 2690 Rbd. 84 Skill. til
Reparationer paa Slottet, Skolerne og Kirkerne, og derhos il. 28
Juli s. A. 267 Rbd. 57 Skill. til Oprensning af Slotsgraven og til
Istandsættelse af den i Lunden ved Schweizerhuset værende Kilde.

4 See ovenf. S. 260 Not. 1. I Aaret 1814 d. 25 Juni bestemte
Rentekammeret Priserne for Muursteen til 34 Rbd. pr. mille, 10 Rbd.
for 100 Tagsteen og G Rbd. pr. Td. Kalk; men Productionen var
ringe. I Aaret 1819 var Prisen paa Muursteen 18 Rbd. pro mille

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 263

De øvrige Kongens eller Rentekammerets Betjente paa
Jægerspriis forbleve i disse Aar hver i sin tidligere
Stilling undtagen Mølleren Jens Wilhelm Meyer. I Be-
gyndelsen af Aaret 1816 havde Bentekammeret fundet
alle tre Møllebygninger, Stubmøllen og Hestemøllen samt
den hollandske Veirmølle 1 , meget forfaldne, og da det
havde lidet Haab om, at Meyer skulde bringe dem i
bedre Tilstand, udaccorderede det ham mod en Erstat-
ning af femtusinde Rigsbankdaler samt Livsfæste paa en
Gaard, hvis Fæster atter maatte udkjøbes mod en Penge-
sum og aarlig otte Tønder Korn i Natura 2 . Derpaa blev
Møllen den syvogtyvende Marts 1816 stillet til Bortfor-
pagtning paa tyve Aar ved en Auction paa det Vilkaar,
at Forpagteren aarlig skulde svare halvtredsindstyve Tønder
Rug efter Capitelstaxten og de otte Tønder Korn til den
udkjøbte Gaardmand. Kjøbmand Carl Ferdinand Munthe
i Holbek bød den høieste Indfæstnings-Sum , titusinde og
eethundrede Rigsbankdaler, hvoraf femtusinde og eettusinde
medgik til den Meyer og Bonden tilsagte Godtgjørelse
og Resten indbetaltes i Godskassen s . Munthe og hans
Hustru Marie Bendtsen flyttede nu til Jægerspriis
Mølle, hvor huuslige Tvistigheder især efter 1818 for-
uroligede deres Samliv.

Samtidigt med denne Jægerspriis's offentlige Be-
styrelse ved de kongelige Inspectører Justitsraad Eskildsen

og paa Kalk 6 Rbd. Totalindtægten var 1608 Rbd. 27 Skill. og
Udgiften 1193 Rbd. 34 Skill.

1 Denne, opført red Aarhundredets Begyndelse af Meyer selv
som en Grubbe- og Perlegryns-Møller. Ovenf. S. 248.

* Møller Meyer fik saaledes en Bondegaard paa Jægerspriis
Gods. To Sønner vare ham fødte, medens han havde Møllen.
Kirkeb. 1808 d. 20 Septbr., 1810 d. 16 Novbr.

* Rente k. Forestill., der foranledigede den Kgl. Resol. af
9Mart8 1836, indeholder alle disse Efterretninger om Begivenhederne
i Aaret 1816 ved Jægerspriis Mølle.

Digitized by Google

264 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP*

og Capitain Knoph under Rentekammeret forestod Kam-
merherre Roepstorff fremdeles den af Sfutteri-Directionen
overtagne Forpagtning. Denne havde nærmest Characteren
af et privat Foretagende 1 , og netop derfor er Forpagt-
ningens Historie ikke let at forfølge i det Enkelte; thi
naar Stutteri - Directionen blot erlagde den bestemte For-
pagtnings-Afgift, var alting overladt til den selv eller
dens Avlings- og Schæferi-Bestyrer. Roepstorff synes at
have levet et behageligt Herskabs -Liv paa Jægerspriis,
hvor hans S6n blev confirmeret 1814 og hans Datter
havde Bryllup 1818; Egnen var sund 2 og smuk, og
hans Stilling sorgfri og saagodtsom uafhængig. Schæferiet
blev ogsaa udvidet, da Stutteri -Directionen med Rente-
kammerets Samtykke nedsatte Hollænderi - Koernes Antal
til fiirsindstyve og forGgede Faarenes med tohundrede 8 .
Men hvorvidt iovrigt dette Schæferi virkelig lykkedes og
Avlsvæsenet overhovedet dreves med Held, er vanskeligt
at sige af Mangel paa utvivlsomme offentlige Vidnesbyrd
under de hoflige og venskabelige Forhold, der bestode

1 Den tinder Forpagtning værende Deel betragtedes saa at sige
som en særlig Herregaard, der havde sine egne Byrder at udrede,
efter det derpaa hvilende Hartkorn. En Hentek. Skriv, af 9
Juli 1808 havde saaledes paalagt Arctander at tilkjendegive saavel
Roepstorff som Eskildsen, at de til Forpagtning overladte Dele af
Hovedgaarden skulde beregnes til Ager og Engs Hartk. 55 Td. 4 6 kp.
1 Fdk, 1 Alb., og Skovskylds ff. K. 41 Td. 3 Fdk 2 Alb., hvoraf
Directionen havde at svare de paabudne Natur al-Leverancer.

* Kirkeb. giver ogsaa ved denne Tid Exempel paa Folk, der
opnaaede en ualmindelig hOi Alder. Den ældste, jeg i disse Aar
har bemærket, er Stine Skomagers (Enke efter Lars Skomager i
Ovre-Draaby), der dOde d. 19 Jan. 1817 i en Alder af 101 Aar;
men 1828 d. 4 Dcbr. dOde en Aftægtsmand paa Skoven, Ahasverus
Petersen, 102 Aar gammel.

* Rentek. Forestill., der blev approberet d. 17 Novbr. 1819,
viser dette; thi Directionen, der havde modtaget 150 KOer, skulde
kun aflevere 80 og erstatte de Ovrige 70 med 200 Faar.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 265

mellem den h6ie Forpagter -Direction og den h6ie Eier-
Repræsentation , Stutteri -Directionen og Rentekammeret
VistnoK ansaaes Roepstorffs Fuldmægtig, Inspectflr Meyer,
senere for en duelig Landmand; men Forholdene var da
ganske anderledes. Resultatet i det Hele taler ikke til
Gunst for Jægerspriis's Bestyrelse i denne Periode *.

Det er nemlig vist, at Statens Kasse led betydeligt
Tab derved. Uagtet Forpagtnings-Afgiften var lavt ansat
og Forpagtnings- Vilkaarene meget billige, kunde Stutteri-
Directionen dog ikke svare, hvad den skulde, men paa-
drog sig Restancer, der stadigen saaledes tiltoge, at den
hele Anordning ikke mere kunde bestaae. Det gjaldt
kun om at opldse den med tilborlig Anstand. I denne
Hensigt skrev altsaa Stutteri-Directionen i Efteraaret 1819
til Rentekammeret, at den nu ved Indgr6ftning, Mergling
og forbedret Drift havde sat Hovedgaardens Jorder i
den bedste Stand, og at dens Schæferi ligeledes var
ganske fortræffeligt: den havde altsaa opfyldt sit Hverv
og onskede at fratræde til forste Mai næste Aar. Ved
samme Tid tilbdd Inspector Meyer, der havde faaet en
stor Familie 2 og ved Forandringen vilde komme ud af
sin Stilling, at overtage hele Forpagtningen paa atten
Aar mod en stigende Afgift, for hvert sjette Aar a . Rente-

1 Det kan dog derved erindres, at de sidste Aar af Directionen«
Forpagtningstid vare ugunstige for Landmændene ialmindelighed ;
men paa den anden Side havde den havt meget gode Aar, og den
onde Tid begyndte egentlig forst fra 1818, altsaa Aaret fOr Di-
rectionen fratraadte.

* Han var gift med Cecilie Birgitte Jacobsen, der havde fOdt
ham to D6ttre og to SOnner. Eirkeb. 1815 d. 29 Novbr., 1816
d. 23 Novbr. 1817 d. 12 Dcbr., 1819 d. 23 Dcbr.

* Meyers Tilbud var for den Tid ikke ringe. Han vilde
svare i de tørste sex Aar 3000 Rbd. r. SOlv, i de næste sex 3500
Rbd. og i de sidste sex Aar 4000 Rbd. Man skal strax i det Føl-
gende see, at Forpagtningen ved Auctionen neppe bragtes saa h6it.

Digitized by Google

266 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM8TRUP.

kammeret kunde ikke andet end med Tilfredshed mod-
tage Opsigelsen af en for Statskassen saa lidet fordeel-
agtig Forpagtning, men ansaae det for rigtigere at sætte
Forpagtningen til offentlig Auction alternativt paa sex
eller tolv Aar end at indlade sig paa det af Meyer under-
haanden gjorte Tilbud, og Kongen bifaldt den syttende
November 1819 den i Overeenstemmelse dermed indgivne
Forestilling, dog saaledes at Langvadmosen skulde ud-
gaae af Forpagtningen og overlades Godsets Bonder til
Græsning *. Som en Fol^e deraf holdtes den treogtyvende
December en Forpagtnings -Auction paa Jægerspriis.
H6istbydende blev Directionens Underforvalter Dithmar;
men dens Inspectflr Meyer blev Næstbydende, og For-
skj ellen mellem dem var ikke betydelig 2 . Rentekammeret
indstillede da efter Arctanders og Roepstorffs Anbefaling
Meyer til Forpagter paa et Tidsrum af tolv Aar fra den
fdrste Mai næstkommende at regne mod en aarlig Afgift
af tretusind eethundrede og fem Rigsbankdaler, og denne
Indstilling blev den tolvte Januar 1820 af Kongen ap-
proberet 8 .

Ved Maidag 1820 endte saaledes Stutteri -Direc-
tionens 4 Forpagtning af Jægerspriis Hovedgaards Av-

1 Rente k. Forestill., der fremkaldte den Kongl. Resolution
af 17 Novbr. 1819, er støttet paa Stutteri-Directionens Forklaringer,
idet den opsagde Forpagtningen, og indeholder alle de her med-
deelte Oplysninger. Den bor altsaa læses med nogen Critik, naar
det gjælder at bedømme Stutteri-Directionens Fortjenester af Jæ-
gerspriis.

* Dithmar b6d for Forpagtning paa sex Aar 2550 Rbd., paa
tolv Aar 3120 Rbd.; Meyer resp. 2500 og 3105 Rbd.

8 Rentek. Forestill., der bier approberet d. 12 Jan. 1820,
giver de meddeelte Oplysninger om Auctionen. Roepstorff tilbød
for Meyer det Manglende af Cautionen.

4 Dens Medlemmer 1820 vare: Overhofmarschal Geheimeconfr.
Hauch, Statsminister Mdsting, Generallieut. Grev Gotfr. Wilh. Chr.
Schmettau og Etatsr. Prof. Er. Nissen Viborg.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABBAHAMS TRUP* 267

ling og Roepstorffs Bestyrelse af samme, — men med
en betydelig Gjæld til Kongens Kasse for resterende Af-
gifter, manglende Besætning og forfaldne Hegn, i Alt
over halvnittende tusinde Bigsbankdaler. Denne Gjæld
blev dog noget senere aldeles eftergivet 1 , og Kammer-
herre Roepstorff beholdt som Staldmester og Overstut-
mester ved Frederiksborg Stutterie endnu i en Deel Aar
Bolig for sig og Familie paa Jægerspriis Slot 2 .

12. Det bedrøvelige Udfald af alle de under Re-
gjeringens Auspicier med saa store Opoffrelser og saa
megen Skuffelse gjorte Fors6g synes endelig at have hel-
bredet for Lysten til at gaae videre i denne Retning.
Man anvendte fra nu af lige til vore Dage den simple
og naturlige Brugsmaade, at bortforpagte Jægerspriis's
Ho vedgaardsj order til private Landmænd, der alene levede
og arbeidede for deres Forpagtning og hvem det var en
Velfærds Sag at drive denne paa bedste Maade, og dette
viiste sig at være det. fordeelagtigste paa alle Sider. Det
er den sidste Periode af Jægerspriis's Historie. Den
er eensformig som andre Krongodsers, der benyttes paa
samme Viis, og den frembyder ikke andre Hvilepuncter
end Skifterne af Eier eller Bruger. Vi ville da forst
holde os til de nitten Aar (1820 — 1839), i hvilke Kong
Frederik den Sjette endnu sad paa Thronen.

1 Inden r. Arch. I Aaret 1822 opgav Knoph Directionens
Gjæld til 16,146 Rbd. 54 Skill. for resterende Forpagtnings- Afgifter,
1564 Rbd. 64 Sk. for manglende Besætning og 935 Rbd. 24 Skill.
for nedfaldne Hegn, altsaa i Alt 18,64 6 Rbd. 46 Skill. Stutteri-
Directionen sOgte om Eftergivelse, Rentekammeret anbefalede dette
d. 7 Jan. 1823, og Kongen bevilgede Eftergivelsen den 15 Jan.
næstefter. See desnden nedenf. S. 269 Not. 3.

* Endnu d. 6 Marts 1833 bemærkes ved de aarlige Repara-
tioner paa Slottet udtrykkeligt, at nogle Værelser og en Stald be-
nyttedes af Geheimeraad Staldmester Roepstorff.

Digitized by Google

268 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTBUP.

Denne Konge syntes ikke personlig at interessere
sig for Opholdet paa Jægerspriis. Roepstorff kunde der-
for desto lettere blive i sin Bolig paa Slottet 1 ; men han
repræsenterede ikke mere der noget Slags Herskab. For-
holdene lede herved en kj endelig Forandring. Den con-
sti tuerede Inspectftr Capitain Knoph, der corresponderede
med Bentekammeret, deels directe deels gjennem Amt-
mand Arctander, indtog virkelig blandt Auctoriteterne
paa Stedet den fOrste Plads, skjftndt han fra samme Tid
af begyndte at blive svagelig; Skovrider Saust modtog
Kammerets Befalinger gjennem Geheimeraad Overf&rster
Linstow eller Kammerjunker Overf6rster Poulsen; Hans
Christian Povelsen forestod fremdeles Slotshaven og Fa-
sanhaven, Torben Lange var Transportforvalter og Svend-
sen Chirurg. Jægerspriis's Sognepræst Niels Steen-
berg i GjerlOv og Draaby, og dets Birkedommer Knud
von Hadeln i Frederikssund bleve uberftrte af de fore-
gaaende Forandringer. Forpagteren Adolph Meyer, der i
daglig Tale almindelig kaldtes med den ham i Stutteri-
Directionens Tid officielt givne Inspect&r- Titel *, var

1 Hvorlænge Roepstorff havde Bolig paa Jægerspriis, skal
jeg ikke kunne sige; jeg har ikke fundet ham nævnt i de af mig
gjennemgaaede Documenter senere end i Aaret 1833, som nylig
anført. — IOvrigt nævnes han, hvad Jægerspriis's Historie an-
gaaer, kun i Anledning af en Strid med Transportforvalter Lange.
Det var nemlig denne i August 1820 paalagt, frit at overfare
Roepstorff for egen Person og Eqvipage, naar han reiste i „Embeds-
Erinde." Lange fordrede nu Forklaring af ham, om han reiste i
Embeds-Erinde eller privat, og da han ikke fik en saadan, fordrede
han Transportpenge af Roepstorff. Denne klagede derover. Lange
besvarede Klagen d. 21 Febr. 1822, idet han bemærkede, „at han
ikke vidste og neppe troede, at Kammerherren nu, da Schæferiet
var nedlagt, havde et x eneste offentligt Erinde til Jægerspriis, men
vel mange private, da han eiede to Bdndergaarde paa Godset."
Roepstorff kunde dog med Grund mene, at hans Reiser fra Jægers«
priis til Stutteriet paa Frederiksborg vare Embeds-Reiser.

* Stutteri-Directionen vilde paa Grund af den Kongl. Resolut.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 269

indenfor Forpagtnings-Contractens Bestemmelser selv Herre
over Gaardens Drift.

Oapitain Knoph som Godseierens, Kongens eller Rente-
kammerets, Befuldmægtigede havde Bestyrelsen af det, som
Eieren under Forpagtningen havde forbeholdt sig, Byg-
ningsvæsenet, Regnskaberne, Bondergodset, Teglværket.
Vedligeholdelsen af de vidtløftige Bygninger krævede for
det første et stadigt Tilsyn og betydelige Udgifter, sbjondt
det egentlig var Meyer paalagt at holde de af ham be-
nyttede Huse i ordentlig Stand. Allerede i Aaret 1820
kostede Reparationer paa Slotsbygningen omtrent fire-
tusinde Rigsbankdaler 1 foruden Tømmer og Steen, hvor-
med Inspectoren altid maatte være forsynet. Tømmeret
leveredes fra Skovene eller kjøbtes; navnlig kjøbte man
1823 en Deel Fyrreplanker, som Roepstorff endnu havde
liggende paa Stedet 2 . Muursteen toges fra Teglværket,
der dreves for Godskassens Regning og i Aaret 18^4
gav et Overskud af henved halvsyvende hundrede Rigs-
bankdaler. Men det gik med Bygningsvæsenet her som
andetsteds; Overslagene kunde ikke holdes, og 1824 maatte
Godskassen paa een Gang udrede over sextusinde fire-
hundrede Rigsbankdaler, der resterede fra tidligere Aar,
især fra Stutteri-Directionens Tid 8 . Desuagtet vare Byg-

af 19 Jan. 1813 have Meyer betragtet som Kongelig Embedsmand
paa Vartpenge, og indstillede ham d. 25 Januar 1821 til at nyde
Vartpenge lige med andre Kgl. Embedsmænd, indtil han igjen blev
ansat i Kongl. Tjeneste. See ovenf. S. 254—55 Not. 2.

1 Kongl. BevilL 28 Jnni 1820. Bygnings-Commissær Meyer
forestod denne Reparation, der ogsaa tildeels udstrakte sig til Kir-
kerne og Skolerne.

* Rentek. Forestill., approb. d. 10 Dcbr. 1823. Der betaltes
Roepstorff 349 Rbd. 16 Skill.

1 Tvende Kgl. Bevill. af 15 Sept. 1824, den ene paa 6429
Rbd. 19*Vt5 Skill., hvormed Overslagene 1812—1823 vare over-
skredne; den anden paa 1352 Rbd. 14 Skill. for Aaret 1824.

Digitized by Google

$i6 HISTORISKE EFTERRETNINGER O** ABRAHAMSTRUF^.

ningerne saa lidet sikkre, at en Decemberstorm ikke længe
efter næsten ganske ftdelagde ikke alene Stubmftllen men
ogsaa den af Forpagteren benyttede saakaldte Herskabs-
Stald; og skjdndt Brugerne skulde sorge for Istandsæt-
telsen, maatte dog Godskassen skyde betydeligt til K

I disse Aar bortrev D5den flere af Jægerspris' 8
ældre Beljente. Svendsen dode i April 1823 2 og fik til
Eftermand Johan Henrik Volkersen. Gartner Povelsen
ddde i Marts 1824, og blandt de mange Ansdgere om
hans Plads blev Rasmus Eriksen den lykkelige. Han
havde lært hos Holboll og Lindegaard, havde siden som
Gartner paa Hegnsholt hos Overhofmarschal Hauch vundet
Landhuusholdnings - Selskabets Solvbæger for Anlæg af
Humlehaver; han giftede sig nu med en Pige paa Jæ-
ger 8 pri is og oprettede strax i Efteraaret en Plante-
skole og Humlehave paa halvanden TOnde Land i det
nordostlige Hjftrne af Slotshaven 8 . I det næste Aar, i
Marts 1825, ddde ogsaa Maleren Flodin.

Den som i disse Aar synes at have arbeidet med
meest Iver og Standhaftighed, var Forpagter eller In-
spector Meyer. Han maatte anstrenge sig af yderste
Magt for at kunne bestaae; thi han havde i en haard
Tid overtaget Forpagtningen. Landproducterne vare i
ussel Friis, fornemmelig Kornet, der stod saa lavt, at

1 Rente k. Forestil]., approb. d. 14 Septbr. 1825, angaaende
Tommer og Pengehjælp til Staldens Istandsættelse, og Rentek.
Forestil]., approb. d. 30 Marts 1831, angaaende en ny M Olle,
nævne tillige den Ødelæggende Storm d. 20 Dcbr. 1824.

* Kirkeb. 1823 d. 30 April.

• Kirkeb. 1824 d. 5 Marts. Rentek. Forestill., approb. d.
25 Mai 1824, indeholder de anfOrte Oplysninger om Eriksen. Blandt
dennes Concnrrenter var ogssa Skovrider Saust, der vilde være
Gartner tillige. Kirkeb. d. 14 Ang. 1824, Eriksens Bryllup med
Henriette Johannesdatter. Til Planteskolen og Humlehaven bevilgedes
d. 8 Septbr. 1824 en Sum af 160 Rbd. 40 Skill.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OU ABRAHAMS TRUP. 2f 1

det neppe kunde dække Arbeids-Omkostningerne. Meyer
felte sig derved opfordret til at lægge destomere Vind
paa Hollænderiet og Schæferiet, og allerede 1822 havde
han forOget Besætningen til hundrede og fyrgetyve K6er
og femhundrede Faar K Rentekammeret er kj endte Mandens
Driftighed og understOttede den: i det samme Aar tilstod
det ham over totusinde Rigsbankdaler foruden Tdmmeret
til et nyt Faarehuus, der blev bygget paa Udmarkerne, og
henved syvhundrede Rigsbankdaler til Oprensning af Vand-
ledningen i Stæren og Langvadmosen, til Istandsættelse
af en Steenkiste og Stærbroen, samt til Opforelse af
tvende Sluseværker 2 . Med al sin Flid kunde Meyer dog
endnu ikke opfylde sine Forpligtelser, og hans Restancer
stege i Aaret 1824 til meer end halvfjerdetusinde Rigs-
bankdaler; men han havde tillige nu en Besætning af
hundrede og halvfjerdsindstyve Kder og ellevehundrede og
fiirsindstyve Faar, og han sftgte den femogtyvende Juni
om at maatte afgjore sin Gjæld ved at overdrage en
Deel af denne Besætning til Gaarden. Da Stutmester
Nielsen og Professor Viborg havde taget Qvæget i Oie-
syn og Rentekammeret efter deres Erklæring havde an-
befalet hiint Andragende, samtykkede ogsaa Kongen den
ellevte Mai 1825 i at modtage tolv K6er samt tohundrede-
og fireogtyve Faar for totusinde sex hundrede og sexog-
tredsindstyve Rigsbankdaler til Afdrag paa Restancen,
hvilket Qvæg derefter skulde regnes til Jægerspriis's
faste Besætning og i sin Tid afleveres med denne a . I

1 Han havde kun modtaget lOOKoer og 200 Faar til en Gaard
paa 1600 Td. Land.

a Tvende Rentek. Forestill., begge approberede af Kongen
d. 12 Juni 1822. Forpagteren skulde selv lade Arbeidet udfOre,
men til Faarestalden bevilgedes ham 2018 Rbd. 48 og Tdmmeret,
til det Ovrige efter et Overslag af Capt. og Landinsp. Leschly,
673 Rbd.

1 Rentek. Forestill., approb. d. 11 Mai 1825, giver alle disse

Digitized by Google

272 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP.

samme Efteraar bevilgede Kongen ligeledes baade T&mmer
og Pengehjælp til den af Stormen ødelagte Herskabs-
Stald, skj6ndt Mejer ellers selv skulde vedligeholde Byg-
ningerne *.

Den constituerede Inspectflr Capt. Knoph havde ved
velvillige Erklæringer understøttet Mejer, men i sin egen
Tjeneste var han ikke heldig. Han begyndte alt i Aaret
1819 at blive svagelig, maatte snart holde sig en Fuld-
mægtig ved Navn Nehring og formaaede dog ikke at be-
sørge sine Regnskaber. Da endelig det for 1824 ved
Mulktering blev ham afpresset i Begyndelsen af Aaret
1826 og endte med en contant Beholdning paa henved
femtusinde Rigsbankdaler, som han ikke var istand til at
indbetale paa Frederiksborg Amtstue, saa sOgte han i
April samme Aar om Entledigelse med Pension for sig,
Hustru og fire Born. Rentekammeret nedlagde da Fore-
stilling a om hans Afsked og androg tillige paa Ud-
nævnelsen af en anden Inspector med den Bemærkning,
at en saadan vilde blive nødvendig, selv om Bønderne
bleve Arvefæstere, fordi Frederiksborg Amtstue ikke kunde
overkomme et større District. Kongen ophævede derpaa
den niogtyvende April 1826 Knophs Constitution som
Inspector paa Jægerspriis, og tilstod ham en Pension
af sexhundrede Rigsbankdaler samt et Aars Frist til Op-
gjørelse af de tilbagestaaende Regnskaber 8 .

Oplysninger. Meyers Restance var 3536 llbd. 14% SkilL Nielsen
og Viborg optoge Syn d. 9 Febr. 1825. Gaardens Besætning bleT
saaledes nu 100+12 K6er, og 200 + 224 Faar.
1 See ovenf. p. 270 Not. 1.

9 Denne med Kgl. Re s ol. af 29 April 1826 er Kilden til
Alt, hvad her anføres. Knoph havde selv angivet sin Beholdning
til 4940 Rbd. 92 Skill. S. o. T., som han ikke kunde gjdre Rede
for; men Rentekammeret gav ham dog det Vidnesbyrd, at han i
Grunden var en retsindig og tro Mand.

1 Knoph havde fOr sin Constitution paa Jægerspriis netop

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OH ABRAHAMSTRUP. 278

Samme Dag blev Kammerjunker Hans Georg Krog
Lowzow beskikket til GodsinspectOr og Slotsforvalter paa
Jægerspriis med Forpligtelse til at aflægge Regnskab
fra fdrste Januar og at overtage i sin Tid tillige For-
valter-Tjenesten paa Overberg og Pagterold, alt mod en
fast L&n af sexhundrede Rigsbankdaler foruden Regn-
skabsducftr og Godtgjdrelse til Contoirhold og Slottets
Reenholdelse, samt fri Bolig og betydelige Emolumenter
i Natura. Lowzow havde ligesom Knoph i sine yngre
Aar været Militær, var afgaaet formedelst Svagelighed,
men havde gjenvundet sit Helbred 1 . Hans Forhold til
Rentekammeret og til Amtmanden paa Frederiksborg, hvor
Arctander et Aarstid efter aflastes af Herman Gerhard
Treschow, blev det samme som hans Formænds, hans
Embedsforretninger ligeledes, og han holdt disse i den
bedste Orden. Men Udgifterne vare stedse meget be-
tydelige, fornemmelig til de evige Bygningsarbeider eller
Reparationer, der slugte Penge i Tusindviis 2 . Aarsagen
dertil var de mangfoldige Bygninger, som tidligere vare

havt en Pension paa 600 Rbd. Men at aflægge sit Regnskab naaede
han neppe nogensinde. Han fik d. 22 Juli 1828 fornyet Henstand
og hans Pension nedsattes til 300 Rbd.; atter d. 20 Octbr. 1829,
da han boede i Udesundby, to Aars Henstand; endvidere d. 17
Septbr. 1831 en ny Henstand indtil Juni 1833.

1 Lowzow havde f6r sin Ansættelse paa Jægerspriis en Pension
paa 300 Rbd. De ham nu tillagte Emolumenter i Natura vare for-
uden fri Bolig 52 Td. Havre, 36 Læs Ho", 32 Læs Halm, Græsning
til 4 Heste og 6 EOer, 40 Læs TCrv og 6 Favne Brænde. — Tretten
Ansøgninger havde været indgivne om den ledige InspectOr-Post.

* Saaledes 18 27 d. 20 Marts, 15 Aug. og 12 Dcbr. 411 Rbd.
75Vi Sk., 8388 Rbd. 93 Sk. og 2874 Rbd. 19 Sk. 18 28 d. 9 April, 10
og 17 Septbr. 340 Rbd. 80 Sk., 295 Rbd. 8 Sk. og 6418 Rbd.
16Vs Sk. 1829 d. 29 Mai og 15 Juli 2600 Rbd. og 123 Rbd. 47
Skill. 1830 d. 4 og 7 Juli, 4 Aug. og 31 Dcbr. 297 Rbd., 3425
Rbd., 355 Rbd. 64 Sk. (efter en Ildebrand i Lowzows Bolig) og 465
Bbd. (Skovlyst). 1831 d. 6 April: 3099 Rbd. 48 Sk.
1856. (18)

Digitized by Google

274 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRtJF*.

opforte, og den store Mængde af nuværende eller forhen-
værende Betjente , der i disse havde frie Boliger 1 , som
skulde ei alene holdes vedlige, men stundom endog de-
coreres 2 . Ogsaa de Bygninger eller Anlæg, hvis Ved-
ligeholdelse heelt eller tildeels var Brugernes Pligt, for-
faldt efterhaanden og krævede saa Bistand fra Gods-
kassen, saasom Færgen, Mollen og enkelte Embedsboliger.
Færgen medtog uagtet de idelig foretagne Reparationer
endnu bestandig store Summer 8 , og Transportforvalterens
Forhold til Jægerspriis' s Beboere foranledigede ofte
Bryderier, der ligeledes kunde medfdre Udgifter for Gods-
kassen. En offentlig Anke 4 over Færgens Tilstand i
Slutningen af Marts 1827, der tildrog sig Regjeringens sær-
deles Opmærksomhed, bevægede den til at indhente mang-
foldige Erklæringer, og Byfogeden i Frederikssund Knud
Hadeln oplyste da 5 , at Færgen virkelig var saa slet,
at der i Aarets elleve forste Thingdage kun to Gange
havde kunnet fores over, uagtet Lange i alle Maader
gjorde sin Pligt. En allerede forud befalet Reparation
blev da udf6rt, en ny blev foretaget 1828 6 , og den

1 Et af disse mange mindre Huse, kaldet Krabbedams-
has et eller Lottehuset, der laae i Nærheden af Indkjdrselen til
Jægerspriis, blev det d. 23 Dcbr. 1829 befalet at nedbryde, hvorved
Landeveien kunde blive bredere mellem Færgestederne og Kulhuset
og en Gymnastikplads indvindes til Krabbedams Skole.

2 Bevillingen af 6 April 1831 nævner udtrykkeligt dette,
ogsaa endnu i den Geheimer. Boepstorff overladte Leilighed.

8 Inden ri gsm. Arch. har en meget betydelig Samling af
Actstykker vedkommende Færgen og dens Reparationer fra 1806
til 1840. Deraf ere de fdlgende Oplysninger hentede.

4 Politivennen 1837 no. 587 af 31 Marts S. 198—99:
Onske om sikker Overfart fra Jægerspriis til Frederikssund.

5 Skriv, fra Hadeln (ovenf. S. 257) til Amtm. Treschow af 21
Mai 1827. Han fremhæver, at Transportforvalteren er uden Skyld,

6 Kongl. Resol. af 21 Novbr. 1826 havde befalet, at Bente-
kammeret skulde lade Skibsbygger Petersen ved Fredensborg bygge

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABR AH AMSTRUP. 275

vestre Færgehavn blev Aaret efter opmudret; men det
kom endnu ikke til nogen Hovedreparation. Til samme
Tid havde Transportforvalter Lange Stridigheder med In-
spectOr Meyer og Skovrider Ulrich, der efter hans Me-
ning misbrugte den dem tilstaaede frie Overfart, og da
han ved Dom imod Meyer fik sin Mening bekræftet,
maatte Godskassen betale Forpagteren de denne saaledes
paadragne Udgifter 1 . Lange, som var kjed af disse For-
hold, gjentog 1831 forgjeves et tidligere Forsog paa at
trække sig ud af dem paa en ikke altfor ufordeelagtig
Maade for sig og Familie 2 , og Færgen undergik samme
Aar en Reparation paa den ostlige Broes nordlige Bro-
hoved R , uden at den dog derved endnu kom i tilborlig
Stand. M6ller Munthe, hvis Restancer 1826 ble ve ord-
nede paa successive Afdrag 4 , havde allerede for et Par
Aar siden seet Stubmdllen odelagt ved en Storm og lod
de andre Moller saaledes forfalde, at Opforeisen af nye
blev nodvendig, hvorpaa den Kongen tilhorende saakaldte
Holtens M6lle ved Nykjflbing i Odsherred med en Be-
kostning af over halvsjette tusinde Rigsbankdaler 1830
blev flyttet til Jægerspriis 5 ; i det næste Aar fik ogsaa

en ny Pram. En anden af 19 Novbr. 1828 bevilgede 157 Rbd. 74
Skill. til en Hængebro eller Hævebro.

1 Lange paastod, at han efter sin Instrux ikke sknlde frit
o verf Ore forpagterens Kreaturer, og en Dom af 22 Marts 1830 gav
ham Medhold. Om Erstatningen, der gaves Meyer, nedenf. S. 280
Not. 3. Striden med Ulrich blev afgjort af Rentekammeret.

* Han havde 1819 s6gt om, at Tjenesten maatte overdrages til
hans Arvinger, 1829 om at maatte afstaae den til en Anden, og
nu 1831 om Afsked, men med Pension for sig og sin eventuelle
Enke.

1 KongL Resol. af 8 April 1831; men Bekostningen derved,
1189 Rbd., skulde udredes af Frederiksborg og Kronborg Amter.

4 Kongl. Resolut, af 29 Dcbr. 1826.

5 Bygmester Koch foreslog at flytte denne Mdlle, som Kongen
1924 havde overtaget blandt andre faste Eiendomme efter afg. Kam-

08*)

Digitized by Google

276 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP.

Munthe sit forste Ægteskab endelig oplftst, og giftede
sig 1832 med Charlotte Wilhelmine Flint, som han længe
havde havt hos sig i Mollen 1 . Med Skovridergaarden
gik det paa samme Maade; da Saust var dod i April
1827, hans Kone nogle Uger efter 2 , og Just Sigismund
Ulrich, hidtil Skovrider paa Hvededal, var bleven hans
Efterfølger, maatte Skovlyst strax 1828 sættes istand,
og et Par Aar senere, 1830, endnu undergaae en Hoved-
reparation, hvorefter det blev Ulrich paalagt selv for
Fremtiden at vedligeholde samme 8 . Gartnerboligen, som
efter Rasmus Eriksens Dod 1831 tilfaldt hans Eftermand
Marx Ditlev Clausen, trængte ligeledes til Forbedring og
Udvidelse 4 . Endelig begyndte nu ogsaa Monumenterne

merraad Aschlund, InspectOr ved de odsherredske Godser, for 8610
Rbd. Men denne saakaldte Holtens Molle svarede ikke Regning,
fordi tre andre Moller laae i Nærheden. Kongen approberede For-
slaget d. 5 Aug. 1829, og Møllen, der efter en Rentek. Fore-
stil!., approb. d. 9 Marts 1836, havde en Grovqværn, en Bræk-
qværn med Sigteværk og to Skalqværne, blev flyttet 1830 med den
nævnte Bekostning, der fOrst (d. 28 Juli 1829) var calculeret til
4190 Rbd. 24 Skill., men hvortil d. 30 Marts 1831 maatte endnu
fdies 1322 Rbd. 64 Sk.

1 Kirkeb. 1820 d. 4 Juli, 1824 d. 18 Åug. og 1825 d. 23
Dcbr., 1831 d. 7 Septbr. og 1832 d. 16 Januar. — Ligel. 1831 d.
3 Dcbr. og 1832 d. 2 Marts, Tillysning og Bryllup.

* Anf. St. Saust ddde d. 11 April 1827, i en Alder af 67
Aar, og hans Enke Karen Saust d. 29 Mai s. A. 62 Aar gammel.

8 Rentek. Forestill., approb. d. 29 Mai 1827. Ulrich fik
300 Rbd. i L6n, 100 Rbd. til en Skytte, 8 Favne Brænde, 6 Favne
Fagot, 4 Læs Ærteriis, fri Bolig med Jord og Procent af Skov-
Auctioner. Ulrich var gift med Maren (Marie) Sophie Jessen, der
næste Aar (4 Juni 1828) fødte ham en Søn, Georg Herman Julius
og 1834 d. 1 Juli en anden, Ludvig Edvard Emil. D. 17 Dcbr.
1828 bevilgedes 246 Rbd. 72 Skill. til Reparation af Skovlyst, og
d. 31 Dcbr. 1830 endvidere 465 Rbd., hvormed den tidligere Be-
villing var overskredet; fra nu af skulde Ulrich selv bekoste Re-
parationerne.

4 Eriksen dOd d. 27 April. Clausen udnævnt d. 7 Aug. 1831.

Digitized by Google

I

HISTORISKE EFTERRETNINGER OH ABRAHAMSTRUP. 277

i Lunden at gjdre Krav paa Godskassen. Materialet,
hvoraf de vare forfærdigede, kunde ikke alt udholde den
fugtige Skovlufts Paavirkning, og Billedhuggeren Pro-
fessor Freund, som 1831 fik Tilsyn med dem, beregnede
Aaret efter henved halvtredie tusinde Rigsbankdaler til
en forelObig Reparation K Mindre Udgifter toges det
derhos ikke saa noie med, hvor Kongen selv var Gods-
eier: efter Præsten Niels Steenbergs Dod 1830, fik hans
Enke en Fribolig i det saakaldte Sdlvkammer-Huus 2 , og
hans Efterfølger, Janus Balthazar Krarup, foreslog 1831
at oprette et Sognebibliothek for Bonderne, hvortil ogsaa
Penge af Godskassen anviistes *.

Endnu kostbarere end alt dette var et Project, som
i denne Tid udgik fra Hofjægermester Grev Carl Schim-
melmann, Jægermester i de nordsjellandske Districter.
Efterat han i Begyndelsen af Aaret 1828 havde truffet
Foranstaltninger til at sikkre Vildtstanden paa Jægers-
pr i is mod de store Skoves Rovfugle 4 , lagde han Planen
til et anseeligt Fasaneri paa samme Sted. Strax blev en
Borner Anton Schafraneck indkaldt som Fasanmester, en
Sum af trettenhundrede og fireogtredive Rigsbankdaler
anviist til den forste Indretning, siden trehundrede Rigs-
bankdaler aarlig i fire Aar til løbende Udgifter 5 , og

1 Kongl. Resolut, af 27 Aug. 1831, at det skulde overdrages
til Freund, Rentek. Bet. af 13 Marts 18,32 foreslog 2400 Rbd.
anvendte paa Reparationen, hvorom nedenfor S. 283 — 84.

* Kirkeb. Steenberg dftde d. 13 Jan. 1830, 6IV4 Aar gammel;
i Januar 1831 fik hans Enke Maren Hedevig Steenberg den nævnte
Fribolig. Hans Faders Enke, Anne Marie fOdt Petersen, levede
endnu indtil den 14 April 1838.

'Krarups Forslag af 27 Novbr. 1831, bevilget i Januar
1832 og tilstaaet 100 Rbd.

4 Schimmelmanns Forslag af 28 Jan. 1828, at anskaffe 30
HOgebure til at fange Rovfugle i, blev bevilget, og d. 24 Dcbr.
1830 anmeldtes, at der i sidste Aar var fanget 23 HdnsehOge.

5 Kgl. Bevilling af 19 Juli 1828, at bente en udlært Fasan-

Digitized by Google

278 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP.

allerede i Aaret 1829 leverede Fasaneriet toogtredsinds-
tyve Fasaner til Kongens og Prinds Christians Kjokken K
Efter saadan en Pr6ve fremtraadte Schimmelmann 1830
med sin egentlige Plan: han vilde have opfort en heel
ny Bygning til Fasaneriet, der anlagt paa at sælge aarlig
femhundrede Fasaner til fem Rigsbankdaler Parret, blot
skulde behove et „Laan" af Statskassen, hvilket det godt
kunde forrente og afbetale. Kongen gik den syttende
April 1830 ind derpaa og tilstod over tretusinde syv-
hundrede Rigsbankdaler til Anlæget, dog efter Statsminister
Mostings Raad ikke i den illusoriske Form af Laan, men
som en ligefrem Bevilling, hvorefter da Fasaneriets Over-
skud skulde tilfalde Statskassen 2 . Derimod lykkedes det
ikke Schimmelmann at berige Lovgivningen med et nyt
Forbud imod at fange hans tilkommende unge Fasaner 8 .
Schafraneck, der antog den lutherske Troesbekjendelse
og giftede sig 4 , forestod nu Indretningen af dette store

mester hertil med 300 Rbd. LOn og Emolumenter; d. 23 Aug. 1828
at hæve 1334 Rbd. 8Vs Skill. til det forste Anlæg. Rentekam.
Fore s ti 11., approb. d. 17 April 1830, nævner Fasaneriets Udbytte i
Aaret 1829.

1 Rentek. Forestill. , approb, d. 27 Marts 1833 (hvorom
nærmere nedenfor), omtaler denne Bevilling af 24 Marts 1829.

8 Rentek. Henstill., som foranledigede den Kgl. Resol. af 17
April 1830, indeholder hele denne Schimmelmanns Plan.

8 To Gange, d. 16 Septbr. og 24Dcbr. 1830, androg Schimmel-
mann paa en saadan Lov; men Rentekammeret meente, at Jagt-
forordn, af 18 April 1732 § 15—16 og 25, samt Forbudet af 14
Aug. 1742 gav Sikkerhed nok.

4 Kirk eb. 1830 d. 20 Septbr. Schafranecks Overgang til den
lutherske Kirke, hvorover Biskoppens Erklæring var afgivet d. 31
Aug., skeete i Overværelse af Ulrich og Volkersen. D. 1 2 Octbr. s. A.
hans Bryllup med Jomfr. Karen Jessen, der var i Ulrichs Huus.
Hun fodte ham d. 10 Juli 1832 (Kirk eb. 1832 d. 22 Aug.) en
Datter Laura Henriette Jacobine, og d. 4 Novbr. 1834 en Son
Claus Anton Vincents.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP, 279

Fasaneri, Skovrider Ulrich havde Tilsynet med Byg-
ningsarbejderne, og da Bygningerne næste Sommer 1831
ved et nyt Tilskud fra Statskassen vare færdige *, skulde
det vise sig, hvorledes Beregningen vilde slaae til. Men
Schimmelmanns snart folgende Afgang forbeholdt denne
Erfaring for hans EfterfOlger. Resultatet vil man for-
modentlig let kunne gjætte.

Lowzow, som Godsinspectftr, synes ikke directe at
have havt nogen Deel i dette Fasaneri- Anlæg, hvorimod
han til samme Tid var betænkt paa at hæve en af de
Indretninger, der stode under hans Bestyrelse, nemlig
Teglværket. Kort efter sin Udnævnelse havde han fore-
slaaet at nedsætte Arbeidslonnen derved 2 , for at kunne
levere Stenene til billigere Priis, og i Aaret 1828 fore-
slog han at opfflre et nyt Teglværk med tidsvarende
Forbedringer efter Monsteret af Dithmers betydelige Værker
ved Flensborg. Denne Plan blev billiget, en Sum af
tolvhundrede og sexogtredive Rigsbankdaler anviistes der-
til, Muurmester Klein blev 1831 sendt til Dithmer for
at tage hans Anlæg i Oiesyn 8 , og Jægerspriis fik et

1 Bevilling af 1 Juni 1831, at der af Finantserne endnu
maatte betales 482 Rbd. 78 Ski 11., hvormed Opforeisen af Fasaneriet
havde overskredet Bevillingen af 17 April 1830, ligeledes hvad der
endvidere behOvedes til Bygningens Udstyr og eudelig en Gratifica-
tion af 150 Ubd. til Ulrich for hans Tilsyn med Bygnings- Ar-
beiderne.

8 Lowzows Forslag 1826 d. 21 Octbr. at nedsætte Arbeids-
lonnen fra 6 Rbd. til 23 Mark for 1000 Steen. I samme Aar gav
Teglværket et Overskud af 355 Rbd. 83 Skill.

8 Kgl. Bevilling af 22 Octbr. 1828 paa 1236 Rbd. 32 Skill.
til et nyt Teglværk. Det gamle Teglværk, der dreves, indtil det
nye blev færdigt (1834), leverede i Aaret 1833: 53050 Muursteen,
2000 Kiilsteen, 2102 Gulvfliser, 2453 rode Tagsteen, 110 glasserede
do., 192 Dæksteen; men Overskudet ansloges kun til 170 Rbd.
8 Skill.

Digitized by Google

280 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP.

Par Aar efter et Teglværk, der forraeentlig bedre skulde
svare til Hensigten.

Men Jægerspriis Hovedgaards vigtigste Indtægts-
kilde var dog Bortforpagtningen af dens Avling og Hol-
lænderi, og Meyer, som i de fdrste vanskelige Aar kun
ved Regje ringen 8 Billighed holdt sig oppe, begyndte nu
at hdste Frugten af sit Arbeide. Han havde i Aaret
1826 en Besætning af hundrede og fiirsindstyve K6er
og sextenhundrede Faar, han dyrkede Markerne langt
bedre, end de nogensinde forhen havde været dyrkede, og
han kunde nu baade leve vel med sin voxende Familie 1
og til rette Tid svare sin Forpagtningsafgift. Derfor n6d
han ogsaa fra Regjeringens Side velvillig Imødekommen.
Da saaledes Schæferiet ikke mere kunde rummes i den
nye for fire Aar siden paa Udmarkerne opfCrte Faare-
stald og i den ældre paa Hovedgaarden , saa blev denne
sidste 1826 aldeles nedlagt, og en anden ny Faarestald
bygget paa Udmarkerne 2 . Ligeledes fik Meyer fuld Er-
statning for det Tab, han havde lidt i hiin Sag med Trans-
portforvalter Lange, hvem han nu ifølge Rettens Kj endelse
maatte betale Overfarten for sine Folk og Kreaturer 8 .
Men den vigtigste Gunst, der viistes ham, var dog For-
nyelsen af hans Forpagtnings - Contract. Da nemlig Ud-

1 Kirkeb. 1827 d. 31 Aug., 1830 d. 24 Juni, 1832 d. 14
Septbr.

* Bevilling d. 31 Mai 1826 af Pengene til Opforeisen af
denne anden Faarestald. See ovenf. S. 271 Not. 2. Endvidere d.
8 Febr. 1832 bevilgedes 230 Rbd. til et Steengjærde ved samme
Faarestald.

8 Rentek. Forestill., approb. d. 25 Jan. 1832. Forpagtnings-
Contracten havde uforsigtig tillagt Meyer fri Overfart for ham selv,
hans Folk og Kreaturer, og man maatte nu godtgjdre ham deels
654 Rbd. 76 Skill., som han havde betalt, deels ligeledes liquidere i
hans Afgift, hvad han i Fremtiden skulde betale for Overfart indtil
Forpagtningens Udlob.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 281

lObet af denne nærmede sig, bevilgede Kongen den otte«
ogty vende September 1881, at den maatte forlænges paa
ti Aar fra fCrste Mai 1832 af at regne mod en aarlig
Afgift af tretusinde femhundrede Rigsbankdaler , og Sik-
kerhed i den Forpagteren tilhorende Deel af Besætningen
og Schæferiet Mejer erholdt nu derhos ogsaa den saa-
kaldte Langvadsmose med Undtagelse af en Snees Tdnder
Land, der overlodes Forstvæsenet 1 .

Saaledes begyndte da med fSrste Mai 1882 en ny
Forpagtnings -Periode, der varede ud over K. Frederik
den Sjettes Levetid. I disse Aar sporedes ogsaa paa
Jægerspriis den tiltagende Velstand , som dengang be-
gyndte at udvikle sig overalt i Landet, og det er kun en
enkelt tilfældig Begivenhed, der giver denne Tid noget
Eiendommeligt ; men Bestyrelsesmaaden blev uforandret
og under almindelige Forhold vare Lowzow og Meyer
Hovedmændene.

Lowzow havde fremdeles Kassevæsenet og store Ud-
betalinger, fornemmelig til Bygnings -Reparationer 8 , og
Færgen var da, som sædvanligt, den kostbare Gj ens tand.
Efterat Cancellieraad Hadeln, der saa ligefrem havde
tilstaaet dens elendige Forfatning, i August 1881 var
afgaaet, og Embedet som Byfoged i Frederikssund og
Herredsfoged i Hornsherred med Jægerspriis Birk næ-
sten et heelt Aar havde været besOrget ved Constitution,
blev Kammerjunker hos Prindsesse Wilhelnune, Carl Emil
Bardenfleth, den tiende August 1882 udnævnt til hans
EfterfOlger a ; Transportforvalter Lange blev ligeledes af-

1 Indenrigs m. Arch. har den Kong]. Resolution af anførte
Datam.

* Lowzow havde ved denne Tid en Fuldmægtig Laurids Rei-
strup, der 1834 kom af Dage paa en ulykkelig Maade. Kirkeb.
1834 d. 24 Febr.

* Medens Embedet var vacant, fungerede Jansen som consti-

Digitized by Google

282 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABBA HAMS TRUP.

l6st af Carl Ludvig Becker, og en gunstigere Tid for
Færgen syntes at nærme sig. I Aaret 1833 blev nemlig,
efter Forslag af Havne- og Fyrinspect&r Capitain Leth,
en stor Hovedreparation udfdrt paa Færgens Broer til
begge Sider for en Sum af omtrent femtusinde Rigsbank-
daler 1 . Det saakaldte Vagthuus paa Jægerspriis - Siden
blev istandsat i det næste Aar 2 , et af Transportforvalter
Becker anskaffet Gangspil til Færgetougets Indhaling gjorde
god Nytte, og den vestlige Færgehavn blev i Efter-
sommeren 1835 atter opmudret 8 . Borgerne i Frederiks-
sund, hvis Fordeel saa meget var knyttet til Færgens
gode Tilstand, gik i deres Onsker endnu et stort Skridt
videre, idet de den tiende Mai 1836 indgave et Forslag
til Anlæggelsen af en heel fast Bro over Sundet, og For-
slaget blev Gjenstand for Overveielse saavel i General-
Fostdirectionen som i Rentekammeret, dog uden at lede
til det fordnskede Maal 4 . Jægerspriis, der maatte
have taget sin gode Part i dette Broarbeide, havde ogsaa

tueret By- og Herredsfoged. Hadelns Forflyttelse til HillerOd og Bar-
denfleths Udnævnelse, Colleg. Tid. 1831 S. 656, 1832 S. 552.

1 Indenrigsm. Arch., den ovennævnte Samling ang. Færgen.
Leths Forslag af 13 December 1832 androg 4500 Rbd., men da
det 1833 var udfort, havdo det kostet 4871 Rbd. 71 Skill. foruden
en Gratification til ham af 300 Rbd. Bygnings-Summen udrededes
for en Deel fra Frederiksborg Amtstue, ifOlge tidligere Bestemmelser
for denne Færges Vedligeholdelse. See ovenf. S. 124—25.

* Der var et Vagthuus til Beqvemmelighed for de Reisende
paa begge Sider. Det ved Jægerspriis var opfOrt 1810 i Knudsens
Tid, men det ved Frederikssund var ældre. Reparationen kostede
nu (1834) Godskassen 207 Rbd. 46 Skill. foruden Tdmmeret.

■Indenrigsm. Arch. Den aarlige Færge - Inspections Be-
retning.

4 Ideen dertil var allerede nævnet i Leths Forslag af 13 Dcbr.
1832, og han anslog Bekostningen til 140,000 Rbd. General-Post-
directionen corresponderede d. 28 Mai 1836 med Rentekammeret om
det Frederikssundske Project.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 283

nok med at udrede de sædvanlige Bygnings-Omkostninger.
Foruden de almindelige paa Tag og Fag, kunde ogsaa
stundom ulykkelige Tilfælde forøge disse Udgifter, f. E.
1835, da en Storm Odelagde Studestalden. Saaledes med-
gik gjerne aarlig et Par tusinde Rigsdaler eller mere til
dette Brug K Monumenterne i Lunden skulde nu efter-
sees af Freund; han havde fundet otte af dem, nemlig
Tordenskjolds, Schimmelmanns, Jo. Rantzaus, Ansgars,
Brochmands, Arngrim Johnsens, Jo. Friis's og Ove Bildes,
saa forfaldne, at i det mindste de sex fdrste maatte om-
byttes med nye, og han havde foreslaaet at give disse
en værdigere Form og at udfore dem enten i italiensk
Marmor eller i bornholmsk Granit Kongen anviiste dertil
totusinde firehundrede Rigsbankdaler 2 , men Arbeidet skred

1 Der anviistes 1832 d. 11 Juli og 19 Septbr. 2302 Rbd. 11
Sk. og (til Færgen) 218 Rbd. 1833 d. 20 Febr., 6 Marts, 5 Juni,
11 Septbr. og 20 Octbr. 126 Rbd. 92 Sk., 5 Rbd. 22 Sk., 110 Rbd.
89 Sk., 255 Rbd. 58 Sk. for Roepstorffs Leilighed og Stald,
1308 Rbd. 44 Sk., 530 Rbd. 84 Sk., 354 Rbd. 39 Sk., 149 Rbd.
68 Sk., 240 Rbd. og desuden i samme Aar en Reparation paa
Færgen til begge Sider ved Fyr-Inspector Capt. Leth, som derfor
d. 5 Marts 1834 fik et Gratiale af 300 Rbd., men Halvdelen af
denne Reparation maatte udredes af Frederiksborg og Kronborg
Amt. 183 4 d. 9 April, 9 Juli, 6 Aug. og 6 Septbr. 1506 Rbd.,
227 Rbd., 676 Rbd. 55 Sk. og 39 Rbd. 35 Sk. 1835 d. 15 og
22 April, 6 Mai, 6 Juni og 29 Juli 1325 Rbd., 401 Rbd. 42 Sk.,
472 Rbd. 48 Sk., 185 Rbd., 1389 Rbd. 36 Sk. 1 836 d. 3 Juni,
2, 6 og 30 Novbr. 719 Rbd. 29 Sk., 200 Rbd., 600 Rbd., 139 Rbd.
til Gravenes Rensning og Steensætningerne, og 150 Rbd. til et
Taarnuhr. 1837, d. 10 Marts, 31 Mai og 14 Juli 94 Rbd. 20 Sk.,
2200 Rbd. 21 Sk., 1024 Rbd., 178 Rbd. 18 38 d. 28 Mai og 28
Novbr. 2090 Rbd. 5 Sk. og 1809 Rbd. 16 Sk. De egentlige
Reparationer fra 1830 — 38 beregnedes efter Overslagene at have ud-
gjort 18712 Rbd., men stege i Virkeligheden meget hoiere. For
1839 d. 23 April 1612 Rbd. 63 Sk.

* Rentek. Forestill, af 13 Marts, approb. d. 21 Marts 1832,
indeholder alle disse Oplysninger. De bevilgede 2400 Rbd. skulde

Digitized by Google

284 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP.

langsomt frem og fdrst fire Aar senere, i Aaret 1836,
blev Tordenskjolds nye Mindestfltte færdig 1 . Ogsaa det
nye Teglværk, som Muurmester Klein opfdrte efter Dith-
mers System, kostede omtrent tretusinde Rigsbankdaler 3 ,
og da det to Aar derefter 1836 virkelig gav et noget
8t6rre Overskud, saa bestemte man sig 1837 til at for-
6ge de mangfoldige Betjent-Boliger med en ny for Tegl-
brænderen 8 .

Lowzow interesserede sig ogsaa for, at B6nderne,
der endnu fremdeles vare Livsfæstere, nåde den Under-
støttelse, de behSvede. Saaledes fik for det f6rste de
nye Fæstere af de saakaldte Skovjorder 1832 en tiaarig
Moderation i deres Jordebogs- Afgifter 4 . Endvidere be-
regnede Lowzow for Soldaterhusene kun Afgift af deres
saakaldte nye Jord eller det Jordtillæg, som de senere,
efter Arveprindsens Tid, ved Reguleringen af Fredskovens
Grændse havde erholdt, hvilket dog 1834 blev forandret
derhen, at baade den gamle og den nye Jord skulde sættes

fordeles paa sex Aar ; det Monument, der skolde gjOres for Torden-
skjold, bestemtes at skulle være af poleret Granit og af samme Form
som det oprindelige; det blev derhos bevilget, at der til Afpudsning
af samtlige Monumenter aarlig maatte anvendes 12 Rbd. for hvert,
indtil alle vare afpudsede. See ovenf. S. 277.

1 Bevilling af 2 Novbr. 1836, at betale Prof. Freund et
Honorar af 200 Rbd. for Tordenskjolds nye Monument, der havde
kostet 600 Rbd., og at der nu skulde begyndes paa de Ovrige.

8 Kongl. Res ol. af 26 Febr. 1834, at det nye Teglværk,
hvortil der d. 22 Octbr. 1828 var anviist 1236 Rbd. 32 Ski 11.,
skulde gives et foroget Omfang ifolge Kleins efter Overlæg med
Dithmer forfattede Overslag paa 2911 Rbd. 50 Skill.

• Teglværkets Overskud for 1836 beregnedes til 567 Rbd. 33
Skill., og d. 14 Juli 1837 bleve 1024 Rbd. bevilgede til en ny Bolig
for Teglbrænderen.

4 Kongl. Re sol. af 26 Septbr. 1882. Lettelsen skulde be-
regnes fra 1 Januar 1831 til 31 Dcbr. 1840, og blev senere for-
længet, hvorom videre nedenfor.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP. 285

til Hartkorn og Skat 1 . Fremdeles sdgte man at sætte
Godsets Bander istand til, at drage Fordeel af det Op-
sving, som Danmarks Kornhandel dengang begyndte at
tage, og da Handelen nu fordrede reent og vægtigt Korn,
anskaffede man i Begyndelsen af Aaret 1835 tvende Korn-
rensnings-Maskiner til Brug for Godsets Bonder 2 . Kort
efter talte Lowzow for Bdnderne med Hensyn til den
Skade, som de lede af Vildtet Da nemlig en Deel
B6nder i Nedre -Draaby klagede derover, tog han sig
ligesaa kraftigt som Eskildsen tidligere af deres Sag og
bemærkede i en Erklæring af niogtyvende Mai 1835, at
selv Forstvæsenet, som dog kunde nedskyde Vildtet, var
nOdsaget til at indhegne ethvert til Skovcultur ind-
taget Stykke Land, samt at den hundrede Aar gamle
Jagtlov ikke mere passede med de nyere Forhold s . Lige-
ledes sorgede han for, at Bdnderne under ulykkelige Til-
fælde, navnlig Hdsvaade, erholdt den fornddne Hjælp for
igjen at komme i Virksomhed 4 .

1 Bentek. Skriv, til Amtm. Treschow af 5 April 1834. Land-
inspectOr Buchhave havde d. 18 Octbr. 1802 beregnet samtlige disse
Huses Jorder, baade „de gamle" (d. e. som vare udlagte i Arve-
prindsens Tid) og „de nye" (d. e. som 1802 vare faldne udenfor
Skovens Grændselinie og tillagte Soldaterhusene) til 14 Td. 1 Skp.
2 Fdk. 4 /s Alb. Hartkorn, og der svaredes 2 Rbd. af hver Tdnde
Land til Taxten 24. Men fra 1816 af var man afveget fra denne
Beregning og havde kun indført det Hartkorn , der < faldt paa den
„nye Jord." Saaledes gjorde ogsaa Lowzow. Men nu bestemte
Bentekammeret, at Buchhaves Beregning skulde følges, efterhaanden
som Husene bleve fæsteledige.

* Dertil anviistes d. 4 Febr. 1835 en Sum af 162 Rbd.

* Bønderne indgave deres Klage til Lindholm, som dengang
var constitueret Amtmand paa Frederiksborg. Lowzows meget kraf-
tige Erklæring af 29 Mai 1835 ender med en forkastende Dom
over den da gjældende Jagtforordn. af 18 April 1732.

4 Eongl. Resol. af 31 Aug. 1836, at understatte de Bønder,
4 Gaardmænd og 1 Huusmand, for hvilke det var brændt d. 3 Juni

Digitized by Google

286 HISTORISKE EFTERRETNINGEN OM ABRAHA M8TRUP.

Ved Siden af Lowzow havde Fasaneriet i disse Aar
sin egen Bestyrelse; men Schimm elmanns Beregninger
sloge saa lidet til, at Statskassen istedenfor Indtægt deraf
havde i Aaret 1832 en Underbalance af omtrent to-
tusinde Rigsbank daler *. Overforsteren i Kjobenhavns,
Jægerspriis's og Odsherreds Districter, Hofjægermester
Baron Eggert Christoffer Frederik Låvenskjold, fremkom
derfor i Foraaret 1833 med en ny Plan. Han paastod,
at Fa8aneriets heldige Fremgang beroede paa Tillæg ved
Opdræts -Fasaner, eller Fasaner, der udrugedes af Kal-
kuner, bragtes i det Frie indtil deres fulde Befjedring,
udsattes i Skoven og igjen indfangedes om Efteraaret for
at overvintre i Fasangaarden. Han foreslog altsaa, at
fyrgetyve til halvtredsindstyve Kalkuner skulde anskaffes
til Udrugning, at en fast Stamme paa halvandet til to
hundrede Fasaner maatte efter Hosten soge Fode paa
Nedre-Draaby Mark 2 og om Vinteren fodres deels i Fa-
sangaarden, deels vilde i Skoven, at Fasanjægeren skulde
have en Assistent, og at Skovrider Ulrich skulde nyde
et fast Gage -Tillæg for sit Tilsyn 8 ; han beregnede den

8. A. Ligl. bier der d. 24 Januar 1838 tilstaaet 9 andre Gaard-
mænd og 10 Huusmænd 446 Rbd. 40 Sk. til deres Boligers Istand-
sættelse.

1 Rentek. Forestill., approb. d. 27 Marts 1833 (see ovenf.
S. 278 Not. 1), indeholder disse Oplysninger. Lovenskjold havde
meldt, at de bevilgede 300 Rbd. aarlig i 4 Aar vare overskredne
med 436 Rbd. 27 1 /« Skill. foruden Udgifter til Fange-Saxe, Gjærders
Reparation, Skydepenge samt en Gratification til Ulrich, i Alt 604
Rbd. 34 1 /* Skill. Rentekammeret selv fOiede dertil, at der fra Fi-
nantserne var udbetalt i samme 4 Aar (1829—32) for Fasaneriet
3989 Rbd. 48 Sk., men at de solgte Fasaner og den tilbageværende
Rest blot kunde anslaaes til 2021 Rbd., saa at der blev et Tab for
Statskassen af omtr. 1968 Rbd.

9 Imod en Erstatning til Fæsterne af to Læs Qvas aarlig
til hver.

• Aarlig 150 eller 200 Rbdr.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 287

aarlige Bekostning til omtrent fjortenhundrede og firsinds-
tyve Rigsbankdaler 1 , men Udbyttet til halvfemtehundrede
Fasaner, der vilde have en Værdi af attenhundrede Rigs-
bankdaler, saa at Fasaneriet folgelig skulde give et aar-
ligt Overskud. Denne Plan blev approberet af Kongen
den syvogtyvende Marts 1833, og derefter lagt til Grund
for Bestyrelsen af Fasaneriet i den folgende Tid 2 .

Aaret efter havde Jægerspriis for en kort Tid et
mærkeligt Bes6g, idet Prinds Frederik, nu Hans Maje-
stæt K. Frederik den Syvende, opholdt sig der fra den
ellevte Marts til den femte April 1834. Prindsen be-
nyttede Leiligheden til antiqvariske Undersøgelser i de
GravhOie, som den jægerspriisiske Halvoe er saa rig
paa, og valgte, efter et forelobigt Oversyn af omtrent
hundrede , et Antal af tyve til Udgravning 8 . Næsten i
dem alle fandtes Overst nogle Tommer under Jordskorpen
fritstaaende men af Fugtighed Odelagte Gravurner med
brændte Been, samt Knapper, Pincetter, Naale og Knive
af Bronce, og i nogle af dem fandtes derhos dybere i
Jorden et lille een Fod bredt og et Par Fod langt
Steenkammer ligeledes med brændte Been enten lost hen-
lagte eller samlede i en Urne. Særlig mærkelige vare to
GravhGie i Troldrækken, een i Sværtebæksbakken og" to
ved Skaaningegaardene. Af de to Troldrække-Hdie havde
nemlig den ene, den sydlige og storste, tvende Gravkamre,
et mindre med to Skeletter og et storre med ni Skeletter,

1 Der kom nemlig mange Udgifter til : Assistenten skulde have en
Gage af 130 Rbd. foruden Emolumenter og Skydepenge, Fasanjægeren
48 Sk. i Skydepenge for hver Fasan, for en Ræv 48 Skill., en Skov*
kat 24 Skill. og aarlig 500 Rbd. til labende Udgifter ved Fasaneriet.

* Alt efter den under 27 Marts 1838 approberede udforlige
Forestilling fra Rentekammeret«

* Ogsaa Julianehdi blev nOiere undersdgt, da man formodede,
at den kunde indeholde flere Gravkamre end det i Arveprinds Fre-
deriks Tid opdagede; men denne Formodning blev ikke stadfæstet

Digitized by Google

288 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH^A BISTRUP

Flinteknive, en Slibesteen og en Steen - Væverskyttel 1 ;
den anden bestod af en Hob sammenkastede mindre Stene,
under hvilke en lille Steenkiste med en Urne. Grav-
hftien i Sværtebæksbakken gjemte ikke mindre end sexten
Urner med Knapper, Naale, Knive og Ringe af Bronce,
og en af Urnerne var smuk og stor 2 . Ved Skaaninge-
gaardene laa den storste GravhOi i hele Omegnen; Overst
i denne fandtes nogle Urner og ved den Ostlige Side
ligeledes cn sort Urne, hvori femogtyve blaa Glasperler
og nogle Spiralstumper af Bronce ^ men ogsaa denne H6i
var dannet af sammenkastede Stene, i hvis Midte en
Steenkiste med brændte Been. Et Bosseskud fra denne
store Hoi fandtes tre mindre, hvoraf een, som blev ud-
gravet, havde nogle Urner i den overste Deel, men i
Midten en Steenkiste, som gjemte en ganske udmærket
tretten Tommer lang Broncedolk med Haandgreb, noget
Birkebark, Haar af en Skindklædning, grovt uldent Toi 8
og brændte Been. Disse fem HOie vare de anseeligste,
der bleve undersogte; men ogsaa i adskillige andre saa-
velsom ved Fldining paa Markerne gjordes interessante
Opdagelser, saasom en kolleformig Slibesteen af femten
Tommers Længde, den stftrste man hidtil kjendte, en
halvmaanedannet Steensaug, en meget stor Bronce -Celt
med Osken, en Bronce-Ring og deslige. I de fdrsteDage
af April sluttede Prindsen disse Undersøgelser 4 . Den

1 Denne var af rddlig qvartsig Sandsteen og den fOrste, der
var fundet i hedenske GravhOie af denne Art.

9 Sværtebæksbakkerne ligge i Kobaven. Den smukkeste af de
fundne Urner er afbildet i Nord. Tidskr. f. Oldk. IH. 302, og
har en Stdrrelse af 12 Tommers Diameter.

* Tidligere var saadant grovt vævet UldtOi kun fundet paa et
eneste Sted, nemlig i den mærkelige HOi ved Bjolderup ved Ha-
derslev.

4 Nord. Tidskr. f. Oldk. III. 299—306 har en udførligere
Beretning om alle disse Undersøgelser, og den ligger til Grund for

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP. 289

femte April kjorte han fra Jægerspriis til Fredens-
borg; her tog han næste Dag Afsked med sin Fader
og gik ved Humlebæk ombord paa et Orlogsskib for at
gjOre et Sotogt til Island, hvorfra han i Midten af Sep-
tember vendte tilbage til Fredericia.

Forpagteren Inspector Meyer havde imidlertid i disse
Aar en gunstig Periode, da Kornpriserne og overhovedet
alle Landproducter stege. Som en fornuftig og duelig
Mand benyttede han sine fordgede Indtægter til at ud-
vide sit Agerbrug og foroge sin Besætning. Af det be-
tydelige Areal, der laa til Hovedgaarden, blev stedse
mere bragt under Ploven, og snart syntes Markerne af
en saadan Omfang, at de burde deles og en Afbygger-
gaard anlægges. Hollænderiet var i Aaret 1833 voxet
til halvtrediehundrede Ktter, det største Antal, der nogen-
sinde var holdt paa Jægerspriis, hvorfor ogsaa hiin
ældre aflagte Faarestald paa Hovedgaarden, som de to
nye Schæferistalde paa Udmarkerne havde gjort over-
flddig, nu blev ombygget til en Kostald, ligesom og
en ny Lude blev opfort for Mælkestuen til Mælkens bedre
Bevaring i Sommertiden 1 . Disse Bygnings- Arbeider ud-
førtes tildeels paa Godskassens Bekostning, og Kongen
eller Rentekammeret understøttede overhovedet med Vel-
villie den driftige Forpagter. Saaledes blev 1835 den af

det her meddeelte. — Prindsen skjænkede de fundne Oldsager til
det Eongl. Museum for Nord. Oldsager, i hvis Cataloger de ere
indførte under no. 3018 — 3065. Samme Museum eier ogsaa en paa
Jægerspriis funden Dobbelt-Knap af Bronce med en lang fra Over-
sidens Midte fremstaaende Spids og belagt paa Oversiden med en
tynd Guldplade. Dette Stykke blev kjobt efter Oberst Sommer
(f 1828) og har i Cataloget no. 12,387.

1 De to nye Faarestalde af 1822 og 1826 ovenf. S. 271 og
280. Bevilling af 5 Juni 1833 at forandre af anforte Grund
den nedlagte Faarestald til en Kostald. Luden foran Mælkestuen
bevilget med 240 Rbd. d. 20 Octbr. 1833.

1856. (19)

Digitized by Google

&90 HISTORISKE EFTERRETNINGER Ok ABRAHAMSTRtJt*.

Stormen næsten Sdelagte Studestald saagodtsom opf6rt af
ny 1 ; saaledes fik Meyer 1837 Erstatning for sine Om-
komstninger paa Steengjærder samt et nyt Vognhuus, og
Aaret efter anvendtes paa een Gang omtrent atten hun-
drede Rigsbankdaler til Forbedring af de Meyer over-
ladte Bygninger 2 .

Blandt de Ovrige Jægerspriis's Betjente og Em-
bedsmænd foregik^ til samme Tid ikke betydelige Foran-
dringer. Transportforvalter Becker, der giftede sig med
Enken Madam Hebert, som han nogle Aar efter igjen
tabte ved D6den 8 , fik den vestlige Færgehavn ved gjen-
tagne Opmudringer betydelig forbedret, og var 1839 be-
skjeftiget med aldeles at ombygge Færgegaarden , hvortil
Regjeringen leverede en Deel Materialier og forstrakte
ham med et Pengelaan 4 . Da Lægen Volkersen i Aaret
1833 var dod, blev chirurgisk Candidat Bunde i Frede-
rikssund constitueret i hans Sted, indtil Christian An-

1 Kgl. Res ol. af 29 Juli 1835, at der istedenfor den gamle
isoleret staaende Studestald, der var nedblæst i Natten 16 — 17 Jan.
s. A., (ovenf. S. 283) skulde opf6res en ny grundmuret Stald som en
Tværbygning ved den lille Meierigaard med en Bekostning af 1339 Rbd.
36 Skill. Samme Aar d. 6 Mai blev der anvendt 472 Rbd. 48 Skill.
til Ladebygningens Istandsættelse, og 1836 d. 3 Juni 719 Rbd. 26
Skill. til Reparation af Meyers Bolig.

»Bevilling d. 11 Febr. 1837 af en Godtgjorelse paa 153 Rbd.
64 Skill. for Steengjærder; d. 10 Marts s. A. 94 Rbd. 20 Skill. til
et Vognskuur; d. 28 Novbr. 1838 til en almindelig Reparation paa
de Meyer overladte Bygninger 1809 Rbd. 16 Skill.

* Kirk eb. 1834 d. 13 Juni, Beckers Ægteskab med Kristine
Hebert fadt Rasch, Enke efter Havnefoged Hebert i Humlebek.
Hun f6dte ham den 27 April 1837 en S6n Georg Ludvig, men
dOde d. 2 Octbr. s. A. 33 Aar gammel.

4 Opmudringerne 1835 og 1838. Ombygningen af Færgegaarden
var under Forhandling med Bygnings-InspectOr Friis 1838, og denne
leverede Tegningen, som Becker paatog sig at udfore imod den
nævnte Understdttelse. Men Gaarden var endnu ikke ved lovligt
Syn erklæret for færdig, da Frederik VI ddde.

Digitized by Google

Historiske efterretninger ok abrahamstrup. 291

dreas Sihm blev udnævnt til Godsets Læge; men denne
afgik allerede Aaret derpaa 1835, og blev efterfulgt af
Frands Dorph K Gartner Clausen , der roestes som en
meget duelig Mand, fik 1833 sin Bolig udvidet, da den
var for indskrænket for hans voxende Familie 2 , og Skov-
rider Ulrich erholdt paa ny 1835 en stor Deel Bygnings-
arbeide udfCrt paa Skovlyst, hvorhos det dog blev gjen-
taget, at han selv for Fremtiden skulde sOrge for Gaar-
dens Vedligeholdelse 8 . Jægerspriis's Politi-Ovrighed,
Kammerjunker Bardenfleth, blev i Foraaret 1837 aftøst
af Justitsraad Carl Gotfred Krtiger 4 . Moller Munthes
Forpagtning udl6b 1836, men blev heldigviis igjen for-
nyet paa tyve Aar, og da han dode 1838, efterladende
sig ganske smaae B6rn 5 , kunde saaledes hans Enke endnu
der finde Underholdning. Skovbetjentenes Antal blev imid-

1 Volkersen, Kirkeb. 1833 d. 7 Juni. Bunde nævnes i samme
Maaned som constitueret i Anledning af Processen mellem Meyer og
Transportforvalteren. Sihm findes som Fadder ved en Daab den 25
Febr. 1834, men hans Død anføres i Kirkeb. 1835 d. 28 Marts.

a Han var gift med Henriette Cathrine Moss, der d. 25 Febr.
1834 f5dte ham en Søn, Georg Nicolai (Kirkeb. 1834 d. 28 Juni).
Men d. 5 Juli 1839 lystes der til Ægteskab for hans 26aarige Datter
Amalie Magdalene Kristine og Gartner Fedor Fetrowisch Michelsen
paa Christiansholm paa Laaland.

* Bevilget blev den 22 April 1835 en Sum af 401 Rbd. 42
Skill. til en IndkjOrsels-Stakitport , to Kamre i Udhusene, til de af
Ulrich selv opført Brændeskuur, Vognskuur og Stakskur, og til
Afhjælpning af andre Mangler.

4 Colleg. Tid. 1837 S. 424. Vacancen mellem d. 25 Marts
og d. 2 Mai udfyldtes ved en Constitution af B. Thronsen.

5 Kirkeb. 1834 d. 28 Novbr., en Son Georg Rosenkrands født
d. 1 April s. A. Kgl. Resol. af 9 Marts 1836 forlængede Molle-
forpagtningen mod den tidligere Afgift og saaledes, at der opførtes
et nyt Vaaningshuus , en ny Hestemølle og to Udhuuslænger for
4343 Rbd. 70 Skill., som Munthe i Løbet af 20 Aar skulde til-
bagebetale med Vso aarlig. Kirkeb. 1838: d. 21 August fødtes
hans Datter Fernanda Victoria, og d. 30 Sept. s. A. døde Munthe.

(19*)

Digitized by Google

292 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP.

lertid forøget: efterat en ny Skovlaber 1836 var ansat
ved Alledragsporten 1 , blev Nordskoven ved Skovfoged
Peder Christensens Dod 1839 deelt i to Districter, Fælled-
skoven og Studehaverne med Langvads -Plantage, og en
Skovldber ansat ved Anders Aagesens Led 2 . Dette hdrer
til de sidste Foranstaltninger paa Jægerspriis i Kong
Frederik den Sjettes Tid. Han d6de et Par Maaneder
efter, den tredie December 1839.

13. Den nyeste Tid t6r vel siges dermed at be-
gynde. Den er altfor nærliggende til at være Historien
fuldkommen hjemfalden 8 og dog altfor vigtig til ganske
at kunne forbigaaes. Et kort Overblik skal da meddele
Resultaterne af det, som i Fortiden var indledet

Kong Christian den Ottende bekræftede ogsaa for
Jægerspriis alle Embedsmænd og Betjente i deres
Stillinger. Kammerjunker Lowzow vedblev at forestaae
Godsinspectoratet under Amtmand Grev Knuth og Rente-
kammeret; Skovrider Ulrich, Gartner Clausen og Fasan-
mester Schafraneck havde fremdeles Skovenes, Havens
og Fasaneriets Bestyrelse. Munthes Enke kunde endnu i
sexten Aar beholde sin Mdlle-Forpagtning, og Transport-

1 Eongl. Re sol. af 6 Jan. 1836, efter et Forslag af Ldven-
skjold, der dog gik meget videre, idet han vilde have R6dsteens-
huset nedrevet, et Skovfogedhtms bygget i Skoven og en Skovldber
strax ansat ogsaa ved Anders Aagesens Huns.

* Resolut, af 11 Sept. 1839 om Delingen af Nordskoven i to
Skovfoged-Districter, om Opførelse af en Skovfogedbob'g i Fælled-
skoven for 1682 Rbd. 52 Skill. med 3 Td. L. af Horsemose, om Hoppe-
staldhusets Overladelse til Skovfogeden i Stadehaverne og om Skov-
løberens Ansættelse. Den 24 Sept. næstefter bleve Forstcand. Jo.
Henr. D6rr og Opsynsmand Niels Mortensen udnævnte til de to
Skovfoged-Tjenester.

* Ogsaa henligge de vedkommende Actstykker endnu for en
stor Deel i Expeditions-Contoirerne, og ere ikke saa let tilgjænge-
lige, for de leveres til Archiverne og der ordnes.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP. 29$

forvalter Becker var nylig bleven færdig med Ombyg-
ningen af Færgegaarden, der i Januar 1840 ved Syn blev
ham overleveret 1 . Kongen selv havde en naturlig Inter-
esse for Jægerspriis, der bevarede saa mange Minder
fra hans Faders Tid og hans egen forste Barndom; han
havde som Prinds gjerne besOgt det, lod nu som Konge
strax i Foraaret 1840 en betydelig Reparation udfére
paa Slottet 2 , og deeltog i Almindelighed i de aarlige
store Jagtpartier paa dette Sted. Hans Sands for Na-
turens og Kunsteris Værker fandt ogsaa der Tilfreds-
stillelse, og han lod et Par af de mægtige ældgamle Ege
i Nordskoven tegne og lithographere 8 ; men hans Omsorg
for Mindestatterne i Lunden standsede nogen Tid ved
Professor Freunds Ddd i samme Sommer. Paa sin Kro-
ningsdag den otteogtyvende Juni 1840 udnævnte han
Lowzow til Kammerherre; i det folgende Aar gav han
den gamle Sognepræst, Provst Krarup, en Capellan i hans
Sdn, og beskikkede efter Dorphs Befordring JOrgen Kjel-
dahl til Godsets Læge.

Inspector Meyer havde endnu Hovedgaarden i For*
pagtning og benyttede den for Landmændene gunstige
Tid. Han opdyrkede meget, som hidtil havde henligget
næsten ubenyttet, og begyndte efterhaanden at gjSre noget

1 Der var leveret Becker 32,000 Muursteen fra Teglværket og
udbetalt ham 4750 Rbdr., hvoraf han skulde forrente de 4000 Bbd.
De nye Bygninger vare d. 11 Octbr. 1839 assurerede for 5800 Rbd.

* Kongl. Re s ol. af 29 Apr. 1840, at der maatte anvendes
1 443 Rbd. 40 Skill. paa Slottets Gemakker og Kjælder, Solvkammer-
bygningen, Inspectflr-Boligen m. m. D. 20 Novbr. s. A. bevilgedes
Opforeisen af nyt Vangemands -Huns i Enghaven ud mod Ovre-
draabys Mark.

* Jeg har seet to saadanne efter K. Christian VIIIs Befaling
tagne Afbildninger af „tusindaarige Ege ved Jægerspriis", 20 Alen
i Omfang, men huule, begge tegnede af Gurlitt, lithographerede af
Bærentzen.

Digitized by Google

294 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP,

betydeligere ud af de paa de fjernere Marker byggede
store Faarestalde, der bleve til en Schæferigaard, som
indeholdt Spiren til en selvstændig Avlsgaard. Flere Byg-
ninger opfortes, navnlig 1840 en stor Lade 1 , og Meyer
Onskede at see Forpagtningen, der med næste Foraar
vilde udlObe, atter fornyet paa billige Vilkaar.

Men Rentekammeret havde ogsaa den Hensigt at be-
nytte Leiligheden til at forskaffe Statskassen nogen Er-
statning for de store Opoffrelser, som Jægerspriis
havde foranlediget. Det haabede at opnaae Hensigten
ved at dele det store Areal, hvis Dyrkning oversteg
Meyers og syntes overhovedet at overstige et enkelt Ager-
brugs Kræfter, mellem tvende Gaarde, saaledes at Schæferi-
gaarden blev en egen ny Afbyggergaard, og det begyndte
derfor 1841 at forSge de tidligere Bygninger, den Gstlige
og vestlige Schæferi-Længe og det gamle Huus nordenfor
Laden, med de for det tilsigtede Oiemed nftdvendige Byg-
ninger, et grundmuret Beboelses-Huus , en ny Lade med
Maskinhuus og en Længe til Meieri, Bryggers, T6rve-
og Svinehuus a . I Eftersommeren 1841 blev da Hart-

1 Forpagtnings- Auctionens Conditioner, opsatte d. 30
Septbr. 1841 , nævne i Art. 2 de Bygninger, som dengang vare
deels færdige, deels under Arbeide: Stuelængen, Laden, Meieriet og
de ældre Bygninger. — Gaardens fflrste Oprindelse er de ovenfor
omtalte til Meyers Brug 1822 og 1826 opfdrte tvende Faarestalde.
See ovenfor S. 271 og S. 280.

a Anf. St. hedder det, at Forpagteren modtager alle til Schæfer-
gaarden henhorende Bygninger, nemlig 1. den 1841 opfOrte grund-
murede Stue-Længe, 2. den 1841 opforte Ladelænge med Maskin-
huus, 3. det 1841 opfdrte Meieri, Bryggers, T6rve- og Svinehuus,
4. den Cstre Længe med Hestestald, Kostald og Earlekamre, 5. den
vestre Længe til Schæferi, 6. den gamle Længe nordenfor Laden til
Bage- og Bryggehuus, Vognremise o. desl. Men det synes at fremgaae
af det Ffllgendc S. 299, at nogle af de Bygninger, der siges opfdrte
1841, egentlig vare lidt ældre og maaskee nu fuldendtes, og at andre
af dem fSrst nu bleve begyndte og senere fuldendte.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 295

korns-Fordelingen gjort til Gjenstand for nærmere Under-
søgelse, navnlig for at komme til Vished om, hvilke
Jorder der faldt paa det Kongen forbeholdte, hvilke paa
det Forpagteren tillagte Hartkorn 1 , og til samme Tid
arbeidede Kammerherre Lowzow, Justitsraad Richter og
Kammerraad Madsen paa en passende Fordeling af Jæ-
gerspriis' s Marker og Enge mellem to Gaarde, Jæ-
gerspris* s gamle Hovedgaard og den nye Schæfer-
gaard. Disse Mænd udkastede i September 1841 Auc-
tions-Conditionerne til begge Gaardes Bortforpagtning paa
tolv Aar : Jægerspriis Hovedgaard fik tolv store Marker,
hvoraf de sex maatte dyrkes, medens de andre sex hvilede
efter foreskreven Orden, og tre store Enge, i alt nihundrede
og otteogtredsindstyve Tonder Land, dertil de ældre Byg-
ninger, en Besætning af hundrede og tredive Koer, toogfyrge-
tyve Qvier og fire Tyre, det fornødne Inventarium, Brændsel,
Huusmandsarbeide for tusinde Dage og fire Huusmands-Rei-
ser, hvorimod Forpagteren skulde udrede alle Skatter og
Byrder af det Gaarden tillagte Hartkorn, tooghalvtredsinds-
tyve Tønder een Skjæppe eet Fjerdingkar og to en Fjer-
dedeel Album, holde to Cavalleriheste , levere et vist
Qvantum af Ho, Halm og Græsning til Deputatisterne
og af Gjodning til Haven og endelig svare den Forpagt-
nings-Afgift, som han paa Auctionen maatte have budt 2 ;

1 Ved Rentek. Skr. af 29 Juli 1820 havde Kongen forbe-
holdt sig af Jægerspriis Hovedgaards Hartkorn 25 Td. 1 Fdkr. 2
Alb. og overladt Forpagteren 90 Td. 1 Skp., uden at det udtrykkelig
var udtalt, hvilke Jorder der laae til hver Deel. Capt. Leschly,
der skulde udfdre Fordelingen, gjættede, at det Kongen forbeholdte
Hartkorn maatte beregnes for Slotsgrund, Have, Lund, Skov-
betjentenes Huse , Lægeboligen , Mollen og nogle Huuslodder. For-
pagter Meyer var ved Forpagtningen 1820 bleven forpligtet til at udrede
alle Skatter og Afgifter af 84 Td. 5 Skp. Hartkorn, og derhos for
Langvadsmosen 5 Td. 4 Skp? H. K. i Alt 90 Td. 1 Skp.

4 Domæne-Dir. Exped. Cont. har disse Auctions-Condi-
tioner for begge Gaarde, hvoraf jeg har gjort et kort Uddrag. Con-

Digitized by Google

296 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP.

Schæfergaarden fik ligeledes tolv store Marker, hvoraf
efter den foreskrevne Driftsplan de fem maatte dyrkes,
medens de Ovrige hvilede, og een stor Eng, tilsammen
syvhundrede og halvfjerdsindstyve T6nder Land, Brugen
af de ældre og de i samme Aar begyndte nye Bygninger,
en Besætning af tolv Heste, tredsindstyve Koer, en Tyr,
femhundrede spanske Faar med tolv Væddere, det for-
n6dne Inventarium, Brændsel, Huusmandsarbeide for tu-
sinde Dage, fire Huusmands-Reiser, hvorimod Forpagteren
skulde bære alle Skatter og Byrder af Schæfergaardens
Hartkorn, sexogtredive TOnder fem Skjæpper eet Fjer-
dingkar og en Fjerdedeel Album, holde een Cavalleri-
hest og erlægge den Forpagtnings- Afgift, han maatte byde
for en tolvaarig eller fireogtyveaarig Forpagtning, hvoraf
der dog, da Gaarden egentlig nu fOrst skulde opdrives, i
de fOrste to Aar kun skulde svares det Halve og i de
næste to Aar de to Trediedele 1 .

Forpagtnings -Auctionen holdtes paa Jægerspriis
den tolvte November 1841. Regjeringen betingede sig
Ret til at vælge mellem de to hoieste Bud. Paa den
gamle Hovedgaard for tolv Aar blev Forvalter Kolding
af Horsens H&istbydende med firetusinde femhundrede og
halvtredsindstyve Rigsbankdaler , Forvalter Helmers af
Bonderup den Næstbydende med halvtredsindstyve Rigs-
bankdaler mindre. Paa Schæfergaarden, der opraabtes
alternativt paa tolv og fireogtyve Aar, blev Forvalter
Knirsch af KjSbenhavn den HSistbydende, Forvalter Popp
af Knapstrup den Næstbydende, og navnlig for tolv Aar
hiin med totusind nihundrede, denne med femogtyve Rigs-
bankdaler mindre *. Dagen efter yttrede Kolding det Onske

ditionerne for den gamle Hovedgaard ere affattede i 30 Ar-
tikler. Forpagteren skulde stille en Caution af 2500 Bbd.

1 Conditionerne for Schæfergaarden ere samlede i 28 Artikler.
Forpagterens Cantion var ogsaa her 2500 Bbd.

9 Dom. Dir. Exp. Cont. har den udfdrlige Beretning om

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP« 297

at fratræde sit Bud; men den femogtyvende November
antog Kongen Johan Frederik Helmers til Forpagter af
den gamle Hovedgaard og overlod Rentekammeret at
vælge mellem Knirsch og Popp til Forpagter paa tolv
Aar af Schæfergaarden. Kammeret valgte Henrik Mol-
rath Christian Popp 1 .

Ikke længe efter fik den nye Afbyggergaard, Schæfer-
gaarden, et nyt Navn. Lowzow foreslog nemlig at op-
kalde den efter Kongen Christiansminde, og dette blev
bifaldet den eenogtyvende December 1841 *. I det næste
Foraar blev en Synsforretning optaget over Gaardens Byg-
ninger, Marker, Besætning og Inventarium, og den blev
nogle Dage efter Justitsraad Krugers Afgang thinglæst
den sexogtyvende April 1842 af Hans Henrik Muller 8 ,
der var constitueret i hans Embede, indtil Justitsraad
Christian Ehlers Hertz i den fdlgende Sommer blev be-
skikket til Byfoged i Frederikssund og Herredsfoged i

Auctionen i en Skrivelse af 15 Novbr. 1841 fra Amtm. Grev Knuth
til Rentekammeret, ledsaget af Udskrift af Auctions-Protocollen d.
12 Novbr. 1841 og en Beretning fra Lowzow og Madsen af 14
Novbr. 1841. Auctionen holdtes af Ex. jur. H. H. Muller som
const. Auctionsdirectør i Justitsr. Krugers Fraværelse.

1 Anf. St. Koldings Skrivelse til Rentek. af 13 Novbr. er
tillige en Begjering om, at Helmers's Bud maatte antages. Den
nævnte Kgl. Resolution stdtter sig til Rentekammerets Forestilling
af 20 Novbr.

* Lowzow til Knuth, dat. Jægerspriis d. 19 Novbr. 1841: Da
Schæfergaarden nu særskilt bliver bortforpagtet, giver jeg mig
den ærbddige Frihed at indstille om Tilladelse til, at denne Gaard
for Fremtiden maa kaldes Christiansminde. Knuth indstillede
dette Forslag til Rentekammeret d. 1 Decbr. 1841 , hvorefter fulgte
den Kongl. Resolution, som anfdrt. Rentekammeret communicerede
Amtm. Knuth denne under 8 Januar 1842 til fornøden Foranstalt-
ning efter FL af 11 April 1821, med Tilf diende, at der var med-
deelt Generalquarteermesteren den tilbørlige Underretning.

* Domæne-Dir. Exp. Cont. Thingsvidnet indeholder selve
Synsforretningen, som er et meget udførligt Document.

Digitized by Google

298 HISTORISKE EPT BERETNINGER OM AJBRAHAMSTRUP.

Hornsherred *. Men den fdrste Mai 1842 forlod Inspectdr
Meyer Jægerspriis, og nu tiltraadte de nye Forpagtere
hver sin Gaard 2 .

Jægerspriis gamle Hovedgaard var vistnok den
betydeligste af disse, men dens Historie har ikke meget
Nyt at opvise. Helmers ansaaes vel for en særdeles
duelig Landmand, der med Indsigt og Held fortsatte, hvad
Meyer havde begyndt; men denne Gaard var nu engang
i Drift, og skjondt noget indskrænket i Areal, bragte den
Statskassen storre Indtægt end forhen, ligesom ogsaa frugt-
bare Aar og hSie Kornpriser ldnnede Forpagterens Due-
lighed og Arbeide.

Det nye Christiansminde var for det f6rste mere af
Navn end i Virkeligheden en ordentlig Avlsgaard. Re-
gjeringen eller Rentekammeret havde forbundet sig til at
komme den virksomme Mand, der som Forpagter skulde
skabe Gaarden, til Hjælp, efterhaanden som den frem-
skridende Opdyrkning fordrede ForSgelse af Bygninger
og Besætning. Selve Forpagtnings - Contracten indeholdt
L6fter, som lidt efter lidt skulde opfyldes, og modtog
senere Tillæg og nCiere Bestemmelser. Christiansminde
havde endnu et fremherskende Præg af dets fdrste Anlæg
som Schæfergaard, og Schæferiet, der forelSbig skulde
ligesom bære det Hele, var ogsaa strax Gjenstand for
Rentekammerets og Forpagterens særdeles Opmærksom-
hed. Allerede i Juni Maaned blev det overdraget Land-
væsenscommissær Michelsen paa Regjeringens Vegne at
fdre Tilsyn med samme 8 , og kort efter blev Faare-Be-

1 Justitsr. Kr tiger afgik efter AnsOgning d. 24 April 1842.
Derpaa var Muller constitueret , indtil Hertz, hidtil Herredsfoged i
N6rre- og BOlling- Herreder, RingkjObing Amt, d. 23 Aug. 1842
blev udnævnt.

a Mejer gik som Forpagter til Bdrglumkloster.

3 Kongl. Re s ol. af 18 Juni 1842. Michelsen havde for en

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM8TRUP. 299

sætningen ved Indkjftb af hundrede spanske Faar bragt
til det contractmæssige Tal, femhundrede. I August var
ogsaa Qvægbesætningen paa tredsindstyve Kder fuldstæn-
dig leveret og en Fortegnelse blev optagen over den.
Regjeringen tog den dygtige og flittige Forpagter under
Armene og forundte ham den Hjælp og Opmuntring, han
kunde beh6ve og fortjene: Opforeisen af en ny Stald
blev begyndt i det fdlgende Aar 1843, og den tolvte Juli
1844 fik Popp Ldfte ikke alene om flere nye Staldbyg-
ninger imod at forrente den Sum, som de vilde koste,
men ogsaa om Forpagtningens Fornyelse mod en pas-
sende forh6iet Afgift, naar den fbrste tolvaarige Rotation
var udlftben. Kort efter samlede Inspectdren Kammer-
herre Lowzow alle de senere Bestemmelser og Tillæg til
Contracten i et eget Document, som den tredie August
1844 blev underskrevet af ham og Popp 1 . Bygnings-
arbeiderne paa Christiansminde bleve fuldendte i dette og
det fdlgende Aar 1845 med en Bekostning af henved
halvniende tusinde Rigsbankdaler, hvorefter en Synsfor-
retning blev optagen og den tredivte Juni 1846 thinglæst
over samtlige siden Forpagtningens Begyndelse opf6rte
nye Bygninger, nemlig den 6stre og vestre Længe, Huset
nordenfor den store Tærskelade og Staldene 2 . Derhos
lod Rentekammeret endnu i denne Sommer for syvhun-
drede og tyve Rigsbankdaler indkjobe tyve K6er og samme
overlevere til Popp, hvis Besætning derved steg til fiir-

haly Snees Aar siden forestaaet Grev Lerches store Schæferier, og
var personlig kjendt af Kongen.

1 Dom. Dir. Exp. Cont. har dette Document, hvori alle de
ovennævnte Efterretninger findes, og endnu mange flere, som synes
for ubetydelige til her at anføres.

a Thingsv. af Hornsherredsthing i Frederikssund d. 30 Juni
1846 ved Hertz nævner disse Bygninger eller Tilbygninger som op-
førte efter Aaret 1842. See ovenf. S. 294 Not. 2.

Digitized by Google

300 HI8TORI8KE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM8TRUP.

sindstyve MalkekOer 1 . Forpagteren af Christiansminde
maatte regne paa, at Fremtiden skulde bringe ham L6n
for hans Arbeide med Opdyrkningen af de raae Jorder,
og det var ham derfor af Vigtighed, at Loftet om For-
pagtningens Forlængelse snarest muligt blev nærmere be-
stemt ved at fastsætte den da indtrædende forhdiede Af-
gift Han ansøgte derfor i Eftersommeren 1846, at denne
ForhOielse allerede nu, slg6ndt der var otte Aar tilbage
af hans fdrste Forpagtningstid , maatte blive bestemt til
tretusinde eethundrede og halvtredsindstyve Rigsbankdaler,
som han ved Auctionen havde budt for en fireogtyve-
aarig Forpagtning, og dertil Renten af den Sum, der var
medgaaet til Bygningernes og Besætningens Forøgelse,
noget over nitusinde Rigsbankdaler; og efterat Rente-
kammeret derom havde h6rt Justitsraad Richters Mening,
erholdt Popp den attende Februar 1847 et yderligere be-
roligende Tilsagn *. Da endelig Lowzow ifdlge Rente-
kammerets Ordre havde samlet ogsaa alle de senere For-
anstaltninger og Overeenskomster i en særlig Declaration,
der den niogtyvende October 1847 blev underskreven af
ham og Popp, den trettende November ratificeret af Rente-
kammeret og den treogtyvende samme Maaned thinglæst
paa Hornsherreds Thing 8 , saa vare Forholdene paa Chri-

1 Thing s vidne af 2 Febr. 1847 over Syn paa disse 20 nye
Koer, der vare leverede ifdlge Rentekammerets Bestemmelse af 27
Juni 1846, hvilket udtrykkelig siges i den her strax nedenfor an-
fdrte Declaration af 29 Octbr. 1847.

a Bentekammerskr. til Richter af 3 Octbr. 1846 er Kilden
til det her meddeelte. Deri nævnes det tidligere, d. 12 Juli 1844,
Popp givne Ldfte. Den Sum, som Popp særlig skulde forrente,
var 8418 Bbd. 30 Skill. for nye Bygninger, navnlig en Faarestald,
og omtrent 800 Rbd. for Besætningens Forogelse. Rigsdagstid.
1853, Anh. Sp. 512 lærer, at der blev givet Popp det anfdrte
L6fte.

8 Dom. Dir. Exp. Cont. har denne Declaration, hvorved
Popp ifdlge Rentekam. Skr. af 10 Aug. 1847 erklærer: 1. at Over-

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 301

stiansminde bragte saaledes i Orden, at baade Gaarden
og Forpagteren kunde see en lykkeligere Fremtid im6de.

Ved Siden af disse Bestræbelser for at skabe en i
Tiden indbringende ny Afbyggergaard, synes de 6vrige
Foretagender og Begivenheder paa selve Hovedgaarden
lidet betydelige. De indskrænke sig næsten alene til en
jægerspriisisk Personalhistorie. Præstens Capelian fandt

1842 sin Hustru i Præstegaarden ; Lægen Kjeldahl ægtede

1843 Henriette Sommer, og Transportforvalter Beckers Ef-
termand, Capitain Peter Christian Simmelkjær, ægtede 1844
Lægens SOster , Marie Sophie Kjeldahl K I det fOlgende
Aar 1845 mistede Jægerspriis sin Gartner og sin
Skovrider. Gartner Clausen dode, og hans Efterf6lger
Adolph Michael Svendsen erholdt den samme Tilladelse
til at drive Gjestgiveri i Gartnerboligen, som han havde
havt. Forstraad Ulrich blev forflyttet til Christiansh6i
og hans EfterfClger Joachim Godske Nyholm fik strax
det Hverv at sOrge ogsaa for Skovenes ForskjOnnelse.
Professor Freund var dfld for fem Aar siden under sine
Arbeider til Mindesttitternes Restauration ; men Arbeiderne
selv vare fortsatte under Kamp baade med Tidens og

leveringen nn var rigtig, 2. at alle Mangler ved Bygningerne i
Aarene 1844 — 45 vare afhjulpne og Syn derover d. 30 Juni 1846
optaget, hvorfor han skulde forrente de dertil anvendte 8418 Rbd.,
3. at Besætningen efter Coll. Resol. af 27 Juni 1846 var fordget
med 20 K&er, der kostede 720 Rbd., som han ligeledes skulde for-
rente. Ved Ratificationen af denne Declaration gjentog Rente-
kammeret atter det ifdlge Egl. Resol. af 12 Juli 1844 Popp givne
Lofte om Forpagtningens Forlængelse paa 12 Aar fra 1 Mai 1854
mod en billig Forhoielse af Forpagtnings-Afgiften.

1 Kirkeb. 1842, d. 17 Juni: Capellan Frdr. Foss Stampe
Krarup viet d. 18 Juni til Jomfr. Frederikke Krarup i Gjerlov
Pstgd. Kgl. Resol. af 4 Sept. 1843, at Færgegaarden maa bort-
forpagtes til Simmelkjær paa Livstid efter Instrux af 21 Juni 1803
(see nedenfor Stødet af 21 April 1854 § 5). Kirkeb. d. 4 Mai
1844 (Bryllup).

Digitized by Google

S02 HIStOEISKE EFTERRETNINGÉR Oli ABRAHAkStRUt*.

Menneskenes Angreb paa disse temmelig skr6belige Pry-
delser 1 , og saavel Kongen som Dronningen , der i Som-
meren 1845 bes6gte Jægerspriis, interesserede sig for
deres værdigere Behandling. I det næste Foraar 1846
overdrog Rentekammeret Slotsgartner Rothe at gj6re For-
slag til Anordning af Pladserne om Mindesmærkerne;
men da denne desuden fremkom med den Plan at und-
drage Minde-Lunden fra Forstvæsenets Bestyrelse og hen-
lægge et Areal af tredsindstyve T6nder Land til kunst-
nerisk Behandling 2 , saa vakte dette Forstvæsenets Util-
fredshed og foranledigede i Foraaret 1847 fra dets Side
et Forskjonnelses-Forslag , der i Aarets L6b blev Gjen-
stand for yderh'gere Forhandlinger uden dog at lede til
noget Resultat 3 .

Derimod forberededes og foregik i disse Aar vigtige
Reformer paa Jægerspriis' s Bfindergods. Omtrent tre-
dive Aar vare forlCbne siden hiin Kongelige Resolution
om Arvefæstes Indforelse, uden at noget Afgjdrend* endnu

1 I Aarene 1843 — 45 blev der saaledes anstillet ForhOr og dic-
teret Straf over to Bdnderkarle, som efterat have beruset sig i Gartner
Clausens Krostue, Odelagde Mindesmærket for Luther, der saaledes
to Gange var Gjenstand for disse Voldsomheder. Gartner Clausen
blev mulkteret og berovet den ham under 3 Aug. 1837 givne Be-
villing til Gjestgiveri, men d6de mod Slutningen af samme
Aar. Den ham fratagne Bevilling blev tilbagegivet til hans Efter-
mand, Svendsen, og nogle Aar senere, d. 10 Juni 1848, blev det
ved Bevilling ad mandatum tilladt Gaardfæster Christen Christensen
at holde Værtshuus for Reisende, der benyttede Kulhusets
Færgested.

9 Bentek. til Rothe d. 20 Mai 1846. Rothes Svar d. 14
Octbr. 1846.

* Lovenskjold til Rentek. d. 4 Febr. og 1 Juni 1847;
med den sidste fulgte et ForskjOnnelses - Forslag af Skovrider Ny-
holm af 20 Mai s. Aar. Dette blev d. 26 Juni 1847 sendt til
Rothes Erklæring, som d. 7 Angust 1847 indgik til Rentekammeret.
Sagen synes at være standset ved Kongens D6d.

Digitized by Google

HIStOBlSfcE EFTÉ&BETNINGER Ofc ABR AH AMSTRUP. 303

var foretaget 1 ; men Onsket om en mere uafhængig Stil-
ling for Bondestanden var i den sidste Tid blevet levende
og havde fremkaldt saamegen Bevægelse, at Regjeringen
nu alvorlig tænkte paa at komme dette Onske imSde,
hvor det ikke stOdte paa for store Vanskeligheder. Efterat
den nye Matrikel var traadt i Kraft fra f6rste Januar
1844, overdrog Rentekammeret Justitsraad Richter, hvis
Indsigt og Erfaring ved denne Tid ogsaa blev benyttet
ved Bestyrelsen af Jæger spriis, at udkaste en ny Afgifts-
plan for dette Gods, og da denne i Juli var leveret,
paalagde det i November samme Aar Kammerherre Low-
zow at gj6re Forslag til en Fordeling af Gammelskatten
og Hartkornet mellem Jægerspriis Hovedgaard selv
og de mange B6ndergaarde og Huse, der i Tidens Ldb
vare byggede paa Hovedgaardstaxten , men bortfæstede
som andet Bondergods 2 . Lowzow fandt , vistnok ikke
uden Grund, den ham stillede Opgave meget vanskelig,
hvorfor ogsaa Rentekammeret, efterat en Kongelig Re-
solution af forste Juli 1846 imidlertid havde bestemt Ind-
fdrelsen af Arvefæste paa alle Domænerne 8 , nedsatte en
Commission bestaaende af ham, Richter og Kammerraad
Balslfiv, der skulde afgive Betænkning om hiin Fordeling.
Lowzow saae sig derpaa istand til at udfore Kammerets
Befaling 4 , medens Richter unders6gte andre Godset ved-

1 Neml. Resol. af 15 Jan. 1811. See ovenfor S. 258.

9 Richter indsendte sit Forslag til en ny Afgifts-Plan d. 27
Juli 1844. Rentekammerets Befaling til Lowzow d. 23 Novbr. 1844,
gjentaget d. 5 April, 29 Novbr. 1845, og 14 Marts 1846 i Skri-
velser til Amtm. Knnth.

* Ny C o 11 eg. Tid. VI. 523 — 527 læses Resolutionen, nærmest
fremkaldt ved den Roeskildske Stænderforsamlings Petition om Hart-
kornets Egalisering og Selveiendoms Fremme. — Lige), i Ussings
Rescr. Saml. 1846 S. 166—167.

4 Rentek. Skriv. d. 25 Juli 1846 til Richter, at mode paa
Jægerspriis med Balslov for at hjælpe Lowzow i denne Anledning,

Digitized by Google

304 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP.

kommende Sp6rgsmaal, navnlig om Forlængelsen af den
Skovboerne indrdmmede Skattemoderation, om Lettelse i
Huusmændenes Ugedagsarbeide og UdfOrelsen af den ved
ham for et Par Aar siden udkastede Afgiftsplan 1 .

I det næste Foraar 1847 indkom ikke alene fra
Gaardmændene paa Jægerspriis Gods, men ogsaa fra
mange af Huusmændene Begjæring om Arvefæste 2 . For
Gaardmændenes Vedkommende var der ingen Vanskelig-
hed efter hiin Kongelige Resolution af forrige Aar. Med
Hensyn til Huusmændene fandt Rentekammeret derimod
stdrre Betænkelighed, da Huusmandsarbeide var begge For-
pagterne tilsagt og da de begge erklærede, at dette var
nddvendigt, medmindre man vilde opfdre nye jordløse
Huse, idet man gav Arvefæste paa de med Jord for-
synede. Dette Middel turde Amtmanden ikke tilraade.
Rentekammeret forhandlede derefter indtil hen i Effcer-
aaret 1847 denne Sag med Richter 3 , og den henstod

og Rentek. Skr. af 3 Octbr. 1846 til Amtm. Knuth, at Lowzow
nu havde erklæret sig istand til at opfylde den givne Befaling.

1 Tre Rentek. Skr. til Richter af 12 Sept. 1846. Ved Resol.
af 26 Sept. 1832 havde de nye Fæstere af Skovjorderne faaet en
Moderation i deres Jordebogs-Afgifter paa 10 Aar fra 1831 til 1840
(ovenf. S. 284 Not. 4); den var forlænget for 1841—45. Men
Rentekammeret vilde hore Richter, om ikke hans Afgiftsplan af 27
Juli 1844 nu kunde anvendes paa disse Fæstere og lægges til Grund
for Overdragelsen til Arvefæste efter nysnævnte Kongl. Resol. af 1
Juli 1846.

4 Dom. Dir. Exp. Cont. har flere Lister over disse Ansøg-
ninger om Arvefæste, saaledes af 22 Mai 1847 fra 25 Gaardmænd,
af 19 Juni 1847 fra 16 Gaardmænd. D. 4 Sept. og 2 Octbr.
sendte Rentekammeret en stor Deel Ansøgninger fra Huusmænd til
Richters Betænkning.

* Rentekammeret forlangte Amtmandens og denne atter For-
pagternes Betænkning over Huusmændenes Ansøgninger, og til denne
henholdt Amtmanden sig i Skrivelse til Rentek. af 22 Mai
1847. Derefter sendte Rentek. d. 5 Juni denne Sag til Richters

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 305

endnu uafgjort, da Kong Christian den Ottende d6de den
tyvende Januar 1848.

14. Kong Frederik den Syvende fandt saaledes i
det Mindre som i det Storre vanskelige Opgaver at ldse.
Men midt under det holstenske Opror og tydske Over-
fald arbeidede Regjeringen med Kraft ogsaa paa indre
Beformer.

Forhandlingerne angaaende de Jægerspriisiske Huus-
mænd bleve fortsatte, og strax i Foraaret 1848 tilbod
Regjeringen forelobig og som til en Pr6ve fem Huus-
mænd Arvefæste for en meget ringe Kjobesum af omtrent
et Par hundrede Rigsbankdaler *. Kort efter, den syv-
ogtyvende Mai, udkom en almindelig Kongelig Forordning
om mindelig Aflosning af Huusmændenes Ugedagstj eneste,
hvorved det navnlig blev forbudt i Fremtiden ved Huses
Overladelse at betinge Pligtarbejde 8 , og fire Uger senere
fik Justitsraad Richter og Forstraad Wellendorf det Hverv
at tilveiebringe en Overeenskomst med begge Forpagterne
og Gartneren ved Slotshaven om Erstatning for de dem
tilstaaede Ugedage, og med Bonderne om Vilkaarene for
Arbeidet8 Eftergivelse 8 . Ogsaa Provst Krarup handlede

Erklæring; ligeledes d. 24 Septbr. og 2 Octbr. en Deel indkomne
Ansogninger fra Huusmænd.

1 Bentek. t. Richter d. 13 Mai 1848: Kammeret havde til-
budt dem Arvefæste paa Husene for resp. 160, 190, 210, 250, 260
Rbd. Naar det viiste sig, at de vilde gaae ind paa de stillede Vil-
kaar, skulde de ovrige Huusmænds Ansogninger komme under Over-
veielse.

* Dep. Tid. I 145—53, 308—16, 321—34. Forordningen var
som Udkast allerede behandlet i Stænderforsamlingen 1846. Omtrent
samtidig (d. 30 Mai) skrev Rentekammeret til Richter i Anledning
af, at Huusmændene allerede strax forud havde gjort Vanskelig-
heder ved at udfore det dem paahvilende Arbeide.

* Rentek. Skr. af 24 Juni 1848.

1856. (20)

Digitized by Google

SOé HlStORtéKÉ EfrTEfcÉEtNlNGÉk OM AfcfcAftAttSTBtJt.

med en Deel af Banderne om et fast Vederlag for Præste-
tiende og Smaaredsel *. Godsinspect&ren Kammerherre
Lowzow indsendte den ellevte August 1848 en Forteg-
nelse over Ugedagene tilligemed Beregning over Godt-
gj6relse for deres Aflåsning 2 , og Forhandlingerne vare
endnu ikke sluttede, da Jægerspriis efter Justitsraad
Hertz's Befordring til Aarhuus og en Yacance af henved
tre Maaneder fik en ny Politimester i Cancellieraad Peter
Feddersen 8 .

Ministerierne bleve imidlertid fuldkommen organi-
serede. Indenrigsministeriet traadte i Rentekammerets Sted,
og Bang sogte f6rst som Minister siden som Domæne-
director at ordne Landboforholdene i Almindelighed og
paa Domænerne i Særdeleshed. Herved benyttede han
fornemmelig Richter, hvem alle Jægerspriisiske Sager
gaves til Betænkning, medens Lowzow bestyrede Godset
som sædvanlig og ved Midten af Aaret 1849 udarbeidede
en Jordebog, der endnu viiste samme i dets fulde Om-
fang 4 .

1 Dom. Dir. Exp. Cont. har disse Forhandlinger mellem
Kramp og 48 Jordbrugere i Juli Maaned 1848.

* Lowzow opgav Ugedagstjenesten saaledes: 1. Til Jægers-
priis 1652 Dage, Godtgjorelse 201 Rbd. 32 Skill., 2. til Christians-
minde 1048 Dage, Godtgjdrelse 112 Rbd. 64 Skill. 3. til >lots-
haven 720 Dage a 8 Skill. HOstarbcidet var for Jægerspriis 7 Td.
Land, for Christiansminde 20 1 /« Td. Land.

* Dep. Tid. I. 367, 663. Hertz afgik fra Frederikssund d. 8
Juli; i Vacancen var Marcussen constitueret; den 30 Sept. 1848
blev Feddersen udnævnt til Byfoged i Frederikssund m. m.

4 Denne Jordebog af 11 Juni 1849 er mig meddeelt fra Do-
mæne-Directoratets Expeditions-Contoir , og ligesom jeg udtogsviis
har optaget ældre Jordebdger fra forskjellig Tid, saaledes skal jeg
ogsaa give et Uddrag af denne, saameget mere som det maa inter-
essere at overskue det hele samlede Gods kort fdr dets Oplosning
og derhos Skyldsætningen efter den nye Matriknl, der indførtes
med 1 Januar 1844.

Digitized by Google

HI&TOB1SKÉ EFTERRETNINGER OM ABRAHAMS TRUP. 30?

IfOlge denne Jordebog stod Jægerspriis gamle
Hovedgaard for enoghalvfemtsindstyve Tonder syv Skjæp-
per, og Christiansminde for tredsindstyve Tonder fem
SJgæpper to Fjerdingkar og halvandet Album Ager og
Engs Hartkorn. Til Bondebrug var overladt hundrede
og otteogtyve Tonder syv Skjæpper et Fjerdingkar og
halvtredie Album af den frie Hovedgaardstaxt K Skovene
stode for sexogfiirsindstyve T6nder to Fjerdingkar to
Album frit og elleve Tonder tre Fjerdingkar et Album
ufrit Skovskylds-Hartkorn. Præstegaarden i Gjerlfiv var
skyldsat for ni Tonder sex Skjæpper eet Fjerdingkar og
to tre Fjerdedeel Album Ager og Eng. Det egentlige
B6ndergods bestod af de oftere nævnte sex Byer, der
alle tilsammen havde firehundrede og femten Tonder to
Skjæpper eet Fjerdingkar og eet en Fjerdedeel Album
contribuabelt Hartkorn, nemlig: Nedredraaby med Kobbel-
gaarde 2 otte og halvfjerdsindstyve Tonder to Skjæpper
og halvandet Album , Ovredraaby med Annexgaarden og
den forrige Degnelod halvtredsindstyve Tonder fem Skjæp-

1 Dette var fordeelt til Brugerne paa følgende Maade: 1. De
nitten Huses (ovenf. S. 48, 54, 97, 123) Hartkorn, forhen 38 Td.
4 Skp., nu 56 Td. 7 Sk. 1 Fdk. V« Alb., der brugtes af 11 Gaard-
mænd (3 Slagelsegde, 3 Trollegde, 2 Hjortegde, 3 Skaaningegde)
og 10 Parcellister. 2. Skovboligernes Hartk., forhen 13 Td. 6
Skp., nu 19 Td. 8 Skp. 3 Ifdk. I 1 /« Alb., der brugtes af 2 Ny-
gaarde, 4 Bakkegaarde, Tangberglodden under Kobbelgaarde og
Nedredraaby, og Jægerspriis Mdlle. 3. bkovridergaardens H.
K., forhen 14 Td. 4 Skp. 1 Alb., nu 12 Td 4 Skp. 1 Fdk. 1 Alb.
4. Stærgaardens H. K., forhen 5 Td. 5 Skp., nu 3 Td. 6 Skp.
1 Fdk. 3 /4 Alb. 5. Det af Betjente og tre Huusmænd brugte
Hartkorn, 13 Td. 5 Skp. 2 1 k Alb. 6. Kobbelgaardens Engs-
Hartkorn, 1 Td. 4 Skp. 2 8 / 4 Alb. 7. To Huse under Nygaarde
og bmedehuse, Skovskolen, Huse under Skaaningegde og Bakkegde
samt en Baraque, 20 Td. 1 Skp. 3 Fdkr. 2 Alb. 8. Henhorende
under Gjerlov, 6 Skp. 1 Fdkr. *k Alb.

* Kobbelgaarde for sig, 9 Td. 7 Skp. 1 Fdkr. Va Alb. H.
K.; Besten for Nedre-Draaby.

(20*)

Digitized by Google

308 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABE AH AMSTRUP.

per to Fjerdingkar og to en Fjerdedeel Album, Gjerlov
med sexogfiirsindstyve TOnder sex Skjæpper to Fjerding-
kar to en Fjerdedeel Album 1 , TOrslov med halvfemt-
sindstyve Tdnder sex Skjæpper tre Fjerdingkar og tre
Fjerdedele Album, LanderslSv med enogtredsindstyve Tan-
der fem Skjæpper og halvandet Album, og Lyngerup
samt to Gaarde i Krogstrup med sexogfyrgetyve Tdnder
syv Skjæpper tre Fjerdingkar og to Album 2 . Tienderne,
som h6rte til Jægerspriis, vare for de to Sogne: Matri-
culeret Kongetiende niogtredsindstyve Tonder to Skjæpper,
Kirketiende enoghalvfjerdsindstyve Tonder tre Skjæpper 8 ,
tiendeydende Kongetiende firehundrede og sexten Tdnder
fem Skjæpper fem Ottendedeel Album og Kirketiende lige-
saameget 4 , hvortil og horte alle tre Tiender af Præstens
Annexgaard i Ovredraaby, tre Tdnder fem Skjæpper tre
Fjerdingkar og et tre Fjerdedeel Album. Dette som en
Oversigt over det endnu samlede Gods, der snart skulde
oplåses.

Men denne Oplosning syntes dog Bdnderne at skride
for langsomt frem. Tiden var fuld af Gjæring og Uro.
Bdnderne paa Jægerspriis gjorde urimelige Fordringer
paa Nedsættelse af deres Afgifter, vare overhovedet util-
fredse med Overbestyrelsen, klagede over denne til Over-
bestyrelsen selv og synes at have fundet Medhold, hvor

1 Fordeelt saaledes: 1. Ti Gaardmænd, Arvefæstegaarden Ege-
lund og en til Huusmænd udparcelleret Gaard, 84 Td. 4 Skp. 1 Fdkr.
2Va Alb. 2. Sognepræsten for Odejorder m. m., 1 Td. 3 Skp. 2 Fdkr.
1 Alb. 3. Gjerlov Skole, 6 Skp. 2 Fdkr. 2 Alb.

a De to Gaarde i Krogstrup for sig, 13 Td. 5 Skp. 2 Fdkr.
V« Alb.

* Mat. Konget. GjerlOv 44 Td., Draaby 25 Td. 2 Skp. Mat.
Kirk et. GjerlOv 46 Td. 1 Skp., Draaby 25 Td. 2 Skp.

4 Tiendeyd. Hartk. GjerlOv 286 Td. 6 Skp. Vi Alb. af de
to Tiendeparter, Draaby 126 Td. 1 Skp. l 8 Ai Alb. af de to Tiende-
parter.

Digitized by Google

H18TORI8KE EFTERRETNINGEN Ofc ABBAHÅMSTRTJP. 309

Begeringen mindst ventede det *. Ikkedestomindre stræbte
Regjeringen paa samme Tid mere umiddelbart end nogen-
sinde f6r imod det bestemte Maal, Arvefæstes Indforelse.
Hvad Hnnsmændene angik, fik Lowzow den fjortende Juli
1849 Ordre at kalde dem til sig og afæske dem bestemt
Erklæring, om de 6nskede Arvefæste efter de i den
Kongelige Resolution af fdrste Juli 1846 udtalte Grund-
sætninger, saaledes at Arvefæsteafgiften af et almindeligt
Huu8 med tre til fire Tander Land vilde blive sex til
otte Rigsbankdaler og to til tre Tonder Korn, og at
Kjobesummen skulde bestemmes efter Husets virkelige
Værdi med Fradrag af en til Afgiften svarende Capital,
bvorefter der atter skulde skjænkes Kj6beren en Tredie-
deel og dertil endnu en Godtgj6relse efter Fæsterens
Alder eller den Tid, Fæstet havde varet If6lge dette
Tilbud mældte sig strax femogtyve Huusmænd som Kjd-
bere 2 . Hvad Gaardmændene angik, forfattede Lowzow
den attende September 1849 en Fortegnelse over sexog-
lyrgetyve Gaarde, der skulde gaae over til Arvefæste,
saaledes at Jordebogs - Afgiften blev ansat til halvsjette,
sex, otte eller ti Tdnder af de tre Kornsorter, Kjobe-
summen til femtenhundrede, attenhundrede eller totusinde
Rigsbankdaler og Tiende- Vederlaget til otte eller ti T6nder
Byg, alt efter Gaardenes Beskaffenhed, hvorved KjDbe-

1 Rentek. Skr. til Amtm. Knuth af 7 Juli 1849, at en Fuld-
mægtig paa Godsinspectdrens Contoir conciperede Klager for Bøn-
derne mod Overbestyrelsen og urimelige AnsOgninger om Nedsæt-
telse i Afgifterne.

1 Dom. Dir. Exp. Cont. Reglerne vare altsaa folgende:
1. Huset taxeres som afgiftsfrit efter Auctionspriis. 2. Fra denne
Priis drages en Kapital, hvis Rente svarer til Afgiften. 3. Fra Diffe-
rents-Summen drages en Trediedeel, der eftergives KjOberen, hvem
ogsaa 4. tiUtaaes endnu en Godtgjorelse , fordi Kjobesummen er-
lægges, fdrend Huset er fæsteledigt, hvilken GodtgjOrelse bestemmes
deels efter den Tid, hvori Fæstet har bestaaet, deels efter Fæsterens
Leve- Alder.

Digitized by Google

310 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM STRUP.

summen for disse sexogfyrgetyve Gaarde vilde blive otte-,
oghalvfjerdsindstyvetusinde sexhundrede og halvtredsinds-
tyve Rigsbankdaler 1 .

Den fuldstændige UdfOrelse af denne Arvefæste-Plan
led imidlertid nogen Standsning deels ved den anstren-
gende Krig, deels ved Bondernes Fordringer paa endnu
fordeelagtigere Vilkaar, deels ved den stflrre Reform i
Landboforholdene, som beskjeftigede Regjeringen og Rigs-
dagen. Istedenfor Arvefæste vilde man nemlig nu skaffe
Fæstebanderne fuldkommen Eiendomsret til deres Gaarde,
og Domænerne gik atter foran. En Lov af ottende April
1851 bestemte, at Domænernes B6ndergods, som var
bortfæstet til Gaardmænd eller Huusmænd, skulde blive
Selveiendom for Fæsteren, naar denne derfor vilde give
det femogtyvedobbelte af den Afgift, som Stedet ved
Fæsteledighed skulde have svaret, og derhos et Tillæg
for Indfæstning og stigende Værdie, hvilken Kj6besum
maatte henstaae i Stedet uopsigelig for den fflrste Kjober a .
Ved denne Lov, der endnu indeholdt flere for Bflnderne
gunstige Bestemmelser, blev Grunden lagt til ganske at
adskille fra Jægerspriis Hovedgaard alt det egentlige
Bdndergods med Bondejord eller ufrit Hartkorn.

Men til Jægerspriis hSrte ogsaa, som i det Fore-
gaaende ofte er omtalt, en stor Deel bortfæstede Gaarde,
Boelsteder og Huse, som vare anlagte paa selve Hoved-
gaardstaxtens Grund 8 . Paa disse kunde félgelig Loven

1 Anf. St. Men disse 46 Gaarde bleve dog ikke alle Arve-
fæstere, — af nedenfor anférte Grunde. Arvefæstere bleve i det
Hele kun 11 Gaarde og Parceller med 1 Td. H. K. og derover,
tilsammen omtrent 64 Td. H. K. og 23 Huse eller Steder under 1
Td. H. K. , tilsammen omtr. 5 Td. H. K.

8 Dep. Tid. IV. 385—86. Lovforslaget fremkom i Folke-
thinget (Rigsd. Tid. 1850 2 Sess. Sp. 350—51. 752 fg.) og fandt
Regjeringens UnderstOttelse.

8 Efter den nylig anfOrte Jordebog af 1849 (ovenf. S. 307
not. 1) udgjorde dette ikke mindre end henved 130 Td. H. K.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM8TRUP. 311

af ottende April 1851 ikke finde Anvendelse: de fulgte
endnu med selve Hovedgaarden. Og skjflndt Finantsbesty-
relsen, under hvilke nu Domænerne vare henlagte, mod
Slutningen af Aaret tænkte paa at sælge blandt andet
ogsaa selve Jægerspriis Slot med Tilliggende 1 , kom
denne Idee dog for det f6rste ikke til UdfOrelse. Der-
imod fik Loven af ottende April 1851 i Begyndelsen af
det folgende Aar en Udvidelse, idet en ny Lov af syv-
ogtyvende Januar 1852 tillod Finantsministeren under-
haanden at afhænde bortfæstede eller bortleiede Boelsteder
og Huse paa forhenværende Hovedgaardstaxts Grund efter
de for Salget af B6ndergods gjældende Regler 2 , Efter
denne Lov kunde da ogsaa de paa Jægerspriis 's Ho-
vedgaards-Marker anlagte Boelsteder og Huse skilles fra
Hovedgaarden, hvorimod Loven ikke ligefrem kunde an-
vendes paa Gaardene.

Omtrent samtidig med denne sidstnævnte Lov tilbdd
en rig Privatmand at ville kjobe Jægerspriis Slot med
begge Avisgaarde og et passende Skovareal for halvtredie
hundrede tusinde Rigsbankdaler. Forhandlingerne derom
standsede imidlertid, da Ejoberen traadte tilbage 8 , og
Aaret hengik uden anden Mærkelighed i Jægerspriis' s
Historie end den, at den gamle Sognepræst, Provst Kra-
rup, d6de den tiende Juli og blev den sjette November
1852 efterfulgt af Hans Peter Bisted 4 . Men i det næste
Aar 1853 optog Finantsministeriet igjen Spdrgsmaalet om
at sælge Jægerspriis, og efterat have den sexogty vende
August yderligere forsikkret Forpagter Popp om en For-
længelse af hans Forpagtning for en ny Rotation paa

1 Rigsd. Tid. Landsth. 3 Sess. 1851 Sp. 555—56.

* Dep. Tid. V. 114—15. Lovforslaget udgik fra Regjeringen
(Rigsd. Tid. 1851. Landsth. Sp. 157) og blev vedtaget af Rigs-
dagen. Det var Lovens § 4, som kunde anvendes paa Jægerspriis.

8 Rigsd. Tid. 5 Sess. 1853. Anhang, Lovf. Sp. 511, 512.

4 Kirkeb. 1852 d. 17 Juli. Dep. Tid. V. 886.

Digitized by Google

312 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHU1STRUP.

tolv Aar, naar hans nuværende Forpagtningstid var ud-
ldben 1 , arbeidede man i Ministeriet paa et Lovforslag
om Afhændelsen af Jægerspriis Slot og de til samme
> henhOrende Avisgaarde og andre umiddelbare Eiendomme.
Da meldte sig Hans Majestæt Kongen Selv som KjQber.

Kong Frederik den Syvende maatte af mange Grunde
have Interesse for Jægerspriis. Dets mangfoldige Min-
desmærker fra Hedenold havde siden hans Oldefaders
K. Frederik den Femtes Tid tildraget sig Opmærksomhed;
dets nye Pantheon var et Værk af hans Bedstefader, der
i saa mange Aar havde besiddet dette Gods. Han selv
havde en lige Agtelse for fædrenelandske Mindesmærker
og fædrenelandske Fortjenester i ældre og nyere Tid, og
han havde i yngre Aar personlig undersøgt hine og gjort
sig bekjendt med disse. Det store og vel afsluttede Jagt-
Revier maatte efter de nye liberale Jagtlove have en
særdeles Værdi, og de udstrakte Skove med mægtige
gamle Træer burde baade af land6conomiske Hensyn og
for deres egen SkjOnheds Skyld 2 behandles med Omhu.
Da det nu fra Statens Side ansaaes for rigtigst at af-
hænde Jægerspriis, og da den nye Grundlov havde
draget en Grændse mellem Statens og Kongens Formue
og gjort det muligt for Danmarks Konger at eie nogen
privat Formue, saa lod Kongen den ottende October 1853
Finantsministeren tilkjendegive, at han vilde bifalde et
Lovforslag om Salget af Jægerspriis, men vilde da
ogsaa tage under Overveielse, hvorvidt han maaskee Selv
vilde indtræde som Kjdber, og at han derfor fra Finantsmini-

1 Iftlge Skj Odebrevet af 21 April 1854 i Henhold til tid-
ligere L6fter af 12 Juli 1844 og 18 Febr. 1847.

* Ogsaa K. Frederik VII lod enkelte af disse sjeldne ældgamle
Egetræer aftegne og lithographere (Jfr. ovenf. S. 293 Not. 3). Jeg
har seet et saadant Blad, forestillende en tusindaarig Eg i Nord-
skoven, 27 Alen i Omfang og endnu ikke huul. Det er tegnet af
Messmann^og lithographeret af Tegner.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABBAHAM8TRUP. 313

støren vilde modtage de Oplysninger, der kunde lede til
en endelig Beslutning. Finansministeriet forklarede da,
at det vilde ansee det rimeligt, at ogsaa Gaardmændene
paa Jægerspriis's Hovedgaardstaxt, der stode for fire-
ogfiirsindstyve T6nder, fire Skjæpper og to Album Hart-
korn, bleve Selveiere og altsaa undtagne fra Salget, at
Slottet og dets Qvrige tilliggende Jorder formeentlig havde
en Værdi af halvtrediehundrede tusinde, Skovene en Værdi
af halvfjerdehundrede tusinde Rigsbankdaler, altsaa det
Hele sexhundretusinde Rigsbankdaler. Efterat have mod-
taget disse Oplysninger tilbad Kongen at ville kjobe
Slottet, de to Hovedgaarde, Mollen, Færgen, Teglværket
og de dvrige til Slottet horende Eiendomme med samt-
lige Skove for den beregnede Værdi 1 .

Finantsministeren forelagde derpaa den fOrste De-
cember 1853 Folkethinget et Lovforslag, bestaaende af
tvende Stykker: forst at Jægerspriis Slot med Have,
Lystskov, alle Bygninger paa Slotsgrunden , den gamle
Hovedgaard med tilliggende Huse, det nye Christians-
minde ligeledes med dets Huse, Veirm6llen, Færgegaarden,
Teglværket og samtlige Skove, nemlig Slotshegnet, Færge-
lunden, Kohaven, Langvadsplantagen og Nordskoven, maatte
sælges for sexhundredetusinde Rigsbankdaler; dernæst at
Loven af syvogtyvende Jannar 1852 maatte anvendes
ogsaa paa den Deel af Jægerspriis' s Hovedgaards-
taxt« Grund, der var bortfæstet til Gaardmænd, saaledes
at disse bleve Selveiere, dog at Jagtretten saavel paa
disse Gaarde som paa Boelstederne og Husene paa Hoved-
gaardstaxtens Grund forbeholdtes for den nu regjerende
Konges Livstid. Dette Lovforslag blev med en aldeles

1 Rigsd. Tid. 5 Sess. 1853. Anh. Lovf. Sp. 512—13. Fi-
nantsministeren havde ladet Gaardens Værdi undersoge af Sagkyn-
dige, og det var efter disses Beregninger, at han anslog de to Ho-
vedgaarde med deres Tilliggende til en Værdi af 250,000 Rbd.,
og Skovene til en Værdi af 350,000 Rbd.

Digitized by Google

314 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABBA H AMSTRUP.

ubetydelig Ændring eenstemmig vedtaget af Folkethinget den
trettende Januar, af Landsthinget den femogtyvende Januar
1854, og af Kongen stadfæstet den ottende Februar K

I Kraft af denne Lov udstedede Finantsministeren
den eenogtyvende April 1854 et SkjOde, hvorved Stats-
kassen afhændede og overdrog Kong Frederik den Sy-
vende som personlig Eiendom Jægerspriis Slot, Ho-
vedgaarde, Skove og Ovrige Tilliggende, som ovenfor an-
ført, fra fdrste Mai 1854, med alle dets Indtægter og
Udgifter, Rettigheder og Pligter fra samme Dag 2 . Skj6-
det anfdrte derhos de nærmere Betingelser for Afhæn-
delsen i ni Artikler af f digende Indhold: 1. Med Jæ-
gerspriis Slot fdlge alle dertil h6rende Bygninger, Be-
tjentboliger, Gartnerboligen, Haven, Monumenterne, en
Gruusgrav og en lille Egeskov, tilsammen omtrent tretten
Tonder Land; ligeledes alle i Slottet værende Inventarii-
gj en 8 tande og nagelfast TilbehOr. Gartneren, der havde
Slotshaven i Forpagtning s og en personb'g Bevilling paa
Gjestgiveri, var opsagt til forste Mai 1855; InspectOr-
Boligen skulde fraflyttes inden forste Mai 1854; Districts-
lægen beholder sin Bolig for Embedstid eller indtil den
nye Eier anviser ham en anden af lige Værdi, men Stats-

1 Forslaget kom til Forhandling i Folkethinget d. 3 Dcbr.
1853, til første Behandling d. 5 Dcbr., gik d. 0 Dcbr. til et Udvalg,
(der anslog Gaardene til 302,500 Hd., Skovene til 300,000 Kd.),
til anden Behandling d. 9 Januar 1854 og blev med en ubetydelig Æn-
dring eenstemmig vedtaget den 13 Januar. I Landsthinget an-
meldtes det d. 14 Januar 1854, foretoges d. 16 og var til de tre
Behandlinger d. 18, 21 og 25 Jan., da det ogsaa der eenstemmig
blev vedtaget. Loven selv findes i Algreen-Ussings Lovsamling
1854 S. 343—344.

* Bankheftelscn , for hvilken Actier i sin Tid vare modtagne,
fulgte ikke med i Salget.

3 Denne Contract med Gartner Svendsen var af 20 Marts 1850.
Den til Gartnerboligen hOrende Grund var under Matr. No. 1 U
skyldsat for Gammelskat 8 Skill. og Hartkorn V« Album.

Digitized by Google

HIST0RI8KB EFTERRETNINGER OM ABRAHAM8TRUP. 315

kassen udreder hans Gage og Emolumenter 1 ; Opsyns*
mands-Boligen og Solvkammerboligen vare bortleiede, men
nu opsagte. Sex smaae særlig skyldsatte Boliger 2 , der
vare overladte til forskjellig Brug, saa og Ldnnin gerne
for nogle simple Betjente overtages af Kjoberen, indtil
de opsiges; ligeledes overtager denne en Sognepræsten
tilkommende Refusion paa tredive Rigsdaler aarlig og fire
Legater for Fattige til et Belob af fireogfyrgetyve Rigs-
daler aarlig 8 . 2. Til Jægerspriis's saakaldte gamle
Hovedgaard h6re dens Bygninger, en Deel af Slottets
Tilbygninger, og dens Jordtilliggende, skyldsat for tre-
hundrede og fireoghalviFjerdsindstyve Rigsdaler sexogtyve
Skilling Gammelskat, og otteogfiirsindstyve T6nder to
Skjæpper et Fjerdingkar og to Album Hartkorn, samt Gods-
inspectdrens Embedsjord og en lille Jordlod i Krabbe-
dam 4 , alt tilsammen nih undrede og otteoghalvfemtsinds-

1 Til Lægcboligen laa omtrent 1 T6nde Land, skyldsat under
Matr. No. 1 S. for Gammelskat 60 Skill. og Hartkorn l Skp. 2 Alb.

* Neml. 1. Matr. no. 1 X og Y, Gammelsk. 8 Sk., Hartkorn
2 Alb. 2. Matr. no. 1 V, Gammelsk. 7 Skill., Hartkorn IV« Alb.
3. Matr. no. 1 Z, Gammelsk. 5 Sk., Hartk. 1 Alb. 4. Matr. no.
1 T, Gammelsk. 22 Sk., Hartk. 1 Fdkr. 2 1 /* Alb. 5. Matr. no. I
P, Gammelsk. 7 Sk., Hartkorn l»/4 Alb. 6. Matr. no. I O, Gam-
melsk. 12 Sk., Hartk. 1 Fdkr.

3 Disse Legater nævnes i Skjddet saaledes: 1. <( Luxdorpbs
Legat" paa 200 Rd. a 5 pC. 2. „Wissings Legat" paa 200 Rdlr.
a 5 pC. 3. „Eskildsens Legat" paa 100 Rd. a 4 pC. og 4. den
„gamle Kongelige Gave til de Fattige," aarlig 20 Rdlr. Men Ud-
trykkene synes mindre correcte eller i al Fald ikke let forstaaelige.
Ved Luxdorphs Legat meues et Legat, stiftet af den i Jægerspriis's
Historie noksom bekjendte Christen Bollesen, Luxdorphernes
Stamfader. Wissings Legat b6r hedde So ren Pedersen Wis-
singklosters Legat, og Stifteren er da den i det foregaaende
ofte omtalte Forpagter paa Jægerspriis. Hofman (Fund. VII.
488) har paa en næsten comisk Maade forquaklct Navnet til (t S. P.
Wissing , Closter-Forp agter paa Jægerspriis.**

4 Godsinsp. Embedsjord under Matr. No. 1 A. b. stod for Garn-

Digitized by Google

316 HI8TOBI8KE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM8TRUP.

tyve T&nder Land. Forpagteren fraflytter denne Gaard
den fOrste Mai 1854, da Kj6beren overtager Bygningerne
med alt Tilbehor, Besætning, Inventarium, Fourage og
Sæd efter Forpagtnings - Contracten. 3. Til Afbygger-
gaarden Christiansminde hdre dens Bygninger og et Areal
af syvhundrede og halvfjerdsindstyve TGnder Land, skyld-
sat for Gammelskat tohundrede og sexoghalvtredsindstyve
Rigsdaler fireogtyve Skilling og Hartkorn tredsindstyve
T6nder tre Skjæpper to Fjerdingkar to Album. For-
pagtningen er ifOlge Kongelig Resolution af sexogtyvende
August 1853 fornyet paa tolv Aar, efter hvis Forlob
Kj 6 b er en modtager Bygningerne med TilbehOr, Besætning,
Inventarium, Fourage og Sæd efter Contracten 1 . 4. Med
VeirmOllen folger et Areal af omtrent ti TOnder Land,
tildeels Parcel af Annexgaardens Jorder i Ovredraaby;
men da Mollen selv, ikke Yaaningshuset, var afbrændt
omtrent fire Uger fdr Udstedelsen af Skj6det, træder
Assurance- Summen i dens Sted 2 . Kjoberen overtager
alle Statskassens Rettigheder og oppebærer saaledes Rest-
belobet af den Sum, som var anvendt til MGllegaardens
Opførelse og som aarlig refunderes af MOlleforpagteren
med en Tyvendedeel, indtil Forpagtningen udlober den

melskat 10 Rd. 75 Sk. og Hartkorn 2 Td. 4 Skp. I Fdkr. I 1 /«
Alb. Jordlodden i Krabbedam under Matr. No. 1 Ag for Gammel-
skat 80 Sk., Hartkorn 1 Skp. 2 Fdkr. 8 / 4 Alb.

1 Men naar i sin Tid Forpagteren fratræder, udreder Eieren
den GodtgjOrelse, der tilkommer ham for den af ham opfdrte Schæfer-
bolig, hvis den ikke bortfdres. Ligeledes overtager Kjoberen Ud-
redelsen af den Forpagteren efter hans Contract tilkommende Godt-
jrj&relse for Mærgling af Gaardens Andeel i Stærengen.

* MOllens Jorder under Matr. no. 1 N stode for Gammelskat
6 Rdr. 18 1 /« Sk. og Hartkorn 3 Skp. 3 Fdkr. f / 4 Alb., og Matr.
No. 32 (Parcel af Annexgnarden) for Gammelskat 7 Rdr. 46 Sk.,
Hartkorn 5 Skp. 1 Fdkr. Mollen selv, bygget 1830 (see ovenf.
S. 275), en Veirmolle med HestemOlle, brændte i Natten mellem 6
og 7 Marts 1854.

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTBUP. 317

fOrste Mai 1856. 5. Til Færgegaarden ligge de tvende
Jordlodder med et Areal af omtrent eenogtyve Tdnder
Land 1 ; dermed folge Pramme , Vagthuset paa den vest-
lige Fjordbred, Pramhnset ved Frederikssund og sammes
Grund samt ovrige Inventarium. Gaarden med Privi-
legium til Gjestgiveri og Færgefart var bortforpagtet paa
den nuværende Transportforvalters Livstid, hvis Forpagt-
nings-Afgift Kjoberen modtager, men da ogsaa vedlige-
holder Brohovedet og Pramhuset paa Frederikssund-Siden,
lader Færgehavnen opmudre og leverer Tdmmer til Færge-
prammenes Reparation. 6. Med Teglværket folger en
Jordlod paa omtrent elleve Tonder Land 2 samt Værkets
Inventarium, og Kjoberen indtræder i den med Tegl-
brænderen afsluttede Contract, der dog nu var opsagt.
7. Med Jægerspriis folge ti Huse med tilhorende
smaae Jordlodder, beliggende deels ved Hovedgaarden,
deels ved Christiansminde, Teglværket, Kulhuset og Sla-
gelsegaarde, alle bortfæstede eller bortleiede paa Opsi-
gelse 8 . 8. Skovene ere: Færgelunden trehundrede og ni

1 Neml. Matr. No. 16 af GjerlGv, skyldsat den ene for Gammel-
skat 2 Rdr. 68 Sk., Hartkorn 5 Skp. 3 Fdkr. 1 Alb., den anden for
Gammelskat 1 Rdr. 71 Sk. og Hartkorn 2 Skp. 1 Fdkr. 2 ] /4 Alb.

* Matr. No. 1 G, staaende for Gammelskat 4 Rdr. 4 Sk. og
Hartkorn 7 Skp. 2 Fdkr. I 1 /« Alb.

* Disse ti Huse Tåre: 1. Under Jægerspriis Matr. no. 1 A. e.
med GI. Sk. 1 Rdr. 15 Ski 11., H. K. 2 Skp. 2 Alb. 2. Matr. no. 1
A. f., GI. Sk. 1 Rdr. 3 Skill., H. K. 1 Skp. 3 Fdkr. 2 l U Alb. 3.
Matr. no. 1 M., GI. Sk. 4 Rdr. 11 Skill., H. K. 7 Skp. 3 Fdk. Vé
Alb. 4. Matr. no. 1 Æ, GI. Sk. 1 Rdr. 34 Skill., H. K. 2 Sk. 2 Fdkr.
% Alb. 5. Under Christiansminde Matr. no. 1 A. d. f GI. Sk.
1 Rdr. 51 SkilL, H. K. 1 Skp. 3 Fdkr. 2 1 /« Alb. 6. Under Tegl-
værket Matr. no. I H., GI. Sk. 92 Skill., H. K. 1 Skp. 3 Fdkr.
a / 4 Alb. 7. Ved Kulhuse-Veien Matr. no. I K., GI. Sk. 82 Skill.,
H. K. 1 Skp. 2 Fdkr. l'/4 Alb. 8. Matr. no. 1 L., GL Sk. 53 Skill.,
H. K. I Skp. Vs Alb. 9. Af Slagelsegaarde No. 12, GI. Sk.
15 Skill., H. K. I Fdkr. Vs Alb. 10. No. 13, GI. Sk. 7 Skill.,
H. K. l g /4 Alb,

Digitized by Google

81 8 HISTORISKE EFTERRETNINGER OH AB R A HAMS TRUP.

Tander Land, Slotshegnet med Planteskolen og Kohaven
omtrent femhundrede og toogtredive TOnder, Langvads-
plantagen omtrent enogtyve T6nder og den store Nord-
skov totusind tohundrede og ottéogfiirsindstyve TGnder,
tilsammen omtrent tretusind ethundrede og halvtredsinds-
tyve T6nder Land , skyldsat til syvoghalvfemtsindstyve
T6nder en Skjæppe og to Fjerdingkar Skovskyld. Dertil
hårer Skovriderboligen, Schweizerhuset, tre Skovfoged-
boliger, sex Skovldberhuse, to andre Huse, to gamle
Huuspladse, Oxenholmen, FrOmagazinet, Torrehuset og
Tdmmermagazinet ; endvidere Fasaneriet med TilhOrende,
fire Bundgarnssteder i Fjordene nemlig ved Kongens Eng-
have, Radsteen, Dyrnits og Kibnits, og Træerne paa Stær-
gaardens Jorder. Af disse mindre under Skoven hen-
hOrende Eiendomme, der tilsammen have et Areal af om-
trent hundrede Tander Land, vare elleve særlig skyldsatte 1 .
Men med Skovene overtager Kj6beren ogsaa de paa samme
hvilende Brændselsdeputater og Underst6ttelsesforpligtelser.
9. Med Jægerspriis falger endelig for den nuregjerende
Konges Levetid Jagtret paa den Deel af Jægerspriis* s
forrige Hovedgaardstaxt, der er bortfæstet eller benyttet

1 Nemlig: 1. Matr. no. 1. A. h. Oxenholm, GI. Sk. 2 Rdr.
37 Skffl., H. K. 4 Skp. 2 Fdkr. V4 Alb. 2. Matr. No. 1 C Skov-
fogedlod, GL Sk. 7 Rdr. 15 Skill., H. K. 1 Td. 5 Skp. 2 Fdkr
V4 Alb. 3. Matr. no. 1 D Skovriderlod, GI. Sk. 18 Rdr. 33 Skill.,
H. K. 4 Tdr. 2 Skp. 2 Fdk. I 1 /« Alb. 4. Matr. no. 1 F Skov-
fogedlod, GI. Sk. 6 Rdr. 90 Skill., H. K. 1 Td. 5 Skp. VU Alb.
5. Matr. no. 1 I Vangemandslod ved Langvadsplantagen , GI. Sk.
12 Skill., H. K. 2»/4 Alb. 6. Matr. no. 2 B Fasanhaven, GI. Sk.
1 Rdr. 94 Skill., H. K. 3 Skp. 2 Fdkr. 2 1 /« Alb. 7. Matr. no. 2 C
Fasanhaven, GI. Sk. 32 Skill., H. K. 2 Fdkr. I 1 /« Alb. 8. Matr.
no. 3 B Skovfogedlod, GI. Sk. 5 Rdr. 26 Skill., H. K. 1 Td. 1 Skp.
3 Fdkr. 2V4 Alb. 9. Matr. no. 3 C. Rodsteenshuus, GI. Sk. 3 Rdr.
21 Skill., H. K. 6 Skp. *U Alb. 10. Matr. no. 38 b. en gi. Huus-
plads i Færgelunden, H. K. 2 Skp. lVa Alb. 11. Matr. no. 44 b.
en anden sammesteds, H. E. 2 Fdkr. Vs Alb.

Digitized by Google

Historiske efterretninger om abrahamstrup. 31 0

af Gaardmænd, Boelsmænd og Huusmænd, uanseet Jor-
dernes Overgang til Selveiendom *. Samtlige Contracter
og de Documenter, som findes hos Skov- og Gods-Be-
styrelsen, overleveres til Kj6beren; men denne afholder
alle af Salget folgende lovlige Udgifter. Af Kjobesummen
betalte Hans Majestæt Kongen strax tredsindstyve tusinde
Rigsdaler og udstedede til Statskassen en Panteobligation
for Resten, femhundrede og fyrgetyvetusinde Rigsdaler,
hvorved samtlige i SkjOdet nævnte Eiendomme bleve Hans
Majestæts personlige Eiendom *. Skj6det blev læst inden
Hornsherreds ordinære Ret den anden Mai 1854.

Ligesom Jægerspriis Slot med alt dets umiddel-
bare Tilliggende ved dette Salg blev afhændet fra Stats-
kassen og blev en privat personlig Eiendom for Hans
Majestæt Kong Frederik den Syvende, saaledes blev og-
saa alt det under Jægerspriis liggende Fæstegods,
saavel den egentlige Bondejord som den bortfæstede Deel
af Hovedgaardsjorden , paa lige Maade Bdndernes virke-
lige Eiendom, — dog under forskjellig Form. I Kong
Christian den Ottendes Tid gik nemlig Regjeringen her
ikke videre end til Arvefæstes Indf6relse, og ifolge Loven
af forste Juli 1846 bleve, som ovenfor anf6rt, kun elleve
Gaarde og treogtyve Boelsteder eller Huse af det jægers-

1 Dette Parti bestaaer væsentlig af Slagelsegaardene , Trolle-
gaardene, Skaaningegaardene , Bakkegaardene lige op til Kulhuus-
gaarden, eller en næsten sammenhængende Strækning langs med
den jægerspriisiske Halvoes vestlige Side mellem Issefjorden og Nord-
skoven. Uden dette Parti vilde Jægerspriis's Vildtbane, aaben mod
Vesten, være af en langt ringere Værdi, end den nu er.

2 Ovenstaaende er uddraget af selve Skjodet, hvoraf Hs. Maje-
stæt har ladet mig levere en Afskrift. Jeg har, saavidt muligt, s6gt
at gjOre Indholdet læseligt og derfor henlagt under Texten en Deel
af den speciellesto Detail, der saaledes ogsaa findes optaget i Skjo-
det selv. — Ved Thinglæsningens Paategnelse af Feddersen er
bemærket, at samme er protocolleret i No. 8 fol. 453 fg. Ge-
byhret alene beldb sig til 3604 lid. 53 Skill.

Digitized by Google

320 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABBAHAMS TRUP.

priisiske Bøndergods med omtrent niogtredsindstyve Tonder
Hartkorn saaledes Arvefæste-Eiendom ; dermed standsede
man K Men under Kong Frederik den Syvende satte
Regjeringen sig Udbredelse af den fulde Selveiendom
blandt Bonderne til Maal, og gik selv foran: ifolge Lo-
vene af ottende April 1851, syvogtyvende Januar 1852 og
ottende Februar 1854 blev i kort Tid al den ovrige jæ-
gerspriisiske Bondejord og bortfæstede eller udleiede Ho-
vedgaardsjord Brugernes fuldkomne Eiendom, nemlig fem-
oghalvQerdsindstyve Gaarde og hundrede og syvogtredive
Huse med firehundrede og tooghalvtredsindstyve Tonder
Hartkorn 2 .

Med denne Afhændelse baade af Hovedgaard og af
alt Fæstegods til privat Eiendom staae vi ved Enden af
disse historiske Efterretninger. En ny Tid er netop be-
gyndt. BOnderne, som Eiere af den Jord, de dyrke, ville
arbeide med Selyfdlelse og freidigt Mod, sikkre i deres
Stilling og forsikkrede den fulde Frugt af deres Arbeide.
Det h6ie Herskab har med Smag og Indsigt omdannet
Slottet og staaer i Begreb med at reise en ny tredie
Hovedgaard paa forhen næsten ubenyttede Marker 3 . Slot

1 See oyenf. S. 310 Not. 1. Standsningen udgik ikke fra Regje-
ringen, men fra Bonderne selv, der deels ikke syntes at foretrække
Arvefæstet for de milde Fæste- Vilkaar, under hvilke de levede, deels
fandt de meget billige Betingelser for strænge og ventede paa endnu
større Begunstigelser.

* Naar man sammenlægger den fulde Eiendom med Arvefæstet,
der i Virkeligheden ogsaa var Eiendom med en ligeledes for Efter-
følgerne uopsigelig Prioritet, saa overseer man den hele Masse af
jægerspriisisk Bøndergods, der nu gik over til Eiendom: 86 Gaarde
og 160 Huse med omtrent 521 Td. Hartk.

9 Derom har Hr. Forvalter Lutzow paa Jægerspriis været
saa god at meddele mig følgende Efterretning: Til Jægerspriis Ho-
vedgaard hørte en Eng, som kaldtes Stær-Engen; af denne Eng,
som er 220 Td. L. stor, og som, efterat Hs. Majestæt har overtaget
J ægerspriis, for den væsentlige Deel er opdyrket, samt af en Bonde-

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 32 1

og Bøndergods tilsammen give her ligesom et sammen-
trængt og let overskueligt Billede af vort foryngede Fæ-
dreneland: Kongens Huus omgivet af lutter frie Mænd.
Men de frigjorte Kræfter ere forst i Færd med at ud-
folde deres Virksomhed, hvis lykkelige Fdlger det vil
være Fremtidens Lod at opleve og beskrive.

TILLÆG.

De Materialier, som ved Omarbeidelsen af Manu-
skriptet til denne Bog ere benyttede, maatte næsten alle
hentes af utrykte Kilder. Dette er en meget seen Vei,
som har opholdt Trykningen af „Annaler for Nordisk
Oldkyndighed og Historie" for 1855 og 1856, hvortil
Bogen horer og hvis Aarstal den derfor maatte have,
skjdndt den er trykt noget senere. Det er derhos en
Vei, paa hvilken endnu Adskilligt kunde være at opsamle,
da Forfatteren i Hovedsagen har maattet indskrænke sig
til, hvad der havdes i Geheime- Archivet eller blev ham
leveret fra Regjerings-Departemen ternes Archiver. Skjondt
saaledes en rigere Efterslæt maaskee engang kunde gives,
f. £. af de gamle Rigens Regnskaber og andre Sam-
linger, skal man dog her strax i al Korthed meddele
enkelte Notitser, som nu haves ved Haanden, men ere
fremkomne for silde til at kunne benyttes paa rette Sted.

gaard, kaldet Stærgaarden, der i Aaret 1856 blev kjdbt af Hs. Maj.
Kongen, er dannet en Afbyggergaard , som kaldes Louiseholm, men
som endnu drives samlet med Hovedgaarden. Paa Louiseholm er
1855 opftirt en Længe til Hestestald, 1857 en Længe til Kostald
og skal i Aaret 1858 oplOrcs en Længe til Lade.

1856. (21)

Digitized by Google

322 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP.

I Deel, S. 19. Efterat Dronning Margrete i Aarene
1396 — 1400 havde indl6st Abraham s trup og erhvervet for
Kronen en stor Deel Gods i Draabyerne, Gjerlov og
Landerslov, satte hun en vis S 61 ve til H6vedsmand
eller Lehnsmand paa Abraham strup. I Dan. Selsk. Saml.
haves nemlig et Pergaments - Brev af 23 Novbr. 1401,
hvorved Margrete Pedersdatter , Enke efter Hr. Johan
Moltke af Torbenfeld, skjænkede St. Claræ Nonnekloster
i Roeskilde 20 Mark Solv for sin Faders Sjel: for de
15 Mark af denne Gave Éavde Dronning Margrete og
Siluester, capitaneus Abramstorp, udstedet en
Forskrivning til Klosterets Provisor, Peder Nielsen Pre-
sent af Vollerup , og for de Ovrige 5 Mark pantsatte
Margrete Pedersdatter selv et Solvbæger. Efter denne
Sol ve nævnes i Aaret 1419 Fikke Vitzen som Lehns-
mand paa Abrahamstrup, i Adels-Lex. IL 357.

I D. S. 40. At Trud Anderss6n endnu 1492
var Hovedsmand paa Abrahamstrup, seer man af tvende
Breve i Elline Goyes Jordebog, hvoraf en Afskrift haves
i Dan. Selsk. Saml. Disse Breve, dat. Our6 d. 7 Jan.
og Abrahamstrup d. 10 Aug. 1492, vise, at Eiler Hak
til Egholm pantsatte Trud AnderssOn 3 Gaarde i Veilby,
som han maatte udldse fra Hr. Engelbret (Albrechtsen By-
delsbach), der havde dem i Pant.

I D. S. 51 — 52. Af Beholdningen paa Abraham-
strup 1514 befalede K. Christian II Peder Mortensen at
sende en Deel Lam og H6ns til Kj&benhavn ved Pindsen
1514; men Bispens Bønder i Hornsherred nægtede at
levere dette udenfor Herredet og bragte derved Kongens
Bonder, der forud havde været villige til at kj6re det til
Kjobenhavn, ligeledes til at nægte det. I den Anledning
skrev Peder Mortensen den 1 Juni 1514 umiddelbart til
K. Christian II selv og spurgte, om Kongen vilde under-
rette Bispen derom, eller om Kongens Foged skulde for-
byde Bonderne Brugen af Skoven, indtil de udfarte hine
Ægter, da det var for deres JSkovkjflb", at de skuldo

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP. 323

yde, hvad Kongen havde befalet. Dette Peder Morten-
sens Brev haves i Geh. Arch. Dan. Saml. no. 635 a.

I D. S. 54, Not. 1 Lin. 11: xij tr. malt, læs: xij
lester malt.

ID. S. 62 og Not. 3. I Begyndelsen af September
1541 vare K. Christian III og en Deel Rigsraader sam-
lede paa Abrahamstrup. Thi den Dom, der anfores i
Nyerups Skildr. I. 374 — 5 og i Rosenvinges gi. Dan.
Domme I. Fort. xxx, er afsagt paa Abrahamstrup Son-
dagen efter Ægidii Dag 1541 af Kongen og Rigens Raad.
(Eft. Medd. af Cand. H. Rordam findes i Consist Arch.
Fase. 145 af denne Dom en Afskrift, som Joh. Friis
1555 sendte Petr. Palladius, og som viser, at Dommen
er af 1541, ikke af 1546).

I D. S. 63. Fru Ide Munk lod henimod den Tid,
da hun igjen skulde tilbagelevere Abrahamstrup M til Kon-
gens eget Behov", optage Syn over Gaarden med Skove
og alt Tilliggende ved Jens Rosengaard til Hagerupgaard
og Iver Lunge, Kongens Hofsinder, hvilke Mandagen i
Paaske (d. 26 April) 1546 paa Abrahamstrup selv ud-
stedede et Brev, hvori de vidnede, at de havde fundet
alt i fuld Hævd og god Stand, samt meget forbedret,
siden Oluf Rosenkrands i K. Frederik Is Tid havde mod-
taget det. Copie af dette Brev haves i Klevenfeldts Sam-
linger, Fam. Munk.

I D. S. 66. I de sidste Aar af Peder Godskes og
maaskee i det forste Aar af Povel Hvitfelds Forlehnings-
tid opholdt K. Christian III sig et Par Gange paa Abra-
hamstrup , hvor nogle af Universitetets Professorer sdgte
ham. Thi i Universitets-Regnskabet, Mich. 1554 til Paaske
1555, læses efter Medd. af Hr. Rordam: Gaff ieg (d. e.
Knud Pedersen Skriver, Univ. Qvæstor) fergepmdinge
wedt Swundiby ferge oc Jep Schriffuers pige i gerloff
drichependinge, ther D. professor es wore hoes kon. Matt.
paa Abromstroppe, j mark; og i Regnskabet, Paaske
1555 til St. Hansdag 1556: Jep Schrifuer ... holi D.

(21*)

Digitized by Google

324 HI8*0RlSkfc ÉfrTÉIifcEtKlNfcÉfc OM ABR A H AMSTktJi\

prof esso res for sit gesterj, ther the wore hoes kon. matt.
paa Abromstruppe.

I D. S. 83. I Borchard Pappenheims f6rste to-
aarige Forlehningstid indfaldt et stort Mageskifte, der
meget indskrænkede Kronens Besiddelser under Abraham-
strup Lehn. K. Frederik II sluttede nemlig den 20 April
1561 et Mageskifte med Hr. Laurids Atzersen, Prior
Vicariorum, og menige Vicarier i Roeskilde, hvorved disse
overlode en stor Mængde StrOgods rundt om i Sjelland
til Kongen, og denne paa den anden Side til dem lige-
ledes en tilsvarende Deel Gods, deriblandt ikke mindre
end 23 Gaarde i Skiby, 1 i LanderslOv og 1 i Lynge-
rup. Mageskiftebrevet læses i Reg. ov. a. L. Tom. VII fol.
341 — 44. Saaledes kom hele den anseelige Landsby Skiby
fra Abrahamstrup Lehn.

I D. S. 84. Medens Mads Skeel som Foged fore-
stod Abraham strup Lehn, blev en Klokke stobt for Draaby
Kirke 1564 (Hoffm. Fund. VII. 481), og Lehnet blev
forftget med 7 Gaarde i TdrslOv og 2 Gaarde i Fersl6v,
der hOrte til Frue Kloster i Roeskilde. K. Frederik II
befalede nemlig Mads Skeel den 27 Februar 1566 at
indtage disse til Abrahamstrup. Tegn. ov. a. L. Tom.
VIII fol. 493 b.

I D. S. 116. I Peder Munds Tid fik Draaby Kirke
sin anden Klokke i Aaret 1600 (Hoffm. Fund. a. St.). —
Jeg har efter Indskriften paa den Rosenborgske Pokal,
som denne Indskrift læses hos Hoffman, anfdrt, at Po-
kalen var gjort for Peder Munds og Albert Skeels Bo-
der; men Hoffman har givet Indskriften urigtigt. Da
den tiende Linie lyder saaledes: ( Men de, som sidst be-
skreffvit stam" (H. Holk, Konst-Kam. og Rosenborg
Slot, S. 121. Fr. Stouenberg, Rosenb. Slot, S. 19), saa
bliver det Anders Sinklar og Apits Gronneberg, der tabte
Væddemaalet og maatte betale Pengene.

I D. S. 138. Paa Frederik Urnes Tid 1631 blev
Altertavlen opsat i Gjerldv Kirke og Prædikestolen med

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP. 325

hans Vaaben i Draaby Kirke. Hoffmans Fund. VII. 481.

I D. S. 158 - 59. Efter Hans Ulrik Gyldenloves
D6d, endnu fdr Rcgisse Grubbe havde afleveret Lehnet,
der egentlig forvaltedes af Johan Bogvad som Kongens
Foged, tillod K. Christian IV ved aabentBreV af 21 Febr.
1645 (Sjell. Indlæg 1662, med K. Frederik III Confir-
mat. af 18 Juni 1662), at Præster og Degne i Horns-
herred maatte ligesom hidtil nyde fri Olden til deres
Sviin og fri Græsning til deres Qvæg i Hornsved Skov,
dog at dette ikke misbrugtes; ligeledes at hver Præst
maatte udvises 60 Læs Brænde og hver Degn 30 Læs
Brænde, som hidtil, af samme Skov.

I D. S. 184. Christen Bollesen efterlod sig et Minde
om sin Virksomhed paa Abraham 8 trup , idet han stiftede
et Legat paa 200 Rdlr., hvoraf Renten skulde tilfalde de
Fattige paa Abrahamstrup Gods. Anledningen dertil var,
at han selv reddede Livet, da engang, medens han kjOrte
i Skoven, en Lynstraale slog ned og dræbte „Hustruen"
og Kudsken. Hvad Aar Legatet er stiftet, vides ikke,
men det bestaaer endnu. (Hoffm. Fund. VII. 488).

I D. S. 199 Not. 2. Samme Dag, da Kong Fre-
derik III sendte Rentemesteren Fortegnelse over det Gods,
som Meulengracht onskede i Pant, den 23 Octbr. 1660,
indgav denne til Kongen en Ansogning om, at Skovene
maatte i Rentekammeret blive taxerede til Penge, som
han da tilbod at betale, ligesom ogsaa at forskyde den
Sum, der ifolge Bygmesterens, Albert Matthiessens, Over-
slag medgik til en nødvendig Reparation. Sjell. Indlæg
1660 Lit. B.

I D. S. 214. Netop da Kongen i Begyndelsen af
Aaret 1665 var i Begreb med at indlåse Abrahamstrup
fra Meulengracht, afhændede han en Deel af det gamle
Abrahamstrupske Gods paa Ourd til Rasm. Env. Randulf,
Landsdommer paa Laaland. Dan. Selsk. Saml. have et
Pergamentsbrev af 2 Marts 1665, hvorved K. Frederik
III tilskj6der ham 4 Gaarde paa Ouro, hvoraf en var

Digitized by Google

326 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP.

6de, foruden endeel Gods andetsteds, dog alt med For-
behold af Reluition.

I D. S. 222 — 23. Den Forestilling fra Env. Pars-
berg, der fremkaldte Kongens Befaling til ham af 11
Septbr. 1666, var af 1 Septbr. næstforegaaende og haves
endnu i Sjell. Indl. 1666 B. Ligeledes haves smstds.
1667 A en Skrivelse fra Meulengracht af 1 Marts 1667
til Oversecretær Erik Krag, der foranledigede den Kongl.
Befaling af 6 Marts s. A. til Parsberg.

I D. S. 264. Et andet samtidigt Vidnesbyrd om
Hahn bor dog ogsaa her erindres, da det netop staaer i
en vis Forbindelse med Abrahamstrup. I Universitets-
Bibliothekets Manuskript- Samling (Additam. in fol. no.
160) findes et Bind med satiriske Skrifter af den be-
kjendte Jacob Worm, og det fjelde i Rækken, S. 38 — 42,
kaldes: „Visio Abrahami, Meteora eller et synderligt
og selsomt Syn , dog vist og sandfærdigt. , som er seet
paa Himlen i Skyttens og Skorpionens Tegn over Abra-
hamstrup og Svanholm, St. Francisci Nat Ao. 1678."
Skriftet bestaaer af to Dele, hvoraf den f6rste i ubunden
Stiil beskriver Synet, den anden i bunden Stiil gaaer los
paa Datidens ikke meget yndede Hof-Camarilla. De Per-
soner, som der især sigtes til, ere Hahn, Otto Skeel,
Stocken, Wind, Arenstorff, Brandt, Schult, og den først-
nævnte faaer sin gode Deel, navnlig ogsaa med Hensyn til
Erhvervelsen af ' Abrahamstrup , og den <t for intet kjobte
Hornsved." See S. 239. — Satiren er i6vrigt mere grov
end vittig. Det forste prosaiske Stykke fortæller, at der
blandt guldglimrende og solvfarvede Skyer dannede sig
over Abrahamstrup og Svanholm (der tilhdrte Arenstorff)
en Regnbue, hvorpaa en stor forfærdelig kalkunsk Hane
udbredte sig, ridende i persisk Dragt en ungersk Hest,
med Jægerhornet ved Siden og mange af Rigets Dia-
manter hængende under Næbet, flagrende med Vingerne
og knæbrende med Næbet, som om den blæste i et Jæ-
gerhorn; at bag ved Hanen stod et hæsligt Dyr som en

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 327

Parder, der havde otte SkeelrOine; at derpaa en halvdod
Griff slap ud af en Fuglefængers Buur, strakte sin ene
Vinge mod Abrahamstrup (Hahn), den anden mod Svan-
holm (Arenstorff), og stirrede paa det „paltede Solv - Stykke" ;
at en Engel i Messesærk aabenbarede Hanens Forræderi
for Fyrsten, idet den holdt sig fast ved de troe norske
Bjælker og vogtede sig for Hanens hykkelske Galen,
Stykkes svigfulde Skin, den Skaltede Skytte og Brandens
Blus, hvilke alle havde over sig en Konge i Forræderen
Narrensdorff; at endelig Vinden dæmpedes, Hanen mi-
stede sine Vinger, Branden sluktes, og den losladte
Griff svingede sig i Luften og lod fra sit Viisdoms-Næb
nedfalde et Brev mellem Abrahamstrup og S vanholm. —
Det andet versificerede Stykke er dette Brev i 16 Vers,
hvoraf enhver af de nævnte Personer faaer et eller to,
og dertil et Postskriptum i 3 Vers. Som Exempel det
fårste og tredie Vers:

Saa blæser Veir og Vind saalænge paa vort Rige,
Til Guld og Gods fly'er bort, den Vind mon' alle sige,
En Sydost-Nordost- Vind udpuster Storm og Slud
Og blæser Guld til sig, Vor Velfærd blæs den ud.

Hor paa det Hane-Gal, al Verden han forforer,
For Kongen gal han saa, at han ei Sandhed horer,
Den tydske Kykleky han klukker efter Guld,
Hans pengegraadig Næb Gud stoppe selv med Muld!

II D. S. 67. Et Minde, som Soren Pedersen Vis-
singkloster selv har efterladt sig, er endnu tilbage, nemlig
et Legat paa 200 Rdlr., hvis Rente skulde tilfalde Draaby
Sogns Fattige. Naar Legatet er stiftet, vides ikke, da
man ikke har nogen Fundats, men Capitalen er endnu
til. See ovenfor S. 315 og Hoffmans Fund. VII. 488.
Af Sdren Pedersen haves (i Sjell. Indlæg 1711 Lit. A)
et egenhændigt Brev af 3 Februar 1711, altsaa skrevet
ganske kort for hans D6d, hvori han bestemte, at det

Digitized by Google

328 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP.

hans tvende Ddttre givne Udstyr ikke skulde afkortes i
den Arv, der ellers ved hans Ddd kunde tilfalde dem
efter Loven. Seglet viser en Fisk i Skjoldet og en væbnet
Arm svingende et Sværd paa Hjelmen, samt Bogstaverne
S. P. WK. over Skjoldets Hoved.

II D. S. 88. Efterat Kronprinds Christian (VI) havde
begyndt sine Bygningsarbeider paa Jægerspriis, navnlig
Opførelsen af den Qstlige Længe, synes han ikke saa
sjeldent at have besdgt det fra Hirschholm af. En Sam-
ling af hans Breve (Geh. Arch. Dan. Kong. Histor. no.
387 b) lærer os saaledes, at han d. 24 August 1730
reiste fra Hirschholm til Jægerspriis, hvor han opholdt
sig endnu den 27 August, og at han ligeledes i Begyn-
delsen af September tog fra Hirschholm til Jægerspriis,
hvor han var i det mindste den 4de, 10de og 11 Septbr.

II D. S. 101. I Justitsraad Terkelsens sidste Aar
paa Jægerspriis falder den kongelige Bevilling af 22 Septbr.
1735: at en Tavle hver S&ndag og Helligdag maatte
ombæres i Gjerldv og Draaby Kirker, og det Indkomne
deels strax gives til de Fattige efter Kirketjenesten, deels
anvendes til at kjdbe Bibler for Menighederne, hvorhos det
ligeledes blev befalet, at saavel disse Bibler som andre, der
tidligere vare kj6bte og skjænkede, altid skulde blive ved
Gaardene for Efterkommerne. Hoffm. Fund. VII. 488.

II D. S. 137. Dron. Juliane Marie skal for Af-
staaelsen af Jægerspriis 1759 have modtaget af Parti-
culær-Kammeret den Summa 44,000 Rdlr. Dette omtales
i den strax nedenfor nævnte Skrivelse fra von der Luhe
af Dcbr. 1766.

II D. S. 149. De idvrigt ufuldstændige Actstykker,
der haves angaaende den unge Kong Christian VIIs forste
Planer til Forandring i Jægerspriis's Bestyrelse, synes
at vise, at det var Kongens Hensigt efter Statsminister
Ghrd. Grev Ditlev Reventlous Forslag at lægge Jægerspriis
under Rentekammerets Bestyrelse. Derpaa tyder en Skri-
velse i Dcbr. 1766 fra Over -Kammerjunker Ghrd. Vol-

Digitized by Google

HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP. 329

rath Aug. v. d. Luhe til Kongen (Geh. Arch. Dan. Saml.
no. 358 b), der viser, at Particulær-Kammeret siden Chri-
stian Vis Tid ikke havde havt Bestyrelsen af Godset,
men at Indtægterne deraf dog tilflyde samme, og at Par-
ticulær-Kammeret derfor ikke gjerne saae Godset over-
givet til Rentekammeret. — At Kongen fornemmelig var
bleven indtaget af Ghrd. V. Chr. Plessens Stutteri paa
Jægerspriis, synes at fremgaae af en Skrivelse fraPlessen
til Kongen af 18 Dcbr. 1766 (Geh. Arch. Dan. Saml.
no. 654); thi man lærer deraf, at Kongen absolut vilde
have ogsaa det store Stutteri paa Frederiksborg underlagt
Plessens Bestyrelse, hvilket denne i nævnte Skrivelse sdger
at afværge af Hensyn baade til sin Alder og til den
Krænkelse, som det vilde være for Amtmand Gram paa
Frederiksborg, ligesom han hellerikke tinskede at indtræde
i den Afhængighed, hvori Bestyrelsen af Frederiksborg
Stutteri var stillet til Amtmanden og Rentekammeret

II D. S. 187. I Præsten Schack August Steenbergs
Tid, Aaret efter hiint Bes6g af Arveprindsen i Gjerlov
Præstegaard, skeete et Indbrud i Draaby Kirke, hvorved
den af Hahn skjænkede Kalk (see I D. S. 248 Not. 2)
blev stjaalen. I Berl. Tid. 1784 No. 94 (Tillæg til Aver-
tissements) læses herom en Bekjendtgjorelse, dateret Jæ-
gerspriis den 14 Novbr. 1784. Det hedder deri, at der
formodentlig den foregaaende Nat var gjort Indbrud i
Kirken af et Par omreisende Personer, en Tydsker og
en Dansk, som udgave sig for Gartner og Skytte, der
skulde være paa en Reise fra Helsingør til Rygaard; at
de havde opbrudt Fattigblokken og taget de heri værende
Penge; ligeledes opbrudt en Kiste i Sacristiet og deraf
bortrOvet et Solv-D6befad af Størrelse som en stor dyb
Tallerken, samt en sOlvforgyldt Kalk med Indskrift : Ober-
jægermester Hahn. BekjendtgjOrelsen opfordrer til at an-
holde disse Personer og derom underrette Kammerraad
Eskildsen, der da vilde betale Omkostningerne. — Jeg har
ikke erfaret, at dette Avertissement havde den tilsigtede

Digitized by Google

830 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM8TRUP.

Følge eller skaffede Kirken de bortstjaalne Sager igjen.

II D. S. 198. Schimmelmann døde d. 16 Febr. Høsts
Clio, I 2. 27, angiver Dødsdagen urigtigt — I Luxdorphs
Almanak 1782, d. 27 Aug., læses: Bang (Ol. Lundt B.,
siden Conferentsr. og Justitiarius i Hof- og Stads-Retten,
en af Commissarierne i Schimmelmanns Bo) fortalte, at
ScJummelmanns Bo beldber dg i alt kun til Million.

II D. S. 208, Lin. 24 og 26, skal læses: Osten og
dstlige istedenfor Vesten — vestlige.

II D. S. 224. Mogens Heinesens Dødsdag angives
forskjelligt. Det Nyeste, som haves om ham, Antiqv.
Tidsskr. 1849—1851 S. 169, har den 8 Februar; Slange I.
48 og Marm. Dan. II. 218 have den 18 Februar. Men de
gamle Optegnelser i Adels-Magaz. I. 98 anføre den 18 Ja-
nuar paa en Ldverdag, og denne Angivelse synes vel at
fortjene meest Tiltro.

II D. S. 225. Jens Lassen nedstammede fra en
jordegen Bondefamilie i Jylland, og hans Fædrenegaard
var Vestergaard (Lundenæs Lehn, Nørrebork Sogn), som
han i Aaret 1655 fik fri for Landgilde og Arbeide (men
ikke Skat) i 200 Aar, hvilket dog efter nærmere For-
handling strax derpaa blev indskrænket til 50 Aar. Alt
ifølge Jydske Tegneiser Tom. XIII. fol. 336, Jydske
Indlæg af 5 Aug. 1655 og Jydske Registre Tom. XII.
fol. 347 b — 348. Da han siden eiede Grubbesholm i
samme Sogn, kunde denne Gaard muligviis ved Sammen-
lægning med andet Gods være dannet af den her om-
talte Vestergaard.

Digitized by Google

331

OM VAABEN FRA NORDENS BRONZEALDER,
vbd C. C. Rafn.

Forudskikket Underretning om
ATLAS FOR NORDISK OLDKYNDIGHED,

til hvis f&rste Afsnit, tab. BI — BVII, nærværende Artikkel
skulde tjene som oplysende Text, medens dets tvende
andre Afsnit oplyses, tab. I — XII af C. J. Thomsens
Afhandling „Om Guldbracteaterne og Bracteaternes tid-
ligste Brug som Mynt" i nærværende Annaler for nord.
Oldk. og Hist 1855 S. 265—347, jfr. 381—382, samt
ved den i det samme Bind S. 347 — 381 titfoiede Ar-
tikkel om JDe tvende ved Gallehuus fundne Guldhorn
efter de ældre Beskrivelser," hvormed ogsaa egner sig til
Jevnforelse den i Annalerne for 1853 S. 141 — 192 op-
tagne Artikkel „Hans Grams Afhandling om det i Aaret
1734 ved M6gelt6nder fundne Guldhorn med Indledning
og Bemærkninger af E. C. Werlauif."

Vort nordiske historisk-antiquariske Institut har til
Formaal ikke alene nordiske Oldskrifters Udgivelse og
Fortolkning, men alt hvad der kan tjene til at oplyse det
gamle Nordens Sprog, Historie og Oldsager, altsaa Old-
tidsminder i Almindelighed, til at udbrede Deeltagelse for
den nordiske Oldtidsvidenskab samt derved vække og nære
Ejærlighed til Fædre og Fædreland. I de forste Aar
efter Selskabets Oprettelse maatte man udelukkende virke
til det foresatte Hovedformaal , Oldskrifters Udgivelse.
Saasnart Forholdene tillode det, gav man sine Bestræbelser
den betegnede stOrre Udstrækning.

Fra 1836, altsaa nu i to Tiaar, udgaae Selskabets
allerede tidligere paabegyndte archæologiske Tidsskrifter i

Digitized by Google

332

ATLA8 FOB NORDISK OLDKYNDIGHED.

et passende større Octav-Format, som det vil findes hen-
sigt sr et bestandig i Fremtiden at vedligeholde. Skrifter,
hvori historiske og antiquariske Undersdgelser optages,
maa til Oplysning og Bclærelse oftere meddele saavel
Kort som især Afbildninger af Oldsager og Oldtidsmindes-
mærker. Derfor kan Formatet ikke vel være mindre.
Storre bor vistnok heller ikke disse Tidsskrifters være, da
Bogernes Afbenyttelse derved vilde blive mindre bekvem
og Bekostningen derhos betydelig fordges.

Imidlertid er der jo mange antiquariske Gjenstande,
der ikke vel egne sig til at fremstilles ved Afbildninger i
saa formindsket Maalestok.

Inspecteuren over Museet for nordiske Oldsager, min
fortræffelige Medarbeider C. J. Thomsen, havde i mange
Aar samlet Materialier til en Udsigt over Nordens Guld-
bracteater, et Arbeide som hans numismatiske Studier
maatte give en fordget Betydning. Gjerne vilde jeg gjdre
hvad der stod til mig, forat dette Arbeide kunde paa en
smuk Maade træde for Lyset Da nu netop adskillige af
disse Bracteater ikke egnede sig til at fremstilles i for-
mindskede Afbildninger og da derhos fleres Sammenstilling
paa een Plade vilde i hoi Grad lette Oversigten, foreslog
jeg den hoi tagted e Forfatter at lade dem udgaae i et
særskilt Atlas i Imperial-Quartformat. Derved vilde vel
Bekostningen betydelig foreges, men jeg tænkte mig at
netop dette Arbeide egnede sig til særskilte Hensyn og
at det i Fremtiden vilde skattes som et kjært Minde om
den fortjente Oldgransker, der ikke har givet sig af med
at skrive mange B6ger eller Afhandlinger, men hvis Id
og Stræben for det archæologiske Studiums Fremme lige-
fuldt vil erkjendes af Efterslægten ligesom af Nutiden,
Han gik ind paa mit Forslag, dog kun under den ud-
trykkelige Betingelse, at ogsaa Afbildninger af andre Sager
maatte i dette Atlas medgives, navnligen Prdver fra Bronze-
alderen, forat der med det samme ved Siden af Jern-
alderens raaere og smaglosere Arbeider kunde stilles saa-

Digitized by Google

ATLAS FOR NORDISK OU>KYKDIGfiED. 333

danne Pr&ver paa hin fjernere Tids bedre Smag og mere
udviklede Kunstfærdighed.

Efter Bestyrelsens Forslag vedtog Selskabet i 1845
Udgivelsen af et saadant Atlas i Imperial - Quartformat,
om hvis Udarbeidelse og sammes Fremgang derefter gaves
forelQbig Underretning i Aarsberetningerne.

Professorerne ved Kunstacademiet, Historiemaler J. L.
Lund og Architect G. F. Hetsch ere Medlemmer af vort
Selskab, som bevarer kjære Erindringer om deres Med-
arbeide. Allerede langt tidligere havde de givet os An-
viisning paa flere af deres dygtige Elever, som havde ud-
fdrt adskillige af de Afbildninger, med hvilke de fdrste
Bind af Selskabets archæologiske Tidsskrifter ere udstyrede,
der saaledes ere prydede med Arbeider af Wilhelm Gertner,
Theophilos Hansen og flere i hin Tid begyndende Kunst-
nere, men som den Gang allerede vare traadte i en be-
tydningsfuldere Virken. Afbildningerne til Atlasset ud-
fortes af andre ogsaa dygtige og omhyggelige Kunstnere,
enkelte af Bracteaterne, de fra Udlandene nemlig, af for-
skjellige tildeels ikke opgivne Kunstnere, men de fleste
andre Afbildninger, saavel af Bracteaterne som af de
dvrige Gj en s tande, af Kunstmalerne Christian Zeuthen, G.
Hoffmann og Julius Magnus Petersen.

Graveringen i Staal af de tre fdrste Bracteatplader
paabegyndtes af Kobberstikker P. C. SchOler, der til Kj en-
deres Tilfredshed havde graveret flere af de tidligere ud-
givne Plancher, og fuldfortes af Architect og Kobberstikker
G. Hoffmann, der ogsaa graverede alle de ovrige Plader
med Undtagelse af tab. IV og tab. V, hvis Gravering
udfortes af Kobberstikker W. Eckersberg.

Afsnittet om Guldbracteaterne ansaaes, som oven-
antydet, for Hovedafsnittet. Dette Afsnit af den oplysende
Text gaves den forste Plads i Annalerne, for at man
kunde være des sikkrere om at dette, saavelsom Atlasset,
kunde udgives uden forud uberegnelige Ophold, saasnart
Omstændighederne vilde tillade det. Afsnittet om de tvende

Digitized by Google

334 ATLAS FOR NORDISK OLD KYNDIGHED.

Guldhorn sluttede sig dertil, og der blev ikke Plads til
mere i Annalbindet for 1855. Afsnittet om Bronzevaab-
nene, der som de ældste efter Tidsfølgen sattes forrest i
Atlasset, maatte derfor gives Plads i nærværende nærmest
efterfølgende Bind.

Da jeg i 1830 var bleven Medlem af den Kongelige
Commission for Oldsagernes Bevaring, havde jeg Leilig-
hed til at blive n6iere bekjendt med Museet for nordiske
Oldsager- og specielt med dettes successive Tilvæxt i den
følgende Aarrække. Med velvillig Tilladelse af Over-
directoratet over de offentlige Samlinger paatog sig efter
min Anmodning Edvin M. Thorson at gjøre de fornødne
Uddrag betræffende Bronzevaabnene af Museets Proto-
coller, til hvilket Hvervs Udførelse Museets yngre Em-
bedsmænd ydede ham beredvillig Veiledning. Afbild-
ningerne vare for længere Tid tilbage ordnede og gra-
verede; og maatte man i den oplysende Text følge den
Orden, hvori de paa Pladerne vare fremstillede, ihvorvel
man nu ved Betragtning, Undersøgelse og Sammenstilling
af flere Sager fra hin mærkelige, gaadefulde Tidsalder
allerede er eller sikkert snart vil kunne være i Stand
til i samme at adskille visse Perioder.

I Selskabets archæologiske Skrifter åndes flere værdi-
fulde Artikler om Sager fra Bronzealderen og kunne i
den følgende Tid andre til yderligere Oplysning sikkert for-
ventes. Her indskrænke vi os til at give den fornødne
Underretning om de i Atlasset fremstillede Stykker. De
Mangler, som maatte findes i de her meddelte Uddrag,
ønsker jeg maatte mig tilregnes, medens Fortrinene skyldes
fleres Samarbeide.

Den franske Udgave af den oplysende Text til Atlasset
optages i Mémoires des Antiquaires du Nord 1850 — 1860,
og ordnes Afsnittene i samme efter Sagernes Tidsfølge.

KjObenhavn den 80te Juni 1857.

Digitized by Google

335

BRONZEVAABEN.

OXER OG HAMRE,

tab. BI no 1 — 2 af 7 Tommers Længde og af Lighed
med dem, der nu sædvanlig bruges, men med Zirater paa
Siderne og Overkanten i Form af Spidser og paa no 2
tillige af store Blade. De ere overtrukne med en smuk gr6n
Patina. N° 2 veier henved fire Pund og er i 1833 funden
paa Huusmand Erik Jensens Jordlod i Uhe, Ringgive
Sogn, Ndrvang Herred, Veile Amt. MnO 2868; jfr.
Nord. Tidsskr. for Oldk. II p. 271.

Enkelte af de fremstillede Sager ere indkomne i
ældre Tider, uden at Findestedet er blevet opgivet eller
anf6rt; navnlig er dette Tilfældet med adskillige Stykker
der i 1844 afgaves fra Kunstmuseet til Museet for nor-
diske Oldsager (MnO). Imidlertid kan man med tem-
melig Sikkerhed antage, at disse Sager, blandt hvilke
Oxen no 1 , alle ere fundne her i Danmark.

N° 3. En Oxhammer eller rettere Hammer, med
Skafthul henimod Midten, nu 6" lang, men Eggen af-
brudt. Den har en udvidet flad Bane og er i Form lig-
nende dem af Steen, der ere afbildede i Nord. Tidsskrift
for Oldk. I, tab. IV fig. 40,45. Paa begge de smallere
Sider er den udziret med fem parallelt lobende Streger,
af hvilke den midterste og de to yderste ere riflede et
lille Stykke ved Skafthullet. Paa begge Sider af dette
er den flad og paa de bredere Sider ere der med ind-
slaaede Prikker Zirater anbragte. Den fandtes i 1840 i
en Gravhoi paa ROrsmose Mark, */a Miil fra Vesterhavet
ved Grærup, Aal Sogn, Horne Herred, Ribe Amt. Den
laa nede i Hoien, og omkring Træskaftet, der endnu var
i den, men som hensmuldrede ved den første Berdring,
var i Spiralform viklet en Guldtraad, der veiede 2 8 /gLod
og var af 20 Karat 7 Green flint Guld. MnO 5822;
jfr. Aarsber. 1840 p. 21.

Digitized by Google

336 OM VAABEN FRA KORDENS BRONZEALDER.

N° 4. En stor udziret Oxe af Længde omtrent 16*
og med en sig halvmaanef ormet udvidende Eg af 10 "s
Brede. Betydelige Fragmenter af to saadanne hinanden
meget lignende store Oxer fandtes i 1838 af Gaardmand
Søren Jensen Buhl i Brøndsted, Gaverslund Sogn, Hol-
mands Herred, Voile Amt, ved at opbryde en stor Steen,
der laa ham i Veien for Pløiningen paa en ham tilhorende
Mark; de laae omtrent en Alen fra Stenen og en Alen
dybt i Jorden, og idet Bonden vilde grave om Stenen,
stødte han paa dem. Ved Siden af dem sporedes nogle for-
tærede Beens tumper og et fortæret Træskaft af omtrent
18" s Længde, hvilket var omvundet med en 5 eller 6
Ringe, der dog vare saa fortærede af Rust, at de ikke
taalte at berøres. Disse Oxer ere af udmærket Arbeide.
Skafthullet tilsluttes foroven med en meget ziirlig Knap
og bagtil er istedenfor Bane en lignende Knap. Langs
ned ad Siderne ere fordybede Perlezirater eller ring-
formede Fordybninger, som i Midten have en opstaaende
Knop og som have været indlagte med tynde Guldplete-
ringer, af hvilke enkelte ere tilbage. Udad mod Eggen
deler denne Rad sig i to til hver sin Side af den ud-
videde Deel, dog saaledes at Ziraterne efterhaanden blive
mindre. Paa disse Pragtøxer ere desuden dreiede og ind-
slaaede tildeels Flammezirater i Zigzag af det Slags, som
findes paa flere af de skjonneste Bronzesager. I Skafthullet
ere endnu Levninger af det Egetræs Skaft. Disse Oxer ere
stdbte paa en meget kunstig Maade med særdeles lidet
Metal over en Kjærne eller Udfyldning af Leer, som gaaer
igjennem hele Oxen ligetil henimod Eggen, hvilket viser
baade Bestræbelsen for at spare Metal og Færdighed i
Støbning. Denne Udfyldning, ligesom den Omstændighed
at Eggen ikke er skarp sleben, synes tillige at vise, at
disse Stykker ei have været anvendte som egentlige Vaaben,
men snarere som Anfdrertegn, ligesom senere en Com-
mandostav, eller ogsaa muligen have de haft en hellig
Bestemmelse som Prydelse for Gudebilleder ligesom de

Digitized by Google

4

Om Vaa&en fra kordens bronzealder. 33?

KobberOxer Kong Niels's Sdn Prinds Magnus i 1129
borttog fra et paa en 0 i Sverrig beliggende og fra ældre
Tider til Thor indviet Afgudstempel, „malleos quos Joviales
(férshamrar) vocabant" (Saxo lib. XIII p. 630). Af Be-
retningen herom skj6nnes det, hvor langt ned i Jernalderen
Anvendelsen til hellig Bestemmelse af Sager fra en tid-
ligere Tidsalder har vedligeholdt sig. MnO 4985-86, jfr.
Aarsber. 1838 p. 26-27.

N° 5, en stor udziret Oxe, 15" lang, massiv, af
det mest udmærkede Arbeide og fortrinlig vel bevaret.
Foran ender den sig i en halvrund Eg, som dog ikke er
skarp sleben og bagtil i en tilspidset rund, dreiet Knap.
Skafthullet er forlænget til begge Sider og af lVs's Dia-
meter, saa at Skaftet har haft en behorig Tykkelse, pas-
sende til en saa svær Oxe, der veier syv Pund. Paa
Siderne ere parallelt med Eggen Spiralzirater nfliagtigen
indslaaede, hvilke gribe i hinanden, ligesom ogsaa Flamme-
zirater i Zigzag og andre Striber. Paa flere andre Steder ere
ligeledes Zirater anbragte alle i samme Smag som de, der
forekomme paa Sager fra Bronzealderen. Denne Oxe er
den sværeste man kjender af Bronze og formodes at have
været brugt af en Anfdrer. Tvende lignende, men dog
ei saa store og pragtfulde, bevares, den ene i Pastor
Bruzelii Samling i Lftderup i Skåne og den anden, som
i 1802 fandtes ved Rosenthai nær Zoftenberg i Schlesien
og er afbildet i Buschings Heidnische Alterthumer Schle-
siens, i Museet i Breslau, men begge disse ere betydelig
mindre, den skånske af 11 "s og den schlesiske af 9 "s
Længde. Det her fremstillede mærkelige Stykke fandtes
i 1833 paa Storoen i Krogsbdlle Sogn, Skam Herred,
Odense Amt, paa den nordligste Pynt af Oen, lige overfor
Ask6, omtrent 50 Skridt fra Strandbredden, ved at tage
Jord til Dæmningen i en Dybde af to Alen og een Alen
over Havfladen. Hverken paa dette Sted eller anden-
steds paa 0erne findes nogen GravhOi. MnO 2781; jfr.
Nord. Tidsskr. f. Oldk. II 182-83.

1856. (22)

Digitized by Google

£é8 oii vaabén fra nordens bronzealder.

U. PILESPIDSER,

tab. BI n° 6 — 9 indrettede til at indsættes i Skaftet

N° 6 — 7, 3" lang, hins Findested ubekjendt, denne
funden i 1827 oven i en med brændte Been fyldt Urne,
der opgravedes af Jorden i Nærheden af Vordingborg.
MnO MDCXCIX.

N° 8, henved 2 x /<t" lang; fandtes i 1838 tillige med
en dobbelt Knap med ophdiede Zirater paa Forsiden, en
Naal med ombCiet Knap og flere Ringe oven i Gravurner,
fyldte med Aske og Muld, der stode i en lille Gravkiste
i en Gravh6i paa Fusingds Hovmark, Aalum Sogn, S(m-
derlyng Herred, Viborg Amt MnO 4938.

N° 9, 2 1 /«* lang, fundet i 1825 tilligemed en med
indslaaede Zirater prydet Pincette, en Naal, som foroven
er fiirkantet til at indsættes i et Skaft og en Kniv med om-
bfiiet Haandtag, oven i en med brændte Been fyldt Urne
af rodligt Leer, i Teglhoi, beliggende omtrent 300 Skridt
sonden for Viborg S6. MnO 4153.

N° 10—12, indrettede til at fatte om Skaftet eller
fastgj6res ved særskilt Omvikling.

N° 10, 2" lang, dannet af et lancetform et Stykke
Bronze, der forneden er ombdiet til at fatte Skaftet;
modtoges i 1844 tilligemed flere Oldsager, blandt hvilke
adskillige af Bronze, der vare fundne i Egnen af Jægers-
priis, tildeels oven i Urner, paa ThorslOv Mark i Gjerlov
Sogn og paa Draaby og Nedre Draaby Marker i Horns
Herred, Frederiksborg Amt. MnO 8274; jfr. Ant. Tidsskr.
1843-1845 p. 129.

N° 11, kun I 1 /*" lang, med et Bronzebaand viklet
om dens nedre Ende, som har tjent til at fæste den til
Skaftet; funden i 1838 tilligemed et Bronzesværd af 27 "s
Længde, en Efterligning af et Sværd, en lille Saug og Frag-
menter af Naale og Ravperler i en Gravhoi paa Gaard-
mand Sftren Lunds Mark i Varming, Seem Sogn, Ha-
derslev Amt MnO 4745.

Digitized by Google

OM Vaaben fra nordens bronzealder. 339

N° 12, l 8 /4* lang, med et i Spiral omviklet Bronze-
baand til at fatte om Skaftet. MnO 6114.

SPYDBLADE ELLER LANDSESPIDSER,

tab. BI n° 13 — 21, forskjellige i Storrelse og Form, en-
kelte med Zirater om den nederste Deel, i hvilken Træ-
skaftet har været indsat.

N° 13, kun 3" lang, funden i 1842 ved Skagen.
MnO 6959.

N° 14, 18, 19. Ved at grave paa en jevn, aldrig,
saa vidt vides, forhen dyrket O verdrevsmark , tilhdrende
Udflytter - Huusmand Lars Madsen af Midskov By, Me-
singe Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, gjordes i 1836
et Fund af flere Bronzesager, der laa sammenlagte kun
et Spademaal under Græsskorpen, men uden kj endelig
Omhu for at bevare eller gjenfinde dem; blandt disse: et
smukt Spydblad, no 18, lOVa" langt, med Sider af usæd-
vanlig Form, hvorpaa tre ophoiede Striber ; Skaftroret, den
Deel, hvori Træskaftet har været indsat, er prydet med tre-
dobbelte Ringe. Fem mindre Spydblade, af hvjlke det
ene, no 14, 6" og det andet, no 19, 5 1 /«" langt End-
videre en Endedop til en Spydstage, 3 1 /«" lang, i Form
omtrent som en Meisel, et med Ringzirater prydet brille-
formet Spænde, en krum Kniv, samt tvende Bronzekar
af det Slags der pleie at have Laag, indrettede til at
lukkes med en Skaade, som gaaer igjennem to Oskener;
underneden findes en egen Zirat, der dog synes at ud-
springe fra Ringziraterne. I disse to Kar laae endeel
Bronzefragmenter af Celter og Sværd m. v., der, da Bruddene
ere gamle, skjdnnes at have været bestemte til at om-
arbeides. Da der blandt Fragmenterne ogsaa laa Affald
af Metalstobning, maa man antage at det hele Fund har
tilhort en Metalarbeider. MnO 3779, 3778.

N° 15, Spidsen af et let Kastespyd, næsten 16 u lang,
smukt Arbeide, tyndt og aldeles hnult, funden i 1826 ved
Haarby, Baag Herred, Odense Amt MnO MCCCCLXXX.

(22*)

Digitized by Google

340 OM TAABEK FBA NOBDEN8 BRONZEALDER.

N* 16, en Landsespids , 10" lang; den er udziret
forneden og har med en Nagle været befæstet til Skaftet;
funden i 1829 ved Torveskjæring i Nærheden af Glumso,
Tybjerg Herred, Præsta Amt MnO MDCCCCLXIIL

N° 17, 21, tvende udmærkede Spydspidser, den ene,
21* lang, den anseligste man hidtil kjender, udziret paa
Skaftrdret med dreiede Zirater og overtrukken med en r6dlig
Patina; den anden ganske lille, kun lang uden Zi-

rater paa Skaftrdret ; de ere i 1844 fundne tillige med flere
andre Oldsager af Bronze, blandt hvilke en Sværdklinge,
i den saakaldte Lodneh6i paa Sarup Bys Mark, Haarby
Sogn, Baag Herred, Odense Amt. MnO 8109, 8110.

N° 20, Spidsen til et mindre Spyd, 5W lang, ud-
mærket bevaret og overtrukken med ædel Rust. Som
Zirater ere langs med Bladets Sider og i Midten af det
ophCiede Striber anbragte. Hvorledes det har været be-
fæstet til Skaftet, kan man ikke ret see. De sædvanlige
Naglehuller åndes ikke paa Skaftroret, men en lille Deel
af samme er afbrudt Det fandtes i 1835 liggende i en
Gravurne med brændte Been oven i en Gravh6i paa
Fæstegaardmand Rasmus Jørgensens Mark i Haarby, Baag
Herred, Odense Amt. MnO 3633.

N° 22 — 23 Dopskoer til Spydskafter ; no 22, 6" lang
og endende sig for neden i Form af en Meisel. MnO
9889; — no 23, 2 s / 8 " lang, funden i 1827 og indleveret
af den daværende Herredsfoged i Arts og Skippinge Her-
reder, Holbek Amt. MnO MDCCLX.

SVÆRD OG DOLKE

med Grebspidser og Grebtunger af forskjellig Art, tab.
BII no 1—10; BIII no 17—25; BIV no 33—42.

N° 1 vel bevaret med Undtagelse af at Spidsen er
afbrudt, næsten 22" langt med en bred, flad Grebtunge
eller Angel. Klingen, som disse Sværds i Almindelighed,
tveegget og med en bred Stribe paa Midten. Træet, hvor-
med Fæstet, Haandtaget eller Heftet har været beklædt,

Digitized by Google

OM VAABBN FRA NORDENS BRONZEALDER. 341

var ved Optagelsen fortæret, og Balgen, som var aldeles
opldst af Ælde, faldt sammen ved Forsdget paa at tage
den op; Dopskoen alene, som er af Bronze af den sæd-
vanlige fiirkantede For,m, er bevaret. Som det sees, har
Træhaandtaget været fastgjort til Grebtungen ved Nitter,
og har dette Sværd upaatvivlelig hdrt til den senere
Bronzealder, hvilket ogsaa skjdnnes af Gravens Beskaffen-
hed, hvori det fandtes. I GravhCiene fra Hedenolds ældste
Periode, Steenalderen, navnlig i de store Steengravkamre,
finder man, som bekjendt, sædvanlig Skeletter af de ufor-
brændte Lig. I Bronzealderen brændtes derimod som
oftest Ligene og bevaredes Asken i Gravurner, der hen-
sattes i de mindre Gravgjemmer. Denne Begravelses-
maade aflåstes igjen i Hedenoldens sidste Periode, Jern-
alderen, af den ældre Skik at begrave Ligene uforbrændte.
I sin Fortale til Norges Kongesagaer omtaler Snorre
denne anden Overgangsperiode, idet han fdlger de be-
varede Sagn, der dog ikke gaae tilbage til Urbefolkningen :
„Den forste Alder kaldes Brændealderen (brunadld), da
skulde man brænde alle de Ddde og opreise Bautastene
efter dem. Men efterat Freyr var bleven begravet i en
H6i ved Upsala, opfflrte mange Hdvdinger ligesaavel H6ie
som Bautastene efter deres Frænder. Men efterat de
Danskes Konge Dan hin hoimodige lod sig gjdre en H6i
og bdd at man skulde bære ham did, naar han var d6d,
med kongelig Prydelse og Rustning og hans Hest med
alt BidetOi og meget andet Gods, da gjorde siden mange
af hans Slægtninge ligesaa og begyndte HCialderen (hangs-
dld) der i Danmark, men Brændealderen holdtes endnu
længe vedlige blandt de Svenske og Nordmændene." Fra
denne Overgangstid har den Grav været, hvorfra det her
fremstillede Sværd hidrorer. En H6i paa Gaardmand
Lars Andersens Mark i Hjallerup, Dronninglund Sogn og
Herred, HjOrring Amt, aabnedes den 24de Februar 1846,
og fandtes deri et af Kampestene opfCrt Kammer, 7' langt,
næsten 2' bredt og 1' hdit, altsaa meget snævert og lavt,

Digitized by Google

342 OM VAABEN FRA NORDENS BRONZEALDER«

og deri laa et heelt Skelet med Bronzesværdet i en Læder-
balg over Brystet. MnO 9199; j£r. Ank Tidsskr. 1846-
1848 p. 18-19.

N° 2, fuldstændigt med Haandtag næsten 27" langt
Paa Midten af Klingen er en ophOiet Stribe. Haand-
grebet eller Fæstet, som var af en nu tabt Materie, har
været fæstet til Grebtungen ved tre store Nitter. Det
Overste Beslag til Balgen, som ligeledes er af Bronze, er
bevaret. Dette Sværd er fundet i Fyen. MnO 7668;
jfr. Ant. Tidsskr. 1843-1845 p. 20.

N° 3 a — b, meget udmærket, det hele Sværd med
Haandtag 30* langt, aldeles fuldstændigt med Undtagelse
af en Knap foroven og Indlægningen paa Heftets bredere
Sider af Træ, Been eller deslige, der er fortæret. Siderne
af den Tunge, der har gaaet igjennem Haandtaget, ere
udzirede med en tynd Guldbelægning, i hvilken Ring-
zirater ere indslagne af samme Slags som de der findes
paa det lignende Sværdfæste med Guldpletering , der er
afbildet fig. 10. De Nitnagler, der have fastholdt Ind-
lægningen paa Fæstets brodere Sider, ere endnu tilstede.
Klingen, der er prydet med Striber, er endnu meget skarp
paa begge Egge. At dette Sværd er saa godt bevaret,
skyldes den Omstændighed, at det laa i et af to flade
Træstykker dannet Foderal, der havde været tilsmeltet
med Harpix, hvoraf endnu noget er tilbage. I Træstykkerne
ere indskaarne Fordybninger, hvori Sværdet kunde ligge,
og man kan af disse Fordybningers Form slutte, at Fæstet
har været prydet med en stor, fra Siderne fladtrykt Knap,
der nu er tabt. Det fandtes i 1849 i Gaardmand Hans
Nielsens Torvemose i Fr&rup, Vinding Herred, Svend-
borg Amt. MnO 10,715; jfr. Ant. Tidsskr. 1849-1851
p. 33.

N° 4 med Anglen eller Grebtungen 29" langt, Klimren
prydet med smallere Striber paa Midten; den tabte Ind-
lægning paa Fæstets bredere Sider har været fastgjort
ved fire Nitnagler i en Halvcirkel.

Digitized by Google

OM VAABEN FRA NOBDENS BRONZEALDER. 343

N° 5, betydelige Fragmenter af et Sværd, der, lige-
som flere i Forbindelse med samme fundne, har allerede
i Oldtiden været brudt over i flere Stykker. Det har
en flad Grebtunge, paa hvilket Beklædningen har været
fastgjort ved fire Nitter. Sværdet kan skjonnes at have
haft en Længde, Heftet iberegnet, af 31". Det fandtes i
1823 ved at opgrave en Steen paa Lars Jensens Huuslod
paa Holbeksladegaards Mark tilligemed en Deel andre
Bronzesager, blandt hvilke et Stykke, der synes at have
været Toppen af en Hjelm eller en stor Skjoldknap, ziret
med flere Rader af stribede og bOlgeformede Zirater; et
mindre Stykke af samme Beskaffenhed; en Ring af 6 "s
Diameter og 2"s Tykkelse med indgravede Liniezirater,
hvor Enderne mddes; Fragmenter af et til at ophænges
indrettet Kar, fire smaae Celter, af hvilke de tre med
Osken; tre store Kobbernagler, der ligne meget store
Som, af 8 "s Længde, foroven med en Knap, hule, ziirlig
afdreiede og med indgravede Zirater, endende sig i en
fiirkantet Spids. MnO CMLXXXVIII ; jfr. Ant Ann.
IV p. 417-19.

N° 6 var brudt i fem Stykker, som det er lykkedes
at faae sammensatte og er Sværdets Længde 34V2" og
saaledes et af de længste Bronzesværd Museet hidtil be-
sidder, og udmærker det sig derhos ved en eiendommelig
Form af Grebtungen, idet Kanterne have en Udhugning.
Beklædningen paa Haandtaget har været befæstet ved syv
Nitnagler, der nu ere tabte. Klingens Eg, der synes at
have været tynd, er fortæret af Ir, men iovrigt er Sværdet
overtrukket med en smuk gr6n Patina. Dette usædvanlige
Sværd, der ogsaa udmærker sig ved Ringzirater anbragte
paa Klingen 6verst ved Grebtungen, har tidligere været i
Pastor J. B. Sorterups Eie; han erholdt det fra en Isen-
kræmmer i Fyen, hos hvem det i flere Aar havde ligget
blandt gammelt Jern; denne vidste ikke, hvor det er fundet,
men der kan ingen Tvivl være om at det er fundet i
Fyen. MnO 11,032.

Digitized by Google

344 OM VAABEN FRA NORDENS BRONZEALDER*

N° 7, et Sværd med den fuldstændige Balg til at
bære det i tilligemed denne 24 8 /4* langt og paa det
bredeste l 8 /*" bredt. Haandtaget, som ender sig i et
Hjalte eller en Knap af Bronze, har idvrigt været af
Horn og været fastholdt til Klingen ved fem gjennem
Grebtungen anbragte Nitnagler, af hvilke de to endnu
ere bevarede. Haandtaget har i det hele haft en Længde
af 5". Balgen er vel bevaret. Inderst imod Klingen
ligger paa hver af dens Sider en Strimmel ugarvet Skind
med paasiddende Haar , der vende indad og gaa paatværs
for Klingens Længde. Derover er lagt to Skinner af
Birketræ, der ned imod Balgens Spids ere udskaarne med
en ophdiet Kant paa Midten, saaledes at Gjennemsnittet
af selve Spidsen danner en fuldkommen Fiirkant ligesom
en Dopsko. Disse Skinner ere sammenholdte ved tre
Læderringe, af hvilke een er anbragt midt om Balgens
Midte, een om dens Munding og den tredie danner Oskenen,
hvori Gehænget er fastgjort. Denne Osken er dannet paa
en særegen Maade; man har af et Stykke Læder ud-
skaaret en oval langagtig Bing^ der er bleven lagt tværs
over Skeden tæt under Mundingen, og hvis Endebftiler,
der danne den egentlige Osken, ere omsyede med et tyndt
Stykke Skind, Det tredie eller yderste Lag af Skeden
er af tyndt Skind, hvorpaa ikke opdages Spor af Syning
og som derfor rimeligviis har været paaklæbet Skeden;
men mod Spidsen er det omviklet med en tynd Læder-
strimmel. I Oskenen sad den ene Ende af en bred
Læderrem, der har tjent som Gehæng eller Skulderrem,
men som fandtes i flere Stykker, og med denne har ved
to Dobbeltknapper af Bronze været forenet en anden lig-
nende Læderrem, hvoraf kun saaes Endestykkerne. Dette
mærkelige Sværd fandtes i August Maaned 1845 i en
Grav i en lille opkastet GravhOi paa Hvidegaardens Mark,
Lyngby Sogn, Kjøbenhavns Amt, tæt ved Indkjorselen
ved Fortunen. Man fandt her Levningerne af et Lig,
hvis forbrændte Been ei vare nedlagte i en Urne, men

Digitized by Google

OM VAABEN FBA NORDENS BRONZEALDER. 845

indsvdbte i et Stykke uldent Tdi, som skj6nnedes at være
en Kappe, og laa deri ovenpaa en Dyrehud. Ved denne
Kappe laa, foruden en Fibula af Bronze, det ovenmeldte
Sværd i sin Balg og ved Siden af det et Bestik eller
Etui af Læder, b 1 !* 41 langt og l n U u bredt, som lukkes
med en 5 1 V lang Bronzestang med en Knap foroven, der
er stukken igjennem Oskener af Skind paa begge Støder,
ligesom paa vor Tids Lommeboger uden Overslag, der
lukkes af en Blyant I dette Bestik laa et 3 1 /*" langt
Instrument af Flint af samme Form som Steenalderens
Kastespydspidser, indsyet i et Stykke Tarm eller Blære,
der gaaer saa hoit op, at den ikke uden at sdnderrive
det kunde uddrages deraf, to forskjellige Bronzeknive, den
ene omviklet med Skindstrimler, den anden i en lille Læ-
derskede, en Pincette af Bronze, et Ravstykke, der er Frag-
ment af en gjennemboret Perle, Halen af en Snog, , en
lille Conchylie (conus mediterraneus, Hvass), en Falkeklo
og flere Sager og endelig en lille af Tarmhud eller Blære
sammensyet Pose, hvori Underkjæben og en lille Tand
af en Egernunge, Sand og Smaastene m. m. Det er tro-
ligt, at disse Sager, altsaa ogsaa Sværdet, have tilhdrt en
Seidmand i hin fjerne Old og henleder Betragtningen af
dette Etui med sit mærkværdige Indhold Tanken paa Be-
skrivelsen i Thorfin Karlsefnes Saga af Spaakvinden Thor-
bj6rgs Adfærd og Klædedragt paa Herjulfhæs i G ronland
i Slutningen af det tiende Aarhundrede, altsaa i en langt
sildigere Tid ; hun havde om sig et Bælte af KnSdske, og
derfra hang en stor Skindpung, hvori hun forvarede sjne
Hexeredskaber, som hun behdvede til at udfOre sin Spaa-
dom. Blandt de 6vrige Sager hun benyttede, var ogsaa
en Messingskee og en Kobberkniv, mersingarspånn ok
knifr af eyri tannskeptr tv&iålJcadr, der var fastgjort i et
af to Ringe omgivet Skaft af Elfenbeen eller snarere
Hvalrostand (Ant, Americanæ p. 104-112). Det skjftnnes
altsaa at, ligesom hin Seidmand af Bronzealderen har til
UdOvelsen af sin Kunst betjent sig af Sager fra Steen-

Digitized by Google

846 OM VAABBN PBA NORDBN8 BRONZEALDER.

alderen, saaledes har ogsaa ThorbjOrg benyttet en Kobber-
eller Bronzekniv i det fjerne Gr&nland i Slutningen af
Hedenold. Ved Aabningen af den Grav, hvori disse Sager
fandtes, viste sig alt vel bevaret, men meget var dog
saa oplOst af Ælde, at det ved mindste BerOring faldt
sammen i Stdv. Imidlertid lykkedes det ved stor Omhu
og Forsigtighed at faae hvert enkelt Stykke, som trængte
dertil, gjennemtrængt med en sammenbindende Vædske,
en dertil præpareret Schellakfernis, hvorved det blev mu-
ligt at faae alt optaget heelt af Graven, og at det der-
efter blev gjort endnu fastere, saa at det nu vil kunne
bevares i en meget lang Tid. En Committee af Old-
granskerne C. J. Thomsen, C. F. Herbst og A. Strunk i
Forening med Anatomen J. Ibsen foretoge med stor Om-
hyggelighed Unders6gelsen og affattede den n6iagtige Be-
skrivelse af dette mærkelige Fund, som er meddeelt i
yderligere med Afbildninger paa fem Plancher oplyst Be-
arbeidelse af C. F. Herbst i Annaler f. nord. Oldk. 1848
p. 336-52, tab.I-V; jfr. Ant Tidsskr. 1843-1845 p. 236-
37. MnO 9220.

N° 8, Klingen udziret med en ophoiet Stribe paa
Midten og tvende dermed parallelt gaaende; denne tillige
med Grebspidsen 30" lang. Haandtaget er iOvrigt tabt,
og da det sees at Klingen ikke har Huller anbragte ved
Spidsen og altsaa ikke har været fastgjort i Haandtaget
ved Nitnagler, der var en senere Forbedring, hvorved
den sikrere befæstedes, maa man upaatvivlelig regne dette
Sværd, ligesom det fSlgende, til den ældre Periode af
Bronzealderen.

N d 9, Klingen med Haandtaget 19" lang; dette er
tabt med Undtagelse af den udzirede Sværdknap af Bronze
foroven og en i Spiralform opviklet Guldtraad, der har
været anbragt uden om Heftet.

N° 10, Haandtaget eller den overste Deel af et
Bronzesværd. Siderne af dette Haandtag ere overlagte
med tynde Guldplader, som en Pletering og deri ere

Digitized by Google

OM VAABEN FRA NORBENS BRONZEALDER. 347

Ringzirater meget n&iagtig indslaaede. Beklædningen paa
Haandtaget er tabt og af Klingen er kun et meget lille
Stykke bevaret. Det fandtes i 1840 i Levningerne af
en sldifet Gravhfti ved Hovedgaarden Basnæs i Tjæreby
Sogn, Vester Flakkebjerg Herred, Sor6 Amt. MnO 6468.
Dolke. N° 11—15.

N° 11, kun et Fragment, indrettet til at fastgj&res
ved tre Nitter i et Haandtag.

N° 12 med fuldstændigt Blad 12" lang, ogsaa ind-
rettet til at fastgj6res i Haandtaget med tre Nitter, af
hvilke de to ere bevarede.

N° 18 med Grebspidse kun 10" lang; Dolkheftets
Knap med Ringzirater foroven er bevaret, men hvad der
har været mellem denne og den nederste Deel af samme
er tabt; et Hul for en Nitnagle til Heftets Befæstelse
sees. Den er i 1847 funden i Egnen af Viborg. MnO
9692.

N° 14 af en sjelden forekommende Form, nemlig
som en ligebenet Triangel af 7 1 /^ M s HGide, fra hvis 2 M
brede Grundlinies Midte Grebspidsen gaaer ud som en
Fortsættelse af den ophOiede Ryg, der ligefra Bladets
Spids laber langs Midten af begge Siderne. Den fandtes
i 1840 i en Urne i GadehOi paa Egtved Mark, Jerlev
Herred, Veile Amt, paa et Præsten privat tilhorende
Stykke Jord. Den er krumb6iet for at nedlægges i Urnen,
ganske saaledes som man hyppig har fundet i vendiske
GravhOie i Nord ty dskland Jernsværd sammenbOiede og
nedlagte. (Jfr. Ant Tidsskr. 1843-1845 p. 14; Mém.
des Ant. du Nord 1845-1849 p. 15-16). Ved Siden af
Dolken fandtes en lille riflet Ring af Bronze ganske af
Form som Haandledsringene, men da den kun er 2" i
Diameter har den rimeligviis været anbragt paa Dolkens
Haandgreb. I H6ien fandtes flere Bronzesager, blandt
hvilke en udmærket halvrund Kniv. MnO 5746; jfr.
Aarsber. 1840 p. 18.

N° 15, en Kniv eller ganske lille Dolk, 5* lang med

Digitized by Google

848 OM VI. ABEN FRA NORDENS BRONZEALDER.

Grebtunge, der mod tre Nagler har været fæstet til det
nu tabte Haandtag, funden i 1841 i en GravhOi mellem
Steen og brændte Been i Egnen af Leirskov, Andst Herred,
Ribe Amt. MnO 6353.

Dopskoer og Beslag til Sværd- og Dolkeskeder
no 16 a — e.

N° 16 a, en Bronzedopsko til Balgen af et Sværd;
paa hver Side ere to Knopper og i Midten et trekantet
Hul, som formodentlig har tjent til en Nagle ; den fandtes
i 1845 i en Torvemose ved Ullerslev, Vinding Herred,
Svendborg Amt, tillige med en udmærket Paalstav og flere
Spydspidser af Bronze, i hvis Skafthuller endnu den Leer-
kjærne sidder, hvorover de ere stObte. MnO 8845; jfr.
Ank Tidsskr. 1843-1845 p. -233-34.

N° 1 6 b , et lille Bronzestykke , der synes ' at have
været Enden eller en Dopsko til Balgen af en sammen
med det funden Bronzedolk og hvoraf sees at Balgen
ikke har været spids men bred forneden; det fandtes i
1834 i en GravhOi i Kollerup Sogn, Vesterhan Herred,
Thisted Amt. MnO 3134.

N° 16 c, en Dopsko til en Sværdbalg, oval og lige af-
skaaren for Enden samt prydet med Zirater, funden i 1844
paa Skads Mark, Skads Herred, Ribe Amt. MnO 7996.

N° 16 d, en fiirkantet Dopsko til en Sværdbalg eller
maaskee Beslag, som har siddet paa Haandtaget til en
Dolk, funden i 1842 tilligemed en ko 11 ed arm et Hvæsse-
steen af 5 "s Længde i en Hoi paa Gj ed s ager Mark,
Hedensted Sogn, Veile Amt. MnO 6837.

N° 16 e, et Bronzebeslag formodentlig til en Sværd-
balg, modtaget i 1826 fra Lykkesholm, Eliested Sogn,
Vinding Herred, Svendborg Amt. MnO MDLXXI.

Fremdeles Sværd tab. BIII no 17 — 25.

N° 17, 25" langt med Haandtaget fæstet til Klingen
med fem Nitnagler i en Halvcirkel; paa Heftet ere sex
Bronzeringe, imellem hvilke der har været Læder, hvoraf
ogsaa Fragmenter fandtes, ligesom Dele af Skeden, der

Digitized by Google

OM TAABEN FRA NORDENS BRONZEALDER. 349

var dannet af Træskinner overtrukne med Læder; det
fandtes 1841 i en H6i ved Leirskov, Andst Herred, Ribe
Amt. MnO 6350.

N° 18, 25Vs" langt; Klingen er fastsnittet til Haand-
taget med sex Nitter i en Halvcirkel. Paa Haandtaget,
som er forholdsmæssig kun meget lille, har mellem otte
ovale Bronzeringe været anbragte en nu tabt Materie;
det er fundet i 1844 ved at grave en GrOft igjennem et
Mosekjær paa Huusmand S6ren Pedersens Lod i Olstykke,
Olstykke Herred, Frederiksborg Amt MnO 8447; jfr.
Ant. Tidsskr. 1843-1845 p. 127 samt betræffende et
lignende Sværd fundet i en Gravhoi ved Mflgelthorum,
Thorum Sogn, Norre Herred, Viborg Amt, Nord. Tidsskr.
for Oldk. II 268.

N° 1 9 , Klingen , hvoraf Spidsen er tabt , vel udar-
beidet med en ophOiet Stribe paa Midten og parallelt
med den en bred Rand af fine Striber; Haandtaget er
fuldstændigt og ligeledes af Bronze; det fandtes for en
Deel Aar siden paa Maars8. MnO MCMIV.

N° 20, meget smukt, 21" langt med fuldstændigt
Haandtag, der ved fem Nitter i en Halvcirkel har været
fastgjort til Klingen, som er prydet med Striber paa
Midten; det har været brudt i fem Stykker, som nu ere
samlede; det fandtes i 1821 tilligemed en ziirlig Bronze-
pincette ved Veiarbeide i en Gravhdi nær ved Ringsted.
MnO CCCLXXXIII.

N° 21, 28* langt, Klingen med en ophGiet Stribe
paa Midten; Haandtaget, som kun er 4" langt, synes at
være stobt paa een Gang med Klingen. Paa dets Sider
have aflange Plader af en anden Materie, formodentlig
Træ eller Been, været indlagte eller paasatte og paa hver
Side sees tre faste Nitter, hvorved Grebspidsen har været
fastgjort, og tre Indsnit for Baand til yderligere at fast-
gjOre Pladerne. Det fandtes i 1828, tilligemed en smuk
Landsespidse ved Torveskjæring i Udkanten af en Mose
i Nærheden af SkjeMjor. MnO MDCCCXII,

Digitized by Google

350 OM VAABEtt FRA NORDEK& BRONZEALDER.

N° 22, fuldstændigt, 26 44 langt med udziret Haandtag,
til hvilket Klingen er fæstet med sex Nitter; det fandtes
i 1840 en halv Alen under Jordens Overflade, hvor en
GravhGi slgSnnes at have været, omtrent 150 Skridt S. O.
for Ambek By, Jungshoved Sogn, Baarse Herred, Præstd
Amt. MnO 5841.

N° 23, 22" langt; Klingen, som var brudt i tre
Stykker, er igjen samlet; den er ved tre smaa Nitter
fastgjort i det udzirede Haandtag; Klingen har en bred
convex Stribe langs Midten.

N° 24, Haandtaget prydet med forskjellige Zirater,
blandt hvilke concentriske Ringzirater i stdrre Antal, og
Klingen kun ved to Nitter fæstet til samme; det fandtes
i 1826 ved s6nderbrudte Urner i en Gravhoi paa Bedsted
Mark, Hassing Herred, Thisted Amt. MnO MDCXXVIL

N° 25, et Sværd eller Dolk, kun 16 2 /s" lang, funden
i 1842 i en GravhOi ved Rind, Middelsom Herred, Vi-
borg Amt MnO 6914.

Sværdfæster af Bronze med Dele af Klingen tab.
BIII no 26—30.

N° 26, fastgjort til Klingen ved fire Nitter, som ere
anbragte i en Halvcirkel, og udziret med et Slags sjeld-
nere forekommende Zigzagzirater ; det fandtes i 1835 ved
Catharinedal, Kundby Sogn, Tudse Herred, Holbek Amt
MnO 3547.

N° 27 med rundagtige i hinanden ldbende Spiral-
zirater af en skj6n Form; Klingen er kun ved to Nitter
fæstet til Haandtaget; det sporedes at Sværdet havde
været nedlagt i Balgen, da man fandt store Stykker af
denne endnu fastklæbende ved Bladet, hvilke dog senere
ved at komme i Luften hensmuldrede , ligesom ogsaa
Klingen optoges i flere Stykker. Det fandtes den 30te
August 1829 af Prinds Frederik Carl Christian, vor
nuværende Konge, i en Gravh6i nær ved Sorgenfri Slots-
have lidt ovenfor Fuglehoved Vandmdlle, som Prindsen
lod under sit eget Tilsyn udgrave, hvilken Undersøgelse

Digitized by Google

OM YAABEN FRA KORDENS BRONZEALDER. 351

C. J. Thomsen bivaanede. Denne H6i var forneden om-
lagt med en Kreds af store Stene og Pladsen indenfor
brolagt, dækket med et tyndt Lag sort Muld, som ved de
deri værende Kul viste Spor til Forbrænding. Der laa
Sværdet midt paa Pladsen som var dækket med en sammen-
dynget Hob af Kampestene, hvorover JordhGien var opfort.
MnO MMXVIII; jfr. Nord. Tidsk. f. Oldk. III 293-96.

N° 28 til et lidet Sværd eller en Daggert; det er
prydet med Zigzagzirater og med concentriske Ringzirater ;
Klingen er kun med to Nitter fæstet dertil; saavidt
vides, er dette Stykke fundet i 1819 paa Oen Amrum i
Vesterhavet. MnO CCXXXVII.

N° 29 har været indrettet paa en fra de sædvanliges
forskjellig Maade, idet man, ligesom paa Sværdet no 21,
formodentlig for at spare Metal, har anbragt paa det to
langagtig fiirkantede Aabninger, der have været udfyldte,
som det synes med Træ. Gjennem disse indlagte Stykker
har Grebspidsen været befæstet ved tre endnu bevarede
Nitter foruden den sædvanlige Befæstelse ved Nitter i en
Halvcirkel. Paa Knappen ere Spiralzirater. Af Klingen
medfulgte tre Fragmenter, af hvilke sees at Sværdet har
været nedlagt allerede brudt i Graven. Det fandtes i
1836 ved at opgrave en Hoi paa Halv&en Kekenis, der
er landfast med Als. MnO 3948.

N° 30 af samme Indretning som det foregaaende,
saa at Klingen paa tvende Maader er fastgjort i Haand-
taget, deels ved fire Nitter i en Halvcirkel deels ved tre
Nitter gjennem den opstukne Grebspidse og lignende Ind-
lægninger af Træ, Been eller deslige. Det fandtes i Oc-
tober 1834 tilligemed en Paalstav og Naal af Bronze
samt en Fingerring af en dobbelt sammenlagt Guldtraad
med fem Spiralomgange i en Gravhoi i Kirkesognet Han-
deved, Vies Herred, Flensborg Amt, mellem Byerne Froslev
og Harrislev; disse Sager laae i et lille steensat Gjemme,
hvori stod en med brændte Been opfyldt Leerurne. MnO
3372 ; jfr. Nord. Tidsskr. for Oldk. III, 385-37.

Digitized by Google

352 OM VAABEN FRA NORDEN8 BRON2EALDEB.

Fremdeles Dolke no 81 — 82.

N° 31 , 10* lang, vel bevaret og med fuldstændigt
Haandgreb og Klinge i et Stykke. Om det lille Haand-
tag, der er heelt af Bronze og kun IV4* langt, sidder
endnu aldeles ubeskadiget en Guldtraad, mellem hvis Lag
Bronzerusten har trængt sig frem, hvoraf det altsaa ly-
delig sees, at Ringen har oprindelig været viklet om
Dolkens Haandgreb. Denne fandtes i 1840 ved at sldife
en Gravhdi paa Gaardmand Niels Johansens Mark i Slots-
bjergby, Slagelse Herred, Sor6 Amt MnO 5768; jfr.
Aarsber. 1840 p. 19.

N° 32, 11* lang, saavel Bladet, der har været brudt
i to Stykker, men igjen er sammensat, som Haandgrebet
ziirlig udarbeidet. Denne Dolks Findested kan ikke an-
gives; men en anden, som har stor Overeensstemmelse
med den i Form og Udarbeidelse fandtes nylig i en
GravhOi paa Gaardmand Niels Nielsens Mark i Breum, Grin-
derslev Sogn, NOrre Herred, Viborg Amt. Den er 12 8 /4*
lang. Fæstet er indvendig fyldt med brændt Leer, hvor-
over ligger en Bronzeplade, som er smukt forziret, og hvori
ere flere Fordybninger, der uden Tvivl have været ud-
fyldte med en Slags Eraaille. Ovenpaa Knappen er lagt
en Guldplade, som er prydet med concentriske Ringzirater.
Paa hver af denne Dolks Sider laa en dobbelt Spiral-
Haandledsring af Guld, dannet af tynde Guldtraade i tre
Omgange. MnO 17,201.

Fremdeles flere Sværd no 33 — 42.

N° 33, fuldstændigt og vel bevaret, hen ved 33* langt
Den med Striber langs Midten udzirede Klinge er ved
sex i en Halvcirkel anbragte Nitter, fastgjort i Haand-
taget, der er prydet med tre ophdiede Ringe, mellem
hvilke Liniezirater og fire Rader concentriske Ringzirater
ere anbragte; 6 verst paa Knappen findes en Kreds af
8 1 Or re concentriske Ringzirater.

N° 34 ogsaa vel bevaret, 27" langt, Haandfanget
smalt. Klingen er ved syv i en Halvcirkel anbragte Nit-

Digitized by Google

OU VAABEN FfiA NORDENS BEONZEALDEE. 353

nagler fæstet i det med gjennembrudte Zirater prydede
Fæste. Det fandtes i 1826 i tre Fods Dybde i en Torve-
mose ved Hesle, EgitslOvmagle Sogn, Vester Flakkebjerg
Herred, Sor6 Amt. MnO MCDXXVI.

N° 35, fundet i fire Stykker, men nu sammensat, i hvor-
vel det dog ikke synes at have den fuldstændige Længde.
Klingen, som har en ophOiet bred Stribe i Midten og
tre fine Striber ved hver af dennes Sider, er ved fire
Nitter fastgjort i Haandtaget, der er prydet med Stribe-
zirater og Spiralzirater og paa Knappen med en Guld-
plade, paa hvilken concentriske Ringzirater med en Flet-
ning omkring. Det fandtes med Levninger af den dertil
horende Læderbalg, en stor Faalstav, tvende Tutuli, en
Haandledsring af Bronze og en Fingerring af Guld i
1826 i en GravhOi paa Aabygaards Mark, Nyker Sogn,
Vester Herred paa Bornholm, imellem Ronne og Hasle.
Denne H6i synes at have tilhdrt forskjellige Perioder.
Nederst i Hoien laa Skelettet af et Menneske, hvis Hoved
vendte mod Vest men Legemet indad i Hoien. Noget
hoiere oppe mod Hoiens Midte fandt man et fuldkommen
heelt og meget noiagtig steensat Gravkammer, vendende
i Ost og Vest; det var af en Mands Længde og bedækket
foroven med to flade Stene; Bunden var belagt med
tynde, glatte smaae Strandstene og ovenpaa den brolagte
Bund laa smuldrede Been og de nævnte Sager. MnO
MDCXXI; jfr. Ank Ann. IV p. 276-78.

N° 36, Fragment af et Sværd med fuldstændigt med
smukke Spiralzirater prydet Haandtag, i hvilket Klingen
er fastgjort ved fire Nitter i en Halvcirkel. Det fandtes
i 1821 tillige med en Pincette ved Veiarbeide i en Grav-
hdi i Nærheden af Ringsted. MnO CCCLXXXIIL

N° 37, 33Vs" langt; paa Midten af Bladet er an-
bragt en ophoiet halvrund Stribe og ved hver af dens
Sider fem mindre , som blive smallere og ldbe sammen
ved Spidsen. Klingen er fastgjort i Haandtaget ved fire
i en Halvcirkel anbragte store Nitter, som ligne de Knopper,
1656. (23)

Digitized by Google

354 OH VAABSN FRA NORPENS BRONZEALDER.

med hvilke Fæstet er ziret; dette er fladt og næsten
ovalt og besat paa den udadstaaende Side med en
stor og tolv mindre Knopper. Faa Fæstet findes kjen-
delige og bestemte Spor af at flere Dele af det have
været overlagte med tynde Guldplader, ligesom og Lev-
ninger af Indlægning om flere af Ziraterne, som dog nu mest
ere omgivne med tomme Furer. Det fandtes i 1830 paa
Feder Nielsens Mark i Folleslov, Skippinge Herred, Holbek
Amt, ved at ploie i en Eng, som forhen har været en
Mose af to til tre Tdnder Lands Stdrrelse, som har staaet
under Vand, Efter et Sagn har et Slag staaet nær ved
den ved en Banke, som kaldes Blodhftien, ved hvilke
tvende Gaarde ere beliggende, der bære Navn af Blod-
gaardene. MnO MMCXXIV; jfr. Nord. Tidsskr. £ Oldk.
I 180.

N° 38, 31 " langt; Haandtaget, som er længere end
de sædvanlige og fastgjort ved otte Nitter i en Halv-
cirkel, ender sig foroven i en opadgaaende og to udad-
gaaende Spidser; det er fundet i Jorden i Sjælland. MnO
8080.

N° 39, 29" langt, Haandtaget eller Grebtungen ind-
befattet. Langs ned ad Klingen ere Stribezirater og denne
har foroven ved Haandtaget et Slags ualmindelige Zirater,
deels Ringzirater, deels tungeformede og tvende Slange-
hoveder. Faa Grebtungen, der har en Udhugning paa
Midten, har været befæstet et Haandtag af en nu tabt
Materie; alle Nitterne, 10 i Tallet, med de til samme
horende Knapper, hvormed dette har været befæstet, ere
derimod bevarede ligesom ogsaa Overstykket, der er an-
bragt oventil som Slutning af Haandtaget, dannet som
to mod hinanden vendte hornformede Boiler, der ere
sammenheftede. Da det optoges, var det omgivet med
en Indfatning af Egetræ, der igjen var omviklet med
Birkebark, hvilke Dele dog begge strax hensmuldrede.
Det fandtes ved TOrveskjæring i SOnder-Lyngby, Lyngby

Digitized by Google

OK TAABXK FRA KOBDENS BRONZEALDER. 855

Sogn, Borglum Herred, HjOrring Amt MnO 4669; jfr.
Aarsber. 1838 p. 27.

N° 40, 24" langt, med ophOiede Striber langs med
Bladet. Haandtaget, som er stdbt dertil af samme Metal,
er af usædvanlig Form, endende sig oventil i en flad
ziirlig Bdile med to indadbfliede Spiraler; en Grebspidse
gaaer igjennem Haandtaget fra Bladet af midt imellem
Spiralerne. Det fandtes i 1832 ved at grave i den saa-
kaldte Klyne, et Slags Torv, i en Mose som tilhorer
Hans Bertelsen, Udflytter fra Ostre Aas i Lindballe Sogn,
Tyrrild Herred, Veile Amt; det laa i to Alens Dybde,
ganske fladt paa Mosens Bund. MnO 2457; jfr. Nord.
Tidskr. £ Oldk. II 271.

N° 41, 21" langt. Klingen har en ophoiet Stribe
langs Midten. Haandtaget er af en sjeldnere Form en-
dende sig i en Zirat, som bestaaer af to indadbdiede
Kroge, lignende krumme Horn; imellem dem er der en
opstaaende rund Tap med Stribezirater meget lignende en
Skrue; paa selve Haandgrebet findes bredere og smallere
Stribezirater. Faa enhver af de flade Sider af den l)eel
af Fæstet, hvori Grebtungen gaaer ind og som her er
lige afskaaren, istedenfor at den ellers pleier at være
gjennembrudt i en Halvcirkel og forsynet med Nitter,
sees Zirater, der synes at forestille den Art af Faalstave,
som nedentil har udgaaende og meget udvidede Spidser
af £ggen. Da Haandtaget er noget beskadiget, seer man
at det er blevet stftbt over en saakaldet Ejerne af Leer.
Det er ganske uden Nitter, som synes at være en senere
Forbedring, og maa dette Sværd rimeligviis henregnes til
den ældre Bronzealder. Det var sdnderbrudt, men er senere
sammensat Det fandtes i 1831, omtrent en halv Alen
under Jorden, ved Alleshauge, Bregninge Sogn, Skippinge
Herred, Holbek Amt. MnO MMCCLXXV; jfr. Nord.
Tidskr. for Oldk. I 179.

N° 42, Fragment; Klingen er fastgjort i Haandtaget
alene ved to Nitter ; den overste Deel af Haandtaget ender

(23*)

Digitized by Google

&>6 OM VAJLBEN fcBA NORDENS -B&ON^EAXDÉIL

sig i to tilbageb&iede Spiraler, mellem hvilke Grebspidsen er
tilsyne. Det fandtes i 1823 under en stor Steen ved S&marke,
Magleby Sogn, Klintholms Gods paa M6en. MnO 2756.

Flere Sværdfæster af Bronze, no 43-47.

N° 43, Overdelen af et Bronzehaandtag, der efter
denne at d6mme ikke har været heelt af Bronze, men
alene Knappen af dette Metal; den er prydet medZirater,
tildeels i Spiralform. Den fandtes i 1836 ved Fraugde,
Aasum Herred, Odense Amt. MnO 4665.

N° 44, den Overste Deel af et Haandtag, meget tyndt
stflbt over en Ejerne, prydet med Zirater i Striber, Prikker,
Ringe og Blade. Klingen bemærkedes at have været 18"
lang. Den fandtes i 1842 tilligemed et Sværd, en Efter-
ligning af et Sværd, en lille Kniv, fire dobbelte Knapper
og en Naal, alt af Bronze, i en GravhOi ved Snoldelev,
Tune Herred, Kj o benhavns Amt MnO 6614.

N° 45, et udmærket Bronzefæste, 4" langt, udziret
med gjennembrudte Spiraler; Klingen, der er bred,
er fastgjort i Haandtaget ved sex Nitter i en Halvcirkel.
Det fandtes i 1839 i Odsherred. MnO 5069.

N° 46, udziret med Spiraler i gjennembrudt Ar-
beide; Klingen var 18" lang og fastgjort i Haandtaget
med fire Nitter i en Halvcirkel. Det fandtes i 1816 i
Midten af en med en Steenkreds omsat H&i, kaldet
Schwarzer Berg i Nærheden af Hohenwestedt, Bendsborg
Amt. MnO CCCCXXIV.

N° 47, Fragmenter af et Sværd og enkelte Dele af
Heftet. For at spare Metal, har man stObt det over en
Udfyldning eller Ejerne af Leer. Den dverste med Zi-
rater prydede Knap er bevaret, men Heftet er i Ovrigt
sønderbrudt. Ved dette fandtes Levninger af Træ, hvor-
med det har været beklædt, og en fiin, flad Guldtraad
eller et meget smalt Guldbaand, som ved Optagelsen
saaes at have været anbragt som Omvikling om Fæstet
Af den dverste bevarede Deel af Klingen sees, at denne
har gaaet ind i Haandtaget ved en indskudt Spidse, paa

Digitized by Google

OM VAABEN FBA NORDENS BRONZEALDER. 357

hvilken ikke bemærkes Huller til Nitnagler, saa at rimelig
dette Sværd har tilhdrt den ældre Bronzealder. De fandtes
i 1826 i den saakaldte OlshOi, Tilsted By og Sogn,
Hundborg Herred, Thisted Amt. MnO MDCXXXIX;
jfr. Ant. Ann. IV 382-83.

V. HJELME,

tab. BY, alene no 1 den nederste Deel af et Hjelmvisir,
Hagestykket nemlig, temmelig massiv, af udmærket st&bt
Arbeide og med udziret Guldbelægning. Den har sluttet
omkring Hagen og er forsynet med to store Traller, af
hvilke kun den ene og et lille Stykke af den anden endnu
ere i Behold. Enhver af dem er fastgjort ved Hage-
stykket med en stor Nitte. Af Afbildninger, som haves
af gamle Hjelme, kan man slutte, at der imellem de to
Traller har fra Hjelmens Overdeel gaaet en Spids ned
for at beskjerme Næsen (nefbjdrg) og at Ansigtet saa-
ledes har været beskyttet ved disse forenede Indretninger.
Paa Forsiden imellem Trallerne lige under Munden var,
da Stykket fandtes, en tynd Guldplade fastgjort, hvorpaa
indgravede Spiralzirater, der ere trukne i hverandre. Man
seer tydelig paa Rusten, at kun denne Deel har været
overlagt med Guld, skjont ogsaa den ovrige Deel af
de udvendige Sider har samme Slags Zirater tillige med
flere andre, der vise sig som ophOiet Arbeide. Ganske
lignende Zirater sees paa adskillige andre ældgamle Bronze-
sager; jfr. tab. VI n<> 5, 6, 7 og en anden Midterplade
til et Skjold, som i 1827 fandtes i Martdrven i Baabjerg
Sogn i Nærheden af Skagen (MnO MDCCXIX). Nær-
værende sjeldne Stykke er i 1829 opgravet ved TOrve-
skjæring i en imellem Byerne Hagendrup og Rumperup
i Bregninge Sogn, Skippinge Herred, Holbek Amt, be-
liggende Mose. Overdelen af Hjelmen var man ikke saa
heldig at finde, uagtet der ved Ttirveskjæringen er om-
hyggelig »Og* efter den. MnO MMLXXI; jfr. Nord.
Tidsskr. t Oldk. I 178-79.

Digitized by Google

95g OM VAABEN FRA NOEDBNS BRONZE ALD IB.

VI. SKJOLDE OG SKJOLDBUKLER,

tab. BV no 2-3, BVI no 4 Bagsiden.

N° 2, et rundt Pareerskjold af Bronze, 18* i Dia-
meter. I Midten er en stærkt udstaaende Skjoldbukkel,
prydet med sex fine Rader i Kredse anbragte Prikker.
Uden om Buklen ere to oph6iede Cirkler. Nærmere
Banden ere tre Udhugninger , der ligesom Skjoldbuklen
ere opdrevne; hver af disse er ziret med flere Kredse af
Prikker. Mellem hver 'af disse Udbugninger er anbragt
en flad Zirat, bestaaende af syv puncterede Kredse, af
hvilke den yderste ender sig paa hver i to Svanehalse.
Mellem disse Figurer ere desuden som Zirater indslaaede
ni eller ti Knopper. Bftilen er bevaret; derimod fattes
de paanittede Stykker, hvorigjennem Snore have været
dragne, hvilke dog sees at have været der. MnO 8118;
jfr. Ant. Tidsskr. 1843-1845 p. 112-113.

N° 8, et fuldstændigt Skjold, 27" i Diameter, be-
staaende af en eneste Bronzeplade, som er udhulet paa
Midten, opbanket i en Umbo, der danner en Halvkugle.
Uden om den findes sex ophdiede Kredse, i hvilke ere
opslaaede som Zirater otte Pyramider af runde Knopper,
og i den yderste Afdeling to hele Kredse af lignende
Knopper. Kanten er ombaiet og inden i denne Ombdi-
ning er, for at styrke Skjoldet, lagt en Bronzetraad, som
er dannet derved, at en bred Strimmel af Bronze er
bleven snoet op som et Baand. Tværstangen, hvori
Skjoldet er blevet holdt, er ikke massiv men dannet af
en Plade, som er ombdiet og fastnittet. I det hele taget
seer man, at der er anvendt megen Umage paa at spare
Metal og forene Lethed med Styrke. Foruden de to
Nitter, hvormed Bdilen er fastgjort, fandtes endnu indsat
i den anden Bad to lOse Nitter, hvorved formodentlig
paa Bagsiden har været fæstet en Rem eller et Baand,
hvori Skjoldet har kunnet bæres. Det er nu meget svagt
af Ælde men idvrigt næsten fuldstændigt Det fandtes i

Digitized by Google

OM VAABEK FEA NORDENS BRONZEALDER, 359

1848 en Alen under Jordfladen i en lille Mose ved
LummelOv i Kirkeby Sogn, Nftrre Herred paa Falster.
MnO 9855; jfr. Ant Tidskr. 1846-1848 p. 198-99.

BVI no 4, et stort ovalt Pareerskjold af Bronze,
26" langt og 23" bredt, hvis Bagside her fremstilles.
Alle Ziraterne ere indslaaede fra Bagsiden, saa at de
ere fremstaaende paa Forsiden. Paa Midten er en halv-
maaneformet Figur og uden om den tre Striber. Omkring
denne ere desuden to Kredse af ophOiede Prikker. Kanten
er dannet med en Bronzetraad, hvorom den yderste Deel af
Skjoldpladen er bOiet. Haandgrebet er en stObt Bronze-
bftile, der er anbragt tværs over den Udhugning, som
den halvmaaneformede Figur tilveiebringer. Endvidere
ere paa Bagsiden to Skinner fastnittede, hvorigjennem
Snore have kunnet trækkes, saaledes at Skjoldet kunde
bæres fastbundet paa Armene og hængende paa Ryggen.
MnO 8111 ; jfr. Ant. Tidskr. 1843-1845 p. 112-13.
Fra Kunstmuseet modtoges i 1844 tre Bronzeskjolde,
nemlig de her no 2 og no 4 fremstillede og et tredie
ovalt Skjold, der er 23" langt og 21" bredt. Form,
Forarbeidelse og Zirater ere paa dette ganske som paa
det foregaaende, kun de yderste Kredse af Prikker fattes
her og paa Bagsiden er baade MetalbOilen eller Haand-
grebet og de to tilnittede Bronzeskinner afbrudte, men
man seer tydelig, hvor de have siddet. Disse tre Skjolde
vare tidligere de eneste, man havde i det skandinaviske
Norden, og havde længe været bevarede i det gamle
Kunstkammer, i hvis fra ældre Tider hidrørende Cata-
loger, som ere meget ucri tiske, de vare anførte som tyr-
kiske, formodentlig paa Grund af den i de tvende af dem
indslaaede Halvmaane; men baade Arbeidet, Forzirclses-
maaden og Metalblandingen er aldeles som vore ældste
Bronzesager og desuden sidde der endnu paa disse Skjolde
betydelige Levninger af det Slags Rust, som sætter sig
paa Bronze, naar denne længe ligger i Moser. Man kan
derfor med fuldkommen Sikkerhed henfOre disse sjeldne

Digitized by Google

360 OM VAABEN FRA. NORDENS BRONZEALDER.

Stykker til den ældste Metalperiode i Hedenold og til-
skrive deres ypperlige Conservation det Held, at de maa
være fundne i Moser, rimeligviis samlede i een Mose, thi
om Findestedet indeholder Kunstmuseets Inventarieproto-
coller ingen Oplysning. Tidligere havde man til yder-
ligere Bestyrkelse for at disse Skjolde tilhOre vor Bronze-
alder, anført to dog noget mindre Skjolde i engelske Sam-
linger, der i Form, Zirater og Forarbeidelsesmaade have
den 8t6rste Lighed med dem; det ene, som er fundet i
Themsen, bevares i det antiquariske Selskabs Samling,
det andet, som er fundet i Jorden, i Britisk Museum.
Det i 1848 ved Lummeldv paa Falster fundne stOrre
Skjold har yderligere bekræftet at ogsaa hine tre Skjolde
upaatvivlelig tilhore vort Norden.

Bronzeskiver og Prydelser formodentlig til Skjolde,
BVI no 5-12.

N° 5, en rund Bronzeskive af 9*8 Diameter med en
i Midten udstaaende Spids, om hvilken flere Kredse af
forskjellige Zirater, tildeels sammenbundne Spiralzirater,
hdist rimelig Midterdelen af et Skjold. Det fandtes i
1823 i en Mose ved Frankerup, Udby Sogn, Arts Herred,
Holbek Amt, tillige med flere Sager af Bronze, blandt
disse en aldeles lignende Skive, en segelformet Kniv, en
fuldstændig Spiralring med udslaaede Ender af 2 1 /a*'s
Diameter og tyve Snoninger og tvende mindre af samme
Diameter og tolv Snoninger. MnO CMXH; jfr. Ank
Ann. VI 265-66.

N° 6, en rund Bronzeskive ligeledes med en i Midten
udstaaende Spids, der er omgiven af flere Kredse for-
skjellige Zirater, tildeels sammenslyngede Spiralzirater.
Den har været omtrent af samme Størrelse som den no 5
afbildede, men Finderen havde af Kanten afklippet alt
det, som var angrebet af Ir. Ogsaa den har sikkert ud-
gjort Midterdelen af et Skjold. Den fandtes i 1821 til-
lige med flere lignende samt en smuk, 6" lang Paalstav,

Digitized by Google

OM VAABEN FRA NORDENS BRONZE ALDER. 861

ligeledes af Bronze, ved at skjære TOrv i en Mose ved
Asmindrup, Ods Herred, Holbek Amt. MnO CCCCLXV.

N° 7, en lille udziret rund Skjoldbukkel af Bronze,
i Diameter. Paa Midten er en liden Spids, hvorunder
paa Bagsiden en B6iie. Om Midterdelen ere otte op-
hOiede Knopper, som ere forbundne ved Spiraler. Den
fandtes i 1833 ved at grave MartOrv ved Baabjerg paa
den nordligste Spidse af Jylland, i Horns Herred, Hj6r-
ring Amt MnO 2812.

N° 8, en saakaldet Tutulus (Hfttchen), 2" h6i og
2* i Diameter forneden. Den underneden anbragte Tvær-
stang viser, at disse Tutuli have været fastgjorte med en
Bern og have sikkert tjent som Prydelser.

N° 9, en betydelig stdrre og med Zirater, tildeels
concentriske Bingzirater , pragtfuldt udsmykket Tutulus,
h6i og 6 8 /4* i Diameter forneden. Den fandtes i
1826 i Kassemose HOi paa Solrod Mark, Tune Herred,
Kj 6 benhavns Amt, tilligemed et stort rundt Hængekar af
Bronze med fladt Laag paa den ene Side, hvori laa en
Kniv og en Naal af Bronze. Dette Kar er afbildet til
J. B. Sorterups Udsigt over Urner, Gravkar og jord-
fundne Kar fra Nordens Hedenold i Annaler f. nord.
Oldk. 1844-1845 tab. X fig. 87, 87 a. MnO 94.

N° 10, en huul Bronzedop af Klokkeform, l 9 /** h8i
og 2 H i Diameter forneden, smukt udsmykket med flere
Kredse af forskjellige Zirater, tildeels sammenbundne Spi-
ralzirater og Zigzagzirater.

N° 11, en Tutulus med mindre fremstaaende Spids,
der er omgiven af flere Ziratkredse; den fandtes i 1833
i MartOrven ved Baabjerg i Horns Herred, HjOrring Amt
MnO 2813.

N° 12, Undersiden af en Tutulus, i hvis Tværstang
endnu sidder Fragment af en Læderrem. Den fandtes i
1842 i Nærheden af Kolding. MnO 6867. ,

I 1842 skjenkede H. K. H. Kronprindsen, vor nu-
værende Konge, Museet en Deel Sager, fundne sammen i

Digitized by Google

862 OM VAABEN FKA VORDENS BRONZEALDER.

Levningen af en næsten udploiet GravhOi paa Steen-
gaardens Mark ved Buddinge, Gladsaxe Sogn, Kjdben-
havns Amt, som oplyse den hidtil ubekjendte Anvendelses-
maade af disse saa ofte fundne Tutuli. Foruden Frag-
menter af to Spiralarmbaand og en stor Skjoldpladé med
Spiralzirater paa Ydersiden, to mærkelige Bronzeknapper
og flere mindre Sager fandtes her fem Tutuli, 2" i Dia-
meter og med indslaaede Kredszirater paa Oversiden til-
ligemed en sjette lidet mindre; og i den ene af disse
vare endnu bevarede Levninger af en smal Læderrem,
hvormed den havde været befæstet. Man har ofte be-
mærket, at der intet Spor findes til Nitter eller Nagler
paa alle Skjoldplader og Tutuli fra Bronzealderen; men
her bemærkedes det at de vare befæstede med Læder-
remme, der bleve trukne gjennem Boilen paa Undersiden.
Disse Tutuli laae alle i en Kreds om Skjoldpladen, og
onder dem saavelsom under denne fandtes Levninger af
Egetræ; saa at vi her have faaet et heelt Billede af det
i hin Tid vistnok almindelige Skjold af Egetræ, sammen-
holdt i Midten med Skjoldknapper og i Feripherien med
disse Tutuli, hvis Anvendelse hidtil var aldeles uvis og
som saaledes paa een Gang baade have været til Nytte
og Prydelse. Jfir. Aarsber. 1842 p. 13; Ant. Tidskr.
1848-1845 p. 21.

VII. LURER ELLER KRIGSB ASUNER ,

tab. BVH no 1-2 a,b, 3a,b, 4a, b.

N° 1, en udmærket Luur, oldnordisk liibr; den er
ypperlig conserveret, 5' 3* lang, men med dobbelt Krum-
ning, og for Mundingen eller den bredere Ende er an-
bragt en Ziratplade af 10*8 Diameter med otte h6it op-
drevne Bukler, mellem hvilke en Deel concentriske Ring-
zirater aldeles som de, der findes paa de Bronzesager,
man har antaget for horende til den ældre Periode, navn-
Ugen paa Kar og ligeledes paa Hængekar af Guld (jfr.
Annaler for nord. Oldk. 1844-1845 tab. X fig. 86-89).

Digitized by Google

OM YAABEV FRA NORDENS BRONZEALDER. 863

Ved Mundstykket ere fem Hængezirater ligeledes af Bronze
og under Ziratpladen ved den modsatte Ende findes fire
store BOiler og en paa selve Hornet, bestemte upaatvivlelig
for en Kjæde eller et Baand til deri at bære Luren. Den
er tillige med fem andre Bronzelurer funden i Aaret
1801 i et Mosehul, som kaldes Brudevælte, paa Gaard-
mand Ole Pedersens Mark i Liunge, Liunge-Frederiksborg
Herred, Frederiksborg Amt. Disse sex og to andre, som
vi nærmere skulle omtale, ere de eneste fuldstændige,
som vides at være fundne; medens man derimod oftere
har fundet Brudstykker, som man forgjeves vilde have
forsagt at bestemme, dersom ikke disse fuldstændige havde
forklaret dem. De tvende andre sammesteds fundne ere
6' lange og Ziratpladen for den bredere Ende af 11 "s
Diameter med syv opdrevne Bukler, mellem hvilke 28
smaa concentriske Cirkelzirater. Ved Mundstykket ere
her fire Hængezirater og ved den modsatte Ende forten
smaa BOiler, hvori rimelig viis ogsaa Hængezirater have
været anbragte. En tre die er noget længere, men Zirat-
pladen ved Mundingen er kun 7" i Diameter og har sex
opdrevne Bukler, mellem hvilke der er sex Ringzirater.
Under denne Flade ere fire Bftiler, og i de to af disse
hænge endnu Bronzezirater. MnO 1844; jfr. Ank Tidskr.
1848-1845 p. 113.

N° 2a-b, en lignende Bronzeluur, 5' lang; Zirat-
pladen for den bredere Ende 8" i Diameter med otte
h6it opdrevne Bukler og Kredszirater, saavel om disse
som om selve Basunens Aabning. Om Mundstykket er
en Bronzetraad viklet i Spiralform. Fem der anbragte
smaa Oskener have tjent til Hængezirater af Bronze og
en derværende B&ile samt fire Bdiler paa Bagsiden af
Ziratpladen og sex ved Enden af Blæserdret have vel
været bestemte til deri at fæste den Kjæde, hvori Luren
har været ophængt og været baaren. Paa Ziratpladens
Bagside er tværs over hver Bukkels Aabning gjennem
tvende Oskener en Tværstang anbragt, der vel har haft

Digitized by Google

864 OM VAABEN FRA NORDENS BRONZEALDER.

en lignende Bestemmelse eller til deri at anbringe Hænge-
zirater. Denne Luur fandtes i 1809 i en Mose paa Grev-
skabet Wedellsborg i Fyen tilligemed en lignende, hvori
den lange Bronzekjæde endnu sidder og som bevares paa
Gaarden. MnO 378.

N° 8 a, b, 4 a, b, betydelige Fragmenter af to Bronze-
lurer, af hvilke man kan see, hvorledes disse ere forar-
beidede, at de nemlig ere stObte i flere mindre Stykker,
som ere sammensatte paa en ganske egen, meget om-
hyggelig Maade, idet nemlig det ene Stykke med lange
Tapper eller rettere Kroge griber ind i tilsvarende Aab-
ninger i det andet Man seer ogsaa, at den ene Luur
er bleven repareret i Oldtiden paa den Maade, at der er
lagt en Bøsning indeni den; og det er tydeligt at disse
Lurer have været beskadigede, da de bleve nedlagte. Til
Beskadigelsen maa dog ikke regnes, at der paa flere
Steder af Stykkerne findes med Flid gjennemskaarne Huller
i Form af Striber, der formodentlig her ere anbragte
som et Slags Lydhuller, skjdnt saadanne ikke findes paa
nogen anden hidtil funden Luur. Paa et af disse Frag-
menter sidder endelig et Oie, hvori efter Finderens Be-
retning var befæstet en lille oval Ring af Bronze med
Torn, altsaa et Slags Spænde, og i den hang en Kjæde
af Bronze af en ganske egen Art, hvori den ene Luur
har været baaren. Hvert andet Led af denne Kjæde, af
hvilken en Deel fremstilles no 4 a, b, er i Form af en
Knop med concentriske Ringzirater og med en B6ile paa
Bagsiden, hvori et ovalt Led er befæstet. Det bemærkes
at Kjæden, som sidder i den paa Wedellsborg bevarede
Bronzeluur, er af en ganske anden Art. De her nævnte
Fragmenter fandtes i 1846 i en Mose paa Selveiergaard-
mand Peder Madsens Mark af LummelOv, N6rre Kirkeby
Sogn, N6rre Herred paa Falster, kun 12 Alen fra det
Sted, hvor senere i 1848 det no 8 fremstillede store
Skjold blev fundet Mosens ftverste Lag er leerblandet
T^Orv, hvorunder ligger et Lag Sand. Netop hvor TOrven

Digitized by Google

SfcBVE FfcA J. LANGEBEK Tit 6. G. WARMHOLTZ. $65

oph6rer og Sandet begynder fandtes disse Fragmenter af
Lurer og tre Alen fra dem ligeledes paa Sandlaget to
Bronzesværd og ved disse en hal vmaanef ormet Flintkniv,
der efter Finderens Udsagn saaes at være indsat i et
Skaft af Træ, der hensmuldrede ved Berorelsen. Hele
Mosen skal være fuld af Been, hvoraf man vil slutte at
Mennesker ere der omkomne, og har her rimeligviis staaet
et Slag i hin flerne Oldtid. MnO 9433-9434; jfr. Ant.
Tidskr. 1846-1848 p. 20.

BREVE FRA LANGEBEK ; meddeeltb af Provst,
Db. P. W. Becker.

I. BREVE FRA LANGEBEK TIL CARL GUSTAV
WAKMHOLTZ l .
Efter Originalerne paa Universitetsbibliotheket i Upsala.

Velbaarne Hr. Hof Raad!
Dersom ieg ikke forud havde fattet de Tanker, ieg har,
om Hr. Hof Raadets ædle Sind, vildé ieg tilstaae, mig
ikke skede mindste Uret, om Min gunstige Herre ansaae
mig for aldeles uh6flig og mere end uforskammet, som
med saa megen Heder og Hofligbed paa Christineholm
blev imodtagen, uden efter den Tid at have givet Merker

1 Carl Gustav Wabmholtz, bekiendt som Forfatter til det
store Værk: Bibliotbeca Historica Sveo-Gothica , af hvilket ikkun
de tvende f6rste Bind saae Lyset i hans levende Live (1782 og
1784). Han d6de 1785. Hans Bogsamling paa hans Eiendom
Christineholm, i Nærheden af Nyk6ping — hvor Langebek sidst
paa Aaret 1753 bes6gte ham og blev meget vel modtagen af ham
og hans Frue, en hollandsk Dame, Datter af den hessencasselske
Gesandt i Haag, J anissen, (s. Langebekiana, S. 184 f.) — var een af
de anseeligste paa den Tid i Sverrige. S. om ham Biogr. Lexicon
Ofver namnk. svenska Man.

Digitized by Google

366 BREVE FRA J. LAKGEBEK TIL C. O. WARMHOLTZ.

af en Skyldighed, som forlængst og straxen burde Tæret
i agt tagen. Det Ny Aar, som minder os om en og
anden Pligt i henseende til vore endog fraværende Venner,
har længe siden fort mig til Erindring hvad Hr. Hof
Eaadets Bevaagenhed af mig har fortient Men, som i
en stor Stad, i sær for en Reisende, der har nogen curi-
ositet, falder meget for, som afdrager, haaber ieg saa
meget lettere Forladelse for begangen Efterladenhed, og
at ieg ikke haft den Æren fdr nu, at til5nske et lyksaligt
Nytaar, men fornemligen at aflegge min allerydmygste
Taksigelse til Hr. Hof Eaadet og Velb. Fruen for den
mig og Medfdlgere senest beviste synderlige Godhed og
gunstige Medfart. Kan ieg enten her eller efter min
Hiemkomst til Kidbenhavn være i ringeste Maade til
nogen Tieneste, vil det altid blive mig et særdeles Noje
at værdiges med Hr. Hof Raadets angenemme Befalinger.
For de mig til Stokholm medlaante skrevne piecer finder
ieg mig endnu hoiligen forbunden, og skal ved forste
sikkre Leilighed see dennem vel og uskadte tilbage sendte.
Næst min respect til Velb. Fru Hof Raadinden og den
liden vakre Froken Dotter, har den Æren med en uge-
meen stor Hoiagtelse at være

Velbaarne Hr. Hof Raadets
ærbOdigste og hdrsomste Tiener
J. Langebek.

Stokholm d. 22 Januarii 1754.

2.

Velbaarne Hr. Hof Raad!
Med en besdnderlig Fornøjelse havde ieg den Ære
forlængst at modtage og læse Hr. Hof Raadets angeneme
Brev af 24 Januarii, og beder allerydmygst om For-
ladelse, at mit Svar saa aldeles længe er udeblevet Ikke
veed ieg med nok fuldkommen Taksomhed at erkiende
den af Hr. Hof Raadet paa saa mange Sæt imod mig
ytrede Hoflighed, men allermindst har ieg Ord til at

Digitized by Google

BREVE FRA J. LANGEBEK TIL C. G. WARMHOLTZ. 367

takke for en saa uventet og uforskyldt Godbed som den,
hvormed min liden Mynt-Samling med de tvende tilsendte
og i mange Henseender særdeles kiærkomne Medailler
blev beriget Erkiendtligbeden bliver saa meget st&rre
hos mig, som ieg ikke vidste, naar ieg selv havde haft
Lov at vælle, nogen anden af Svenske particuliere Me-
dailler disse at ville foredrage. Alt hvad ieg paa denne
Tid har at betale med, er at tilbyde min ringe Tieneste,
i fald nogen Ting hos os maatte være, hvor udi Hr.
Hof Raadet fandt Behag, da ieg forsikrer, at ingen med
st&rre N6je, end ieg, skal imodtage eller med yderligere
Flid soge at udrette Hr. Hof Raadets gunstige Befalinger.
Skulde ieg ikke, inden ieg forlader Stokholm, som vel
endnu t6r drdie et par Maaneder hen, blive saa lykkelig
her paa Stedet at see Min Hr. Hof Raad, hvilket dog
dess benegne Skrivelse giver mig Anledning til at haabe,
skal ieg hos Hr. Secretereren Berch taknemmeligen levne
alle Hr. Hof Raadets mig gunstigen medlaante Hand-
linger. Næst min respect til Naadige Fruen og lille
vakre FrSken, vil stedse holde mig det for en Ære med
en fuldkommen Tilgivenhed at henleve

Velbaarne Hr. Hof Raadets
allerskyldigste Tiener
J. Langebek.

3.

Velbaarne Herr Hofraad!
Den korte men ret store Forn&jelse, ieg sidst paa
Aaret 1753 havde paa Christineholm, rinder mig helt
ofte udi Sinde, og ieg tænker ingen tid paa mine Vel-
ynderes Godhed i Sverige, at jo Herr Hofraadets meget
artige Omgang staaer mig for Ojen, og paaminder mig
om den Fordel, ieg skulde have af, at fornye det saa
længe siden og saa lykkeligen begyndte bekiendtskab.
Jeg har saa meget mindre Aarsag at tvile om Herr
Hof Raadets vedvarende Bevaagenhed og Venskab for

Digitized by Google

$68 BREVE FRA J. LAHGEBEK TIT C. G. WABMHOLT2.

mig, som ieg derom adskillige gange igienem Correspon-
dencen med Herr Etats Baad Hielmstierne 1 og andre er
bleven forsikret.

Det er udi saadan Tillid ieg ydmygelig beder, at
den unge Herr Dreyer 9 , som dette forer med sig, ifald
han giver sig den frihed at opvarte paa Christinæholm,
maa være Herr Hof Raadet recommenderet, fornemlig til
at nyde nogen god og for en ung reisende nyttig addresse
udi Stokholm og Upsala. Han er af en smuk Familie
hos os, Fætter af SaL Hofman, som har udgivet Por-
traits Historiques og flere skrifter, har lagt sig paa det
Juridiske Studium, og agter nu i Upsala paa et Aars
tid at forbedre sine studeringer in Politicis et Oecono-
micis. Herr Cancellie Baad Berch* er vel neppe paa
denne tid i Stokholm, ellers hafde ieg kanskee formaaet
hannem til at give Monsr. Dreyer recommendation til sin
Herr broder i Upsala.

Men at dette brev ikke ganske tomt skal fremkomme,
har ieg ladet medfolge et exemplar af en liden afhand-
ling, som ieg i forledne Vinter har forelæst her i Yiden-

1 Paa Univers. BibL i Upsala findes 3 Breve fra Hielmstierne
til Wårmholtz; af eet af disse, dateret Stockholm 27de Oct. 1755
synes det, som om Hielmstierne, onder sit korte Ophold i Syerrige,
i de sidste Maaneder af 1755, har indledet Underhandling med
Wårmholtz om at ki&be hans Møntsamling.

* Rimeligviis Christian Drsyrr, een af de flere Danske, som
red Midten af forrige Aarhundrcde, for videnskabelige Stadien
Skyld, besøgte Sverige. Han blev efter sin Hiemkomst Raadmand,
og en kort Tid tillige Postmester, i Slagelse; dOde i en hol Alder
paa Vestervig Kloster i Jylland 1816. Hans Skrifter nævnes hos
Worm, Lexikon, I. 263, og i Erslevs Forfatter-Lexikon, I. 357.

• Cancellieraad Carl Rsikhold Berch, Secretair ved Antiqni-
tets-Archivet i Stockholm (f. 1706, d. 1771), bekiendt ved mange i
forskjellige Samlinger omspredte Afhandlinger til Oplysning i den
svenske Historie. Hans yngre Broder, Anders Berch (f. 1711, d.
1774), var Professor i Jurisprodents og Cameral videnskaberne i
Upsala. Biogr. Lexikon, II. 118 flg.

Digitized by Google

BREVE FRA J. LANGEBEK TIL C. G. WARMHOLTZ. 369

skabernes Societet og derefter udgivet 1 . Jeg haaber, der
vil findes noget udi, som t5r behage de Herrer Lærde i
Sverige, men ieg frygter ogsaa for, at nogle ville blive vrede
paa mig, dog underkaster ieg mig gierne alle fornuftige
og raisonnable rettelser. Skulde Herr Dreyer ikke per-
sontigen indfinde sig, har ieg bedet hannem afgive dette
paa noget sikkert sted udi Nykdping. Hvor lever den
gode Herr Doctor Serenius 9 , kan min hilsen være hannem
behagelig, beder ieg den ved tilfælde maa hannem an-
meldes. Jeg haaber, han har faaet et lidet brev fra mig
og Volage d'Egypte a , som ieg for nogen tid siden leverede
Herr Hofman hos Hans Exe. Herr Bar. Korf til be-
fordring.

Næst min respect for naadige Frue og FrOken Dotter,
forbliver ieg med den fuldkomneste HOiagtning

Velbaarne Herr Hofraadets
ydmygste og nær forbundne tiener
J. Langebek.

KiObenhavn d. 12 Julii 1758.

4.

Welborne Herr Hof Raad,
Med megen fornoielse har ieg læst Herr Hof Raadets
meget angeneme Brev af 10 Augusti, og finder mig af

1 Som sees af det ffllgende Brev, var dette Skrift Langebeks
„Anledning til en Historie om de norske Bergværker", 1. Afdeling,
trykt i den ældste Samling af Yidensk. Selsk. Skrifter, 7. Bind.

* Jacob Serenius, den fdrste Præst ved den svenske Kirke i
London i endeel Aar, senere Sognepræst i Nyk6ping, hvor Langebek
lærte at kiende ham (Langebekiana, p. 185), omsider Biskop i
Strengnæs, agtet som geistlig Embedsmand, Prædikant og Medlem
af Rigsdagen. Af hans literære Arbeider er det især hans en-
gelske Ordbog, der har giort ham bekiendt. Biogr. Lexikon, XIV.
p. 199.

* Nordens Reise, om hvis Udgivelse, Priis, m. m. , s. Molbech.
Vidensk. Selsk. Historie S. 48—57.

1856, (24)

Digitized by Google

870 BREVE FRA J. LANGEBEK TIL C. G. WARMHOLTZ.

dets behagelige Indhold i mange henseender flatteret. I
sær er det mig usigelig kiært, at mit lidet Skrift om
Bergværkerne har fundet bifald hos en Mand af Herr
Hof Baadets merite og Indsigt, og langt stGrre bifald
end ieg mig nogen tid kunde formode. Til continuation
har ieg en hob Materialier samlet, men om noget deraf
for næstkommende Sommer kan udkomme, tOr ieg ikke
love. Imidlertid arbeider ieg uden afladelse, om ikke
derpaa, saa dog paa mange andre ting, som kanskee
heller ikke skulle blive uinteressante. Herr Hof Raadets
gunstige tilbud, at ville være mig til tienst med behovende
Sager i Svenske Literaturen, er mig saa fordelagtigt, at
ieg ikke skal forsOmme ved tilfælde at betiene mig deraf.
Torde hænde, Herr Hof Raadet maatte have en eller
anden Doublet i Svenske Antiquiteterne, som mig kunde
fattes, omendskiftnt ieg ellers allerede har en temmelig
god Samling. Særdeles paaminder ieg mig, at Herr Hof
Raadet i sin vakre Bogsamling havde nogle rare smaa
Piecer i Erici XIV Historie, men deraf er vel neppe
nogen Doublet for haanden. For den af Herr Hof Raadet
imod Monsieur Dreyer beviste mangfoldige Godhed takker
ieg allerskyldigst, ligesom Herr Dreyer selv i skrivelse
til mig samme ikke noksom kan beromme. Den Hels-
ning fra Herr D. Serenius var mig ganske kiærkommen,
som ieg beder igien maa betales i samme Mynt. Endnu
har ieg intet fornommet till Herr Hofman, som skulde
komme fra Petersborg, men ieg vil dog haabe, han kommer
inden Vinteren. Jeg har talt med Herr Etats Raad
Hielmstierne om den anden Tome af Volage d'Egypte;
han lader formælde sin compliment, og sige, at han længe
har haft et Exemplar for Herr Hof Raadet liggende ind-
pakket, men har ikke vidst nogen leilighed at faa det op-
sendt. Det er noget stort at fore over land, og ieg
frygter, at ingen Skibe mere gaaer nu herfra til Stok-
holm i dette aar. Imidlertid skal ieg hOre mig om overalt.
Pengene derfor, som er 4 Ducater, bebager Herr Hof

Digitized by Google

BREVE FRA J. LANGEBEK TIL C. G. WARMHOLTZ. 371

Raadet ved tilfælde at betale til vor Minister i Stokholm
Herr Kamerherre Asseburg. For naadige Fruen og Frøken
Datter udbeder ieg min respects formelding, hvornæst ieg
har den Ære med en bestandig høiagtning at fremleve eta
Kiobenhavn d. 5 Sept. 1758.

5.

Welbaarne Herr Hof Raad,
Istedet for en vidtløftig Epistel, som welb. Herr Hof
Raadet havde Aarsag at vente fra mig, fremkommer alene
nogle faa Rader, som skal berette, at ieg til sine tider
rigtigt har bekommet Herr Hof Raadets gunstige og meget
kiærkomne Skrivelse. Hvad ieg har at godtgiore min
altfor utilladelige Forsømmelse med, har ieg kortelig fore-
draget i mit Brev til Herr Doet. Serenius. Noget seent
fik jeg vide, at en vis Cavalier staaer færdig at reise til
Stokholm, hvorfore ieg maa flye Vidtløftighed. Men at
ieg dog ikke aldeles skal slaae min Forbindtlighed i
Glemmebogen, lader ieg et par smaa piecer af vore Novis
medfolge. Saasnart ieg kommer lidet til Roe efter visse
Vidtløftigheder, ieg en tid lang haver haft, skal ieg sikert
sende alt hvad Hr. Hof Raadet mig har committeret
Jeg beklager alene, at ieg sielden horer nogen Reisende,
og naar ieg faaer vide nogen Leilighed, er det næsten
for seent taget. Tilmed vil de fleste, som reise over
Land, ikke gierne tage mod noget stort pacquet Næst
at bede etc etc.

Kiobenhavn d. 1. Dec 1759.

Herr Hof Raadet tækkes ved tilfælde ikke forglemme
sit gunstige Løfte, om at meddele mig fortegning paa
sine svenske Dubletter.

(24*)

Digitized by Google

372 BEEVE FRA J. LANGEBEK T*L J. H. LIDEN.

II. BREVE FRA LANGEBEK TIL PROFESSOR LIDÉN ».

(Efter Originaleroe i Lidéns Brevsamling Vol. V. No. 36; Vol.
VI. No. 21, paa Univ. Bibi. i Upsala).

1.

Hdiædle, Min hoistærede Ven,
Forlad mig, om ieg ei ikke giver Dem den Titel, som
Dem tilkommer, men De kan være vis paa, den aldrig kan
være saa god, at ieg jo (tasker Dem den langt bedre. Der-
som ieg ikke havde læst Hr. Magisterens kiærlige Omddmme
om mig i et Stokholm sk Blad, efterat De havde forladt Kid-
benhavn, skulde ieg have troet, at De ganske havde for-
glemt mig. Men ach! hvor blev Deres Venskab fornyet
hos mig, da ieg fik Deres saa h5ist angenemme som
nformodede Brev af 10. Nov. 1770, og det igienem en
saa god og kiær Hand som Hr. Archiater Dahlbergs 8 ,
som var saa særdeles velkommet for de daglige Venner,
ieg sidder iblandt, ieg mener min liden Bogsamling. Hr.
Magisteren beder i sit Brev om Nova litteraria fra Dan-
mark; desværre at ieg skal svare Min Ven med Deres
egne Ord, at det, her i Lærdoms Riget passerer, er meget
lidet Siden vi fik den ellers ædle Skrive- og Tryk-
Frihed, er vor hele Nation med eet bleven aldeles Poli-
tisk, og tildeels saa ond, at her næsten intet tænkes, tales
eller skrives andet end til Næstens Fornærmelse og til
at vende op og ned paa alting. Begge Dele practiseres

Om Johan Henrik Lidéns Levnetsomstændigheder og Skrifter s.
Biogr. Lexikon VIII. 100 f. Paa sin Udenlandsreise havde L. besttgt
Kidbenhavn 1768, og der tilbragt nogle faa Dage, under hvilket Ophold
han havde Logis i de saakaldte „Nnmmere ved Holmens Kirke" (jvfr.
Werlauff, Antegnelser til Holbergs 18 fdrste Lystspil, S. 268 flg). I
sin skrevne Reisedagbog (paa Upsala Universitetsbibliothek) nævner
han Langebek som den, der førte ham omkring til den danske Ho-
vedstads lærde Notabiliteter.

* Om N. Dalbebg, fddt i Linkdping 1786, ddd i Stockholm
1820, s. Biogr. Lexikon IV. 27 f.

Digitized by Google

BREVE FRA J. LANGEBEK TIL J. H. LIDEN. 373

og alt for lykkeligen. Jeg tviler ikke paa, man jo hdrer
og taler om vore Omstændigheder i andre Lande, men
De kan aldrig forestille sig, hvad for en skreksom og
sorrigfuld Vinter vi her har haft, og endnu er man ikke
uden daglig Frygt og Fare. Jeg har Gud at takke, at
ieg endnu ikke directe er rammet, men indirecte og ved
utallige Venners og brave Folks Ulykke, har ieg baade
for Sind og Legem haft min fuldkomne Deel. Omend-
skiftndt ieg ved disse daglige Bekymringer og dertil kom-
mende Svaghed havde tabt alt Mod og Lyst til Arbeid,
saa har ieg dog, siden Sommeren begyndte, igien noget
recolligeret mig, og foretaget mig, medens Liv og Kræfter
ere der, at udgive noget af de Ting, ieg saa længe og
m&dsomligen haver samlet paa. Naar Tiderne ere værst,
faaer man Lov at agere desperat. See her et avertisse-
ment om et stort Verk 1 , som ieg med fOrste vil give
under Pressen. Det kommer nu an paa Publici Bifald
og Subscribenternes Antal, om mit Forsæt skal naae
Fremgang, thi anden Understytning kan ieg ikke vente.
Jeg formoder, at Verket skal gi6re vor Norden nogen
Heder og blive til Nytte i Nordiske Historien. Lykkes
dette, skal snart flere af mine lenge paaarbeidede Verker
f5lge efter. Jeg har tilsendt Hr. Steckau i Stokholm
endeel exemplarer af mine Anmeldelser, som ieg haaber
han gi6r sig Umag for at uddele. Og ieg gidr mig al-
deles forsikret om Min kiære Herres Redebonhed i at
udbrede Kundskab om mit Forehavende til Liebhavere
ibland sine Venner og bekiendte. Hr. Cancelli-Raad Bring,
nu Lagerbring, opholdt sig først paa Vinteren nogen Tid
hos os, og var her endnu, da vore BedrOvelser begyndte.
Jeg troer dog ikke, han drog herfra raisnoiet enten med
os Danske i Almindelighed, eller med min ringe Tieneste
i særdeleshed. Han har giort sin cour saa vel hos os

1 Udgaven af Scriptores Rerum Danicarum.

Digitized by Google

874 BREVE FRA J. LANGEBEK TIL J. H. LIDEN.

indtil vort unge Fruentimmer, at de dnske snart at see
ham igien. Og kanskee har vi endnu i Sommer den
Lykke at see denne værdige Gæst, ifald han ikke i Po-
litiske Begivenheder kommer til Stokholm. Hr. Archi-
ater Dahlbergs Bekantskab var ieg særdeles vel nSiet
med, og troer, at have vundet en god Ven i han em,
Hr. Treschow 1 , som De skriver om, er endnu ikke
hiemkommen; han har i Vinter opholdt sig i Wien, men
hvor han nu er, veed ieg ikke, dog troer, at han snart
kommer hiem. De Concilio Lincopiensi ved ieg ikke
nogen anecdot at meddele Dem; vi har altfor lidet con-
serveret fra saa gamle Tider; det er derfor ieg sOger,
efter min Formue at redde det lidet, vi endnu har, fra
Undergang. Hr. Magisteren skriver om et Laurentii Nor-
manni 8 Ms., som ieg eier. Jeg har efterseet samme, det
bestaaer raeest af hans Breve til Lærde Mænd og nogle
Memorialer til Kongen; dog ere der og nogle Græske og
latinske Vers, som gierne skal være til Tieneste. Jeg
havde længe siden ladet den afskrive, dersom ikke vore
critiske Begivenheder havde lagt Glemsomhed i Veien for
mange af mine GiOremaal. Hr. Conferentz Raad Suhm
med sin Familie lever vel, og er nu paa Landet. Han
er en lykkelig Mand, og kan g^ve hele Verden en god
Dag. Han udgav i Fior et Skrift om de Nordiske Folks
ældste Oprindelse, og i Aar et andet om Odin og den

1 Hebman Tbeschow, Professor Theologiæ og dansk Sogne-
præst ved Garnisonskirken i KiObenhavn, dOd 1797, bekiendt som
den, der erhvervede Reiskes Manuskripter for Suhms Bibliothek,
S. Nyerup, Suhms Levnet S. 124; Worms Lexikon III. 812.

* Sikkert menes her den som græsk Fhilolog bekiendte Dom-
provst i Upsala Labs Nobman, der dOde d. 21. Mai 1703, faa
Uger efter at han var ordineret til Biskop i Gothenborg. Biogr.
Lexikon, X. 120. Det ovenomtalte Haandskrift findes nu paa det
store Kgl. Bibi. i Kidbenhavn: Ny Kgl. Saml. No. 1735 in Folio:
„Collectio Epistolarum Laur. Normanni, Prof. Upsalensis."

Digitized by Google

BREVE FRA J. LANGEBEK TIL J. H. LIDEN. 875

hedenske Gudelære i Norden , foruden andre smaa piecer,
han imellem amuserer publicum med.

P. S. De spdrger, om den VII Tome af Atlas Daniæ
er udkommen, hvortil ieg maa svare Nei ; De got Folk der
ude i Hertugdommet har endnu ikke fra alle Steder og
Amter indsendt de fornødne Efterretninger. Ellers havde
Verket lenge siden været færdigt. Hr. Professor Kali
beder Dem venligst hilst.

KiObenhavn d. 28. Junii 1771.

2.

Min Hdistærede Herr Adjunct,

Jeg vidste aldrig, hvor ieg skulde finde min kiære
Herre igien, forend ieg i Sommer af Hr. Hilffeling fik
hore, at han for nærværende Tid opholder sig udi Lin-
kdping. Men ieg beklager af Hiertet, at min Herres Hel-
bred intet indtil des havde forbedret sig 1 . Det skulde
derfor usigeligen glæde mig, at ieg noget snart blev
underrettet om, at nogen god Forbedring paa Hilsen siden
var forefalden: Men om ikke saa er, da bOr og kan
ieg ikke andet end anvende de allerbedste og oprigtigste
Onsker derfor. Deres Erinring er mig endnu saa kiær,
at ieg gierne seer Dem i den meest Onskelige baade Hel-
breds og Embeds Stand. Men vi ere alle under den
gode Guds Haand, det er alene Ham, som læger og som
ophielper os.

Kiere Hr. Adjunct, De har haft den Godhed for
mig at forskaffe mig endeel Subscribenter paa min Scrip-
tores Rerum Danicarum, hvoraf nu 1ste og 2den Tomer
ere udkomne. Nu giver ieg mig den Frihed at tilsende
Dem en Pakke, hvori er 1 Exemplar af fdrste og 6

1 Lidén angrebes i A. 1771 af en Gigtsvaghed, der i over tyve
Aar, indtil hans D5d 1793, holdt ham fængslet til Sygeleiet t

Digitized by Google

376 BREVE FRA J. LANGEBEK TIL J. H. LIDEN.

Exempl. af 2den Tome. Af disse bebager De selv at
beholde som en liden Foræring eet Exemplar af begge
Tomer i Betragtning af vort Venskab og den gode Tie-
neste, De har beviist mig. De 6vrige 5 Exemplarer af
den anden Tome bliver til at sælge til Liebhaver hvert
Exemplar for 3 Rigsdaler 3 Mark Dansk courant efter
værende cours betalt. Af disse fem kunde Hr. Biskop
Filenius, som har faaet og betalt den 1ste Tome, be-
komme eet Exemplar, Hr. Assessor Brand, som og har
faaet og betalt den 1ste Tome, bekomme et andet De
3 overblivende kunde samles med 3 Exemplarer af 1ste
Tome, som ere deponerede hos Hr. Hilfeling i Nork6ping,
hvilke Hr. Adjuncten kunde bevise mig den Tieneste og
imod sit Beyiis annamme til sig, for at overlade for
ovenmeldte Priis Exemplaret, enten til Subscribenter eller
andre Liebhaber. Det er mig berettet, at Hans Excel-
lence Hr. Riigs Raad Hopken 1 opholder sig i Egnen af
Norkftping, og som ieg finder ham ibland mine Subcri-
benter, kunde maaskee et Exemplar af begge Tomer hos
hannem afsættes. Men skulde Min kiære Herre befinde
sig i den Tilstand, at De ikke kan være o rer saadan
Forretning, udbeder ieg mig af Dem det Venskab, at De
overdrager commissionen til en anden brav Mand, som
kan besdrge den til min Forndjelse. Jeg skal ingenlunde
findes enten Min Herre, eller hvem anden det forretter,
utaknemlig. Pakken, som ieg har skrevet om, har ieg
skikket over MalmC til Hr. Cancellie Raad Lagerbring i
Lund, og ombedet hannem befordre den til Linkoping
med nogen, som reiser op til Ostergotland.

Min Compliment beder ieg ved Tilfælde at anmælde

1 Rigsraad Anders Johan v. HOpkek, en bekiendt Elsker og
Dyrker af Videnskaberne, og det allerførste Medlem af Gustav IIIs
„svenske Academie," var Langebek personligen bekiendt fra hans
Ophold i Stockholm (Langebekiana S. 187). Om ham s. Biogr.
Lexikon, VI. 318 f.

Digitized by Google

BREVE FRA J. LANGEBEK TIL C. G. G. HILFELING. 877

til Hr. Biskop Filenius, Hr. Lector Basser *, og om ellers
nogen forekommer som kiender mig. Naar mit Værk
bliver videre bekiendt i Sverige, gad ieg vel vidst, hvad
Bifald det finder hos Lærde og Liebhabere, og om de
har nogen Erindringer at gidre derved. Jeg farer nu
fort med 3die Tomen, og haaber, om Gud giver Liv og
Kræfter, at blive færdig dermed ved denne Tid om et
Aar. Saasom de fleste Subscribenter holde sig op i Egnen
af Stokholm og Upsala, saa sender ieg de fleste Exemplarer
til Stokholm. Jeg har hidintil været forlegen for en god
Commissionær i bemelte Hovedstad, men nu endelig, ved
en Vens Anviisning, kommen i Handel med en skikkelig
og paalidelig Kidbmand, som har paataget sig at in-
cassere Pengene hos de Herrer Subscribenter. Det blev
mig altfor fortredeligt, om ieg skulde lide noget kiende-
ligt Tab, da Værket er mig saa overmaade bekosteligt,
og hver Tome kommer mig i alt ved 1300 Rigsdaler
Dansk, hvortil længe i Plukkeviis skal samles.

Sluttelig bliver mit sidste Onske som det ffcrste, at
den gode Gud vil sætte dem i en faldkommen Helbreds
Stand, og længe derudi opholde Dem. Hvornest ieg for-
sikkrer om den oprigtige Hengivenhed, med hvilken ieg
har den Ære stedse at fremleve &c &c.

J. Langebek.

Ki6benh. d. 20. Oct. 1773.

III. BREVE FRA LANGEBEK TIL HILFELING *.

(Efter Originalerne, hvilke Meddeleren, i 1836, erholdt tillaans
af daværende Kigsarchivar, Cancellieraad J. G. Liljegrén).

1.

Hdistærede Herr Hilffeling,
Med megen Forndielse læste ieg Deres kiærkomne

1 Johan Benedigt Busser, Lector ved Gymnasiet i Linkoping,
t 1799.

* At Langebek paa egen Bekostning lod den bekiendte svenske

Digitized by Google

378 BBEVE FRA J. LANGEBEK TfUL C. G. G. HILFELING.

Brev af 7. huius, som fdrst i forgaars kom mig til hånde,
hvorfor ieg ikke for i Dag har kunnet besvare det,
frygter derfor, at mit Svar ei kommer betids nok til
Cimbrishamn, inden De forlader samme Egn. Det er mig
meget kiært, at De allerede har udrettet noget godt,
hvoraf ieg formoder, at den dvrige Reise ikke vil blive
uden Frugt. Jeg tviler ikke paa, De jo gi6r Dem al
Umag med det Kivikske Monument, og skulde der være
noget usædvanligt ved omliggende Egns Situation at agte
eller besonderlige Traditioner og Navne paa Hftie, Marker,
Byer, Steder deromkring, da vær saa god nSje at antegne
det, og hvornær bemeldte Kivik og Monument ligger
indtil Stranden, og om Dybet der har været til Ind-
segling.

Hvad de gamle Mynter angaaer, da har De meget
fornoiet mig med de allerede indkiobte, og ieg takker
skyldigst for den tilsendte Prdve. Ellers bifalder ieg
aldeles Deres Beslutning at forvare hos sig selv det
rareste og beste, indtil vi samles, thi man kan ikke altid
lide paa Posternes rigtighed. Min Kiære Herr Hilffeling,
ieg holder Dem for en Skionnere af deslige Rariteter,
vilde derfor n6digt, at De lod noget gaae fra sig, som
kunde være værdt at samle paa; og som ieg troer Dem
til, at De ikke gidr unyttige Udgifter, saa vil ieg ikke
heller, at De sparer, naar noget rart og selsynt kan be-

Tegner C. G. G. Hilfeliwg bereise Sydsverrige for at opspore Antiqui-
teter, M6nter, o. s. v., og aftegne mærkelige Prospecter: er alt omtalt i
Suhms Charakteristik af ham foran for 4. Bind af Scriptt. R. Dan. :
Nonnulla monnmenta Scanensia a Dn. Hilfeling Sueco depicta ea
æstate qna mortern obivit Langebekius noster. Proprio antem sumtn,
pro ea qua erga literas caritate fervebat, hunc per Scaniam itinera
curavit instituere, eum in finem, ut omnia monnmenta et quod scitu
dignnm erat, et aliquo modo ad antiquitates illustrandas faciebat,
colligeret, describeret, depingeret. Hoc laude dignum institutum
morte magni viri interruptum, non tamen abruptum est, regiis enim
sumtibus postea ad finem perducitur."

Digitized by Google

BREVE FRA J. LANGEBEK TIL C. G. G. HILFELIKG* 879

kommes. Jeg skulde ikke tvile paa, at jo Herr Can-
celli Raad Lagerbring, efter min Anmodning, assisterer
med Penge, naar min medgivne Casse ei længer rekker til.

Naar De kommer ind i Jerrestadherred , vil De for-
modentligen finde noget at iagttage ved Gladsaxe, Glim-
minge, Tommarop, som har været et stort Kloster etc. I
Cimbrishams Kirkegaards Muur skal være en Runesteen.
Jeg maatte gierne vide, hvorfra Cimbrishamns Aa kommer,
og hvor nær Landsbyen Cimbris ligger ved Staden, ligesom
om der ved Tomarop findes rudera af Staden og Klo-
steret, og hvortil Eiendommen nu bruges. Formodentlig
kommer De og denne Gang til Egnen af Ystad, men
det bliver vel best ganske at absolvere et Herred efter
det andet. De Kirker, som ligge nærmest omkring de
gamle Herregaarde, maatte vel nojest betragtes for Lig-
stenes og deslige Monumenters skyld. Men ieg overlader
alting til Deres eget gode Overlæg, og formoder, at De
undertiden kaster et Oie i min medgivne Pro Memoria.
Naar Leiligheden er, da vær saa god at skrive mig
oftere til, og underret mig om forekommende Merkvær-
digheder. Deres Hustru og lille Sftn skal ieg hilse fra,
som samtlig befinde sig vel. I det dvrige forbliver

Min hCistærede Hr. Hilffeling
Deres beredvilligste tiener
J. Langebek.

Kidbenhavn d. 17. Junii 1775.

2.

Hftistærede Herr Hilffeling,
Deres Skrivelse af 11 dennes var mig saa meget
mere kiærkommen, som ieg begyndte at frygte for, efter
saa lang tid ieg intet har h6rt fra Dem, at De enten
var bleven syg, eller paa anden Maade kommen noget
til, i hvilken Tanke ieg snart maatte bestyrkes, da De
heller ikke har skrevet Deres Hustru til, som har været
heel urolig og bedrovet. Men saasnart havde ieg ikke

Digitized by Google

880 BREVE FBA J. LANGEBEK TIL C. G. G. HILFELIKG«

bekommet Deres brev, f6r ieg sendte det hen og glædede
hende med at see og læse det Deres Son var forleden
noget upasselig, men er kommen sig igien, og var her i
Mandags hos mig med Pigen. Det er mig kiært, at De
har giort sig Umag med det Kivikske Monument, og at
De allerede er avanceret et par Herreder igiennem, men
De har glemt at tilmelde mig, om De har været lykkelig
at finde nogen gamle Monumenter i Kirkerne, som ieg
dog længes efter at blive underrettet om. OmendskiCnt
ieg vel seer, at Omkostningen, som ieg giflr baade her
og der, vil blive temmelig drflig, saa vil ieg dog hellere,
end at bryde af paa Halvvejen, at De overfarer saa langt
De endnu paa en 6 Ugers Tid kan afsted komme, me-
dens Sommeren og det gode Veirligt vil tillade sligt Ar-
beid uden for stor Besværlighed. Jeg vil formode af
Deres Flid og Oprigtighed, at de bringer mig tilbage
Valuta for mine Udgifter, at ieg ikke enten skal fortryde
at have begyndt derpaa, eller en anden Gang afskrekkes
fra at fortfare med saadant Foretagende, som næsten er
for stærkt for privat Regning. Men enfin! naar ieg bliver
forndiet, saa er alting got. Skulde Hr. Cancelli Baad
Lagerbrihg gidre nogen difficultet ved Penge remiss, da
vær saa god strax at lade mig det vide, at jeg paa ny
kan skrive hannem til derom. Jeg takker for tilsendte
Tegning af gamle Mynter, og vil bede, om flere fore-
kommer, som ikke kan faaes in Natura for Penge, at
De da har den Godhed paa samme Maade at aftegne
dem. Skulde nogen af dem ved Tomerup fundne kunde
erholdes for Betaling, vilde ieg gierne have et exemplar
af hver different Stykke, dog ikke at betale alt for skam-
l68t dyre. Der er vel intet Guld imellem, eller ere de
alle i S6lv eller ringere Metal? Kommer De over noget
besynderlig rart, da lad ikke for mange see og vide det;
der kunde kan skee komme flere stærke Liebhabere, eller
m8de andre Omstendigheder , som kunde giCre Hinder i
det begyndte. I det Ovrige dnsker ieg fremdeles god

Digitized by Google

BREVE FRA J. LANGEBEK TIL C. G. G. HILFELING. 381

Helbred, got Veir og god Lykke til at opspore noget,
som kan behage mig, forblivende stedse

Min Hoistærede Herr Hilffeling
Deres tienst beredvilligste tiener
J. Langebek.

Kiobenhavn d. 22. Julii 1775 K

PRO MEMORIA FOR HR. HILFELING 1775.

1. I Kirkerne:

Gamle Monumenter paa Gulvet, eller paa Veggene,
eller paa Kirkegaardene.

Vaabener paa Altertavle, i Vinduerne, Pulpiturer,
Prædikestolen, eller paa de overste Stole i Kirken, Alter-
dugen etc.

Inscriptioner paa Daaben, paa Klokkerne, Lig-
kister, paa Kalk og Disk.

Monstrantzer, Helgen -billeder, eller Rogelsekar,
og deslige Reliqvier.

2. Paa fordums Klostere, Herregaarde, Prestegaarde,
og hos Magistrater i Stæderne:

Gamle Privilegier, alle Slags gamle Documenter
og Pergaments Breve, Adelige og forneme Personers,
Klosteres og Kiobstæders Sigiller.

Gamle mynter.

Gamle Skilderier.

3. Paa Markerne, i Gierder og ved Kirkegaardene :
Runesteene.

Besonderlige Kæmpe-Grave etc.
Rare Prospecter.

4. Runestave og alle Slags i Jorden fundne anti-
qviteter, urner, Offerknive, Ringe &c.

1 Ovenstaaende Brev tor, efter dets Datum, antages for at
være eet af Langebeks allersidste. Han d6de, som bekiendt, den
16de August 1775.

Digitized by

Google

382 BREVE FRA J. LANGEBEK TIL C. G. G. HLLFELING.

5. Gamle Manuscripter med Munkeskrift, enten
paa Latin eller Dansk, paa Pergament eller Papir.

6. Gamle trykte B5ger, f6r, i, eller strax efter
Reformationen, saasom Missaler, Breviarier, Diurnaler,
Psalroeboger, eller andre gudelige Boger &c, i sær af
Petri Laurentii, Hans Michelsens, Johan Spandemagers,
Claus TOndebinders, Francisci Wormordi Skrifter etc.

Ved Hunestad under Marsvinsholm i Liunitz Herred
findes

Steene med Runer og Figurer, Worm p. 5 9. 60.

I Oxieherred

I Fosie Sogn, en Runesten.

I Ingelstad Kirk en Ligsten over Henric Bilde,
en anden over Henric Krummedik.

I Jerrestad Herred —
udi Walby Kirk en Ligsten over Jens Holg. Wlstand.
En ditto —

Paa Glimminge Herregaard, en gamel Steen over
Porten etc,

I Cimbris Kirkegaards Muur, en Runesteen.
I Ingelstad Herred.

Ved Tostrup, i Kirken en Steen over Tycho (?)
Bråde etc, Jorgen Brahe, Jorgen Krabbe, Tonne
Krabbe.

I Wil and s herred.

Lyngby Klokker. I Gvaldf Kirke ved 1750 fundet
en gi. Solvmynt, hvor den er afbleven?

Digitized by Google

INDHOLD AF AARGANGEN
1856.

Side

1. Historiske Efterretninger om Abrahamstrup Gaard i den
ældre og nyere Tid , af C. F. Wegener. Anden Deel ... 3
Det nyere Jægerspriis's Historie, S. 5 flg.

Undersøgelse i 1776 af Oldtids Gravhaie og Fund af en
Jættestue i Monses H6i, senere kaldt JulianehOi, S. 177-78.
Om en fra Thelemarken 1782 nedsendt norsk Runesteen
med Afbildning, S. 182-84.

Pantheon i Slotshaven for Danske, Islændere, Nordmænd
og Holstenere, der havde gjort sig fortjente af Fædrene-
landet med Afbildninger af Mindestotterne, 193-232.
Antiquariske Undcrsdgelser i Egnen af Jægerspriis, foretagne
af Piinds Frederik S. 287-89.

2. Om Vaaben fra Nordens Bronzealder, ved C. C. Rafn, med
forudskikket Underretning om Atlas for nordisk Old-
kyndighed, fremstillende PrOver fra Bronzealderen og fra
Jernalderen 331

I. Oxer og Hamre S. 335

II. Pilespidser 338

III. Spydblade eller Landsespidser 339

IV. Sværd og Dolke 340

V. Hjelme 357

VI. Skjolde og Skjoldbukler 358

VII. Lurer eller Krigsbasnner 362

3. Breve fra Langebek meddeelte af B. W. Becker 365

I. Breve fra Langebek til Carl Gustav Warmholtz
S. 365.

II. Breve fra Langebek til J. H. Lidén 372

III. Breve fra Langebek til C. G. G. Hilfeling . 377

Den vedfOiede Planche giver en Grundtegning af Jægerspriis
med nærmeste Omgivelser, navnligen Haven og Lunden samt Juliane-
hdi, ligeledes en Fortegnelse over de opreiste MindestOtter.

Digitized by Google

Digitized by Google

IfflS I AKVEPEINDSENS TID.

SkjøU

3vJø Jredø^ød
Dtuv JtykiløJ*/
Æør»U ÆuuSuf*
Cørm. døn/ GatrU
lUmld MUøtan.

U

Jensen

tf <h>* BMe
Mans C«ø*
Heiler St>**>*

JfJ Tf/go Itr+kbe

Jlnmiiih Søkfstød
Sø Jiens-L*jr.trM
(Hø StitønwinAel
Lørmtz Hueen

J/enr. (rernrr
Si Jhør J*ykA*
Si Bølger Jtøsenkrmnds
SS JøhJrns

Chr BxLt *H Jtørrøby

JtelrJOuts

Chr. Friis til Bmøenip,
Sf Jnøwt C BørAøUny

Thøm T BørthøHn/
SS JPøéUr GritTøntøU

JSOrJUtter semtp

Digitized by

/Goo^

Digitized by Google

Digitized by Google

Digitized by Google

YC 4'